Torsdag den 16. marts

EU i dagens aviser

16. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Valg i Holland

Berlingske skriver, at det hollandske valg ifølge en omfattende exitpoll i aftes lignede en skuffelse for den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders. Samtidig stod socialdemokraterne til at indkassere et rekordnederlag, mens premierminister Mark Ruttes borgerligt-liberale VVD tegnede til at blive landets klart største parti, på trods af at partiet går tilbage i forhold til valget i 2012. VVD stod således til 20 procent af stemmerne mod knap 27 procent ved det seneste valg, mens Geert Wilders' Frihedsparti opnåede knap 13 procent. Det socialdemokratiske regeringsparti PvdA stod til et rekordnederlag med blot seks procent af stemmerne mod knap 25 procent i 2012, skriver avisen. Det bliver dermed sandsynligvis Mark Rutte, der skal forsøge at danne en ny koalition. Rutte har gjort det klart i valgkampen, at Holland har meget stor gavn af EU, selv om alt ikke er perfekt i det europæiske samarbejde, skriver Berlingske. VVD har brug for minimum tre andre partier for at kunne danne en flertalsregering. Ifølge avisen er de fire mest sandsynlige kandidater Kristendemokraterne CDA, der går ind for Hollands medlemskab af EU, men i stigende grad blevet mere skeptiske og stemte imod Hollands ratificering af EU’s associeringsaftale med Ukraine; det socialliberale D66, der er varme fortalere for EU-samarbejdet; det grønne venstreparti GroenLinks, der også er tilhængere af EU-samarbejdet, men ikke er begejstret for de store frihandelsaftaler; og det socialdemokratiske PvdA, der ser EU og Schengen som afgørende for beskæftigelsen. I en kronik i Jyllands-Posten skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet (R), om sit forhold til den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders, som han lærte at kende i 1999, og beskriver, hvordan Wilders gennem årene er blevet stadig mere fanatisk i sin islam-kritik. “Det er slet ikke mit indtryk, at Geert reelt er interesseret i at tage ansvar. Han er optaget af polemikken og det fremmedfjendske. Ikke at være i det politiske maskinrum, flytte sagerne og skabe resultater,” konkluderer Morten Helveg Petersen. Politiken bringer et interview med tidligere EU-kommissær for det indre marked, skat og toldunion fra 1999 til 2004, hollænderen Frits Bolkestein. Ifølge Bolkestein er der en stigende hollandsk EU-skepsis, men et nexit er udelukket, mener han: “EU er for vigtig for Holland, i særdeleshed det indre marked. Det er det vigtigste, EU har skabt.”

Kilder: Berlingske, side 8; Jyllands-Posten, side 27; Politiken, side 9

Udenrigspolitik: Erdogan, Tyrkiet og EU

Berlingske skriver i en analyse, at den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, i modsætning til flere europæiske regeringer, der har afvist besøg fra tyrkiske ministre under den optrappede, diplomatiske strid mellem Tyrkiet og Holland, ikke har noget imod at mødes med sin tyrkiske udenrigsministerkollega. Det sagde Boris Johnson i et TV-interview søndag. I de øvrige EU-lande modtages Johnsons udmelding som et yderligere varsel om, at Storbritannien er ved at distancere sig fra det europæiske fællesskab og dyrker andre interesser end diplomatisk rygdækning til tidligere EU-allierede. Således vakte det allerede i efteråret vrede i flere EU-lande, da Johnson som nyudnævnt udenrigsminister gæstede Ankara og udtrykte støtte til tyrkisk optagelse i EU, skriver avisen. Ifølge Politiken står det anderledes til i Tyskland, hvor ukendte hackere med formodet tilknytning til Tyrkiet, har skaffet sig adgang til talrige tyske konti på det sociale medie Twitter og dekoreret dem med hagekors - et budskab i tråd med de påstande, som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan og flere af hans ministre har fremsat i de senere dage om, at både Holland og Tyskland stadig styres efter principper fra nazitiden. Avisen beretter, at retorikken fra tysk side i går blev skærpet, da kansler Angela Merkels stabschef, Peter Altmaier, truede med slet og ret at indføre indrejseforbud for tyrkiske politikere på grund af det, han opfatter som “provokationer” fra regeringen i Ankara, mens Tyrkiet gentog truslerne om, at landet vil droppe sin flygtningeaftale med EU og lade millioner af asylansøgere sætte kurs mod EU, hvis ikke der kan føres tyrkisk valgkamp i europæiske lande, skriver Politiken. Til Kristeligt Dagblad fortæller Ali Rahigh-Aghsan, ph.d. og seniorlektor ved Malmø Universitet, at Erdogans provokationer appellerer til en dyb skuffelse over Europa i store dele af den tyrkiske befolkning: ”Mange tyrkere beskriver det som en identitetskrise, for de har betragtet sig selv som en europæisk nation, men har samtidig en helt anden etnisk og religiøs baggrund. Tyrkiet er et islamisk land, mens kristendommen spiller en afgørende rolle i Europa, og derfor har europæerne aldrig kunnet betragte Tyrkiet som en naturlig del af Europa,” siger han til avisen. Ifølge Information opfatter mange tyrkere sidste års flygtningeaftale mellem Tyrkiet og EU som endnu et eksempel på Europas hykleri: “EU har jo slet ikke levet op til sine løfter, men forventer alligevel, at tyrkerne skal gøre det ved at holde flygtninge væk fra deres grænser,” siger den 46-årige Gökhan Senoglu fra Istanbul til avisen. Berlingske bringer et portræt af Tyrkiets premierminister Binali Yildirim, som arbejder for den forfatningsændring, der i sidste ende blandt andet vil nedlægge premierministerposten og gøre Erdogan til landets eneste leder. I et debatindlæg i Politiken efterlyser tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic handling: “EU har i alt for lang tid udelukkende fokuseret på at bruge Erdogan som dørmanden, der kan holde flygtninge tilbage. Nu ligger de europæiske lande, som vi har redt. Nu angriber Erdogan ikke længere kun sin egen befolkning, men også EU-lande som Tyskland og Holland, som han kalder for nazister og fascister. Han har tilmed anholdt en tysk journalist og en FN-dommer. Han er kort sagt hæmningsløs,” skriver Cekic.

Kilder: Berlingske, side 10, 11; Politiken, side 5, 10; Kristeligt Dagblad, side 6; Information, side 8-9;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Flygtningeaftale, modtagecentre og Ungarn

Jyllands-Posten beretter i en reportage fra Izmir, Tyrkiet, at flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet har bremset strømmen af bådflygtninge til de græske øer. Mens der i perioden fra august 2015 til marts 2016 ankom flere tusinde til øerne dagligt, er tallet således faldet til nogle få tusinde om måneden, og det tyrkiske politi er blevet mere aktivt langs kysterne, skriver avisen. Selv hvis det lykkes flygtningene at komme videre til fastlandet er det vanskeligt at komme videre til Nordeuropa, fortæller avisen. Grænsen til Makedonien bevogtes tæt, og den nye græske praksis med at registrere asylansøgere og tilbageholde dem på øerne er blandt hovedårsagerne til det faldende flygtningepres mod EU. Alt i alt er det er blevet mindre attraktivt at komme til de græske øer, og smuglerpriserne er derfor faldet, skriver Jyllands-Posten i sin reportage. I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Sarah Vormsby, analytiker ved Tænketanken Europa, at Danmark står i en stadig mere udsat position uden for EU's fælles asylsystem. Hun konkluderer: “Står Danmark fortsat uden for EU's asyl- og indvandringspolitik i en situation, hvor Dublin-systemet erstattes med modtagecentre i EU's nabolande, kan det sætte Danmark i en udsat position. For det første vil Danmark, alt andet lige, ikke kunne sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande. Og for det andet vil asylansøgere, som får deres ansøgning afvist i EU's modtagecentre, kunne få en ‘ekstra chance’ for at få asyl i Europa ved at ansøge i Danmark.” Jyllands-Posten skriver, at en ny ungarsk lov går direkte efter interesseorganisationer, der får støtte fra udlandet, blandt andet den ungarske Helsinki Komité, der yder flygtninge juridisk hjælp, skriver avisen. Kai-Olaf Lang, seniorforsker ved tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik i Berlin, siger til Jyllands-Posten, at migranterne blot er et af Ungarns nationalkonservative premierminister Viktor Orbans problemer: Bruxelles truer nemlig landets suverænitet, forklarer Lang til avisen. Landet afhænger dog af den økonomiske hjælp fra EU, og i Europa-Parlamentet sidder Orbans partifæller i den pro-europæiske gruppe EPP, hvilket betyder, at han ikke kan bevæge sig alt for langt væk fra den vej, Bruxelles udstikker, skriver Jyllands-Posten.

Kilder: Jyllands-Posten, side 14-15, 16; Altinget, onsdag;

Handel: Overvågningsteknologi, Asien og robotter

Information skriver, at selv om fælles EU-regler skal forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bliver brugt til undertrykkelse i diktaturstater, fortolkes reglerne så forskelligt af myndighederne rundt omkring i Europa, at det underminerer hele systemet. Danmark hører til de lande, der fortolker reglerne mest lempeligt, skriver avisen. Holland fortolker derimod sammen med Østrig og Spanien reglerne sådan, at det - i lighed med reglerne for våbeneksport - er obligatorisk for myndighederne at afslå en ansøgning om eksport, hvis der vurderes at være “en klar risiko” for, at produkterne kan blive brugt til intern undertrykkelse i destinationslandet. Quentin Michel, der er juraprofessor ved Université de Liège og ekspert i eksportrestriktioner, påpeger, at spørgsmålet om menneskerettigheder blot er ét punkt blandt mange, hvor EU-landene fortolker reglerne forskelligt. “Sådan har det været siden begyndelsen, og ethvert forsøg fra Kommissionens side på at sikre en fælles forståelse har slået fejl. Medlemsstaterne ønsker ikke at begrænse sig selv,” siger han til Information. I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, som er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore, at Brexit betyder, at muligheden for potentielle frihandelsaftaler mellem EU og den asiatiske verden er forpasset. Forhandlingerne mellem Asean og EU har ligget stille siden 2009, fordi EU i stedet ønskede at indgå individuelle aftaler, og selv om EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, har meldt ud, at parterne nu er enige om at forsøge at genoptage forhandlingerne, så er det ifølge Lund et “rent luftkastel”. EU binder sine handelsaftaler op med menneskerettigheder, hvilket indebærer, at EU ikke kan indgå brede kommercielle aftaler med asiatiske nationer, der praktiserer dødsstraf, og i Asien mener mange, at der er tale om en skjult handelshindring, skriver Jan Lund i Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at Kina investerer massivt i teknologitunge virksomheder i udlandet, blandt andet da elektronik- og hvidevaregiganten Midea i sommer købte sig til en ejerandel på 94 procent i tyske Kuka, der er en global leder i robotsektoren. “Kuka er en succesfuld virksomhed i en strategisk sektor, der er vigtig for den europæiske industris digitale fremtid,” udtalte den tyske EU- kommissær Günther Oettinger i håbet om at bevare virksomheden på europæiske hænder, skriver avisen.

Kilder: Information, side 1, 3; Jyllands-Posten, side 24; Berlingske, side 18-20

Andre EU-historier

Interne anliggender: Kammeradvokaten forhandler med EU-Kommissionen

Kammeradvokaten er i forbindelse med et kommende salg af TV 2 med i konkrete forhandlinger med EU-Kommissionen, fordi en række retssager i EU og Danmark om tv-kanalen kan forhindre salget. Det skriver Altinget. Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten mener dog, at det er et brud på medieforliget fra 2014, at regeringen allerede nu er begyndt at tage tilløb til et salg. Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen har sammen med de øvrige ordførere bedt kulturminister Mette Bock (LA) om en skriftlig redegørelse.

Kilde: Altinget

Interne anliggender: Socialdemokratiernes store deroute

I avisens leder skriver Berlingske, at selv om den politiske virkelighed i de europæiske lande er forskellig, er der alligevel en række slående fællestræk: de nationalkonservative protestpartiers fremgang og socialdemokratiernes store deroute: “I korthed, så kom Europas socialdemokrater for sent til virkeligheden, for sent til at reagere på de store forandringer, som var på vej. […] I den situation har socialdemokratierne haft uendeligt svært ved at finde svar, som ikke bare handlede om mere af det samme, mere globalisering, mere EU, mere multikulturel forståelse, mere indvandring og så et håb om, at den tyske kansler Angela Merkel ville opgive sin sparekurs og de stramme tøjler over for landenes finanspolitik,” skriver avisen.

Kilde: Berlingske, side 36

Institutionelle anliggender: EU har udspillet sin rolle

I en kommentar i Berlingske gør Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, status over 60 år med EU: “EU har udspillet sin rolle. EU's magtpolitikere har ødelagt en god idé og korrumperet et helt kontinent. Det går ikke længere. Befolkningerne er begyndt at røre på sig, og vi vil opleve flere Brexit'er. Jeg vil benytte 60-året for Romtraktaten til at opfordre til, at danskerne følger briterne ud af EU. Ikke i en gold afvisning, men i omfavnelse af de spildte muligheder. Lad os bygge et nyt samarbejde, der er decentralt og med respekt for de enkelte lande, det enkelte menneske og som har fokus på frihed og velstand,” skriver Pernille Vermund i avisen.

Kilde: Berlingske, side 32-33

Retlige anliggender: Modstand mod omstridt vejskat

Jyllands-Posten skriver, at et stort flertal i EU-Parlamentet mener, at Tysklands planer om en særlig vejafgift vil udsætte udenlandske bilister for ulovlig forskelsbehandling, når de kører på de tyske veje. Politikerne mener, at ordningen er i strid med EU-lovgivningen, fordi den vil gøre det muligt for tyske bilister at trække deres vejafgifter fra i skat, mens udenlandske bilister ikke har ikke samme mulighed. Historien er også bragt som notits i Børsen og Ekstra Bladet.

Kilder: Jyllands-Posten, side 12; Børsen, side 18; Ekstra Bladet, side 14

Klima: Roundup er ikke kræftfremkaldende

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) konkluderer efter et års undersøgelser, at verdens mest udbredte ukrudtsmiddel, glyphosat - også kendt under varemærket Roundup - ikke er kræftfremkaldende. EU-landene har været uenige om, hvorvidt stoffet skulle gen-godkendes, da fagfolk mener, at det er sundhedsskadeligt. Men kan glyphosat formentlig igen godkendes og fortsat sprøjtes ud i naturen.

Kilde: Politiken, side 2

Institutionelle anliggender: Skotland går efter Norge-model

Jyllands-Posten skriver, at den skotske selvstyreregering ikke vil gå efter fuld EU-medlemsskab, hvis det lykkes at blive løsrevet fra Storbritannien efter Brexit. I stedet vil man have en ordning som Norge. Løsrivelsesplanerne er dog ifølge avisen blevet mødt med afvisende toner fra blandt andet den spanske udenrigsminister, Alfonso Dastis, der har sagt, at Skotland ville havne “bagest i køen” af EU-ansøgerlande. Spanien har selv seperatistbevægelser i Catalonien og Baskerlandet og ønsker derfor ikke at give nogen fordele til løsrivningsglade skotter. En Norge-model rejser dog spørgsmål om en fremtidig skotsk valuta, da euroen næppe er en mulighed uden et fuldt EU-medlemskab, skriver avisen.

Kilde: Jyllands-Posten, side 12

Grundlæggende anliggender: Arbejdsgiveres ret til at bestemme medarbejderes beklædning

Jyllands-Posten roser i sin leder to EU-domme, der fastslår, at arbejdsgivere har ret til at fastsætte regler for deres medarbejderes beklædning i arbejdstiden, og at religion ikke kan tilsidesætte alle andre regler, herunder arbejdsgiveres ret til at bestemme deres firmaers image repræsenteret ved medarbejderne. “Det helt grundlæggende princip om arbejdsgiverens ret til at bestemme, hvordan firmaet vil præsentere sig for kunder og offentlighed, er altså fastslået, og det er det afgørende vigtige i denne sag,” skriver avisen.

Kilde: Jyllands-Posten, side 24

Arbejdsmarkedspolitik: Tal fransk på byggepladsen

Kristeligt Dagblad skriver, at både Frankrig og Østrig har initiativer på vej, som sigter mod at favorisere landenes egne borgere på arbejdsmarkedet på bekostning af andre EU-borgere. I Frankrig har seks storregioner således indført en klausul om, at der kun må tales fransk på byggepladsen, hvis en virksomhed ønsker at deltage i en offentlig licitation, skriver avisen. Klausulen sigter mod at forhindre virksomhederne i at hyre billig østeuropæisk arbejdskraft takket være de såkaldte udstationerede arbejdere, hvis arbejdsmarkedsafgifter betales i deres hjemland til en langt lavere sats end i Frankrig. “Denne klausul er en risiko for de 200.000 udstationerede franske statsborgere, som kan blive udsat for gengældelse,” advarer Elisabeth Morin-Chartier, republikansk medlem af Europa-Parlamentet, ifølge Kristeligt Dagblad.

Kilde: Kristeligt Dagblad, side 11

Institutionelle anliggender: EU's chefforhandler vil give briter muligheden for at bevare retten til at bo og arbejde i EU

Kristeligt Dagblad skriver, at EU's chefforhandler i Brexit-processen, den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, vil give briter muligheden for at bevare retten til at bo og arbejde i EU. Ifølge Verhofstadt har EU modtaget tusindvis af henvendelser fra briter, der ønsker at forblive EU-borgere, og han vil derfor nu forsøge at overbevise EU's ledere om, at briter skal have lov til at beholde visse rettigheder, hvis de ansøger om dem individuelt. “Det kan være muligheden for at deltage i EU-valg og til fortsat have retten til fri bevægelighed internt i EU. Vi er nødt til at finde en løsning, så de kan det, hvis det beder om det,” siger det belgiske EU-parlamentsmedlem ifølge avisen. Jonathan Portes, der er professor i økonomi og offentlig forvaltning ved Kings College i London, har dog svært ved at se det virke i praksis. “Jeg kan ikke se for mig, at EU-landene vil tillade britiske borgere fri bevægelighed i EU, mens Storbritannien omvendt ikke vil tillade det for EU-borgere den anden vej. Det kommer ikke til at ske,” siger han ifølge Kristeligt Dagblad.

Kilde: Kristeligt Dagblad, side 6

Klima: Løkke skal handle hurtigt, og Danmark forsøger at leve op til EU-krav

I en kommentar i Politiken skriver journalist Poul Aarøe Pedersen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal tænke hurtigt og nyt, hvis han vil leve op til sine egne ord om indsatsen for klimaet. “Mon ikke det er ganske symptomatisk for den lave prioritering af klimapolitik, at man siden valget i 2015 stort set ikke har hørt et eneste ord om klimaet fra statsministeren selv? Altså måske lige bortset fra, da Løkke gik i brechen for en afskaffelse af PSO-afgiften, som han kaldte en ‘bunden opgave’ at afskaffe. Hvilket siden viste sig at være et alternativt faktum - al den stund at EU's 'betænkeligheder' ved PSO'en kunne være blevet løst,” skriver Poul Aarøe Pedersen. Altinget skriver, at ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning for 2017 vil iblandingen af biobrændstoffer i 2020 kombineret med øvrig vedvarende energi i transport kke være tilstrækkeligt til at sikre opfyldelsen af Danmarks forpligtelse over for EU om anvendelse af vedvarende energi i transport. Derfor ser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i øjeblikket på, hvordan man bedst kan nå målet: “Det er selvfølgelig vigtigt for mig og regeringen, at branchen har mulighed for at omstille sig i tide. Regeringen vil derfor i 2017 forholde sig til opfyldelsen af EU-kravet vedrørende 10 procent vedvarende energi i transport i 2020,” skriver ministeren i et svar til Altinget.

Kilder: Politiken, side 7; Altinget