Tophistorier
EU: Lande skal vaccinere samme dag
Flere af dagens aviser skriver, at EU's medlemslande sigter på at kunne begynde at vaccinere mod covid samme dag. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen siger, at det skal udvise sammenhold. Hun har endnu ikke sagt noget om, hvilken dag man vil begynde. "For at få afsluttet pandemien har vi brug for, at op mod 70 procent af befolkningen bliver vaccineret. Dette er en kæmpe opgave. Så lad os begynde så snart som muligt med vaccinationen sammen, som 27, med en start på den samme dag," siger hun.B.T. skriver desuden, at hver fjerde må vente på en vaccine, da rige lande har forudbestilt så mange doser. Næsten en ud af fire personer globalt risikerer således at måtte vente på en vaccine indtil minimum 2022. Det skyldes, at de rige lande, som udgør mindre end 15 procent af verdens befolkning, har reserveret 51 procent af doserne af de mest lovende vacciner. Lav- og mellemindkomstlande, der er hjemsted for mere end 85 procent af verdens befolkning, skal dele de resterende doser. Det viser et nyt studie fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health i Baltimore i delstaten Maryland i USA. Den 21. december bliver der holdt et ekstraordinært møde i en ekspertkomité under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). På dagsordenen er coronavaccinen fra Pfizer og Biontech. To dage senere bliver det endeligt besluttet i EU-Kommissionen, om vaccinen skal godkendes til brug i EU-lande.
B.T., s. 14; Børsen, s. 20; Berlingske, s. 20 (17.12.2020)
Prioritede historier
Europas gæld eksploderer med over 9.300 milliarder kroner – værst ser det ud sydpå
Berlingske skriver, at gælden i Europa vokser hastigt som følge af coronakrisen. Dog nedtoner eksperter frygten for en ny gældskrise, blandt andet fordi Den Europæiske Centralbank (ECB) agerer bank for hele eurozonen. Når året er omme vil den samlede gæld i de 27 EU-lande være steget med lidt over 1.250 milliarder euro svarende til lidt over 9.300 milliarder kroner i forhold til 2019. Det svarer til en stigning på mere end fire gange Danmarks årlige samlede produktion målt på BNP. Denne gang påpeger eksperterne, at Europas gæld eksploderer med over 9.300 milliarder kroner – værst ser det ud sydpå. Den Europæiske Centralbank (ECB) holder aktivt hånden over de lande, hvor gælden er højest med opkøb af obligationer. Risikoen for, at gældseksplosionen river euroen fra hinanden lige nu, er dermed beskeden. Men alligevel rejser gældsudviklingen bekymring for statsgælden i eurolandene på længere sigt. "Når man taler om gæld, er det vigtigt at skelne mellem statsgæld og privat gæld. Det farligste er, når husholdningerne har en stigende gæld, men det er ikke sket denne gang. Hvis alle folk i hobetal pludselig ikke kan betale deres gæld, er det et stort problem, men efter finanskrisen har private i høj grad haft en aversion mod at stifte gæld. Samtidig er der strammet op på bankernes muligheder for at låne ud," siger Henrik Franck, investeringsdirektør i Formuepleje. Når man måler gælden i forhold til landenes samlede produktion, taler man om gældskvoten. Om den stiger eller falder, afhænger naturligt nok også af de enkelte landes BNP. Næste år vil vi sandsynligvis igen få økonomisk vækst, og BNP vil igen begynde at stige. Det ændrede dog ikke ved, at gældskvoten fortsat er og vil være meget høj. Ikke uventet vil den højeste gældskvote være i Grækenland med Italien, Portugal og Spanien på de næste pladser. Og forskellen på gælden i de enkelte lande er meget stor. For at undgå at den fælles valuta, euroen, bliver slået fra hinanden af øget statsgæld, har man lavet vækst- og stabilitetspagten. Den betyder, at de enkelte eurolandene højst må køre med et underskud på de offentlige finanser svarende til tre procent af BNP, og samtidig må statsgælden højst svare til 60 procent af BNP. På grund af pandemien har landene denne gang fået lov til at dispensere i forhold til underskuddet på de offentlige budgetter. Det gælder for 2020, men kommer også til at gælde til næste år.
Berlingske, s. 1, 10-11 (17.12.2020)
Institutionelle anliggender
Bilkøer og varemangel skaber Brexit-træthed
Berlingske skriver, at der i Storbritannien blandt andet er mangel på varer på grund af Brexit. Gary Grant er træt af, at hans legetøjskæde løber tør for et af årets store julegavehit, Baby Yoda-krammebamsen. Og Jennie Potts er træt af, at hun ikke kan få alle de øko-bleer, som hendes firma har betalt for, og at hun skal betale dobbelt fragtpris. Der er mangel på Playstation 5 og Apple-computere i Storbritannien, og den britiske regering forbereder at flyve vacciner og medicin ind på militære transportfly. Fødevareindustrien forudser også knaphed på frugt og grøntsager frem til marts. En undersøgelse viser, at selv de mest hårde brexiteers begynder at blive svagere i troen. Undersøgelsen fra The Times er en kombination af fokusgrupper og meningsmålinger over tid, og den viser, at 13 procent af alle brexiteers har fortrudt deres nej til EU. Fem procent har omvendt fortrudt deres ja til EU. Og internt hos nejstemmerne er der også sket et skred. I februar i år var 35 procent af briterne hårde brexiteers, mens 12 procent gik ind for Brexit. Nu er antallet af hårde brexiteers faldet med ti procentpoint til 25, mens gruppen af forsigtige ditto er steget til 18 procent.
B.T., s. 20 (17.12.2020)
Brexit i fisk
.T. skriver, at fiskerne i Hanstholm holder vejret op til deadline for en brexit-aftale. Et helt erhvervs fremtid er potentielt i fare, hvis der ikke kommer en aftale. Netop danske og øvrige europæiske fiskeres ret til at bedrive deres erhverv i britisk farvand er en af de helt store knaster i de højspændte brexitforhandlinger mellem EU og Storbritannien. Forhandlinger, der spidser alvorligt til mellem EU-formand Ursula von der Leyen og EU-Kommissionens franske chefforhandler, Michel Barnier, på den ene side af bordet, og på den anden den britiske premierminister, Boris Johnson, og hans stab. Alt imens danske fiskere – ikke mindst på havnen i Hanstholm – holder vejret og krydser alt, hvad de har, for at der kommer en aftale, de kan leve og overleve med. "Det værst tænkelige scenarie er, at der bliver en ’no deal’ 1. januar. Med ’no deal’ er der ingen adgang for europæiske fiskere i britisk farvand. Udover det vil der også være en norsk forhandling, som heller ikke kommer på plads, fordi nordmændene afventer forhandlingerne med briterne," siger fiskeskipper og reder Svenn Anker Grønkjær.
B.T., s. 12 (17.12.2020)
Brexit kan udløse økonomisk stormvejr over Arla
Jyllands-Posten skriver, at et hårdt brexit kan sende en ny stor bølge af tab ind over Arla. "Vi eksporterer årligt 160.000-170.000 tons mejerivarer til Storbritannien, og et hårdt brexit vil efterlade os med en betydelig toldregning og tabt salg, fordi tolden gør vores varer dyrere. De potentielt største tab i forbindelse med et hårdt brexit kan dog vise sig at komme fra en ny runde af kursfald på britiske pund," vurderer Peder Tuborgh, administrerende direktør for Arla. Da briterne i sommeren 2016 stemte sig ud af EU, udløste det store kursfald på pundet, som siden er forblevet på det nye lavere niveau. Det har reduceret værdien af Arlas store eksport af Lurpak og andre mejerivarer over Nordsøen. Kursfaldet har – omregnet i danske kroner – også reduceret værdien af det overskud, som Arla trækker hjem fra sit store britiske datterselskab. "Der er dog ingen tvivl om, at brexit finansielt er meget risikofyldt for Arla. Pundet er allerede faldet meget, men yderligere kursfald har stadig potentiale til at være den største enkeltstående tabsgivende faktor i tilfælde af et hårdt brexit. Hvis der kommer en ny runde af valutakursfald kombineret med en toldregning og administrative byrder, så må vi i gang igen og kæmpe os ud derfra," siger Peder Tuborgh.
Jyllands-Posten, s. 1, 8 (17.12.2020)
Johnson: EU skal komme til fornuft
Flere af dagens aviser skriver, at EU, ifølge Storbritanniens premierminister Boris Johnson, skal komme til fornuft og indgå en handelsaftale med Storbritannien, før overgangsperioden for udtrædelsen udløber 1. januar. "Alt håb, jeg har, er, at vores venner og partnere på den anden side af kanalen kommer til fornuft og indgår en aftale. Det kræver kun, at de forstår, at Storbritannien har en naturlig ret - ligesom ethvert andet land - til at kontrollere sine egne love og egne fiskeområder," sagde han onsdag.
Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 8 (17.12.2020)
Udenrigspolitik
Hvem vil savne Trump?
Information bringer en kommentar af den hollandske forfatter Ian Buruma. Han skriver blandt andet: "Hvem er stadig Trumpfan, ud over de 74 millioner amerikanere, der stemte på ham? Langt de fleste europæere glæder sig over at se ham forsvinde. Hans popularitet er dog givetvis intakt blandt højre-populistiske demagoger. Trump har været populær blandt verdens autokrater, og de varme følelser har ofte været gengældt. [...] Som det mest opsigtsvækkende er Trump imidlertid også populær i Østasien, hvor hans støtter ikke nødvendigvis er højreorienterede eller antiliberale. Vel deler en del kinesere hans frygt for muslimer, men der er vigtigere grunde til hans popularitet i denne del af verden. For nylig talte jeg med prodemokratiske aktivister og politikere fra Hongkong og Taiwan, der så Trump som en måske bramfri, men også magtfuld leder af den frie verden imod et truende kommunistisk tyranni. Stars and Stripes er sjældent fraværende fra prodemokratiske demonstrationer i Hongkong eller fra Det Demokratiske Progressive Partis vælgerstævner i Taiwan. [...] I nogle lande har Kinas magt været frygtet i århundreder, om den var kejserlig eller kommunistisk. De fleste vietnamesere lovpriser derfor Trump. For selv om deres eget regime også er et kommunistdiktatur, og selv om USA under Vietnam krigen ødelagde deres land, forbliver Kina den historiske ærkefjende. Bidens relationer til Kina vil blive mere diplomatiske og mindre uforudsigelige. Spændingerne mellem de to supermagter, den demokratiske og den autokratiske, vil dog bestå og tage til, hvis Kina fastholder sin økonomiske fremgang."
Information, s. 2 (17.12.2020)
Økonomi
Frankrig belønnes for tidligt coronaindgreb - optimismen skyder i vejret
Berlingske bringer en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Frankrig lukkede ned allerede i oktober og har fået tæmmet smittebølgen. Derfor er virksomhederne nu også mere optimistiske, selvom der fortsat er udsigt til en lille tilbagegang i økonomien. Tysk industri brager afsted, mens servicesektoren i de fleste lande, herunder Danmark, vil blive ramt de kommende måneder af de nye restriktioner. Frankrig kan blive et mål for danske eksportvirksomheder næste år [...] Til næste år venter en stor stimulanspakke, der samtidig skal fremtidssikre fransk økonomi og forbedre konkurrenceevnen. Den seneste vækstprognose for samarbejdsorganisationen OECD fra november spår en tilbagegang i fransk økonomi i år på ni procent og en vækst næste år på seks procent. For alle andre vestlige lande kom den prognose før de seneste restriktioner, men for Frankrig var de med. Som det eneste land kan OECD-skønnet derfor vise sig at være for negativt. [... ] Det er dog ikke kun Frankrig, der klarer sig bedre end forventet. Den tyske erhvervstillid steg også i december, hvor optimismen i den vigtige industrisektor steg til det højeste niveau siden begyndelsen af 2018. Det er særlig positivt, at ordrebøgerne ikke kun blev tykkere, men at de også fyldes i et højere tempo. [...] Når udgangspunktet for 2021 bliver så meget svagere end forventet for bare nogle uger siden, sætter det sig store spor i den gennemsnitlige vækst næste år. Derfor kan de officielle vækstrater for 2021 blive ret deprimerende, selvom økonomierne viser stærk fremgang, når vaccineudrulningen tillader en tilbagerulning af restriktioner."
Berlingske, s. 8 (17.12.2020)
Detaljer
- Publikationsdato
- 17. december 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark