Torsdag den 17. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mays muligheder for en Brexit-aftale
Flere af dagens aviser skriver om tirsdagens dramatiske nederlag til den britiske premierminister, Theresa May, hvor 432 ud af 634 stemmeberettigede parlamentarikere stemte nej til Mays aftale. Størstedelen af dem opfordrer til nye forhandlinger med EU, men i Bruxelles er det svært at finde den passende grimasse til den opfordring. Børsen skriver, at der i Europa-Parlamentet er bred opbakning til at nå til enighed med briterne for at undgå et no deal-Brexit, fastslår Venstres spidskandidat og nuværende parlamentsmedlem Morten Løkkegaard, der understreger, at der er behov for, at briterne enes om et nationalt kompromis og en vej frem. I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Morten Buttler blandt andet: ”Theresa May har absolut ingen opbakning til sin version af Brexit. Regeringen manglede 230 stemmer for at få flertal. Nu opfordrer Mays modstandere til, at aftalen skal genforhandles. Men i virkeligheden skal de nok snarere genstartes et helt andet sted, for May kan ikke bare vende tilbage til Bruxelles for at få indrømmelser. Der er 230 grunde til, at ingen længere stoler på hendes vurdering af, om hun kan skaffe et flertal i Underhuset eller ej. Men er alternativet så bedre? Vil forhandlingerne glide nemmere med Labour-leder Jeremy Corbyn i Downing Street 10? I bund og grund er det ikke afgørende - i hvert fald ikke for EU - hvem der bor på den verdenskendte adresse i centrum af London. Det afgørende er, at briterne formår at skabe en national enighed om, hvilken version af Brexit, de vil forfølge.” Børsen skriver ydermere, at ifølge Europaparlamentsmedlem Jeppe Kofod (S) er Labourleder Jeremy Corbyn alt for optaget af egen politisk vinding end at samle nationen om et alternativ. Det ikke lykkedes for Corbyn at tydeliggøre, hvad Labour står for i den ophedede Brexit-debat. “Det er ikke nogen hemmelighed, at Corbyn ikke har været god til at samle sit parti. Det er ikke klart for befolkningen, hvad han og Labour står for. Der er en tydelig splittelse og uklarhed i Labour. En del Labour-folk ønsker f.eks. en ny afstemning om EU-medlemskab, så man i befolkningen tydeligt kan se, hvad alternativet er, men det er ikke det, Corbyn ønsker,” siger Kofod.

Berlingske skriver, at der er mange årsager til parlamentets nej, men den bærende årsag er Mays nordirske backstop, som risikerer at splitte kongedømmet og trække en de facto toldgrænse ned mellem Nordirland på den ene side og England, Skotland og Wales på den anden. Det pågældende backstop og andre ejendommeligheder i Theresa Mays aftale er et udslag af Mays selvkomponerede “røde streger”. Hun afviste forud for forhandlingerne med EU at acceptere blandt andet fri bevægelighed, en toldunion eller medlemskab af Det Indre Marked. Ifølge Tim Bale, professor i politik på Queen Mary, University of London, har Theresa May reelt to muligheder. “Den logiske mulighed, hvis hun vil være rimelig sikker på at kunne få noget vedtaget, er, at hun rækker ud mod Labour. Så kan hun samle flertal for et blødere Brexit med en toldunion og adgang til det indre marked. Det vil med ret stor sandsynlighed kunne samle flertal på tværs af parlamentet ret hurtigt,” siger han ifølge Politiken. Men den vej vil Theresa May næppe vælge, vurderer Tim Bale. “Den anden mulighed er at satse endnu hårdere på den hidtidige kurs og forsøge at overbevise de EU-kritiske medlemmer i hendes eget parti, der opfatter deltagelsen i en toldunion som et mareridt, om, at valget står mellem hendes skilsmisseaftale og slet ikke noget Brexit. Så skal hun håbe på, at de, i takt med at timeglasset tømmes, går i panik og kommer over i hendes lejr,” siger Tim Bale. Løsningen på tværs af parlamentet om et blødere Brexit, end der er lagt op til i Theresa Mays skilsmisseaftale med EU, kaldes ofte en Norge-model. Ifølge denne model vil Storbritannien forlade EU, men fortsat være en del af toldunionen og have adgang til det indre marked. Til gengæld vil Storbritannien fortsat skulle betale til EU's budget, ligesom briterne ville skulle acceptere den frie bevægelighed samt EU-Domstolens fortsatte jurisdiktion.

Berlingskes korrespondent i Tyskland, Lykke Friis, skriver i en analyse blandt andet: ”Man plejer at sige, at sejre har mange fædre, mens nederlag er forældreløse. Premierminister Theresa Mays maveplasker i Underhuset tirsdag aften er imidlertid ikke kun et nederlag for hende; også EU står noget forpjusket tilbage. Selv om stats- og regeringscheferne godt vidste, at det ville blive svært, havde de købt ind på Mays plan A: My deal or no deal. Men den var et stort flertal i det britiske Underhus ikke med på. EU's første reaktion var at påpege, at tiden nu er ved at rinde ud. I en koordineret udmelding understregede stats- og regeringscheferne, at bolden nu ligger hos Theresa May. Det er hende, der må udvikle en plan B. For hvordan skulle EU dog kunne finde ud af, hvilken model der kan samle et flertal i Storbritannien, når briterne så åbenlyst ikke er i stand til det?” Flere aviser skriver ligeledes, at ved en tillidsafstemning i parlamentet i London vandt May med stemmerne 325 mod 306. Det skriver både B.T. Metro, Berlingske og Politiken. Derfor lykkedes det ikke oppositionen at vælte premierministeren. May vandt - ikke fordi parlamentet nødvendigvis elsker hende, men fordi flertallet betragter alternativet som så meget værre. Nu åbner hun så for brede forhandlinger om Brexit, skriver Berlingske. Politiken skriver, at Corbyn længe bare har truet med at anlægge en mistillidsafstemning mod Theresa May uden at sætte dato på, for at kunne udløse et valg, som er det, han går efter. Når han har tøvet, er det fordi, Jeremy Corbyn kender de faktiske forhold i det konservative parti. Men tirsdag aften blev han alligevel tvunget til at tvinge afstemningen igennem. Vel vidende at gør man den slags, skal man have sit flertal med sig hjemmefra. Det havde Corbyn ikke. Det havde Theresa May. For det samme konservative parti, som er splittet til atomer på Brexit, står sammen, når det kommer til noget så basalt som magt. Når det kommer til at miste regeringsmagten og udløse et valg, der meget vel ville kunne resultere i en Labourledet regering, står Konservative og støttepartiet DUP, de nordirske unionister, sammen med Theresa May og hendes regering.
Kilder: Berlingske, s. 11, 12-13; B.T., s. 10; Information, s. 8-9; Politiken, s. 8, 9; B.T. Metro, s. 5; Børsen, s. 22-23, Altinget

Institutionelle anliggender: Brexit-frygt overtager dansk erhvervsliv
Flere danske erhvervsorganisationer er bekymrede, efter at det britiske parlament tirsdag valgte at forkaste Brexit-aftalen med EU. Det skriver Berlingske. Dansk Erhverv fremhæver, at Udenrigsministeriet anslår, at et no deal-Brexit kan koste danske virksomheder 24 milliarder kroner i tabte indtægter og føre til et væksttab i dansk BNP på 1,2 procentpoint. “Situationen er meget alvorlig. Usikkerhed er gift for erhvervslivet og for samfundsøkonomien. Nu gælder det om at holde hovedet koldt og om at finde nye løsninger hurtigt. Et no deal-Brexit er det værst tænkelige, men jeg håber virkelig ikke, at vi ender der,” siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Dansk Industri (DI) noterer, at danske virksomheder har investeringer for ca. 200 milliarder kroner i Storbritannien og eksporterede for 86 milliarder kroner til briterne i 2017. Eksporten sikrer ifølge DI 65.000 arbejdspladser i Danmark fordelt på en række sektorer. Jyllands-Posten skriver, at på havnen i Esbjerg ser man nye forretningsmuligheder ved et hårdt Brexit. ”Vi er tættere på et hårdt Brexit. Sker det, bliver England et tredjeland, og så skal der både være toldbehandling og veterinærkontrol af fødevarer i Esbjerg. Det kræver faciliteter, som vi ikke har nu. Vi skal have mere plads til trailerne, fordi de skal være længere tid i havnen, mens dokumenterne behandles,” siger Ole Ingrisch, havnedirektør, Esbjerg. Han vurderer, at der skal investeres ”et mindre tocifret millionbeløb” i de nye faciliteter. Også danske svineproducenter frygter stigende priser ved et hårdt Brexit. ”Vi er nok nødt til at forberede os på et hårdt Brexit til marts, men vi ved det ikke. Hver gang, der kommer noget frem, bliver man mere og mere overrasket over, hvad de kan finde på at gøre. Men det kan vi ikke gøre så meget ved,” siger griseproducenten Villads Sørensen ifølge Politiken. Han kan se frem til, at kødet fra hans grisestald vil være dyrere, når det efter Brexit ligger i kølediskene i de britiske supermarkeder.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, blandt andet: ”Med godt 70 dage tilbage før Brexit er erhvervslivet taget som gidsel i det politiske drama. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, og urets højlydte tikken påvirker nu ikke bare investeringer, men også lavpraktiske dagligdagsbeslutninger. […] Usikkerheden om Brexit har allerede sat sig spor i virksomhedernes investeringsadfærd. Erhvervsinvesteringerne faldt i de første tre kvartaler i 2018, og en række barometre for erhvervstilliden (men ikke alle) har vist store fald de seneste uger. Det vil være naturligt, hvis virksomheder - store som små - vælger at sidde på hænderne de kommende uger og måske måneder i venten på en politisk afklaring. […] De officielle forberedelser i både Storbritannien og EU vil i de kommende uger være rettet mod at sikre de mest basale funktioner. Det er op til den private sektor at sørge for resten.” Berlingske skriver ligeledes at Europa er I fuld gang med at forberede sig på det kaos, som kan opstå, når Storbritannien om kun lidt over to måneder smækker sig ude af EU. Belgien, som huser EUs største institutioner, frygter, at kaosset vil pålægge belgiske virksomheder ekstraafgifter for 2,2 milliarder euro og koste flere end 40.000 job. I Europasnæststørste havn i Antwerpen skal de 3.400 toldere i første omgang sige goddag til 141 nye kollegaer fra april, og det undersøges nu, om droner og undervandsscannere kan bistå med overvågningen af kyststrækningen ud til Nordsøen. En såkaldt hård Brexit, altså britisk farvel uden en aftale med EU, vil ifølge Økonomiministeriet koste Danmark op til en procent af bruttonationalproduktet, svarende til 4.300 kroner pr. dansker. Der er allerede sat gang i at ansætte flere toldere, ligesom bankerne er blevet bedt om at forberede nødplaner.
Kilder: Berlingske, s. 6-7, 8; Jyllands-Posten, s. 14;Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: De øvrige 27 EU-lande efterlyser i kor en ny plan fra den britiske premierminister Theresa May
Aftalen mellem EU og premierminister Theresa Mays britiske regering har taget omkring halvandet år at forhandle på plads, skriver B.T. Franskmanden Michel Barnier har som EU's chefforhandler siddet for den ene bordende. Han understreger, at bolden er på Mays halvdel. ”Nu er det op til den britiske regering at gøre klart, hvad Storbritannien ønsker,” sagde Barnier onsdag til klapsalver i EU-Parlamentet. ”I dag - med blot ti uger tilbage (til briterne træder ud af EU, red.) - har risikoen for et Brexit uden en aftale aldrig set større ud,” fortsatte han. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, efterspørger også et udspil fra London. ”Vi mener, at det nu er op til briterne at fortælle, hvordan vi kommer videre,” sagde hun til tysk presse ifølge B.T. En generel pointe i Bruxelles oven på afstemningen er ifølge netmediet Politico, at de britiske politikere nu klart har tilkendegivet, hvad de ikke vil have. Det næste skridt må være, at Theresa May så finder ud af, hvad de gerne vil, og hvad der kan findes et flertal for.

Politikens leder kommenterer på Storbritannien og Brexit. ”I går kunne EU ikke og i dag kan EU ikke løse Storbritanniens krise. De øvrige medlemslande kan umuligt smøre sæbe under egne såler og fællesskabets principper ved at give Storbritannien særlige vilkår på det indre marked. Også selv om det hårde Brexit, der rykker stedse nærmere, vil være en momentan ulykke for både briter og de andre europæere - ikke mindst dansk erhvervsliv. Ingen kan forhindre en ulykkesfugl i at kaste sig ud over klippekanten, og tirsdag tog Storbritannien endnu et syvmileskridt mod den politiske afgrund. Men EU må forsøge at holde fast i resterne af den ansvarlighed, det britiske parlament for længst har forkastet. EU må række nederlagsfiguren Theresa May hånden. Politisk ydmyget forsøger hun at finde en løsning på det problem, hun som EU-tilhænger ikke selv har skabt. Skal May have mere tid, må EU give hende mere tid,” skriver Politikens leder blandt andet.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”EU's reaktioner på det britiske parlaments nej til skilsmisseaftalen var gennemsyret af kravet om, at de britiske parlamentarikere må forklare, hvad de så vil have. Meget direkte lød det fra en embedsmand, der havde svært ved at skjule sin frustration: “Hvorfor skulle vi udskyde Brexit? Så de får tid til at gennemføre en plan B, hvis de overhovedet har en? Så de får tid til at holde en ny folkeafstemning? Hvis det er det, de vil? Vi ved det ikke. Men vi kan ikke konstant hjælpe Storbritannien uden at vide, hvad det er, de vil have,” lød det. Fra EU's chefforhandler, Michel Barnier, lød det, at selve udtrædelsesaftalen ikke kan genforhandles. Men det var også værd at lytte, da han talte om en mulig landingsbane. “Hvis Storbritannien beslutter at ændre sine røde linjer og vælger at være ambitiøs og gå ud over en simpel frihandelsaftale, hvilket vil være markant, så vil EU omgående give et positivt svar,” sagde Michel Barnier. […] Til maj er der valg til Europa-Parlamentet, hvor EU-skeptikere over hele kontinentet vil søge at slå på EU's hårde behandling af et land, der ønskede sig mindre EU.” Jyllands-Posten bringer ligeledes en artikel om hele Brexit-forløbet og hvorfor det er gået, som det er gået.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 1; B.T., s. 10; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Før Davos-topmøde: Her er de største trusler mod kloden
Forud for topmødet i den schweiziske bjergby Davos bliver ledere fra hele verden mødt af dystre klimaadvarsler. Presserende miljø- og klimaudfordringer indtager nu de tre øverste pladser på listen over de største trusler mod verdensordenen. I den årlige globale risikorapport fra World Economic Forum (WEF), som bliver offentliggjort en uge inden topmødet, finder man for første gang i ti år klima- og miljøudfordringer på de øverste pladser, mens datasvindel, tyveri og cyberangreb kommer på de efterfølgende pladser. Ifølge Børge Brende, tidligere norsk udenrigsminister og nuværende præsident for World Economic Forum, står verden over for "et stigende antal komplekse og sammenhængende udfordringer". "Isoleret set er det her skræmmende udfordringer. Konfronteret med dem samtidigt vil vi være udfordret, hvis vi ikke arbejder sammen," skriver han i indledningen til risikorapporten. Tidligere konservative klima- og miljøminister og EU- klimakommissær Connie Hedegaard har tidligere deltaget i World Economic Forum. Hun mener, det er interessant, at klima- og miljøudfordringer indtager de øverste pladser i en verden. "Man må håbe, at det her kan omsættes til handling, og at virksomhederne begynder ikke bare at være bekymret over det, men også tage det ind i deres innovation og deres måde at producere på, samt sige de her ting klarere til politikerne," siger hun til Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 22-23

Andre EU-historier

Migration: Humanistisk asylpolitik er stram asylpolitik
I en kommentar i Berlingske skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, blandt andet: ”Løsner vi udlændingepolitikken i humanismens navn, risikerer vi at underminere selvsamme humanisme. Der er nemlig grænser for, hvor mange mennesker Europa kan lukke ind, hvis Europa stadig skal være Europa. [...] En stram udlændingepolitik og lukkede grænser rundt om EU er dermed det eneste rigtige humanistiske svar. For hvis Europa på grund af migrationspresset langsomt nedbryder de værdier, som kontinentet er så kendt for, vil det ikke kun gå ud over Europas egne borgere. Det vil også ramme de mennesker, der lever i lande, som gerne i fremtiden skulle kopiere humanismen og de universelle frihedsrettigheder.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Interne anliggender: Regeringen og Dansk Folkeparti er uenige om ny kontrol ved grænsen
Dansk Folkeparti kræver, at der bliver mere kontrol med udrejsende på grænsen til Tyskland, men justitsministeren vil kun stoppe biler nogle gange. Målet med mere kontrol er at bekæmpe tyvebanders hærgen blandt håndværkere og private, hvilket regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, men de er uenige om, hvordan kontrollen skal føres ud i livet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger, at det nye middel på ingen måde bliver en "grænsekontrol", men blot en øget politimæssig indsats i grænseområdet. "Fremadrettet vil du køre ud af Danmark helt som normalt. Men der vil så nogle gange være nogle kontroller i grænseområdet, hvor man laver nogle kontroller og tager nogle biler til side, som man gerne vil se nærmere på," siger han og fortsætter: "Der kan ikke være kontrol hele tiden. Mildest talt. Det skal gerne være en målrettet kontrol, når vi har idé om, at her er der noget at komme efter." Retsordfører fra Dansk Folkeparti, Peter kofod er uenig. "Der skal være en permanent risiko for at blive stoppet på vej ud. Hvis der ikke er nogen permanent risiko, så er der jo ingen kontrol. Så er det jo en åben grænse. Sådan bliver det ikke," siger han. EU-Kommissionen oplyser, at Danmark har fuldt ud ret til at udføre politikontroller uden at orientere kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Protesterne og vreden rammer verdenseliten i Davos

Berlingske bringer en analyse skrevet af Thomas Larsen, avisens politiske kommentator, hvor han blandt andet skriver: "Det kan lyde fjernt og ufolkeligt. Men tag ikke fejl: Når grundlæggeren af World Economic Forum, professor Klaus Schwab, sætter Globalisering 4.0. på dagsordenen, er pointen, at den globalisering, som i årevis er blevet hyldet for at skabe fremgang og velstand, har udløst folkelige protester i enorm skala. [...] I de senere år er millioner af vælgere i USA og Europa begyndt at sige nej til en globalisering, som i højt tempo flytter job rundt på kloden, spreder ny teknologi med lynets hastighed og efter kritikerenes mening har ført til åbne grænser og større indvandring. [...] Tænk blot på valget af Donald Trump som præsident i USA, briternes afsked med EU, som udvikler sig stadigt mere kaotisk, og udraderingen af en lang række regeringsbærende partier i Europa [...] Udover det skarpe fokus på globalisering vil der blive lyttet nøje til signalerne fra den amerikanske og kinesiske delegation i Davos. Det vil være afgørende for den globale økonomi, om 2019 bliver et startskud til en forsoning mellem de to giganter - eller om der venter en yderligere intensivering af handelskrigen. Europa vil også fylde, for det bliver stadigt mere tydeligt, at forårets valg til Europa-Parlamentet vil udvikle sig til en styrkeprøve om, hvordan EU skal udvikle sig i de kommende år."

Kilde: Berlingske, s. 23

Konkurrence: Nu må alle bruge Big Mac-navnet
McDonalds har i EU mistet rettighederne til, som den eneste kæde, at bruge navnet Big Mac. Det er EU's patentmyndighed Euipo, der har afgjort, at den store amerikanske fastfoodkæde ikke længere har eneret til betegnelsen. Det sker, efter at den irske fastfoodkæde Supermac's har taget kampen op mod den amerikanske konkurrent. "Supermac's er glad for sin sejr i varemærkeansøgningen og for at få ophævet Big Mac-beskyttelsen, som har eksisteret siden 1996," skriver Pat McDonagh, stifter af den irske fastfoodkæde, i en mail til Reuters.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 13

Arbejdsmarkedspolitik: DSV er beredt på EU'S nye direktiv
Martin Andreasen, der er chef i DSV's afdeling for compliance, fortæller, at DSV er forberedt på nærgående spørgsmål til selskabets vederlagspolitik for ledelsen og gabet mellem ledelsens aflønning og de menige medarbejdere. “Vi er begyndt at kigge på EU'S direktiv, der giver aktionærerne ret til at få oplysninger om selskabernes vederlagspolitik og aflønning. Direktivet træder først i kraft til juni, men vi er allerede i gang med en opdatering, da Komitéen for god Selskabsledelse også har opdateret deres anbefalinger om at lægge vederlagspolitik og aflønning frem,” siger han ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: DF: Svært at være EU-optimist i 2019
I et debatindlæg på Altinget skriver Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører, blandt andet: “Det er nærmest umuligt blot at pege på en enkelt sag og samtidig bevare optimismen, når man skal besvare spørgsmålet om, hvad det vigtigste europapolitiske slag bliver i 2019. I hvert fald hvis man besidder en snert af kritisk sans overfor EU-systemet. Et af de alvorligste slag er dog migrantstrømmen, hvor manglende handling fra EU's ledere i den grad har svigtet det europæiske folk mod at blive oversvømmet af tredjeverdensborgere. Det ser desværre ikke ud til at handlingslammelsen aftager foreløbigt. Præsident Macron og forbundskansler Merkels ambitioner om en fælles EU-hær, der skal forsvare os mod USA, bidrager også til dybe panderynker. Tanken om at lægge hele vores militær i EU's rystende hænder er langt mere skræmmende end selv de mest rabiate tweets fra præsident Trump. Derudover kan jeg nævne ambitionerne om en fælles EU- udenrigspolitik, at det vælter ind over EU's grænser med farlige produkter, som ikke opfylder EU-standarderne fra for eksempel Kina, samt de seneste optagelsesforhandlinger med Vestbalkanlandene som eksempler på EU-politiske slag, der skal kæmpes eller rettere bekæmpes i 2019. Summen af ovenstående er et vidnesbyrd om, at EU-samarbejdets legitimitet har lidt et alvorligt knæk, hvorfor flere medlemslande forståeligt nok viser modstand ved at udfordre konventionerne.”
Kilde: Altinget

Klima: Danmark storsviner med plastik
Danmark er god til at brænde plastik af, men de er et af de dårligste lande i EU til at genbruge det. En rapport fra Innovationsfonden og konsulenthuset McKinsey, der offentliggøres torsdag på en konference i København, vurderer, at hvis Danmark kan sænke sin plastikimport ved at satse på mere genbrug, kan det give en årlig kontant gevinst på mindst 1,6 milliarder kroner. ”Når vi ligger og roder rundt så langt nede på EU-listerne, så er det, fordi vi har været gode til at afbrænde affald, og det er jo godt i en overgang. Men vi skal blive meget bedre til at genanvende plastik,” siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ifølge Politiken.
Kilde: Politiken, s. 10