Torsdag den 17. maj

Tophistorier

EU åbner døren på klem for Vestbalkan
Flere af dagens aviser skriver om topmødet torsdag i Sofia mellem EU’s ledere og regeringscheferne fra seks lande på Vestbalkan, hvor en mulig EU-udvidelse allerede fra 2025 er på agendaen. I februar 2018 fremlagde EU-Kommissionen en på én gang stærkt kritisk og dog progressiv 'Strategi for Vestbalkan', hvor der er opstillet konkrete kriterier for, hvordan regionen ad åre kan blive en del af den europæiske klub. ”EU-Kommissionen er gået til problemerne på Vestbalkan uden diplomatisk omsvøb,” fortæller den velrenommerede Balkan-ekspert Florian Bieber, der er professor ved Center for Sydøsteuropæiske Studier ved Graz Universitet i Østrig ifølge Information og han fortsætter: ”På den ene side taler man i EU-Kommissionen åbent om state capture, som er et meget entydigt begreb for korrupte stater (hvor staten udnyttes til privatinteresser, red.). På den anden side taler de unødigt pænt om og til de eliter, der er medansvarlige for dette system. Både Jean-Claude Juncker og Donald Tusk har de seneste måneder besøgt Vestbalkan, men de har stort set ikke kritiseret de lokale politiske forhold,” siger Florian Bieber. Ifølge Jyllands-Posten sagde EU-formand Donald Tusk, da han onsdag ankom til Sofia, at det er i EU's største interesse at investere i infrastruktur og menneskelige forbindelser til det vestlige Balkan. Dimitar Bechev, der er professor ved University of North Carolina og forfatter til bogen 'Rival Power: Russia in Southeast Europe', siger ifølge Politiken: ”Russiske politikere ved godt, at Vestbalkan tilhører Vesten. Men de ved, at disse lande er meget sårbare, og de kan let score point og gøre livet svært for EU og USA. De kan obstruere Nato og EU, og det kræver ikke så meget, for der er så mange forskellige aktører, der er klar til at samarbejde med Moskva. Så Ruslands strategi er at spolere.” EU-Kommissionen har også en sikkerhedspolitisk dimension af interessen i Vestbalkan. ”For at sige det direkte: Vi har valget mellem at eksportere sikkerhed og stabilitet til Vestbalkan og risikere at importere sikkerhedsproblemer fra regionen,” siger EU's sikkerhedskommissær Julian King ifølge Politiken. Politiken skriver også, at premierminister Mariano Rajoy ikke vil deltage på torsdagens topmøde om fremtidig EU-udvidelse, fordi Kosovo deltager. Spanien anerkender ikke Kosovo og det er grunden til, at Rajoy bliver væk. I Danmark er modstanden mod udvidelse ifølge Eurobarometer på 55 procent og udenrigsminister Anders Samuelsen opfordrer til realisme. ”Jeg ser gerne vestbalkanlandene komme med i EU, men det skal være på de klare kriteriers grund, man skal gøre det,” siger han og føjer til: ”Man må erkende, at der stadig er lang vej.” Altinget skriver, at indtil videre har EU-Kommissionen foreslået, at Serbien og Montenegro bliver medlemmer inden 2025, hvis de overholder københavnerkriterierne, og at der åbnes for formelle forhandlinger med Albanien og Makedonien. Begge dele kræver dog enstemmighed fra medlemslandene i Det Europæiske Råd.
Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 4; MX-MetroXpress, s. 12; Altinget (17.05.2018)

Prioritede historier

Zuckerberg i EU-Parlamentet
Flere af dagens aviser skriver, at Facebooks chef, Mark Zuckerberg, kommer til høring i EU-Parlamentet i næste uge i forbindelse med deling af brugerdata. Et bredt flertal i EU-Parlamentet krævede i sidste måned, at Zuckerberg personligt mødte op for at stå til ansvar for Facebooks omgang med brugeres personlige data. Parlamentsformanden Antonio Tajani har ifølge BT udtalt på Twitter, at EU’s borgere fortjener en fuldgyldig og detaljeret forklaring og han kalder det et skridt i den rigtige retning for at genopbygge tillid mellem Facebook og EU-borgere. MetroXpress skriver, at Antonio Tajani har lagt op til, at den amerikanske topboss skal mødes med formændene for de politiske grupper og to udvalgsmedlemmer i en lukket seance, hvilket skuffer flere parlamentarikere. Ifølge Christel Schaldemose (S) er gruppen, som deltager i den lukkede seance, ikke en gruppe mennesker, som har den nødvendige ekspertviden til at stille Zuckerberg skarpe spørgsmål. Morten Helveg Petersen (R), som er stedfortræder i udvalget for borgerrettigheder, retlige og indre anliggender, er også skuffet. ”Jeg er ked af, at det er en lukket høring. Jeg havde helst set, at det foregik i fuld offentlighed,” siger han ifølge MetroXpress.
Berlingske, s. 7; BT, s. 16; Ekstra Bladet, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7; MX-MetroXpress, s. 8 (17.05.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Højere forskningsbudget kræver missioner, som folk kan forstå
Onsdag og torsdag skal cheferne for de 28 EU-lande samles i Sofia for blandt andet at diskutere, hvordan EU-landene bedst kan få omsat forskning til økonomisk vækst. EU's kommissær for forskning, videnskab og innovation Carlos Moedas, fremlagde forud for topmødet tre fokuspunkter, der fungerer som Kommissionens indspark til topmødet. Det handler om at sikre, at EU ikke sakker bagud i innovationskapløbet, og at Europa bliver hjemsted ikke bare for fremragende forskning, men også for innovation, som skaber vækst.
Altinget (17.05.2018)

Det digitale indre marked

Slaget om beskyttelse af personoplysninger skal stå nu
Berlingske bringer en kommentar skrevet af Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og Anja Møller Pedersen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Institut for menneskerettigheder. De skriver blandt andet: ”I dag vedtager Folketinget databeskyttelsesloven, der - som navnet antyder - har til formål at styrke beskyttelsen af danskernes personoplysninger. [...] Forordningen fastslår, at borgerne har ret til at kontrollere oplysninger, der vedrører dem selv, og de nye EU-regler kræver blandt andet, at virksomheder og myndigheder indlejrer databeskyttelse direkte i deres digitale løsninger og processer. Det er i det lys, vi skal fortolke forordningen. Og måske endnu vigtigere: Det er i det lys, vi må forvente, at EU-Domstolen som øverste myndighed vil se på fremtidige sager om persondatabeskyttelse. EU-Domstolen har gradvis styrket sammenkoblingen mellem persondataretten og de grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse. EU-Domstolen kommer derfor, sammen med Databeskyttelsesrådet og medlemsstaternes datatilsyn, til at spille en afgørende rolle i at styrke beskyttelsen af EUs mere end 510 millioner borgeres ret til privatliv.”
Berlingske, s. 28-29 (17.05.2018)

Finansielle anliggender

Italien kan blive en femstjernet udfordring for Europa
Femstjernebevægelsen og Liga Nord er nået til principiel enighed om at danne en regering, men endnu har de to partiledere, Luigi Di Maio og Matteo Salvini, ikke færdiggjort forhandlingerne om et regeringsgrundlag eller regeringens sammensætning. Italien har de højeste pensionsudgifter i Europa efter Grækenland, men Italien har også den højeste offentlige bruttogæld efter Grækenland og er derfor ubetinget den største potentielle risiko for eurosystemet, hvis investorerne mister tilliden til den italienske stats betalingsevne eller -vilje. Hvis tilliden ryger, så vil Italien blive en femstjernet udfordring for Den Europæiske Centralbank (ECB). ”Når de finansielle markeder har reageret så forholdsvist roligt, skyldes det dels, at de kommende regeringspartier ikke længere taler om at ville forlade eurosamarbejdet, dels at Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram holder hånden under italienske statsobligationer,” konstaterer Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg, Tysklands og verdens ældste private bank med hovedkvarter i Hamborg.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (17.05.2018)

Handel

EU er mere end vækst og arbejdspladser
Dagens brev i Berlingske er skrevet af Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal. Han skriver blandt andet: ”Danmarks europæiske engagement handler i høj grad om arbejdspladser og økonomi. Det handler om det indre marked, og om at danske industrivirksomheder skal have fri og direkte adgang til det store europæiske marked med en halv milliard forbrugere. Men Europa handler om meget andet end det indre marked og handelspolitik. Det er i Europa, vi tager de demokratiske debatter om, hvordan vi ønsker, vores verden skal udvikle sig for vores børn og børnebørn. Det europæiske fællesskab er vigtigere end nogensinde før. For Europa står ved en skillevej. Samarbejdet er udfordret både udefra og indefra. Præsident Trump og hans lidt specielle facon stiller os over for helt nye prøvelser. Også internt i EU er der mislyde i motoren. Det er den politiske udvikling i blandt andet Italien og Ungarn klare eksempler på, for slet ikke at nævne Brexit.”
Berlingske, s. 31 (17.05.2018)

Institutionelle anliggender

Erhvervsliv frygter forsinkelse af Brexitløsning
Børsen skriver, at flere afgørende beslutninger om Brexit bliver udskudt til efteråret af premierminister Theresa May, efter at det denne uge fortsat ikke er lykkedes hende at samle sin splittede regering om én Brexitstrategi. “Det er foruroligende, at man to år efter folkeafstemningen ikke har defineret sit ønske for, hvordan det fremtidige handelssamarbejde skal foregå. Det er jo alt andet lige noget, der forøger risikoen for det ubehagelige no deal-scenarie, for jo længere tid, der går, og jo mere, man skubber foran sig, jo større er risikoen for, at det hele ikke falder på plads,” siger europapolitisk chef i Dansk industri, Anders Ladefoged. Børsen skriver også, at der er udsigt til bedring i den britiske økonomi, efter at usikkerheden om Brexit bidrog til en svag start på året. Børsen bringer desuden en analyse skrevet af Hakon Redder, udenrigsredaktør. Han skriver blandt andet: ”For en lille eksklusiv skare af briter er der gode nyheder. De får efter Brexit lov at beholde deres job. Efter britisk EU-farvel er de ikke længere statsborgere i EU-land. Men, ifølge et intern brev fra Klaus Welle, generalsekretær i Europa-Parlamentet, kan britiske EU-embedsmænd beholde deres job. Det var så småtingsafdelingen. Hvor meget Storbritannien får lov at beholde af fem årtiers faste forankring i EU, er mildt sagt uvist. Især fordi den konservative regering er i en dyb eksistentiel tvivl om, hvad den selv vil.”
Børsen, s. 20-21 (17.05.2018)

Nu stiller EUs vagthund syv kritiske spørgsmål om ”EU-monstret”
Siden en tysk embedsmand overraskende blev lynudnævnt som ny generalsekretær for EU-Kommissionen, har vreden boblet i Bruxelles. Forfremmelsen var kommissionsformand Jean-Claude Juncker forslag og deri består balladen. Det skriver Berlingske. Efter to formelle klager, har EUs vagthund, ombudsmand Emily O'Reilly, åbnet en undersøgelse af sagen, hvor hun vil se på anklagerne om, at Selmayrs udnævnelse ikke overholder ”regler for EU-ansatte og principper for ordentlig administration” og hun beder blandt andet EU-Kommissionen besvare syv spørgsmål. Ifølge Politico har kommissionsformand Juncker angiveligt sagt bag lukkede døre, at hvis Selmayr blev tvunget til at forlade sit job, ville Juncker forlade sit.
Berlingske, s. 12 (17.05.2018)

Interne anliggender

Grønland kan blive ramt af EU-besparelser
Med briternes exit får EU færre indtægter og derfor skal der spares. Det kan komme til at ramme Grønlands uddannelsessektor hårdt. I sidste uge fremlagde EU-Kommissionen et forslag til EU-budget for 2021-2027, hvor der bliver lagt op til at spare på den pulje, der går til at støtte i alt 25 oversøiske territorier samt Grønland. Den danske regering har nu indledt et intensivt lobbyarbejde i forhåbning om, at besparelserne kun rammer den andel af puljen, som går til de oversøiske territorier. ”Jeg er i øjeblikket med Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ved at planlægge et besøg sammen i Grønland inden for nogle få måneder. Det er der i hvert fald en interesse i. Jeg synes, det er vigtigt, at man i EU-systemet er opmærksom på Grønlands særlige placering og Grønlands særlige behov. Så håndslag fra min side på, at den danske regering vil gøre alt, hvad vi kan for at fastholde, at der er en Grønlandsbevilling også i et fremtidigt EU-budget," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste uge ved statsministerens spørgetime i Folketingssalen ifølge Altinget.
Altinget (17.05.2018)

“EU er jo ikke en kirke, hvor vi alle går ind og beder til det blå flag med de gule stjerner”
På Europadagen den 9. maj gik statsminister Lars Løkke Rasmussen i en tale hos Tænketanken Europa til angreb på Socialdemokratiet og han lægger op til en mere positiv linje over for EU. Det skriver Berlingske. ”Jeg må ærligt sige, at jeg er i tvivl om, hvor Socialdemokraterne står nu. Er de europæere? Tør de også kippe med flaget i dag? Eller handler EU for socialdemokraterne kun om problemerne ved den frie bevægelighed?” sagde Lars Løkke Rasmussen. Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl advarer dog statsministeren imod at lægge sig i slipstrømmen på de store lande i EU. ”Stærke kræfter i EU ser ’mere EU’ som løsningen på alle EUs problemer. Og efter den tyske regeringsdannelse og en fransk præsident, der ser netop dét som vejen frem, ser det ud til, at regeringen og statsministeren har valgt at lægge sig i halen heraf. Jeg mener, at det er en fatal fejlvurdering, for vælgerne vil noget andet,” skriver Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev.
Berlingske, s. 17 (17.05.2018)

Konkurrence

EU-lande kan spænde ben for fusionen
Enkelte lande kan give udfordringer, men den forsigtige spådom fra professor Marcus Asplund fra Copenhagen Business School, ekspert i blandt andet konkurrenceret, er, at der formentlig er ret gode odds for, at fusionen mellem danske Widex og tyske Sivantos kan komme igennem EU's konkurrencemyndigheder. ”Hvis de får en markedsandel på omkring 25 procent, vil EU-kommissionen sikkert kigge på den og undersøge det nærmere. Men det er langtfra umuligt, at de godkender den, selv om fusionen vil skabe en stor aktør. De kan jo for eksempel stille betingelser, hvis der er udfordringer på enkelte markeder,” siger Marcus Asplund.
Jyllands-Posten s. 6 (17.05.2018)

Retlige anliggender

WTO giver USA medhold
Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at WTO har givet USA medhold i den første af to afgørende retssager, der kan sætte et endeligt punktum for en 14 år lang kamp mod ulovlige tilskud til Airbus og Boeing. Financial Times skriver, at derved har USA vundet retten til at pålægge EU-import en straftold på flere milliarder. ”Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at vi vil bruge alle de værktøjer, der står til rådighed for at sikre frie og retfærdige handelsfordele for amerikanske arbejdere,” siger den amerikanske handelsrepræsentant, Robert Ligthizer, til Financial Times ifølge Berlingske. EU-Kommissionen ser dog også afgørelsen som en sejr, da WTO har afvist 204 ud af 218 anklager, som USA har fremlagt mod EU.
Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 17 (17.05.2018)

Udenrigspolitik

Gazas døde viser, at status quo ikke virker for Israel
Information bringer en analyse, skrevet af Tobias Havmand. Han skriver blandt andet: ”De blodige begivenheder i Gaza demonterer den israelske højrefløjs forestilling om, at øget sikkerhedskontrol kan løse 'det palæstinensiske problem'. Omverdenens opgave er at finde en ny mægler, nu hvor USA har diskvalificeret sig selv. [...] USA er umulig at ignorere som medspiller, men det er også tydeligt, at landet i sin nuværende forfatning ikke kan indtage den centrale rolle, det har haft tidligere. Her er der behov for nye aktører, eksempelvis EU, der på trods af indre kampe alligevel har formået at fastholde en politik, der har været markant mere kritisk over for Israel end USA's.
Information, s. 1, 7 (17.05.2018)

Træk ambassadøren hjem fra Israel
Politiken bringer et debatindlæg skrevet af Christian Juhl, Enhedslistens udviklingsordfører. Han skriver blandt andet: ”Hvis Danmark vil tage menneskerettighederne alvorligt, bør der sættes handling bag ordene. [... ] Desværre har udenrigsminister Anders Samuelsens udtalelser i kølvandet på de tragiske omstændigheder, sagens alvorlighed taget i betragtning, mildest talt været skuffende. [...] Også fra EU har kritikken været helt fraværende. EU's udenrigsminister, Federica Mogherini, kunne kun svinge sig op til at bede parterne på begge sider om at udvise tilbageholdenhed.”
Politiken, s. 9 (17.05.2018)

”Med venner som Trump behøver vi ingen fjender”
Budskabet fra EU-præsident Donald Tusk, i forbindelse med et uformelt topmøde i Sofia med Trump højt på dagsordenen, er, at Europa må være parat til at klare sig selv. Det skriver Berlingske. ”Når vi ser på præsident Trumps seneste beslutninger, kunne man tænke, at med sådan nogle venner, hvem behøver så fjender,” sagde Donald Tusk og fortsætter: ”Men ærligt talt burde Europa være præsident Trump taknemmelig. For takket være ham er vi sluppet af med alle illusioner. Han har fået os til at indse, at hvis du har brug for en hjælpende hånd, finder du den for enden af din arm.”
Berlingske, s. 7 (17.05.2018)