Torsdag den 17. oktober

Tophistorier

EU’s svindelsag mod DF overdraget til Bagmandspolitiet
Flere aviser skriver, at EUs antisvindelkontor, OLAF, som siden 2015 har undersøgt forholdene i Meld og Feld, onsdag oplyste, at enheden nu videregiver efterforskningen af sagen om det påståede misbrug til de nationale myndigheder. Ifølge Wouter Wolf, der er lektor i europæisk politik ved universitetet i belgiske Leuven, må EUs antisvindelkontor, som har undersøgt Dansk Folkepartis brug af EU-midler, have ”ret stærke indikationer og beviser” for at nå til sin konklusion i sagen. ”OLAF har ikke kompetence til at straffe folk, når man har fundet, at der er svig. Det betyder, at det altid er op til de nationale myndigheder at tage yderligere skridt i sådanne sager,” siger han ifølge Berlingske og fortsætter: ”Jeg er ret sikker på, at hvis de kommer med sådan et statement, har de ret stærke indikationer og beviser for, hvad de siger.” Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt mener dog ikke, at de har begået noget strafbart. ”For flere år siden har jeg erkendt, at organisationen kunne have været kørt på en anden måde, og det har givet anledning til et rodet billede og rod generelt. Det tager jeg fuldstændig på mig. Nu har man siddet på en kogeplade i fire år med OLAFs undersøgelse, og jeg føler mig overbevist om, at dansk politi behandler sagen noget mere ordentligt, og derfor glæder jeg mig sådan set til bare at komme videre,” siger han til Berlingske. Han siger dog også til B.T, at han og Dansk Folkeparti er parat til at betale flere penge tilbage til EU, hvis det er nødvendigt. ”Allerede for to-tre år siden sagde vi, at vi satte pengene ind på en konto, og så kan de tage dem, hvis de mener, der er grund til det. Dengang troede vi, det hele ville gå noget hurtigere. Jeg glæder mig over, at dansk politi skal se på det nu, og at vi kan få en mere seriøs behandling,” siger Morten Messerschmidt ifølge B.T. Ekstra Bladet skriver, at den formodede svindel med EU-midler i Meld og Feld trækker spor til flere europæiske lande. OLAF har ikke blot overdraget sagen om Morten Messerschmidts skandaleramte organisationer til Bagmandspolitiet i Danmark. OLAF 's talsperson, Jana Capello oplyser, at også de tilsvarende retslige myndigheder i Grækenland og Italien har fået tilsendt OLAFs anbefalinger om retslige skridt. Politiken bringer et interview med Morten Messerschmidt. Han siger blandt andet: ”Jeg aner ikke, hvad der er foregået i hverken Italien, Grækenland eller andre lande. Jeg ved, hvad der er foregået i Danmark, og der kan jeg fuldstændig afvise, at der skulle være foregået noget som helst strafbart.”

Ekstra Bladet skriver, at Morten Messerschmidt ikke skal frygte for, at den hårde kritik fra EU's antisvindelenhed (OLAF) får interne konsekvenser i Dansk Folkeparti. Partitoppen har den klare holdning, at Messerschmidt har fået en urimelig behandling i EU-systemet, og at han ikke har gjort sig skyldig i at svindle med EU-midler og han er derfor fredet i Dansk Folkeparti. ”Jeg er fortsat af den opfattelse, at nok har der været tale om en rodebutik i Meld og Feld, men i forhold til Danmark rækker sagen ikke til mere end det,” tweetede DF-formanden Kristian Thulesen Dahl ifølge Politiken og Ekstra Bladet. Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Det var på tide. Og på sin plads: Onsdag meddelte EU's antisvindelenhed, OLAF, efter fire års granskning, at Meld og Feld og dermed Morten Messerschmidt er meldt til bagmandspolitiet. Fondene Meld og Feld, der havde medlemmer af Dansk Folkeparti i bestyrelsen - samt på et tidspunkt Morten Messerschmidt som formand - har anvendt EU-midler for 4,35 millioner kroner på ulovlig vis, siger rapporten fra EU. […] DF har for længst meddelt, at man har afsat millioner til en tilbagebetaling, hvormed man har forsøgt at bagatellisere sagen som en administrativ øvelse. En slags hovsa-sag, hvor nogle penge uforvarende blev forkert anvendt. Ekstra Bladet forventer ikke bare en tilbagebetaling. Vi forventer en gennemgribende og grundig dansk politiundersøgelse. Mod Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt. Vi forventer enhver mulighed for at rejse tiltale afsøgt.”
Berlingske, s. 10-11; B.T., s. 5; Ekstra Bladet, s. 6-7, 8, 32; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 4-5; Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 3 (17.10.2019)

EU og briterne er i store træk enige om ny Brexitaftale
Flere af dagens aviser skriver, at en Brexitaftale stort set er på plads og at der nu ventes på godkendelse fra briternes regering. Briterne er kommet EU i møde om grænsestriden i de afsluttende forhandlinger. En variation af netop denne bagstopper er en del af det tilbud, som premierminister Boris Johnson har smidt på forhandlingsbordet i Bruxelles forud for torsdagens topmøde. ”Der mangler at blive løst nogle stridigheder om moms, samt en overordnet godkendelse fra den britiske regering. Den er nødvendig, før vi kan komme videre,” siger en EU-diplomat i Bruxelles. Tidligere onsdag sagde EU's præsident, Donald Tusk, at der sent onsdag aften sikkert ville blive klarhed om, hvorvidt der kommer en aftale eller ej, men han udtalte også onsdag, ifølge Ekstra Bladet, at han 'for 24 timer siden ville have væddet på, at der kom en aftale', men at der pludselig opstod en vis tvivl på den britiske side. Politiken skriver, at EU-præsident Donald Tusk sagde til den polske tvkanal TVN24, at fundamentet til en aftale var på plads. ”Alt går i den rigtige retning, men som I nok har bemærket, er alt muligt, hvad angår Brexit og vores britiske partnere,” sagde Donald Tusk til TVN24.

Flere aviser skriver også, at det nordirske parti DUP og en gruppe konservative Brexit-støtter spiller en afgørende rolle for, om det lykkes at få en ny Brexitaftale i denne uge. Omkring 25 forhandlere arbejdede videre i EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles, mens den britiske premierminister Boris Johnson havde travlt med at holde gryderne i kog på de forskellige britiske "kogeplader", hvor den ene er DUP. Tidlige forlydender om, at en aftale var på plads omkring Nordirland blev blankt afvist af DUPs formand, Arlene Foster. ”Det er nonsens. Forhandlingerne fortsætter, og det er nødvendigt at finde en løsning, som både unionister og nationalister kan se som fornuftig,” skrev hun på Twitter ifølge Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at DUP stadig siger nej, som de også sagde nej til påskefredsaftalen og til Theresa Mays tre Brexit-afstemninger. Ifølge Berlingske frygter DUP, at tilhørsforholdet til EU bliver permanent, og at Nordirland med tiden risikerer at få et tættere forhold til Irland og EU end til Storbritannien. Det er derfor, at DUP vil sikre sig en unilateral ret til at dræbe toldunionsaftalen. Berlingske skriver også, at ifølge flere medier har den britiske regering blandt andet lovet en stor regeringsinvestering i Nordirland til gengæld for støtte.

Information bringer en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Hektisk kapløb med tiden for at opnå enighed om en udtrædelsesaftale før torsdagens topmøde i Bruxelles begynder. […] En aftale, eller i hvert fald fundamentet for en aftale, er, ifølge formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, på plads. Bolden er nu hos briterne, lyder det fra EU. […] Boris Johnson og hans forhandlere har de seneste døgn løbet spidsrod mellem Irland, det nordirske støtteparti DUP og EU's forhandlere i forsøget på at sikre opbakning til sin komplekse løsning af grænseproblematikken mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland. I korte træk går Boris' nye plan ud på, at Nordirland juridisk forbliver i den britiske union, men de facto vedbliver at være i EU's toldunion. Det vil betyde en form for grænsekontrol af varer midt i det irske hav - noget Theresa May har sagt, at ingen britisk leder vil kunne acceptere, fordi det på sigt truer den britiske unions integritet. […] Indtil nu må man lade Boris Johnson, at han har redet kaoshesten ganske dygtigt. Hans bedste ven lige nu synes at være uforudsigeligheden. De næste døgn vil vise, ikke bare om man kan plante et aftaleflag på Boris' Mount Everest, men i lige så høj grad, om det flag kan blive siddende, når og hvis aftalen skal sælges til de britiske parlamentarikere.”

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Når og hvis en Brexit-aftale kommer ud af ugens topmøde blandt EU's stats- og regeringschefer, og hvis det britiske parlament i sit fjerde forsøg lørdag efterfølgende godkender aftalen, da venter først den politiske manddomsprøve. […] En afklaring på Storbritanniens status i forhold til EU, landets suverænt største eksportmarked, ligger mange år ude i fremtiden. Store handelsaftaler tager som oftest fem-ti år at forhandle og ratificere. Med EU og Storbritannien er der selvfølgelig meget at bygge på efter p.t. over 36 års tæt samarbejde. Men omvendt vil ambitionen om aftalen være mere vidtgående end blot handel. Og derfor sværere. Usikkerheden vil være langvarig. Den nuværende regering i London lægger ikke skjul på, at man vil gå sine egne veje og ikke kunstigt holdes inden for EU's indre marked ved at kopiere reglerne. Briterne vil ikke være et nyt Norge.”
Berlingske, s. 6-7, 8; Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 14; Information, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 10; B.T. Metro, s. 8; Børsen, s. 16, 17; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (17.10.2019)

Prioritede historier

Statsministeren om større EU-budget: ”Det er fuldstændig gak”
Nye beregninger fra regeringen forud for et topmøde torsdag i Bruxelles, hvor EU's budget for perioden 2021-2027 er på dagsordenen, viser, at Danmarks medlemskab af EU muligvis bliver fem milliarder kroner dyrere om året, hvis Storbritannien ender med at forlade EU uden en forhandlet exit-aftale. Statsminister Mette Frederiksen mener, at det er fuldstændig gak. ”Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu. De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget” siger hun ifølge Jyllands-Posten og henviser til, at EU-Kommissionen forventer øgede administrationsudgifter for ca. 35 milliarder kroner i den syvårige budgetperiode. Mette Frederiksen har allieret sig med Sverige, Holland og Østrig, der alle ønsker at fastholde medlemslandenes EU-bidrag på 1 procent af bruttonationalindkomsten, modsat EU-Kommissionen, som har foreslået at øge bidraget til ca. 1,1 procent og udfase rabatter til blandt andet Danmark. Marta Pilati, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, mener, at Danmark står i en svær position, når budgettet skal forhandles med de andre EU-lande. ”Flere af dem vil faktisk øge budgettet mere, end EU-Kommissionen har foreslået. Det samme ønsker Europa-Parlamentet,” siger Marta Pilati.

Berlingske bringer en analyse af EU-korrespondent Michael Alsen. Han skriver blandt andet: ”Kan man kræve mere for mindre? Det store slagsmål om EUs budget er i fuld sving, og den danske regering spiller en ikke ubetydelig og - af visse - uelsket rolle i dramaet. […] Blandt parlamentarikerne og de nye såvel som gamle kommissærer synes der at herske enighed om, at EU står over for særligt ressourcekrævende opgaver de kommende år. Derfor er ræsonnementet, at der er behov for et større budget, ligesom man for alt i verden gerne vil undgå, at forhandlingerne trækker i langdrag og forsinker den nye kommissions mulighed for at komme i gang med de opgaver, man har sat sig for. Set fra et dansk synspunkt findes der muligheder i at skære i navnlig landbrugsstøtten og i de strukturfonde, der traditionelt kommer de fattigere lande til gavn. Udfordringen er dog, at budgettet skal vedtages enstemmigt, og aktuelt er der ifølge Tænketanken Europa en lang række lande, der på forhånd har afvist at skære yderligere på de to områder. […] Mandag var der udenrigsministermøde i Luxembourg, hvor rammerne for MFF blev diskuteret, og her var uenighederne store, skriver flere internationale medier, og alt tyder på, at medlemslandene får svært ved at samle sig om et nyt budget den kommende tid. Efter planen skal MFF diskuteres som det første punkt på dagsordenen ved topmødet torsdag.”
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Berlingske, s. 14 (17.10.2019)

Erdogan: Intet vil stoppe vores offensiv
B.T og B.T Metro skriver, at det i går lød fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at den tyrkiske offensiv ikke under nogen omstændigheder vil standse. Han afviste kategorisk det internationale pres for at bremse den tyrkiske invasion i Syrien og sagde ifølge Reuters, at offensiven først slutter, når Tyrkiet har opnået sit mål. Samtidig afviste han enhver forhandling med de kurdiske styrker, som er hans mål. ”Der er ledere, der prøver at optræde som mæglere. Men der har aldrig i Tyrkiets historie været eksempler på, at vores land har siddet til bords med en terroristorganisation,” siger Erdogan ifølge AFP. I Indblik skriver Jyllands-Posten blandt andet: ”På torsdagens topmøde vil EU's ledere fordømme Tyrkiets angreb på Syrien, og der er vedtaget sanktioner, fordi landet krænker Cypern. Men Europa holder partnerskabet i live. Fordi Tyrkiet ligger, hvor det ligger. […] På den baggrund gav det god mening, at EU's udenrigsministre i mandags enedes om - udover bore-sanktionerne - at ”fordømme” Tyrkiets militære aktion. Ligesom de gav håndslag på at standse udstedelsen af tilladelser til våbeneksport til Tyrkiet. Men i løbet af mandagens forhandlinger kom der også en anden sætning ind i konklusionerne. ”Tyrkiet er en nøglepartner for Den Europæiske Union,” står der. Godt nok var det ifølge diplomatiske kilder Storbritannien, der kæmpede for at få sætningen med. Briterne har traditionelt hørt til blandt Tyrkiets nærmeste venner i EU, og med udsigt til Brexit gør Storbritannien, hvad det kan for at pleje eksterne interesser. Men de andre 27 lande gik altså også med til at cementere Tyrkiets status som nøglepartner. Trods borerør under Cypern og bombefly over kurderne. […] Erdogan har flere gange truet med at slippe nogle af de anslået op mod 4 mio. migranter, der opholder sig i Tyrkiet, løs mod Europa. Selv om forholdet mellem EU og Tyrkiet er på et lavpunkt, og dialogen bliver svær, forudser Pierini, at EU får brug for at skrue mere op for den nu. ”Udtalelser og våbenembargoer er legitime, men de vil ikke overbevise Ankara. I lyset af, at Assads tropper nu flytter til grænsen mod Tyrkiet i koordination med Rusland, er det afgørende for EU at engagere Rusland og Tyrkiet i dialog på højt niveau for at finde en politisk løsning,” siger Marc Pierini. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, afviste onsdag al snak om forhandlinger med de kurdiske styrker, som er målet for den tyrkiske offensiv. Onsdag sagde den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, at Tyrkiet vil svare igen på en række amerikanske sanktioner, der blev vedtaget mandag. Sanktionerne var et svar på den tyrkiske offensiv.”

Politiken bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen og forfatter til bogen ’Tyrkiet - på vej gennem EU’s nåleøje’. Han skriver blandt andet: ”EU's håndtering af Tyrkiet har bidraget til håbløshed for kurderne. Naturligvis er den aktuelle invasion i det nordlige Syrien bekvem indenrigspolitisk for Tyrkiets præsident, Erdogan. Han er svækket, støtten til hans parti har været vigende, og den tyrkiske økonomi vakler. Invasionen kan give ny vind i sejlene. Mere afgørende er det dog, at Tyrkiet anser den kurdiske YPG-milits i Syrien for at være en terrororganisation og et vedhæng til PKK, der af såvel USA som EU er stemplet som en terrororganisation. […] Længe virkede EU som en drivkraft, der gav reformtilhængerne i Tyrkiet rygvind. EU's 'bløde udenrigspolitik' havde en stor del af æren for de politiske reformer i 00'erne. Imidlertid forhandlede EU medlemskab på skrømt. EU turde ikke afbryde forhandlingerne, bl.a. af frygt for at Tyrkiet ville åbne flygtningesluserne. Men EU var i realiteten ikke parat til at åbne døren for Tyrkiet. I dag er tyrkisk medlemskab af EU længere væk end nogensinde. Men på den lidt længere bane har, såvel Tyrkiet som EU, behov for at udvikle et stærkt partnerskab. Tyrkiet er for Vesten et af de kardinallande, hvis skæbne de følgende år vil afgøre det internationale systems stabilitet. Det gælder strategisk, militært, politisk, økonomisk og kulturelt. EU's beslutninger om Tyrkiet i de kommende år bør også træffes med dette større perspektiv for øje.”
B.T., s. 11; B.T. Metro, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 9 (17.10.2019)

Finansielle anliggender

Den globale økonomi vakler i en ”synkron afmatning”
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af investeringsansvarlig og porteføljemanager Frank Velling. Han skriver blandt andet: ”Der kom langt om længe en form for opblødning mellem Trump og Kina i den verserende handelskrig. Men det er næppe nok til at genoplive den globale økonomi, der taber luft. […] I Europa synes udfordringerne ekstra store. Her havde den pengepolitiske komité anbefalet chefen i Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, at man ikke lancerede nye stimuli på mødet i september. Den interne splid i det pengepolitiske samarbejde er blevet tydelig for enhver. Samtidig er der fortsat ingen vilje i Tyskland til at gøre midlertidigt op med det finanspolitiske dogme om skrap budgetoverholdelse. […] Den lille aftale mellem USA og Kina den 11. oktober giver anledning til et lille lettelsens suk for en usikker og svag global økonomi, men heller ikke mere. Desværre.”
Jyllands-Posten, s. 15 (17.10.2019)

ECB har fokuseret på at redde økonomien i stedet for at føre en passende pengepolitik
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, direktør i Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: ”De seneste to uger har været stormfulde for Den Europæiske Centralbank (ECB). Protokollen fra mødet i det øverste Styrelsesråd viser, at der er en voksende uenighed om den fremtidige monetære politik hos en af verdens vigtigste centralbanker. Desuden har tidligere og højtstående medlemmer af styrelsesrådet i et offentligt memorandum udtrykt deres utilfredshed med, at den kvantitative pengepolitik (QE) nu tages i brug igen. Den seneste udvikling i dramaet er et temmelig langt indlæg fra ECB's tidligere præsident Jean-Claude Trichet. Hele diskussionen kan naturligvis bunde i gamle tvister, der nu endelig bryder ud, men det er en usædvanlig debat, der omgiver en centralbank, og det vil bestemt også få opmærksomhed i finansmarkedet fremadrettet. […] Efter min mening var det en fejltagelse fra ECB's side at overtage rollen som redningsmanden af den økonomiske vækst i eurozonen. Resultatet er, at ECB er fanget i en situation med en økonomi, der nærmer sig lavvækst, man fører allerede en ekstrem pengepolitik og står over for en voksende intern uenighed om den pengepolitiske retning - dette er tæt på en katastrofal situation for en af verdens førende centralbanker, og det bør selvfølgelig bekymre investorerne vedrørende de langsigtede udsigter for eurozonen. […] Når jeg ser på det nye kommende præsidentskab for ECB, ser jeg simpelthen, at der kommer mere af det samme, hvilket understreger risikoen for, at ECB bliver endegyldigt fanget i sin egen fælde, hvilket investorer verden rundt også vil følge.”
Jyllands-Posten, s. 13 (17.10.2019)

Sund fornuft at forhøje arveafgiften
Jyllands-Posten bringer en kommentar af debatredaktør Magnus Barsøe. Han skriver blandt andet: ”En moralsk forkastelig dødsskat. Eller en retfærdig og effektiv afgift. Der findes ingen skat, som deler vandene som arveskatten. Lige nu raser debatten på ny, fordi regeringen ønsker at annullere den milliardlempelse, som VLAK-regeringen i 2017 stemte igennem med Dansk Folkeparti. Virksomhedsarvinger skal fremover betale 5 pct. i skat af virksomhedens værdi i stedet for de 15 pct., som vi andre skal betale, hvis vi arver kontanter fra vores afdøde mor. […] To nye studier fra hhv. Norges svar på Danmarks Statistik og Den Europæiske Centralbank (ECB) viser, at højere arveafgift faktisk øger arbejdsudbuddet og dermed skatteindtægterne. Helt konkret vurderer ECB, at en stor portion arv øger sandsynligheden for, at arvingen lader sig pensionere før tid. De norske forskere regner sig frem til, at lønindkomsten blandt de 5 pct. af arvingerne, der modtager de største formuer, falder med 16 pct. , i flere år efter at de har modtaget arv. […] Vi bør lytte til sagkundskaben, OECD og vismændene og gå den modsatte vej: Vi bør øge skatten på bolig, formuekoncentration og arv og markant sænke skatten på arbejde. Her bør vi starte med at skrotte skævvridende skattelettelser, der begunstiger magtfulde særinteresser.”
Jyllands-Posten, s. 15 (17.10.2019)

Grundlæggende rettigheder

Danmark skal kræve amnesti til cataloniere
Politiken bringer et debatindlæg af Eva Flyvholm, Nikolaj Villumsen og Pelle Dragsted, henholdsvis udenrigsordfører, medlem af Europa-Parlamentet og tidligere MF for Enhedslisten. De skriver blandt andet: ”Syv cataloniske folkevalgte og to ledere fra Cataloniens største ngo'er er netop blevet idømt fængselsstraffe på op til 13 år. Det er første gang siden Anden Verdenskrig, at folkevalgte politikere i EU sendes i fængsel. Dommene udgør et alvorligt angreb på både menneskerettigheder og grundlæggende politiske friheder og bør føre til fordømmelse fra alle demokratiske kræfters side. […] Vi føler os som europæere forpligtet til at sige fra, når folkevalgte kollegaer og ngo-ledere fængsles og forfølges midt i et af EU's kernelande. Hvis Spaniens magthavere kan slippe af sted med at håndtere politiske konflikter ved at fængsle deres politiske modstandere, vil andre europæiske ledere blive fristet til at gøre det samme. Desværre har vi oplevet, at både den tidligere og den nuværende danske regering har lukket øjnene og nægtet at forholde sig til de brud på grundlæggende demokratiske rettigheder, som den spanske stat begår. Det er et stort svigt over for de demokratiske værdier, som Europa burde bygge på. De dømte politikere og ngo-ledere vil nu anke deres domme til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. […] Udenrigsminister Jeppe Kofod må sammen med andre europæiske lande lægge pres på den spanske regering for at give de folkevalgte politikere og ngo-ledere øjeblikkelig amnesti som et første skridt mod en demokratisk dialog om Cataloniens fremtid.”
Politiken, s. 8 (17.10.2019)

Spanien stiller sig udenfor det europæiske selskab
Jyllands-Posten bringer en kommentar af publicist Per Nyholm. Han skriver blandt andet: ”Med sine uhyrlige domme over ni politiske fanger har Spanien stillet sig uden for demokratiet og uden for retsstaten. Spanien hører ikke hjemme i EU, hvis fornemste opgave er at sørge for alle europæeres frihed og sikkerhed. […] EU optræder i Catalonien og baskernes Euskadi med enestående fejhed. Man afskriver disse ikke-spanske folkeslag som spanske anliggender. Det er de ikke. Catalonien og Euskadi kræver EU's nærvær, hvis en katastrofe skal afværges. […] Dommene i Madrid diskvalificerer Spanien som demokrati. De diskvalificerer også EU. 30 år efter kommunismens undergang har vi atter politiske langtidsfanger, denne gang i Vesteuropa. […] Det spanske had til Catalonien har tradition. Franco likviderede tusinder af cataloniere, blandt dem præsident Companys, og forbød det catalanske sprog. Endnu en borgerkrig - den fjerde inden for 200 år - forberedes syd for Pyrenæerne, og den forberedes i Madrid. ”
Jyllands-Posten, s. 18 (17.10.2019)

Institutionelle anliggender

EUs lukkede døre kan koste britiske firmaer dyrt
Berlingske bringer en analyse af international korrespondent Peter Suppli. Han skriver blandt andet: ”Hvor skal Storbritannien trække post-Brexit-grænsen? Lige nu er det mest sandsynlige svar, at man skaber en helt ny fysisk grænse midt i det ofte oprørte Irske Hav. Grænsen bliver en slags salomonisk løsning, som skal forhindre, at freden i og aftalerne for Nordirland bliver udfordret, trods behovet for at trække en grænse, når Storbritannien snart forlader EU. […] Med Boris Johnson som ny premierminister er virkeligheden en anden. Han har, oplever virksomhederne og brancheorganisationerne, en anden tilgang og ønsker i højere grad at kappe forbindelserne til EU, også når det gælder den britiske deltagelse i de fælles europæiske agenturer og institutioners arbejde. […] Ifølge bl.a. BBC.com lod den britiske regering dog virksomhederne vide, at regeringen arbejder for at indgå ”best-in-class” -handelsaftaler - men uden at nævne ønskerne om det fremtidige regelsamarbejde med et ord. For en række britiske virksomheder er det derfor et skrækscenarie, at Storbritannien kan forlade EU uden aftaler om deltagelse i regelarbejdet. Ifølge brevet til regeringen vil det blive uhyre kostbart for virksomhederne og potentielt ødelægge deres mulighed for at konkurrere, fordi man kan få svært ved at leve op til EU-regler, hvis man ikke selv har været en del af regelarbejdet fra begyndelsen.”
Berlingske, s. 7 (17.10.2019)

Interne anliggender

Uhyrlig dyremishandling
En af Tysklands største aviser, Süddeutsche Zeitung, har afsløret uhyre dyremishandling, som er foregået på Laboratory of Pharmacology and Toxicology, LPT, i Hamburg. Forholdene dokumenteres i en voldsom video, som har spredt sig verden over. Optagelserne viser, at aber, hunde og katte lever i deres eget blod og afføring, indtil de skal undersøges, testes eller tvangsfodres af mennesker i hvide kitler. Det er flere år siden, at EU sagde, at medlemslandene var forpligtet til at reducere antallet af forsøg med dyr. Men i Tyskland har man langtfra fulgt de anvisninger, og sidste år indledte EU en procedure, der skal afgøre, hvorvidt man overtræder reglerne i Tyskland. Süddeutsche Zeitung er kommet i besiddelse af den seneste korrespondance mellem den tyske regering og EU, hvor det fremgår, at man ønsker at ændre lovgivningen, så der kommer færre dyreforsøg. Dokumentet blev sendt for to en halv uge siden, men hvis man tager den tyske lovgivningsproces i betragtning, vurderer Süddeutsche Zeitung, at en ny lov først vil træde i kraft i slutningen af næste år. ”Syv år for sent,” skriver det tyske medie ifølge Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, s. 24 (17.10.2019)

Konkurrence

Tiden rinder ud for momsfrie pakker fra Kina
Regeringen vil fremsætte lovforslag, der pålægger internationale forsendelser moms fra 2021, hvilket glæder detailhandelsorganisationer, da det vil give mere fair konkurrence for danske butikker. Forslaget implementerer et EU-direktiv, der har sat 1. januar 2021 som sidste frist for medlemslandene for at afskaffe deres individuelle bagatelgrænser.
Jyllands-Posten, s. 8 (17.10.2019)

Sundhed

Giftig luft var i 2016 skyld i 400.000 dødsfald i Europa
Flere aviser skriver, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har offentliggjort en ny rapport, der kortlægger luftforureningen på det europæiske kontinent og den viser, at luftforureningen i 2016 var skyld i 400.000 for tidlige dødsfald i Europa. ”Luftforurening er i øjeblikket den væsentligste miljørisiko for menneskelig sundhed,” skriver EEA i rapporten. Miljøagenturets luftkvalitetsekspert Alberto González Ortiz er forfatter bag rapporten og han påpeger, at selv om niveauet af farlige partikler i den europæiske luft falder, så falder det ikke hurtigt nok. ”Vi har endnu ikke nået EU-standarderne, og vi er selvfølgelig langtfra at nå WHO's (Verdenssundhedsorganisationens, red.) standarder,” siger han til Reuters ifølge B.T. Til gengæld går det fremad med at forbedre luften i Danmark. ”Vi har ikke længere overskridelse af EU's grænseværdier,” siger Ole Herdel, professor og viceleder på institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet ifølge Kristeligt Dagblad.
Berlingske, s. 18; B.T., s. 11; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 2 (17.10.2019)

Økonomi

Kampen om det næste økonomiske paradigme
Information bringer en debatindlæg af klummeskribent Pelle Dragsted. Han skriver blandt andet: ”Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model. […] EU's anbefalinger til medlemslandene handler fortsat om budgetdisciplin, IMF opfordrer til nye strukturreformer, og den europæiske centralbank fortsætter med at sprøjte øjensynligt virkningsløse penge ind i de europæiske storbanker. […] Et nyt økonomisk paradigme må bringe demokratiet tilbage i en økonomisk hovedrolle i stedet for at basere sig på blinde markedskræfter. Sikre, at velstanden ikke længere koncentreres i toppen, ved at sikre et bredere ejerskab. Og sidst, men ikke mindst sørge for at økonomien holder sig inden for de planetære miljømæssige grænser. Mette Frederiksen har muligheden for at være fødselshjælper for et nyt grønt, demokratisk og solidarisk økonomisk paradigme. Griber hun den?”
Information, s. 15 (17.10.2019)