Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. oktober 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 18. oktober

Tophistorier

Brexit-topmøde sætter fokus mulig løsning
Flere aviser skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske skriver, at der nu er så kort tid til briternes farvel, at EU begynder at forberede sig på en nødsituation uden en Brexit-aftale. På et topmøde i aftes præsenterede EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, Lars Løkke Rasmussen (V) og hans statsministerkolleger for den løsningsmodel, man kan udløse i tilfælde af katastrofen: At det ikke lykkes at få en aftale på plads med briterne før 29. marts, når de forlader EU.

Det store udestående i forhandlingerne er, og har længe været, hvordan man skal undgå grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Børsen beretter, at trods stilstand i forhandlingerne om Brexit, tror den britiske premierminister Theresa May på en snarlig aftale. Men en nødvendig irsk løsning er endnu ikke på plads. “Der har været betydelige fremskridt siden Salzburg, og ved at arbejde intenst over de kommende dage og uger tror jeg på, at vi kan nå en aftale - en aftale, som jeg tror på, at alle ønsker,” sagde Theresa May med henvisning til et EU-topmøde i Salzburg sidste måned, hvor hårde udmeldinger fra både May og EU-lederne forsurede klimaet i forhandlingerne.

Forud for topmødet, der begyndte onsdag, havde EU's chefforhandler, Michel Barnier, samtidig forsøgt at opbløde EU's forslag til et såkaldt irsk bagstop, der er sidste tilbageværende knast i forhandlingerne. Tilbuddet fra Barnier lyder nu, at den overgangsperiode, som briterne får med i hatten, hvis skilsmisseaftalen falder på plads, som en bonus kan forlænges med yderligere et år. Det vil betyde, at handlen mellem EU og Storbritannien vil fortsætte uændret helt frem til slutningen af 2021 frem for blot til december 2020, og samtidig får parterne yderligere et år til at lande en handelsaftale.

På Altinget kan man læse, at formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der leder EU-chefernes møder, ser ingen grund til optimisme. Han håber, at den britiske premierminister vil have noget med til mødet, som er kreativt nok til at få os ud af dødvandet. I Politiken forklarer Claus Grube, tidligere ambassadør i både London og Bruxelles, dødvandet i forhandlingerne: ”Den britiske debat har hele tiden været løsrevet fra den politiske debat i andre EU-lande, og det har de været fuldstændig ligeglade med. Deres debat foregår på ideologisk, emotionelt grundlag, hvor ingen ønsker at forholde sig til de konkrete realiteter for virksomheder og borgere,” siger Claus Grube, der i dag er seniorrådgiver hos Flint Global Ltd. og rådgiver virksomheder om EU, Brexit og international politik generelt.

Før parterne kan begynde at diskutere forholdet efter Brexit, skal de blive enige om selve skilsmisseaftalen - regning, borgerrettigheder, overgangsordning. Det er der, EU er lige nu. Men briterne er ifølge Claus Grube i fuld gang med at drømme om alt det, der skal ske efter skilsmissen.

Berlingske kan også fortælle, at de tre politiske veteraner: tidligere Labour-premierminister Tony Blair, tidligere vicepremierminister Nick Clegg fra Liberaldemokraterne og endelig Michael Heseltine, tidligere konservativ vicepremierminister, mener at briterne er blevet forført, og at det derfor vil være mest fair at give Storbritannien en sidste mulighed for at ombestemme sig. ”Ingen forstår, heller ikke landets regering, hvor mørk fremtiden ser ud.

Derfor er det mest fair, at briterne får den nødvendige tid og ro til en gang for alle, når alle fakta er på bordet, at stemme ja eller nej ved en sidste Brexit-afstemning,” skriver de tre i et læserbrev, bragt i syv store europæiske aviser.
Børsen, s. 16, 21, 24; Altinget; Berlingske, s. 7; Politiken, s. 8, 12 (18.10.2018)

Prioritede historier

Hvidvasksager bringer Danmark tættere på Den Europæiske Bankunion
Jyllands-Posten fortæller, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gerne ser at Danmark træder ind i EU's bankunion. Danske Banks skandaløse hvidvask spiller en central rolle for statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) syn på, om Danmark skal gå med i EU's bankunion. Bankunionen er under opbygning og ventes at indgå i drøftelserne om euroens fremtid på et eurotopmøde torsdag eftermiddag, hvor også ikke-eurolande som Danmark er inviteret med til bordet. ”Skal Danmark tiltræde bankunionen? Det, synes jeg, ser mere åbenlyst ud, at vi nok skal, end det gjorde, før vi stod med den her skandale,” sagde Løkke under Folketingets åbningsdebat.

Bankunionen er åben for ikke-eurolande, og blandt formålene er netop blandt andet at sikre direkte EU-tilsyn med de største og vigtigste banker. Jyllands-Posten og Børsen kan ligeledes fortælle, at til stor overraskelse for de fleste kunne Danske Banks bestyrelse ikke få godkendt Jacob Aarup-Andersen som afløser for Thomas Borgen, der blev fældet af bankens hvidvaskskandale. Bankernes vagthund Finanstilsynet kunne ikke godkende Jacob Aarup-Andersen som ny topchef i Danske Bank. Ifølge Danske Bank har Finanstilsynet vurderet, at den 40-årige interne kandidat er velkvalificeret på mange områder, men vurderer, at der er behov for længere tids erfaring på seniorniveau.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har nemlig udgivet en guide til, hvordan eurozone-banktilsyn godkender bankledelser. “Indtil i dag har betydningen af EU-retningslinjerne måske ikke været helt klar, men der er noget, der tyder på, at de har spillet en væsentlig rolle i afslaget på godkendelse af Jacob Aarup-Andersen,” siger Hanne Søndergaard Birkmose, der er professor i jura ved Aarhus Universitet ifølge Børsen.
Jyllands-Posten, s. 6-7, 13; Børsen, s. 6-7 (18.10.2018)

Italien truer euroen på livet
Information skriver, at ifølge det politiske flertal i Italien, er støvlelandet blevet kuet af EU, og det er tid til at bryde fri af euroens snærende bånd. Det er italienerne mod eurokraterne. Rom mod Berlin. Sparepolitik mod åbne økonomiske sluser. I tirsdags præsenterede den italienske regering EU for et finanslovsudspil, der er et direkte oprør mod den fremherskende økonomiske politik dikteret af Bruxelles og Tysklands kansler, Angela Merkel. ”Det er tid til et opgør,” siger Ilaria Bifarini, italiensk økonom og forfatter, der bakker op om regeringens offensiv.

Italiens regering, bestående af det højrenationale parti Lega og protestpartiet Femstjernebevægelsen, har flere gange varslet en finanslov, som vil skrue op for gælden i det allerede stærkt gældsplagede land. Nu da finanslovsudspillet er sendt til Bruxelles, er det op til EU-Kommissionen at godkende eller afvise det. ”Det er en beslutning, der kan afgøre Europas fremtid. Selve eurozonens overlevelse er på spil. Et direkte sammenstød mellem EU og Italien vil ikke være til Bruxelles' eurokraters fordel, og hvis EU ikke bøjer sig, kan det koste euroen livet.

Italien kan bringe hele den fælles valuta til fald,” siger Ilaria Bifarini. ”Det italienske udspil er dybt bekymrende. Hvis EU-Kommissionen nedlægger veto mod det italienske udspil eller indfører andre finansielle sanktioner, vil det blot øge den italienske modstand mod EU og prygelknaben Tyskland,” mener økonom Matthias Kullas fra den liberale tyske tænketank Centrum for Europæisk Politik (CEP).
Information, s. 6. 7 (18.10.2018)

Danskerne er vilde med EU
Berlingske og Børsen fortæller begge i dag, at danskerne er blandt de mest unionsloyale i Europa. Det fremgår det af en ny måling fra Eurobarometer. Berlingske skriver, at Brexit har generelt gjort EU-borgere mere EU-tro, vurderer Henrik Larsen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Var der folkeafstemning i dag, ville lidt mere end tre ud af fire danskere stemme for at blive i EU-samarbejdet. Det fremgår af en dugfrisk meningsmåling, som Eurobarometer har sendt ud på dagen, hvor Theresa May møder de øvrige statsledere i Bruxelles for at diskutere Brexit. Forhandlingerne mellem EU og den britiske regering har vist, at det er yderst vanskeligt at finde formlen på en lykkelig skilsmisse.

Samtidig har dystre meldinger om Storbritanniens fremtidige økonomi sikkert også haft indflydelse på, hvor trofaste andre EU-borgere er over for deres union, for EU-begejstringen er en generel trend i Europa, siger Henrik Larsen. ”De seneste år er støtten til EU-projektet steget. Når vi samtidig hører om briternes udmeldelseskvaler, så forstærker det den tendens,” forklarer Henrik Larsen.

Eurobarometer har spurgt 948 danskere i forbindelse med målingen. 77 procent af de adspurgte støtter EU-projektet i en sådan grad, at de ville stemme for at blive, hvis der var folkeafstemning i morgen. 14 procent ville stemme for at forlade samarbejdet, mens ni procent af de adspurgte er i tvivl. I EU som helhed ville 66 procent af de adspurgte stemme for at blive, mens 17 procent ville stemme for at forlade samarbejdet. Resten - ligeledes 17 procent er i tvivl. Børsen fortæller, at det ser ud til at gå opad for den danske stemmeprocent ved valget til Europa-Parlamentet. 76 procent af de stemmeberettigede danskere regner med at stemme ved valget 26. maj 2019. Det er den højeste stemmeprocent i alle EU's medlemslande.
Berlingske, s. 9; Børsen, s. 14 (18.10.2018)

Handel

TPP-11 er den nye frihandelszone
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, direktør, Lundgreen’s Capital: ”De globale handelsveje er p.t. udfordret grundet øget importtold og reorganiseringer af frihandelszoner, men det åbner også nye muligheder. Den mest stormomsuste frihandelszone gennem de senere år, vurderer jeg, er TPP-aftalen (Trans-Pacific Partnership), der blev indgået så sent som i februar 2016. Aftalen kom i stand, mens Barack Obama stadig var USA's præsident, men inden aftalen endeligt var tiltrådt, havde præsident Trump overtaget Det Hvide Hus, og dermed forsvandt den politiske sponsor for aftalen i USA.

Konsekvensen var som bekendt, at Trump annullerede USA's deltagelse i TPP som et af de første tiltag i præsidentembedet. […] Det er min klare forventning, at TPP-11 endegyldigt bliver en realitet, og man får defineret sig selv i en verden med Nafta/ USA, Kina og EU. Jeg kunne forestille mig, at Filippinerne og Indonesien på et tidspunkt også finder vej ind i frihandelszonen, og dermed repræsenterer frihandelszonen virkelig stillehavsregionen, eksklusive Kina og USA.”
Jyllands-Posten, s. 13 (18.10.2018)

Interne anliggender

Den europæiske konkurrencefordel
I et debatindlæg i Information skriver avisens lederskribent: ”Nu har World Economic Forum (WEF), der især er kendt for topmødet i Davos, givet et bud på, hvordan landet ligger med sin årlige ranking af 140 økonomiers konkurrenceevne. Danmark, Sverige og Finland ligger i top-11, Tyskland, Schweiz og Holland ligger endda i top-seks. USA ligger fortsat nr. 1, mens Kina har kæmpet sig op på en 28. plads i det globale kapløb om at være en konkurrencedygtig nation. Da WEF's ranking formentlig vil blive brugt politisk - også i europæiske og danske ministerier og industriforbund - er der god grund til at være skeptisk over for dens metoder og konklusioner, der især fokuserer på buzzwords som 'innovationskraft' og 'omstillingsparathed'. […]

Hvis man i stedet for kaster et blik på rapporten 'Hvordan EU's markeder er blevet mere konkurrencedygtige end USA's' fra det amerikanske økonomiske forskningsinstitut NBER, vendes billedet nærmest på hovedet. Her fokuseres ikke på enkelte lande, men på hele markeder og deres markedsstrukturer. I denne optik har EU som marked i løbet af de sidste årtier overhalet USA, hævder forskerne fra NBER. Det skyldes især, at Europas bureaukrater sikrer mindre kartel- og monopoldannelse og dermed større konkurrence end deres amerikanske kolleger - også selvom anti-trust-politikken og kampen mod monopolisme historisk har været en amerikansk opfindelse.

Paradoksalt nok skyldes den europæiske antimonopolisme netop de overnationale strukturer i EU, hvor myndigheder som Generaldirektoratet for Konkurrence generelt er mindre forfaldne til lobbyisme og monopolisme, end nationale myndigheder er. […] Vi skal derimod sørge for fair konkurrence, hvor også de største spillere betaler deres del af festen, så der fortsat er råd til stærk forskning, god infrastruktur, videreuddannelse og velfærd for alle. Også for dem, som ikke er opflasket til at være så omstillingsparate, som WEF måtte drømme om. Det kan i sig selv blive en afgørende europæisk konkurrencefordel.
Information, s. 20 (18.10.2018)

Klima

Flere organisationer klager til EU over regeringens bebudede vildsvinehegn
Politiken fortæller, at flere grønne organisationer har klaget til EU-Kommissionen over det kommende vildsvinehegn. Kommissionen har ifølge Jyllands-Posten erklæret sig enig med klagerne i, at hegnet kan begrænse visse dyrearters bevægelighed. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har dog udtalt til avisen, at det ikke ændrer beslutningen om at opføre hegnet. Selve ekspropriationen gennemføres i midten af november. Planen er, at arbejdet med at opføre hegnet kan gå i gang til januar. Hegnet vil dog først være helt færdigt i efteråret 2019.
Politiken, s. 5 (18.10.2018)

Kritikken hagler fortsat ned over regeringens klimaudspil
Information skriver, at regeringens klimaudspil er blevet kritiseret af forskere, økonomer og klimaorganisationer for blandt andet at forbigå store knaster som landbruget og energieffektivitet i bygninger. Også en samlet opposition har klandret regeringen for at være for uambitiøs, når det kommer til Danmarks forpligtelser.

I et debatindlæg i Berlingske, skriver Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for det Konservative Folkeparti, blandt andet: ”Jeg ved ikke, om Lars Løkke Rasmussen (V) var opmærksom, da FNs klimapanel i sidste uge offentliggjorde chokerende forudsigelser: Klimaet lider og hvis vi skal begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad, kræver det drastiske midler. Vi skal halvere vores CO2-udledninger inden 2030 og opnå CO2- neutralitet inden 2050, konkluderer FN.

Der er groft sagt to spor for at nå dertil for Danmark: handel med CO2-kvoter og andre tiltag. I perioden 2021 til 2030 skal vi reducere CO2-udledningerne med 32-37 millioner tons i de sektorer, som ikke er omfattet af EU's kvotehandelssystem - svarende til 39 procent siden 2005. Det drejer sig i daglig tale om tre sektorer: biler, bønder og boliger. Men i statsministerens klima- og luftudspil lød det mere som biler, biler og biler.”
Berlingske, s. 30; Information, s. 4-5 (18.10.2018)

Migration

Migranterne har fået øjnene op for Marokko - nu flytter EU's fokus med
Jyllands-Posten skriver, at flere migranter nu bruger Marokko som vejen til Europa, og det får EU til at overveje øget støtte her. ”Vi skal øge indsatsen for at få styr på migrations flowet på en human og holdbar måde, ved at redde og beskytte flygtninge og migranters liv, og ved at bekæmpe menneskesmuglere,” sagde EU's udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, da EU-Kommissionen i sommer godkendte en bevilling på 400 millioner kroner til at styrke Marokkos redninger på søen og kontrol af Middelhavskysten.

”I Marokko handler det ikke om nødhjælp på samme måde, men mere om at opbygge et system, der fungerer og kan håndtere migranter,” siger en højtstående embedsmand i EU's udenrigstjeneste. Det kan der være god grund til, lyder vurderingen fra Camille Le Coz, der er politisk analytiker ved Migration Policy Institute i Bruxelles. ”I mange år har Marokko haft et godt samarbejde med Spanien, men der er tegn på, at det blive udfordret nu, og tallene indikerer, at trafikken gennem Marokko til Europa er stigende. En del af den migrantstrøm, der tidligere gik gennem Libyen, går nu gennem Marokko. Derfor forsøger EU i stigende grad at hjælpe landet med både grænsekontrol og opbygning af et asylsystem, der fungerer. Det gør det ikke i dag,” siger Camille Le Coz. Hun mener, at det vil være i både EU og Marokkos interesse, at landet får opbygget et velfungerende migrationspolitik og asylsystem.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (18.10.2018)

Rige immigranter kan komme sig vej ind i EU
I Jyllands-Posten kan man læse, at tre europæiske lande optræder på OECD’s liste over 21 lande, hvor det er muligt at købe sig til et statsborgerskab. Det drejer sig om Malta, Monaco og Cypern. Ifølge OECD har de gyldne pas, eller Citizenship by Investment/Residence by Investment (CBI/ RBI), som juridisk er det mere korrekte navn, udviklet sig en til en stor forretning for de lande, der sælger et statsborgerskab til udenlandske rigmænd. Og selv om OECD understreger, at der sagtens kan være helt legitime årsager til, at rigmænd ønsker at købe sig til et dobbelt statsborgerskab - bl.a. fordi de ønsker at starte forretninger i det pågældende land - så er ordningerne samtidig en åben ladeport, der kan misbruges til skatteunddragelse. Især Malta er en populær destination, når der skal shoppes dobbelt statsborgerskab, fordi østaten som EU-land også giver adgang til resten af EU. Ifølge the Guardian har landet de seneste fire år solgt over 700 statsborgerskaber til personer fra primært Kina, Mellemøsten og lande i det tidligere Sovjet.
Jyllands-Posten, s. 11 (18.10.2018)

Detaljer

Publikationsdato
18. oktober 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark