Torsdag den 19. april

Tophistorier

Kampen om palmeolien
Børsen skriver, at EU’s energiministre torsdag på et ministermøde i Sofia skal diskutere et direktiv, der vil udfase brugen af palmeolie i biobrændsel, fordi EU i stigende grad anser palmeolie som et kontroversielt produkt, der er årsag til fældning af kæmpe jungleområder og store CO2-udledninger. Direktivet tager ikke hensyn til, om olien er certificeret som bæredygtig eller ej, og det har skabt stor vrede i Malaysia og Indonesien, der tilsammen producerer knap 90 procent af verdens palmeolie. I Malaysia har plantageminister Mah Siew Keong således truet EU med handelskrig og boykot af produkter, hvis forslaget vedtages. Mah Siew Keong beskylder desuden forslaget for at være i strid med WTO-reglerne, fordi det kun vil ramme palmeolie, der især produceres i Malaysia og Indonesien, men ikke andre olietyper, og bakkes op af den svenske handelsekspert Hosuk Lee-Makiyama, som er direktør for tænketanken European Centre for International Political Economy. Hosuk Lee-Makiyama vurderer ligeledes, at direktivet kan spænde ben for EU’s forhandlinger om frihandelsaftaler med både Malaysia og den sydøstasiatiske blok Asean, hvor Malaysia har vetoret. I Europa-Parlamentet fastholder Morten Helveg Petersen (R), der er viceformand for parlamentets komité for industri, forskning og energi, som har behandlet direktivet, at biobrændstof med palmeolie skal udfases. “Det er den type biobrændsel, der udleder mest CO2, og det er derfor, man har haft det i kikkerten,” siger han.
Børsen, s. 24, 25 (19.04.2018)

Merkel og Macron i slæbegear
Information og Politiken skriver, at den franske præsident Emmanuel Macron i dag besøger Tysklands kansler Angela Merkel i Berlin. Besøget finder sted, efter Macron tirsdag talte i EU-parlamentet om emner som demokrati, flygtninge, CO2-skat og datasikkerhed men stort set undlod at komme ind på de euroreformer, som han ellers proklamerede kort tid efter det tyske valg. Udeladelsen viser ifølge Information, at Macron er bevidst om Merkels svære situation, hvor interne kampe i Merkels CDU/CSU om Macrons reformplaner har gjort livet surt for kansleren. Således har flere højtstående CDU/CSU'ere højlydt takket nej til en omfattende europæisk valutafond uden vetoret til den tyske forbundsdag, og også Macrons idé om en europæisk arbejdsløshedsforsikring og fælles EU-hæfte for bankers sikring af opsparinger er indtil videre blevet afvist. Hvorvidt Macron og Frankrig er villige til at gå videre med reformer uden Tyskland, er dog et åbent spørgsmål, da der efter Brexit ikke er andre oplagte partnere for Macron. Information skriver, at Macrons tale i Europa-Parlamentet blev mødt med begejstring og kritisk nysgerrighed af den danske parlamentariker Jeppe Kofod (S). Kofod bifalder Macrons europæiske suverænitetsbegreb, der skal forstås som et supplement til og ikke erstatning af den nationale suverænitet, men savner dog svar på, hvordan Macron vil føre sine store ambitioner for det europæiske samarbejde ud i livet. “Macron talte om behovet for et Europa, der beskytter borgerne mod terrorisme, Putin, mod truslerne udefra, men også et Europa, der beskytter borgerne indefra mod skatteordninger og løndumping,” siger Jeppe Kofod til Information.
Politiken, s. 6; Information, s. 8-9 (19.04.2018)

Prioritede historier

Polen og Bruxelles nærmer sig hinanden efter to års armlægning
Jyllands-Posten skriver, at Polen tirsdag led et symbolsk nederlag ved EU-Domstolen i sagen om skovområdet Bialowieska, hvor Polen, på trods af at området er udpeget af EU som Natura 2000-område, har drevet udbredt skovhugst. EU-Domstolen har nu afgjort, at de polske skovhuggere skal stoppe, og Polen agter at respektere dommen, udtaler miljøminister Henryk Kowalczyki og “forsikrer, at Miljøministeriet snart vil præsentere kompromisforslag til EU-Kommissionen vedrørende skoven.” Få timer efter dommen var Polen også emnet for et møde blandt EU’s europaministre, hvor man diskuterede den tiltagende politiske styring af retssystemet i landet, der ifølge EU-Kommissionen strider mod EU’s demokratiske fundament. De seneste måneder har dog budt på klare fremskridt, konkluderede man på mødet: “Vi gør fremskridt, og nu skal vi fortsætte dialogen for at nå endnu flere konkrete resultater,” sagde Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, der hidtil har ført an i kritikken af polakkerne. Polens parlament har blandt andet gennemført lovændringer, der adresserer flere af kritikpunkterne. Om få uger fremlægger Kommissionen sit forslag til det næste syvårsbudget, og det faktum at en række medlemslande mener, at fordelingen af støtte i den næste periode skal tage større hensyn til, om landene lever op til EU’s grundlæggende principper, har givetvis været medvirkende til den polske opblødning, vurderer Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 10 (19.04.2018)

EU vil tvinge techgiganter til at udlevere data hurtigt
Berlingske skriver, at et nyt lovforslag fra EU-Kommissionen kan tvinge teknologiselskaber som Google, Microsoft, Facebook, Apple til at udlevere folks personlige data til myndighederne i EU, selv om de er lagret på servere, som fysisk står i andre lande. “Elektroniske beviser er i stigende grad vigtige i kriminalsalger. Vi kan ikke tillade kriminelle og terrorister at udnytte moderne og elektroniske kommunikationsteknologier til at skjule deres kriminelle handlinger og undvige rettergang,” siger EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans. Forbrugerbeskyttelsesorganisationen European Digital Rights er dog skeptiske overfor det nye udspil. “Kommissionen foreslår farlige genveje, som vil tillade nationale myndigheder at få fingrene i folks data direkte fra virksomheder og derved reelt gøre dem til juridiske autoriteter,” siger Maryant Fernández Peréz, politisk seniorrådgiver hos European Digital Rights. Berlingske skriver desuden, at EU-regulativet om databeskyttelse, som træder i kraft næste måned, har fået det sociale medie Facebook til at indhente tilladelser til blandt andet målrettede reklamer fra sine europæiske brugere. “Vi ønsker ikke kun at overholde lovene, men også at gå videre end vores forpligtelser for at skabe en ny og forbedret oplevelse af sikring af privatliv for alle på Facebook,” oplyser Facebook, hvis chef og stifter, Mark Zuckerberg, et bredt flertal i EU-Parlamentet ifølge flere medier kræver personligt møder op til høring om virksomhedens omfattende datalæk. Zuckerberg har dog afvist at møde op og sender i stedet to direktører fra den amerikanske virksomhed.
Berlingske, s. 8, 10; BT, s. 17; Information, s. 5; MX-MetroXpress, s. 3 (19.04.2018)

Nu begynder rivegildet om mange års EU-budget
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen er på vej med et forslag til budgettet for de kommende syv år, og at forhandlingerne efter Storbritanniens farvel til EU risikerer at blive sværere end nogensinde før, da der er udbredt uenighed blandt landene om, hvad man skal gøre ved det hul, briterne efterlader sig i budgettet. Blandt andet Tyskland og Frankrig mener, at medlemslandene selv må betale, mens Danmark holder fast i, at budgettet ikke må overstige de nuværende én procent af BNI. “Det ser sådan ud, at to af de største lande, der plejer at stå på dansk side i forhold til at holde et EU-budget inden for én procent af BNI, nu enten har skiftet position eller til den tid har forladt fællesskabet,” siger finansminister Kristian Jensen. Storbritannien har været Danmarks allierede, men efter Brexit har Danmark måttet finde nye støtter, fortæller Kristian Jensen: “Det ser jeg som de lande, der er enige med os i, at man ikke skal spekulere på marginal vækst, men hellere på, hvordan man bruger det store budget, EU i forvejen har, og hvordan man bruger det bedre. Det er lande som Sverige, Holland, Østrig,” siger finansministeren.
Berlingske, s. 1, 8-9 (19.04.2018)

Det digitale indre marked

EU’s muskler kan tæmme det digitale vilde vesten
Altinget bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: “Hvem kan gøre noget, når it-analysefirmaet Cambridge Analytica tapper ind i 2,7 millioner europæiske Facebook-brugeres private data, og misbruger det til at manipulere valgkampe og debatter på de sociale medier? […] Kun EU er stærkt nok til at gøre en forskel i denne sammenhæng. Og det gør EU faktisk. Europa-Kommissionen har fået støtte fra Europa-Parlamentet og Rådet til at gennemføre verdens mest avancerede databeskyttelseslovgivning, den såkaldte persondataforordning (GDPR). Den træder i kraft 25. maj, og den skal beskytte borgerne meget bedre imod, at deres personlige data misbruges.”
Altinget (19.04.2018)

Grundlæggende rettigheder

Systemkritik i mol
Politiken skriver, at EU-Kommissionen tirsdag offentliggjorde en rapport om Tyrkiet, der blandt andet retter en hård kritik mod en tiltagende politisering af retssystemet og en generel underminering af fundamentale rettigheder i landet. Den uafhængige amerikanske ngo World Justice Projects seneste opgørelse over den aktuelle retstilstand i 113 lande placerer Tyrkiet på 101.-pladsen, langt efter lande som Kina, Iran og Rusland. Samtidig har en anden ngo, Freedom House, i år givet Tyrkiet prædikatet “ikke frit”, efter både politiske og civile rettigheder ifølge organisationen har været på tilbagegang.
Politiken, s. 1 (19.04.2018)

Handel

EU vil ikke trues til forhandlingsbordet af USA
Altinget skriver, at USA’s månedlange trussel om at indføre straftold på stålimport fra EU har ringe effekt. “Vi er under ingen omstændigheder villige til at forhandle noget som helst under pres og under trusler,” siger EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, som bakkes op af næstformand for EU-Kommissionen, Jyrki Katainen: “Det er altid bekymrende, når en partner siger, at den er villig til at tage ensidige midler i brug mod os.” Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, mener dog, at EU føler sig presset af USA.
Altinget (19.04.2018)

Institutionelle anliggender

Det er langt fra givet, at Brexit vil bane vejen for markante ændringer i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Dagnis Jensen, lektor, CBS. Han skriver blandt andet: “Storbritannien har over årene forsvaret en mellemstatslig tilgang til den Europæiske Union (EU). Det vil sige en tilgang, hvor medlemslandene bevarer mest mulig selvstændighed, og hvor EU ikke udvikler sig til Europas Forenede Stater. Derfor skulle man umiddelbart forvente, at EU vil bevæge sig i en mere overnational retning efter Brexit. En retning, hvor medlemslandene vil miste indflydelse. […] Der er dog også ting, som taler for, at Brexit ikke vil lede til mere integration i EU. En af årsagerne til, at EU befinder sig i krise, er, at det ikke har været i stand til hurtigt og effektivt at håndtere store udfordringer. Det gælder eksempelvis den økonomiske krise og flygtningekrisen. Det almindelige EU-maskineri har simpelt hen ikke været gearet til at håndtere udfordringer af den kaliber.”
Altinget (19.04.2018)

EU-chef er udnævnt ved kup
Flere medier skriver, at EU-Parlamentet i går vedtog en resolution, der beskriver udnævnelsen af EU-Kommissionens administrative topchef, tyske Martin Selmayr, der tidligere var kabinetschef for EU-Kommissionens formand, som et kup. Ifølge Altinget afviser Kommissionen dog blankt at genåbne Selmayrs ansættelse, og den tyske EU-kommissær, Günther Oettinger, der er Kommissionens HR-ansvarlige, understreger, at Kommissionen har “fulgt både lovens bogstav og ånd” i ansættelsesproceduren. Lektor i statskundskab og forsker i EU’s administration ved Det Katolske Universitet i Leuven, Wouter Wolfs, mener dog, at der er tale om en stærkt uheldig sag, der stiller Kommissionen i et dårligt lys.
Politiken, s. 3; Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 24; Altinget (19.04.2018)

Interne anliggender

EU-modstanden i Danmark er blevet højreorienteret
Information skriver, at en ny analyse fra Tænketanken Europa konkluderer, at dansk EU-modstand i Europa-Parlamentet i dag i udpræget grad er repræsenteret ved Dansk Folkeparti og højrefløjen. Ifølge Catharina Sørensen, der er forskningschef ved Tænketanken Europa, er udviklingen udtryk for en mangeårig udvikling, hvor EU er gået fra primært at være et handelsbaseret fællesskab til også at beskæftige sig med sociale tiltag og omfordeling: “Det er områder, der typisk ligger venstrefløjsvælgere mere på sinde. Det betyder, at den vælgergruppe generelt er mindre skeptiske over for EU end tidligere,” siger Catharina Sørensen.
Information, s. 7 (19.04.2018)

Klima

EU skal gøre handelsflåden 100 procent grøn
Altinget bringer et debatindlæg af Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier. Hun skriver blandt andet: “Spillet om EU's næste forskningsbudget er i fuld gang, og kikkerten er indstillet efter potentielle ‘måneprojekter’, der kan løfte europæisk forskning til helt nye højder. EU-Kommissionen har nemlig lagt op til, at det næste budget skal basere sig på en række samfundsmæssige missioner. Med andre ord skal der udpeges en række særdeles ambitiøse, men også konkrete mål, som skal være styrende for, hvordan EU bruger sine forskningsmidler. […] En oplagt mission for EU er den grønne omstilling af skibsfarten, som i dag transporterer 80 procent af verdenshandlen. Så fremtidens skibe kan sejle helt uden fossile brændstoffer.”
Altinget (19.04.2018)

Sundhed

Pas på med hudpleje fra Wish.com
Politiken skriver, at en hudcreme købt via en kinesisk netbutik indeholder to allergifremkaldende stoffer, som er ulovlige at tilsætte i EU. Det viser en test udført af Forbrugerrådet Tænk Kemi, som har bestilt i alt 41 forskellige varer fra Kina. 21 af produkterne havde ingen ingrediensliste, hvilket ellers er et krav i EU.
Politiken, s. 8 (19.04.2018)