Torsdag den 19. oktober

EU i dagens aviser

19. oktober 2017

Dagens EU-tophistorie

EU-topmødet i Bruxelles
Flere dagblade fokuserer på EU-topmødet i Bruxelles, som starter i dag. Børsen skriver, at Macron vil standse EU-Kommissionens formand Jean-Claude Junckers frihandelsboom. Macron synes, at de store EU-planer om frihandelsforhandlinger med Sydamerika, New Zealand og Australien skal standes, indtil de franske landmænd er sikret, sådan at de ikke får kniven som følge af en overflod af argentinske udskæringer på det europæiske kødmarked. Dermed vil Macron sætte en tyk streg under, at han mener at man først og fremmest må beskytte egne virksomheder og borgere, når EU indgår handelsaftaler med resten af verden. Politiken fokuserer ligeledes på topmødet i dag og skriver, at Macron har tvunget EU-præsident Donald Tusk til at sætte en ambitiøs kurs for EU de kommende år. Samtidig støtter den tyske kansler Angela Merkel op om Macrons kurs, og netop de to vil deltage aktivt i at udstikke kursen for EU frem mod juni 2019. Forud for topmødet i EU, udtaler Tusk at man vil kæmpe for at bevare EU samlet og finde fælles løsninger, men siger også: ”Det forhindrer ikke medlemslande i at rykke fremad på særlige områder i overensstemmelse med traktaterne og holder samtidig døren åben for dem, der ønsker at komme med senere. For at være klar i mælet: Enhed må ikke blive en undskyldning for stagnation, men samtidig må ambition ikke føre til splittelse.” Under topmødets Brexit-del fredag, vil Storbritanniens premierminister Theresa May sammen med EU toplederne forsøge at skubbe forhandlingerne om Brexit fremad. Det skriver Berlingske, som endvidere skriver, at fredag bliver dagen hvor lederne officielt skal gøre status på forhandlingerne. Topmødets afsluttende konklusionstekst er dog allerede lækket, og i konklusionerne står der, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne. Børsen skriver, at May de næste to måneder skal finde op mod 450 mia. kr. til Brexit-regningen, såfremt hun vil have stemplet "tilstrækkelige fremskridt" i julegave af resten af EU. Information skriver, at de tilbageværende 27 EU-lande har været overraskende forenede i deres standpunkter i forbindelse med Brexit, men nu kan små uenigheder opstå. Det skyldes, at man forud for topmødet i EU, netop skal diskutere hvor godt Storbritannien har klaret skilsmisseforhandlingerne, og her er medlemslandene ikke nødvendigvis enige. Agata Gostynska Jakubowska, EU-ekspert fra tænketanken Centre for European Reform, siger: ”Hvad de enkelte medlemslande mener, er vigtigt, for i sidste ende skal EUs officielle Brexit-forhandler, Michel Barnier have grønt lys fra Det Europæiske Råd (af stats- og regeringschefer, red.), men briterne fejllæste, hvem der leder forhandlingerne. Theresa May troede, at hun kunne ordne spørgsmålet om EU-borgeres rettigheder med stats- og regeringscheferne, men sådan fungerer det ikke. I Tyskland og Frankrig står Brexit ikke øverst på dagsordenen, så de er mere end glade for at lade Kommissionen forhandle.” Endeligt skriver Børsen, at der de kommende to år er intet mindre end 13 EU-topmøder. Det er Tusk som står bag kalenderplanen, og de 13 møder skal forme unionens fremtid på alt fra euroens fremtid til forsvar, migration, digitalisering og sikkerhed.
Kilder: Børsen, s. 14, 15; Politiken, s. 9; Berlingske, s. 21; Information, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Nord Stream 2
Politiken bringer et interview med udenrigsordfører Nick Hækkerup (S), som fokuserer på diskussionen om Nord Stream 2. Oppositionen i Danmark opfordrer regeringen til at afvise den russisk kontrollerede gasledning Nord Stream 2 på dansk territorium, og Hækkerup udtaler: ”Situationen er den, at Danmark enten skal sige ja eller nej til rørledningen. Sådan er det konstrueret. Men vi skal blive ved med at presse på for, at EU vil engagere sig i sagen. EU's position er, at de prøver at finde et forhandlingsudgangspunkt for at kunne forhandle med russerne. Men de har svært ved at få mandatet på plads, for tyskerne vil helst have et så svagt mandat som muligt, og polakkerne vil helst have så stærkt et mandat som muligt.” Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) skriver i en skriftlig kommentar, at oppositionen er en postgang for hurtigt ude, og mener ikke at man på nuværende tidspunkt kan drage konklusioner. USA spiller en stor rolle i magtspillet om Danmarks havbund, det skriver Politiken. Det seneste år har USA øget sin modstand mod gasledningen, og tirsdag i sidste uge mødte to højtstående amerikanske embedsmænd ind i Udenrigsministeriet i Danmark. Den store interesse skyldes, at USA ikke ønsker at give den russiske præsident Vladimir Putin flere geopolitiske værktøjer på hånden. Yderligere har USA en ambition om at øge deres eksport af flydende naturgas (LNG) til en række europæiske lande, men denne forklaring afviser USA dog officielt. Danmark ønsker ikke at ende som en lus mellem to negle, og derfor har man fra dansk side ønsket at EU finder et fælles standpunkt.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Interne anliggender: Østrigs valg bør give stof til eftertanke i Bruxelles
I Berlingskes leder fokuseres der på søndagens valg i Østrig. Berlingske mener, at valget bør give stof til eftertanke i Bruxelles. Berlingske skriver blandt andet: ”Det østrigske valg viser vigtigheden af, at EU formår at lytte til borgernes bekymringer, så de også fremover betragter Bruxelles og ikke Moskva som løsningen på deres problemer.” Også Informations leder fokuserer på Østrig i dagens udgave. Information bringer overskriften: ”Ø for Østrig eller Ø for Østeuropa?”, og argumenterer for, at der i fremtiden skal holdes øje med Østrigs politiske kurs på baggrund af det netop overståede valg. Information skriver: ”Selvom Østrig ikke er Ungarn og næppe bliver det foreløbig, bliver der nok at holde øje med, når den formodede regering mellem Kurz og Strache skal til at lave politik.”
Kilder: Berlingske, s. 36; Information, s. 20

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Kampen om vindmøllerne fortsætter
Nu går Miljøministeriet i gang med at ændre den omdiskuterede vindmøllebekendtgørelse. Alligevel afviser ministeriet, at stoppe projekter, der er i gang eller er på vej til at blive sat i gang. Udviklingen skyldes at EU-Domstolen for knapt et år siden, satte spørgsmålstegn ved om de danske regler for rejsning af vindmøller er i orden. Professor Peter Pagh fra Københavns Universitet, siger: ”Hvis man ikke følger det, EU-Domstolen har sagt, er det hele grundlaget for Danmarks tiltrædelse af EU, der sættes på spil.” Kontorchef i Miljøstyrelsen Sara Røpke, svarer på Paghs kritik, og siger: ”Det overrasker ikke, at nogle jurister mener noget andet. Men der kan være tvivl om, hvorvidt vindmøllebekendtgørelsen skal miljøvurderes eller ej. Derfor har vi besluttet for en sikkerheds skyld at lave en miljøvurdering, så borgere, kommuner og vindmøllebranchen ved, hvordan reglerne er.” Det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Finansielle anliggender: Renteløft i forventning om lavere ECB-opkøb
Den Europæiske Centralbank har udtalt, at man vil fortsætte det igangværende program for opkøb af obligationer, QE, for at stimulere økonomien. Det skriver Jyllands-Posten. Denne udtalelse skabte ifølge chefobligations-strateg i Nykredit Frederik Engholm, rentestigninger på de store europæiske markeder, mens den amerikanske rente steg fire basispoint.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Migration: Dansk kvotestop er imod EU-plan
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen foreslå, at Europa tager 50.000 flere kvoteflygtninge næste år. Det sker forud for topmødet i Bruxelles, hvor netop det økonomiske bidrag mod migration skal diskuteres. De 50.000 flere kvoteflygtninge skal komme fra flygtningelejrene i bl.a. Tyrkiet, Libanen, Jordan, Libyen, Niger og en række andre afrikanske lande. Det danske kvotestop går derfor imod EU-planen, men alligevel udtaler udlændingeminister Inger Støjberg (V): ”Danmark har som bekendt et retsforbehold, og derfor vil Danmark ikke være omfattet af Kommissionens forslag. Regeringen har desuden besluttet ikke at tage kvoteflygtninge i 2017. Det ændrer Kommissionens udmelding ikke på.” Det danske kvotestop er dog ikke gået ubemærket hen, og EU-kilder oplyser, at det danske stop for kvoteflygtninge blevet bemærket med skepsis i flere andre lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Interne anliggender: Valgsejr skal redde Tjekkiets næstrigeste mand fra fængsel
Meget tyder på at Tjekkiet i weekenden vælger, at landets næstrigeste mand, den korruptionsanklagede og 'centrumpopulistiske' Andrej Babiš, skal være premierminister. Det skriver Information. Kritikerne mener, at Babiš kan sende landet i en autoritær retning, som man har set det i Polen og Ungarn. Peter Bugge, der er lektor i tjekkisk politik ved Aarhus Universitet, påpeger, at Babiš ikke selv er decideret EU-modstander. Han ved, at det ville være for dyrt for Tjekkiet, hvis en Brexit-situation opstod, fordi Tjekkiet er dybt afhængigt af EU-midler. Dog er han imod flygtningekvoter ligesom de andre lande i regionen, de såkaldte Visegrad-lande, og han ønsker ikke at være en del af eurozonen. Bugge vurderer, at risikoen for at Tjekkiet bliver et nyt Polen i forhold til EU-linjen, er lille med Babiš.
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Markant flere danskere føler sig hørt i EU
Altinget skriver onsdag, at 80 procent af danskerne føler at deres stemme tæller i EU. Det viser en Eurobarometer-undersøgelse, som blev offentliggjort onsdag. Forskningschef ved Tænketanken EUROPA Catharina Sørensen, som har forsket i danskernes euroskepsis, siger: ”80 procent er tårnhøjt. Tilbage i tiden har danskerne haft en stærk skepsis mod EU, som man anså for udemokratisk. Men det er vendt, så vi nu nærmest er europamestre, når det gælder opbakningen til demokratiet i EU.”
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Den europæiske union er utænkelig uden kristendemokraterne
Kristeligt Dagblad skriver, at den europæiske union er utænkelig uden kristendemokraterne, og beretter, at det var tyskeren Adenauer, italieneren De Gasperi og franskmanden Schuman der tog initiativet til Kul- og Stålunionen, som senere blev EF og efterfølgende EU. Siden da har Europa-Parlamentets største gruppe været det Europæiske Folkeparti (EPP). EPP er en sammenslutning af centrum-højre-partier i EU, og med en stor kerne af kristendemokrater. Også i dag har EPP leveret top-posterne i unionen, både med Kommissionsformanden Juncker, Parlamentsformanden Antonio Tajani og EU-præsidenten Tusk. Kansler Merkels parti CDU fremstår også efter det seneste tyske valg, fortsat som klart det største parti i Tyskland, og har med sine kristendemokratiske medlemmer en stor familie ude i verden, særligt i Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 13