Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 2. januar

Tophistorier

Et indblik i år 2020
Flere medier ser på året 2020. Jyllands-Posten onsdag skriver blandt andet i sin analyse: ”Et blik på kalenderen for 2020 viser ellers et roligt år med få vigtige valg og andre forudsigelige begivenheder. Til gengæld er der mange udfordringer, som ruller videre fra det gamle år til det nye, og som hver især kan få stor indflydelse - uanset udfaldet. Den første store begivenhed kommer lørdag den 1. februar, når Storbritannien forlader EU. Efter den store sejr til premierminister Boris Johnson ved parlamentsvalget i december har Underhuset nu stemt for Brexit-lovgivningen, og dermed må det anses for givet, at briterne forlader EU. Forude venter vanskelige forhandlinger om en handelsaftale og andre centrale spørgsmål, hvorfor ingen i skrivende stund ved, hvornår skilsmissen vil være fuldbyrdet. […] De toneangivende centralbanker påkalder sig altid interesse, og to vil være mere i fokus end ellers - Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England. I ECB sidder Christine Lagarde nu for bordenden, og allerede den første pressekonference med hende har vist, at stilen bliver en anden end under forgængeren, Mario Draghi. Mindre sandsynligt er det, at chefskiftet umiddelbart vil føre til en ny pengepolitisk linje, men Lagarde har bebudet at ville foretage en kritisk gennemgang af ECB i alle facetter, hvilket kan være et varsel om ændringer på sigt. […] USA og Frankrig står foran forhandlinger om den særskat på store it-koncerner, som den franske regering har bebudet. Det Hvide Hus fastholder, at beskatning af amerikanske virksomheder som udgangspunkt er et nationalt anliggende, og at en fransk skat målrettet amerikanske it-virksomheder derfor vil blive imødegået af told på op til 100 pct. på udvalgte franske varer. Dette opgør kommer samtidigt med, at USA og EU skal i gang med handelsforhandlinger. Disse forhandlinger vil i forvejen komme til at foregå i skyggen af afgørelsen fra WTO's handelsdomstol om, at en række EU-lande har ydet ulovlig statsstøtte til flyproducenten Airbus. Afgørelsen giver USA ret til at svare igen med straftold mod de involverede EU-lande.” Politiken bringer onsdag international redaktør Michael Jarlners bud på, hvad det nye år bringer. Han skriver blandt andet: ”Brexit. Nej, du slipper ikke for at høre mere om det. Jo, jo ... briterne smutter formelt ud af EU 31. januar og vil ifølge planen blot bruge resten af året til at forhandle en frihandelsaftale på plads. Men sådan går det ikke, vær vis på det. Tidsrammen bliver sprængt, og nye dramaer melder sig: I Storbritannien vil en ny Labour-leder forsøge at markere sig og fortælle Boris Johnson, hvor håbløst alting er, og i EU skal man heller ikke gøre det for let og attraktivt at melde sig ud. Det kunne jo smitte. Ude i virkeligheden begynder briterne at mærke smerten ved den europæiske skilsmisse, og som om det ikke allerede var nok, så har Danmark i sin seneste finanslov afsat fem millioner kroner til kampagner, der i løbet af de næste to år skal bruges til at gå på hugst blandt veluddannede udlændinge i Storbritannien, der ikke vil stå uden for EU.” I Berlingske onsdag skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, følgende: ”Ved indgangen til 2020erne overskyggede klima alle andre problemstillinger, men det blev hurtigt klart, at det ikke var totalt win-win for dansk erhvervsliv - og at globale problemer ikke kunne løses med snævre nationale mål. Europa havde samtidig ikke råd til at være klimapuritanere og måtte satse mange ressourcer på digitalisering, uddannelse og forskning for at forblive relevante i den globale økonomi. Der skulle også tages hensyn til sikkerhedspolitikken - og regional udvikling i det nordlige Afrika for at dæmme op for de fortsatte migrationsstrømme, der hele tiden pressede på. Meget af Europas klimaindsats blev derfor rettet mod at skabe mere, men bæredygtig vækst i udviklingslande.” Ulrik Harald Bie spår endvidere: ”Ændringen i den tysk-franske styrke betød også, at Macron kunne sætte sig i førersædet i EU. Det medførte et tættere økonomisk samarbejde, der også indebar en styrket fælleseuropæisk militærindustri. EU-lande, der ikke var medlem af euroen, blev i stigende grad marginaliseret og holdt ude af de store økonomiske beslutninger. Der sidder Danmark fortsat lidt endnu. Italien blev holdt i overraskende stramme tøjler i Macrons nye regelsæt og måtte gennemføre flere økonomiske reformer. Der blev mugget godt i Syditalien. Skotland blev medlem af EU og Irland genforenet. Storbritannien forlod EU ved begyndelsen af årtiet, men fik ikke en handelsaftale med EU på plads, inden overgangsordningen udløb ultimo 2020.” Berlingske onsdag skriver i sit tilbageblik: ”Først på året ventes også EU at vedtage en klimalov, der fastsætter vejen mod klimaneutralitet i unionen i 2050, og her bliver et afgørende spørgsmål, om man tager skridt mod indførelsen af en CO2-told på importvarer til Europa. Men det helt centrale bliver den vigtigste internationale klimakonference siden Parismødet i 2015 - FN-topmødet COP26 i Glasgow sidst på året. Stort set alle klodens stats- og regeringschefer ventes at møde op, for Glasgow er deadline for indgivelse af nationale klimaplaner så ambitiøse, at de kan indgyde verden håb om en mere sikker klimafremtid.” Jyllands-Posten skriver tirsdag i ”Året der gik”: ”Thunbergs klimakamp rykkede ind i de politiske forhandlingslokaler, hvor der blev sat nye mål for at mindske CO2-udslippet. EU skal være klimaneutralt i 2050, og allerede om 10 år skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med mindst halvdelen. Lykkes det, bliver EU det første klimaneutrale kontinent, men der er dem, som stiller spørgsmål ved, om det er nok for at modvirke en overophedning med flere brande, flere oversvømmelser og flere tørker. Og til stadighed stilles spørgsmålet: Hvad skal der til for at nå målene? Og så er der dem, som mener, at det hele er hysteri. […] I juni meddelte en stærkt berørt May sin afsked. Boris Johnson trådte ind på scenen som konservativ leder og premierminister, indkasserede et par nederlag, sendte parlamentet på tvungen orlov og udskrev valg. Nu sidder han og det konservative parti på et solidt flertal i parlamentet. Han lover, at briterne er ude af EU den 31. januar.” Børsen bringer torsdag cheføkonom i Deutsche Bank i New York, Torsten Sløks prognose for det kommende år. Han siger blandt andet: “Her, hvor vi står lige nu, ser det ud til, at det ender i en blød landing - altså at det er lykkedes for ECB og Fed at undgå en hårdere opbremsning. Det kunne være gået langt værre, men det ser ud til, at vi sejler væk fra et stormvejr. Der var en masse frygt i efteråret, og vi er ikke helt i sikkerhed endnu.”
Politiken, onsdag, s. 4-5; Jyllands-Posten tirsdag, s. 6-8, 12-13, onsdag, 4-5, 12-13; Berlingske tirsdag, s. 8-9, onsdag, s. 6-11, 14-15; Børsen, torsdag, s. 18-19 (02.01.2020)

Prioritede historier

EU og klimaet
Flere aviser skriver om klimaet og dets konsekvenser for Europa. Jyllands-Posten onsdag skriver, at intet har i det forgangne år domineret dagsordenen som klimaet, og at det samme vil blive tilfældet i det nye årti, er omtrent den sikreste forudsigelse for 2020'erne. Altinget skriver tirsdag, at Danmarks nye klima- og energiminister, Dan Jørgensen, udnyttede muligheden for at skabe nye alliancer, så snart den opstod. På samme dag, som den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, præsenterede sit første bud på, hvordan Kommissionen skulle se ud, var den tidligere EU-parlamentariker i Bruxelles. Her skulle han skabe nye alliancer i Europa-Parlamentet og hos den – på det tidspunkt – kommende EU-Kommission og fremme Danmarks regerings ambitiøse klimamål om at reducere 70 procent af drivhusgasserne i 2030. Berlingske tirsdag skriver, at Greta Thunberg ved indgangen til 2020, ikke længere er et fænomen, der af og til kan vælge rollen som en skolepige. Hun er blevet en politisk kraft, som tusindvis af tilhængere og klimaaktivister slutter op om og læner sig op ad. Modstanderne ser hende derimod som en alvorlig trussel i klimadebatten, som det på den baggrund er væsentligt at miskreditere. Dette blev understreget, da Donald Trump efter Greta Thunbergs kåring til årets person i Time i hånende vendinger på Twitter kaldte kåringen ”fuldstændig latterligt”. Donald Trumps tweet er bemærkelsesværdigt, fordi det placerer Greta Thunberg i præsidentens særlige kategori af Twitter-modstandere, som han holder et vågent øje med fra Det Hvide Hus. Den 16-årige svensker er blevet modstykket til USA’s præsident, og de kan begge sætte sociale medier i brand med en enkelt bemærkning. Jyllands-Posten onsdag skriver, at Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, mener, at man både i EU og USA bør indføre en CO2-afgift på alle importvarer, der har et CO2-indhold. Hvis både EU og USA gør det, vil alle andre følge efter. Jyllands-Posten onsdag skriver også, at klimaforandringer er blevet til klimakrise, og bilindustrien har ikke længere det alternativ at satse på benzin i stedet for diesel. Stærkt medvirkende hertil er nye grænseværdier i EU, der træder i kraft fra modelåret 2021, og som indebærer, at en ny personbil i gennemsnit maksimalt må udlede 95 gram CO2 pr. km. Overskridelse af grænseværdien vil som udgangspunkt koste en bøde på 95 euro pr. gram CO2 pr. produceret bil, som grænseværdien overskrides med. Da EU definerer en elbil som et ”nuludledningskøretøj”, har bilproducenterne brug for at kunne sælge mange elbiler som kompensation for salget af biler med forbrændingsmotorer. VW skal eksempelvis kompensere for biler med en høj CO2-udledning fra mærkerne Bentley, Bugatti, Lamborghini og ikke mindst Porsche. Omstillingen bringer også titusinder af arbejdspladser i spil. I Tyskland, der har Europas største bilindustri, er 50.000 job inden for de senere måneder blevet varslet nedlagt. Den tyske bilindustri har 830.000 direkte beskæftigede, hvortil kommer andre 2 mio. ansatte hos underleverandører, forhandlere, værksteder m.fl. Ingen dele af tysk økonomi er uden berøring med bilindustrien.
Jyllands-Posten, onsdag, s. 8-9, 10, 20; Berlingske, tirsdag, s. 10-11; Altinget, tirsdag (02.01.2020)

Helikopterpenge kan blive ECB's sidste udvej
Børsen bringer tirsdag en analyse af Kenneth Praefke, som blandt andet skriver: ”Forestil dig det her: Europæisk økonomi bliver ramt af en ny krise. Arbejdsløsheden stiger, og inflationen, der i forvejen var lav, bevæger sig tæt på nul. Renten i Den Europæiske Centralbank (ECB) er stadig -0,5 procent som i dag. Hvad gør ECB-chef Christine Lagarde så? Med en rente, der er så lav, er centralbankens traditionelle redskaber tæt på allerede at være brugt op. Men dybt nede i værktøjskassen gemmer sig et værktøj, som ingen endnu har haft fat i, men som flere og flere taler om, kan blive det værktøj, centralbankerne griber ud efter næste gang. I stedet for at sænke en rente, der allerede er negativ, eller købe flere obligationer kan ECB give alle borgerne i euroområdet et beløb ind på bankkontoen - én gang, og uden at pengene bliver opkrævet igen. Idéen kaldes helikopterpenge, og det kan blive ECB's ekstraordinære svar på den næste krise, ligesom negative renter og milliardstore opkøbsprogrammer var det efter finanskrisen, mener Danske Banks cheføkonom, Las Olsen. "De seneste ti år har vist, at man ikke kan sige, at fordi det ikke er sket før, så kommer det ikke til at ske i fremtiden. Vi er ude i ekstremernes tid. Det vil være et kæmpe brud med, hvad vi har set hidtil. Derfor er det også usandsynligt, men jeg vil ikke udelukke det. Et af problemerne er, at det er svært at pege på, hvad ECB's alternativer er," siger Las Olsen. Den tidligere ECB-chef Mario Draghi har ad flere gange måttet forholde sig til idéen om helikopterpenge. På et pressemøde i april 2016 sagde han: "Vi har ikke rigtig tænkt over eller talt om helikopterpenge. Det er et meget interessant koncept, der bliver diskuteret i akademiske kredse." Det fik rygterne til at svirre om, at helikopterpenge måske var tættere på, end man havde troet. På sit næstsidste pressemøde som ECB-chef i september 2019 sagde Mario Draghi dog, at det ikke kun er op til centralbanken, men også de europæiske politikere, at lancere helikopterpenge: "At give penge til folk, uanset i hvilken form, er en finanspolitisk opgave og ikke en pengepolitisk opgave," sagde Mario Draghi. Børsen tirsdag skriver, også at den danske nationalbankdirektør, Lars Rohde, har kun én opgave: At sørge for at 1 euro koster 7,46038 danske kroner - eller meget tæt på det. Så når Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten, følger Nationalbanken som hovedregel efter. For hvis renten er højere i Danmark, bliver det mere attraktivt at købe kroner, og så stiger kursen. Men hvad gør Lars Rohde, hvis ECB-chef Christine Lagarde under den næste krise ikke sænker renten, fordi den allerede er under nul, men i stedet begynder at sprede helikopterpenge for at sparke liv i inflationen? Kan danskerne så også se frem til at få en check fra Nationalbanken? Ifølge Danske Banks cheføkonom Las Olsen skal danskerne nok ikke begynde at gøre sig forhåbninger om det. Jyllands-Posten tirsdag beretter, at lige inden jul fremlagde finansminister Nicolai Wammen regeringens økonomiske redegørelse. Den forudser, at opsvinget er toppet. Snart træder briterne ud af EU, og det vil kunne mærkes i Europa. Jyllands-Posten bringer torsdag en kommentar af Peter Lundgreen, direktør, Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: ”2020 starter med et Brexit, der nu endegyldigt bliver en realitet. Jeg vurderer det som positivt, at Storbritannien har fået taget en ufravigelig beslutning uanset, hvordan den ser ud. At skuddet stadig kan gå i alle retninger med hensyn til, hvordan en Brexit-aftale bliver, hvis der overhovedet kommer en aftale, kan meget vel give usikkerhed i dette 1. halvår. […] Jeg argumenterer fortsat, at finanspolitisk stimulans vil påvirke flere europæiske landes økonomier positivt, særligt i første halvdel af 2020. Til dette primære scenario hører også, at selv Tysklands regering vil finde en vej til et højere offentligt forbrug. Hvis det kommer så vidt, forventer jeg, at aktiemarkedet reagerer positivt, mens obligationsinvestorerne kunne tænke så vidt, at det ville være Den Europæiske Centralbanks (ECB) chance for at slutte den ekstreme pengepolitik, som centralbanken fører. Netop hvordan ECB kommer ud af sin selvskabte pengepolitiske klemme, samt ufremkommelige politiske forhold i Eurozonens store lande, bliver til gengæld et par hovedpiner for investorerne i år. […] Omvendt vurderer jeg situationen om ECB's pengepolitik sådan, at både den interne og eksterne skepsis har nået et niveau, der betyder, at centralbanken ikke blot kan fastholde den samme retorik gennem hele 2020. Mit bedste bud er derfor, at ECB vil ændre retorik senest på pressekonferencen den 16. juli, hvor man forbereder markedet på en ændring i pengepolitikken. Dog kunne dette også ske i juni måned.”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 18, torsdag, s. 10; Børsen, tirsdag, s. 16-17 (02.01.2020)

Det digitale indre marked

Risiko for misbrug sender ansigtsgenkendelse selv i søgeren
Det seneste halve år har teknologi til ansigtsgenkendelse fået søgeren rettet mod sig selv, da det begynder at stå klart for mange, hvad den umiddelbart sjove og smarte teknologi kan misbruges til. EU-Kommissionen arbejder på at gribe ind med strikse regler for brug af ansigtsgenkendelse for at stoppe overvågning af borgerne. Det vil ske som led i den plan, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet inden for de første 100 dage for at sikre en koordineret europæisk tilgang til de menneskelige og etiske konsekvenser af kunstig intelligens, skriver Berlingske torsdag. Alle EU-borgere vil få ret til at vide, når der bliver brugt ansigtsgenkendelsesdata, og for at sikre, at teknologien bruges forsvarligt, skal enhver undtagelse være meget indskrænket - også af politiet og af sikkerhedsmyndigheder i offentlige rum.
Berlingske, torsdag, s. 6 (02.01.2020)

Finansielle anliggender

Vi sidder alle om bord på økonomiens Titanic
Politiken bringer en kronik af Jesper Jespersen, dr. scient. adm. professor (em) i økonomi på Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: ”EU-kravet om strukturel balance på de offentlige budgetter er meningsløst, idet der herved sættes en bom for at føre en aktiv finanspolitik. Og det i en situation, hvor europæisk pengepolitik allerede er spændt til det yderste. Budgetkravet er en sikker vej til forarmelse af store befolkningsgrupper og fortsat alt, alt for små offentlige investeringer. Hertil kommer, at det stort set er umuligt at spare sig til balance, fordi det mindsker beskæftigelsen. Hvis EU-Kommissionen fortsat insisterer på budgetforbedringer, burde svaret være øgede skatter. […] Den Europæiske Centralbank (ECB) har netop annonceret, at den vil genstarte sit opkøbsprogram af værdipapirer, hvorigennem den vil søge at stimulere private erhvervsinvesteringer. Disse penge kunne dog også bruges til at finansiere den nye Junckerplan via ECB. Hertil kommer, at de private pensionsformuer kunne 'aktiveres' og målrettes den mere langsigtede finansiering af erhvervs- og offentlige investeringer. Endelig må det ikke overses, at der vil spares en betydelig mængde udenlandsk valuta, når EU bliver selvforsynende med energi. EU-landene køber hvert år olie og gas i Rusland og Mellemøsten mv. for tæt på 300 milliarder euro, hvilket er mere end Juncker-planen beløber sig til. Hver euro der spares på energiimporten, kan investeres i vedvarende energi.”
Politiken, torsdag, s. 7-8 (02.01.2020)

Handel

Østasien rykker tættere sammen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten onsdag, skriver korrespondenten Jan Lund, blandt andet: ”Som kontrast til amerikansk protektionisme har Kina, Japan og Sydkorea skabt en ny fælles økonomisk front med frihandel som udgangspunkt. […] Kina, Japan og Sydkorea er henholdsvis nummer 2, 3 og 12 på verdensranglisten over de største økonomier. Tilsammen tegner de sig for 25 procent af klodens økonomiske aktivitet - nogenlunde det samme som USA og et par procenter højere end EU. I 2019 tegnede alene Kina sig for cirka en tredjedel af al global vækst. […] De er så geopolitisk forbundne og vil være det ud i enhver tænkelig fremtid, at et udvidet handelspolitisk og økonomisk samarbejde er den eneste langsigtede vej frem. I dette perspektiv stod de frem med åben pande som en modvægt til Trumps USA. De gjorde meget ud af at positionere sig som en samlet fælles front af forkæmpere for frihandel - som kontrast til amerikansk protektionisme.
Jyllands-Posten, onsdag, s. 15 (02.01.2020)

Institutionelle anliggender

EU kan blive så indadvendt af slagsmålet om det nye syvårsbudget, at perspektivet går tabt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten onsdag, skriver tidligere statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen (V), blandt andet: ”2020 vil afgøre EU's retning i de kommende år. Vil EU blive mere indadvendt og optaget af sine egne problemer, eller vil EU efter flere års krise blive mere udadvendt og spille en stærkere rolle på den internationale scene? Jeg håber det sidste, men frygter det første. Den nye EU-Kommission har spillet ambitiøst ud fra starten. Den nye formand, Ursula von der Leyen, har annonceret, at hun vil lede en “geopolitisk kommission”, som vil forstærke EU's rolle på verdensscenen. Jeg ønsker hende og kommissionen al muligt held og lykke med den opgave. Det vil være klogt at koncentrere sig om tre vigtige opgaver: 1. At få samlet EU's medlemslande om en fælles og mindre naiv politik i forhold til Kina. 2. At få en langsigtet aftale med Storbritannien om frihandel og sikkerhed. 3. At få vedtaget en ambitiøs politik i forhold til EU's nabolande. Hidtil har EU's medlemslande ikke kunnet enes om forholdet til Kina. Et stadig mere aggressivt og autoritært Kina har udnyttet splittelsen. Kineserne foretager strategiske investeringer i Europa for at skaffe sig mere indflydelse og bedre adgang til europæisk teknologi. EU har blandt andet ikke kunnet enes om en kritik af Kinas krænkelse af fundamentale menneskerettigheder. Medlemslandene har heller ikke kunnet enes om en fælles holdning til Huawei. EU-Kommissionen må tage et opgør med medlemslandene for at skabe fælles fodslag - ellers vil al tale om en geopolitisk kommission blot være en tom tønde, der buldrer. EU må skabe en alliance med ligesindede kræfter i USA, Japan, Australien, Canada og andre demokratier. Vi bør skabe en teknologisk alliance af verdens demokratier. 2020 vil afgøre EU's retning i de kommende år. Vil EU blive mere indadvendt og optaget af sine egne problemer, eller vil EU efter flere års krise blive mere udadvendt og spille en stærkere rolle på den internationale scene? Jeg håber det sidste, men frygter det første. Den nye EU-Kommission har spillet ambitiøst ud fra starten. Den nye formand, Ursula von der Leyen, har annonceret, at hun vil lede en “geopolitisk kommission”, som vil forstærke EU's rolle på verdensscenen. Jeg ønsker hende og kommissionen al muligt held og lykke med den opgave.”
Jyllands-Posten, onsdag, s. 22 (02.01.2020)

Vestens gangart består af små tilbageskridt
I et debatindlæg i Berlingske onsdag, skriver Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister, blandt andet: ”Det store, europæiske freds- og fremgangsprojekt EU knager i fugerne. Flere lande føler, at den europæiske integration er gået for vidt. Polen og Ungarn udvikler et illiberalt demokrati, der stritter mod, hvad vi andre opfatter som demokrati. I Italien ligger en afart af fascismen på lur. Tysklands gangart er blevet til små skridt på stedet, og 50 år efter reformatoren de Gaulles afgang kæmper den franske regering stadig med at reformere landet. De Gaulles opfattelse af EU som et ”Fædrelandenes Europa” er ved at blive de fleste landes. Til gengæld kæmper præsident Macron for et mere integreret Europa. Med usikkerhed om Nato og en gangart, som består af tilbageskridt, kan Europa hverken bidrage til løsningen af klimaproblemet, styrke økonomien, sikre sine grænser mod russisk revanchisme, forhindre den ustyrlige indvandring, knække terrorismen eller beskytte sig mod nye handelskrige. De europæiske borgere føler sig utrygge over for de mange forandringer, som kun synes at blive flere. De er vrede over de stores grådighed og har mistet tilliden til institutionerne, som gribes i fejl, forsømmelser og det, der i håndboldsprog kaldes ”individuelle fejl”. Men institutionerne har også mistet tilliden til borgerne, hvorfor vi får stadigt mere kontrol og overvågning og pakker Christiansborg ind i betonklodser og pullerter.”
Berlingske, onsdag, s. 23 (02.01.2020)

Interne anliggender

Rumænere fylder stadig i danske fængsler
Jyllands-Posten tirsdag fortæller, at stik mod politikernes hensigter afsoner de fleste rumænere, som er dømt for kriminalitet i Danmark, deres straf her frem for i hjemlandet. Nye tal fra Justitsministeriet viser, at det på halvandet år blot er lykkedes de danske myndigheder at overføre 10 personer til afsoning i Rumænien. I samme periode har 18 rumænere afsonet hele deres straf i et dansk fængsel, inden det lykkedes at sende dem ud af landet. Det er ikke godt nok, erkender justitsminister Nick Hækkerup. Spørgsmålet om dømte rumænere i danske fængsler har været en politisk hovedpine i årevis. For mens det er normal praksis, at EU-lande tager deres egne statsborgere hjem til afsoning, er Rumænien en undtagelse. Det skyldes, at fængselsforholdene i østlandet er så ringe, at det kan krænke den dømtes menneskerettigheder at afsone sin straf dér. Ifølge en dom fra Højesteret fra maj 2018 skal danske myndigheder derfor indhente en garanti fra Rumænien om acceptable fængselsforhold, hver gang en udvisningsdømt rumæner skal sendes til afsoning i hjemlandet.
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 4 (02.01.2020)

Landbrug

Fødevareindustrien venter et gyldent 2020
Jyllands-Posten tirsdag fortæller, at optimismen bobler i de danske fødevarevirksomheder og ude på landbrugsbedrifterne. 2019 har været et godt år for sektoren, og der er udsigt til, at 2020 bliver endnu bedre. ”2020 tegner til at blive et rigtig godt år for de danske fødevarevirksomheder. Især prisen på svinekød ser ud til at blive meget høj det meste af året. Det skyldes især, at den hastige spredning af svinepest i Asien har fået lande som Kina til at øge importen af grisekød,” forklarer cheføkonom Frank Øland, Landbrug & Fødevarer, L&F. Han understreger, at de positive udsigter for 2020 kan blive spoleret på et splitsekund, hvis svinepesten spreder sig vestpå i Europa. Sygdommen er udbredt i Østeuropa og har spredt sig til det vestligste Polen nær grænsen til Tyskland, der er EU's største eksportør af svinekød. Et udbrud af svinepest i Tyskland vil lukke landets eksport af svinekød til fjerne markeder og resultere i overudbud og priskollaps på de europæiske nærmarkeder.
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 3 (02.01.2020)

Jackpot til landmænd
Jyllands-Posten onsdag fortæller, at efter en lang række kriseår har de danske landmænd udsigt til en robust højkonjunktur. Indtjeningen på de danske landbrugsbedrifter blev i 2019 ottedoblet til 13 milliarder kroner og ventes at stige yderligere til 16 milliarder kroner i det nye år. Det fremgår af en prognose, som er udarbejdet af økonomerne på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO. Hvis prognosen holder stik, vil sektoren blive løftet af den i særklasse stærkeste højkonjunktur i nyere tid, og mange landmænd vil i 2020 få den bedste indtjening nogensinde. Først blev sektoren ramt af finanskrisen, som reducerede værdien af landbrugsbedrifterne med mere end 40 procent og udraderede en stor del af erhvervets egenkapital. Samtidig udløste krisen driftsunderskud i milliardklassen. Siden medførte Ruslands boykot af EU-fødevarer, at priserne på landbrugsvarer kollapsede. Denne krise blev forstærket, da afskaffelsen af mælkekvoterne resulterede i, at markederne blev oversvømmet af mælk. I 2018 blev de kriseramte landmænd tilmed ramt af århundredets tørke på et tidspunkt, hvor svinepriserne var historisk lave. Denne serie af økonomiske stød har efterladt landmændene med et økonomisk krater, hvor der er rigelig med plads til de 29 milliarder kroner, sektoren ventes at tjene for 2019 og 2020.
Jyllands-Posten, onsdag, s. 3 (02.01.2020)

Retlige anliggender

Politikere frygtede en vejsidebombe – men kun 61 har søgt om familiesammenføring
Nye tal, som Udlændingestyrelsen har oplyst til Kristeligt Dagblad, viser, at der kun er 61 personer, som har søgt om at få genoptaget deres afviste sager om familiesammenføring i kølvandet på en omstridt afgørelse fra EU-Domstolen i juli og det glæder udlændingeminister Mattias Tesfaye (S). ”Det er en god nyhed. Vi har ikke nogen interesse i, at der skal genoptages mange sager. Jeg havde frygtet, at det var flere,” siger han. Advokat Thomas Ryhl, der førte sagen mod Danmark ved EU-Domstolen, kalder tallet overraskende lavt. ”Men vi skal huske på, at tilknytningskravet blev indført i år 2000. Ens livssituation kan have ændret sig, og mange har nok bosat sig i et andet land eller er blevet skilt,” siger Thomas Ryhl.
Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 1 (02.01.2020)

Sikkerhedspolitik

Stærke mænd med gamle metoder
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder tirsdag: ”Vi lever i de stærke mænds tid. Både dem, der er uangribeligt demokratisk valgt, og dem, der bestemt ikke er, holder i disse år det internationale samfund i en skruestik. Deres værdier er lige så traditionelle som deres metoder. Det handler om rå magtudfoldelse, om klassisk national interessevaretagelse, om troen på, at hvad du taber, vinder jeg. […] Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, i fredags stolt præsenterede et nyt supersonisk atommissil, der flyver 20 gange lydens hastighed og angiveligt ikke kan skydes ned, var det derfor også en fælles overskrift på en periode, hvor kriser og konflikter søges løst med metoder, som de fleste håbede gik af mode, da Den Kolde Krig ophørte, og verden fik en ny chance. […] ”Amerika Først” gjorde det helt tydeligt, men præsident Trump siger det bare ærligere end de andre. Reelt sætter alle store magter sig selv først, også internt i EU, som ellers nok repræsenterer resterne af de gode viljers klub.”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 18 (02.01.2020)

Økonomi

Forskellen på rige og fattige i EU er blevet større efter finanskrisen
Ifølge EU's statistiske kontor Eurostat er antallet af regioner, hvor bnp per indbygger ligger under en tredjedel af EU-gennemsnittet, steget fra at udgøre 59 procent i 2007 til at udgøre 62 procent i 2017. Hvis man sammenligner opgørelserne over bnp per indbygger i EU's regioner i 2007, før finanskrisen satte ind og i 2017, efter at den var erklæret overstået, ses det, at flere regioner i lande som Spanien og Italien er sakket mere bagud i forhold til EU-gennemsnittet, mens tyske regioner har hævet sig. Opgørelsen fra Eurostat viser endvidere, at der i 2017 er 21 regioner i EU, hvor bnp per indbygger var mindst 50 procent højere end EU-gennemsnittet. ”Krisen har fået forskellen mellem regionerne til at blive større,” siger José García Montalvo, lektor på Popeu Fabra Universitet til El Pais ifølge Jyllands-Posten torsdag.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 12 (02.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
2. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark