Torsdag den 2. november

EU i dagens aviser

Den 2. november 2017

Dagens EU-tophistorier

Brexit skaber angst blandt storbanker
Flere medier skriver om frygten i britisk erhvervsliv for konsekvenserne af Brexit. BT fortæller, at Bank of England - Storbritanniens centralbank, siger, at 10.000 job kan gå tabt i landets finansielle sektor alene på første dag efter Brexit. Børsen skriver, at investeringerne i britisk erhvervsliv trues af et større dyk, hvis ikke Storbritannien bryder dødvandet i Brexit-forhandlingerne i løbet af ganske få måneder og sikrer sig mod udelukkelse fra EU's indre marked og toldunion. "I særdeleshed er der akut angst i City of London, fordi forsinkelsen i at indlede alvorlige forhandlinger om Storbritanniens forhold til EU efter Brexit er frustrerende og bekymrende for alle virksomheder, der handler med EU," skriver Howard Davies, bestyrelsesformand for Royal Bank of Scotland. "Virksomhederne kan ikke vente til efter første kvartal næste år. Er der ikke en aftale på plads på det tidspunkt, vil investeringerne falde med måske 7-10 procent," siger Mike Amey, administrerende direktør og porteføljechef i Londonafdelingen af Pimco, verdens største obligationsfond. Næste afgørende tidspunkt i Brexit-forhandlingerne er et EU-topmøde i december, hvor ambitionen er enighed om, at man kan begynde at diskutere det fremtidige handelsforhold efter Brexit.
Kilder: Børsen, s. 24; BT, s. 21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: DF anklager EU for at føre en skæv flygtningepolitik
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, han skriver: ”Forrige uges EU-topmøde viste, at Europas ledere langt om længe er ved at forstå alvoren af migrationsproblemerne. […] Jeg godt glæde mig over en række af de vedtagne hensigter, som lederne blev enige om. Heriblandt større samarbejde med internationale partnere som Libyen om standsning af migranttilstrømningen over Middelhavet, en styrkelse af Frontex og organiserede hjemsendelser med EU-hjælp af afviste asylansøgere. […] Også sidste uges afstemning i Europa-Parlamentet var et godt fingerpeg om, at der faktisk er ved at være en vis form for lydhørhed over for en mere konsekvent beskyttelse af Europas grænser. Et flertal blev enige om et nyt elektronisk registreringssystem (EES), der er en måde at registrere ikke- EU-borgere, der træder ind og ud af Schengen-området, og derved en styrkelse af de ydre grænser.” Dog mener han, at Parlamentet fortsat er virkelighedsfjern i sine beslutninger. ”Parlamentets udvalg for retlige anliggender, hvor et flertal af parlamentarikerne sammen med Kommissionen vil have indført tvungne flygtningekvoter. […] Fra en vinkel forsøger EU at fremstå standhaftige, handlingsparate og klar til at tage de nødvendige skridt for at vinde tilliden tilbage. Drejer man blikket blot en anelse, ser man et system, der er i kamp med sig selv, fordi embedsmænd, kommissærer og parlamentarikere bliver ved med at tale om løsninger, der ingen gang har på jord. Det er usammenhængende og blot mere brænde på det bål, som EU prøver at slukke,” konkluderer han.
Kilde: Altinget

Migration: EU bør sikre sine ydre grænser bedre
I Berlingske kan man læse et debatindlæg af Kathrine Hennings, studerende ved Internationale Studier på Aarhus Universitet. Hun kritiserer den danske grænsekontrol: ”Den danske grænsekontrol kan risikere at forårsage flere asylansøgere i Danmark, end dem, vi havde fået, hvis ikke vi havde grænsekontrollen. Da immigranter ikke længere kan rejse gennem Danmark til for eksempel Sverige, bliver de nu nødt til at søge asyl i Danmark, hvis de altså ikke vil vende om igen. På den måde kommer den danske grænsekontrol nok nærmere Sverige til gode frem for Danmark. Vi burde i stedet bruge vores ressourcer på at styrke EU’s ydre grænse. Grænsen er lige nu beskyttet af 1.500 kystvagter, hvor USA til sammenligning har 40.000. Netop kystvagterne er vigtige, da langt de fleste ankomster til Europa sker fra havet og ikke via land. Ved at kontrollere EU’s ydre grænse bliver det nemmere at få overblik over, hvem vi lukker ind, og hvem der skal sendes hjem. Dermed bliver det også nemmere at fordele immigranterne på en fair og kontrolleret måde mellem EU’s medlemsstater.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Landbrug: Europa er splittet om brugen af glyfosat
Informations lederskribent skriver: ”Forleden vedtog en enig bestyrelse for det sydtyske mejerikooperativ Berchtesgadener Land at afvise mælk fra køer fodret med afgrøder sprøjtet med ukrudtsmidler med aktivstoffet glyfosat, såsom Monsantos Roundup. Forbuddet gælder med øjeblikkelig virkning for de 1.800 mælkeproducenter, der er medlemmer af og leverandører til kooperativet. Lokalnyheden afspejler den tiltagende bekymring i offentligheden for den omfattende brug i moderne, konventionelt landbrug af sprøjtemidler som Roundup, der i dag kan spores i fødevarer, i jorden, i vandet og i menneskers urin. Den aktuelle videnskabelige kontrovers handler om, hvorvidt glyfosat er kræftfremkaldende eller ej, og her er eksperterne uenige - FN's kræftagentur IARC siger ja, EU's to agenturer for henholdsvis fødevaresikkerhed og kemi, EFSA og ECHA, siger nej. Den 9. november skal EU-landene stemme om en fornyet godkendelse til aktivstoffet - landene er p.t. stærkt delt.”
Kilde: Information, s. 20

Konkurrence: EU skal stramme grebet om teknologi-giganterne
I Jyllands-Posten skriver Kristian Weise, direktør, tænketanken Cevea i et debatindlæg, at IT-giganternes stigende markedsdominans og virke udfordrer den frie og fair konkurrence: ”I fredags steg værdien af Amazon, Google og Microsoft med 850 milliarder kroner. Sammen med Apple og Facebook udgør de tre teknologivirksomheder verdens fem mest værdifulde selskaber. […]Men it-giganternes støt stigende markedsdominans og virke udfordrer den frie og fair konkurrence. De er da også i stigende grad blevet ramt af negativ omtale og kritiske spørgsmål, ikke mindst i forlængelse af sagerne om fake news og udenlandsk propaganda på deres platforme. Det er dog ikke USA, men derimod EU, der truer med at sætte dem skakmat på det reguleringsmæssige område. […]EU er foreløbig den eneste aktør, der for alvor har gjort noget ved problematikken.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Andre EU-historier

Retlige anliggender: EU vil give robotter ansvar
EU overvejer behovet for at gøre visse former for kunstig intelligens til en juridisk entitet. Behovet for at fastslå, hvornår en robot kan og ikke kan holdes ansvarlig for en hændelse, skal dække et juridisk hul i lovgivningen, som kun bliver større, i takt med at selvlærende systemer overtager flere og flere menneskeopgaver.
Kilde: Børsen, s. 32

Interne anliggender: Mange EU-borgere misbruger danske uddannelser og SU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Klaus Folmann, EU-borger, Frederiksberg: ”Mange EU-borgere studerer i Danmark, fordi de engelsksprogede uddannelser er gratis her. Samtidig søger disse studerende SU-lån, som mange ifølge pressen ikke betaler tilbage. Ifølge pressen er der 132 millioner kroner i misligholdt gæld fra studerende fra andre EU-lande, det kan vi slippe for i fremtiden ved at kræve statsgaranti. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få ændret loven, så vi altid får statsgaranti før udbetaling af lån.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Grundlæggende rettigheder: Pas på vores DNA
I et debatindlæg i Politiken skriver Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge og lægekonsulent, Dansk Selskab for Almen Medicin: ”I håbet om at det vil føre til ny og banebrydende medicinsk behandling, skal data om danskernes gener samles i Nationalt Genom Center. […] Alt sammen uden at danskerne vil blive spurgt om lov. Vedtages lovforslaget, etableres der en central database med hver enkelt borgers dna-landkort (kaldet genomet) samkørt med øvrige oplysninger, som danske patienter i fortrolighed har givet til deres læge. […] Det betyder, at der er tale om et uhørt vidtrækkende indgreb i retten til privatliv, som ellers burde være sikret via den europæiske menneskerettighedskonvention. Den nye lov berører noget så centralt som spørgsmålet om, hvorvidt staten skal eje retten til dine gener, eller om du selv suverænt skal bestemme, hvem der skal læse med i dine dna-koder. Men forslaget har så drastiske konsekvenser i forhold til etiske, juridiske og praktiske forhold, at vi ud over en høring bør have en grundig folkelig debat, før vi kan gå den vej.”
Kilde: Politiken, s. 7-8

Retlige anliggender: EU vil forbyde danske mink
Altinget skriver, at den nordamerikanske mink, som Danmark er storeksportør af, er på kandidatlisten til et forbud, når videnskabelige eksperter 9. november mødes i Bruxelles.
Det er Portugal, der har ønsket at sætte minken på EU's liste over såkaldte invasive arter, som ikke må indføres eller avles i EU, og som landene skal gøre en aktiv indsats for at udrydde.
Det bekymrer den danske fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), der har sat sit embedsværk i sving for at modarbejde et EU-forbud.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Nyfortolkning af rettigheder
I et debatindlæg på Altinget skriver Jacques Hartmann, senior lecturer ved University of Dunde i Skotland, at debatten om menneskerettighederne og Danmarks muligheder for at udvise kriminelle udlændinge tit er nuanceret, uoplyst og til tider direkte vildledende. Han skriver: ” Enhver sag, hvor menneskerettigheder forhindrer udlevering eller udvisning fra Danmark, bliver således entusiastisk fortalt og genfortalt. I den forbindelse bliver nuancer ofte overset og væsentlige principper – såsom den dynamiske fortolkning – bliver forvrænget, så de passer med fortællingen om en udemokratisk Domstol, der kan fjernstyre alt fra Strasbourg. Virkeligheden er langt mere nuanceret, og læserne fortjener bedre.” Michael Aastrup Jensen (V), formand for den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling, skriver i et andet debatindlæg på Altinget, at det er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) vidtgående fortolkning, som forhindrer Danmark i at udvise udlændinge. Han mener, at det i sidste ende kan betyde, at flere lande ser stort på domstolens afgørelser. ”Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkninger er et yderst vigtigt emne, som vi må og skal tage hånd om, når vi fra den 15. november overtager formandskabet for Europarådet. Vi har med det danske formandskab en reel mulighed for at arbejde for mere rimelighed, og ved at gå forrest kan vi fremtidssikre de europæiske aftaler, menneskerettighederne og den internationale retsorden. Det er for Danmark og Europa vigtigt, at vi har internationale konventioner, såsom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), hvor det enkelte individ er beskyttet imod overgreb fra staten. Det er Venstres holdning, at samarbejdet i både EU og i Europarådet skal give mening for borgeren,” skriver Michael Aastrup Jensen.
Kilde: Altinget

Konkurrence: Danskerne betaler alt for meget for el
Altinget beretter, at danskerne betaler den dyreste elregning i EU - tre gange så meget som bulgarerne. Men det er ikke selve elprisen, men andre poster på elregningen, der driver regningen op. Det fremgår af EU-agenturet ACER's årlige rapport om elmarkedet i Europa.
"Rapporten viser os, at elafgiften ikke blot er en bremseklods for elektrificeringen og dermed den grønne omstilling, fordi danskerne inklusiv afgifter betaler mest for strømmen i hele EU. Det er også en udfordring for elmarkedet, hvor forbrugernes incitament til aktivt at skifte bliver relativt lille," siger afdelingschef i Dansk Energi, Kamilla Thingvad. Det Økologiske Råd er mindre skeptisk over for den høje danske elafgift. Det fortæller energi- og klimamedarbejder Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.
Kilde: Altinget