Torsdag den 20. august

Tophistorier

Lukasjenko taler med Putin, men svarer ikke, når Merkel ringer
Flere aviser skriver om situationen i Hviderusland, efter præsident Aleksandr Lukasjenko angiveligt blev genvalgt ved valget den 9. august med 80 procent af stemmerne. Efter et ekstraordinært virtuelt EU-topmøde onsdag opfordrede EU's 27 stats- og regeringschefer Hvideruslands myndigheder til at afslutte den politiske krise i landet på fredelig vis. Samtidig meddelte EU's ledere, at man ikke anerkender valgresultatet. EU-præsident Charles Michel har sagt, at EU heller ikke vil acceptere straffrihed for dem, der har ansvar for den "chokerende vold" mod fredelige demonstranter. EU vil iværksætte sanktioner imod de embedsmænd, som er ansvarlige for den angivelige valgsvindel og den efterfølgende politivold. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har desuden meddelt, at EU vi omdirigerer tæt på 395 millioner kroner, der var øremærket til Hviderusland, fra regeringen og ud til civilsamfundet. Ifølge Tysklands kansler, Angela Merkel, har hun har talt med Putin på telefonen og bedt ham opfordre hviderusserne til dialog. Kansleren har også forsøgt at tale med Lukasjenko, men uden held. Lukasjenko har dog talt med Putin, og alt tyder på, at der løbende sendes russisk støtte til Lukasjenko ind over grænsen. Hviderusserne skal dog ikke frygte et scenario a la Krim i Ukraine, som Rusland har annekteret. Sådan lyder det fra flere eksperter. Sergej Lavrov, Ruslands udenrigsminister, sagde også tirsdag, at der ikke er behov for nogen militær indsats fra russisk side. Ifølge Katia Glod, forsker ved den amerikanske tænketank Center for European Policy Analysis, vil Rusland formentlig forsøge at trække i trådene bag kulisserne. "Hviderusserne er i forvejen meget prorussiske. Og hele landet er imod Lukasjenko. Derfor vil det dels blive økonomisk dyrt for Putin at sende soldater nok til at undertrykke den her folkeopstandelse. Dels ville Hviderusland vende sig imod ham," siger Glod.

I en analyse i Politiken skriver EU-korrespondent Nilas Heinskou blandt andet: "Mens EU-lederne onsdag holdt topmøde om situationen i Hviderusland, skruede manden, der er kendt som 'Europas sidste diktator', bissen på over for demonstranterne. Den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, beordrede politiet til at slå ned på demonstranter i hovedstaden Minsk. [...] Som reaktion på både valgsvindel og den efterfølgende vold og undertrykkelse af demonstranter vil EU indføre sanktioner mod et "betydeligt antal" ansvarlige i det hviderussiske styre. Efter mødet kom EU-lederne ikke med detaljer om straffen eller de omfattede personer, men de gjorde klart, at sanktionerne vil være på plads om kort tid. EU-lederne gjorde efter topmødet en dyd ud af at undgå ordvalg, der kunne bekræfte Hvideruslands og ikke mindst Ruslands beskyldninger om udenlandsk indblanding i protesterne. "Hvideruslands fremtid skal besluttes i Hviderusland, ikke i Bruxelles eller i Moskva", sagde Charles Michel på et pressemøde, hvor han gentagne gange understregede, at dette er en national, ikke en geopolitisk krise. Og da EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blev spurgt, om EU vil forlange omvalg, svarede hun, at det er det hviderussiske folk, der forlanger omvalg. [...] I en analyse for tænketanken Carnegie Moscow Center gennemgår direktør Dmitri Trenin de mulige russiske reaktioner. Han mener, at en militær indgriben er urealistisk, da det er for risikabelt for Rusland. Det samme er en laden-stå-tilstrategi, som lader Lukasjenko falde, da det kan føre til et mindre Rusland-venligt styre. Dmitri Trenin tror heller ikke, at Rusland vil holde hånden under Lukasjenko, som har mistet legitimitet både ude og hjemme. [...] Derfor er det mest sandsynlige ifølge Dmitri Trenin, at Rusland vil forsøge at påvirke et kommende magtskifte i Hviderusland. Det vil indebære at overbevise Lukasjenko om, at eksil er den mindst ringe udvej i den nuværende situation."

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver journalist Jens Worning om mulige scenarier for Hviderusland. Worning skriver blandt andet: "Den hurtige udvikling i Hviderusland har de europæiske stormagters opmærksomhed. Formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, talte i tirsdags - hver for sig - med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om udviklingen i Hviderusland. Og de må, inden de ringede Putin op, have gennemtænkt en række scenarier. Det første er, at den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, bliver. [...] Det andet er, at protestbevægelsen sejrer, og så kunne udviklingen vel egentlig minde om situationen i Ukraine under Orange-revolutionen i 2004-2005 og Maidan-oprøret i 2013-2014? Sammenligningen holder på ingen måde. Ukraine har siden sin uafhængighed i 1992 haft et demokrati, korrupt og dysfunktionelt, men der har i årtier været kæmpet om den politiske magt. [...] Hviderusland derimod har haft Lukasjenko hele vejen, en statsstyret økonomi og et smalt civilsamfund med en marginaliseret opposition, der i dag hverken har fælles platform, program eller leder - Svetlana Tikhanovskaja, der blev nummer to i det officielle valgresultat ved præsidentvalget den 9. august, er den brede protestbevægelses symbol, men ikke en politisk leder. [...] Det tredje scenarie er, at Rusland griber ind, som man har gjort i både Georgien og Ukraine. Det kan ikke udelukkes, at det sker, men den russiske appetit på at intervenere virker ikke stor."

I en analyse i Børsen under overskriften "Falder Europas sidste diktator?" skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Mens andre magtfulde mænd i andre tidligere sovjetstater har måttet slippe grebet en efter en, så har Aleksandr Lukasjenko holdt fast på magten. Han kaldes "Europas sidste diktator" og har regeret Hviderusland i 26 år. Nu ser hans styre ud til at vakle. [...] Eksporten til Hviderusland er nærmest ikkeeksisterende, og Danmark har allerede restriktioner over for landet, både når det gælder rejser og salg. Men krisen truer også et allerede anspændt forhold til Rusland. [...] "Den store frygt er en ny konflikt og et tovtrækkeri mellem øst og vest, som vi har set det i Ukraine. Det har hverken EU eller Putin interesse i," siger Hans Wicks, chef for Dansk Industris kontor i Moskva. På grund af konflikten i Ukraine har Rusland siden 2014 haft importforbud for en række landbrugs- og fødevarer, bl.a. fra Danmark, og det har kostet over halvdelen af en dansk fødevareeksport, der i 2013 lød på 4,3 mia. kr. [...] Men uanset hvordan det ender i de hviderussiske gader - i vold eller nyvalg eller måske i ingenting - så vil krisen næppe føre til mildere toner mellem EU og Rusland."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Der skulle gå ti dage efter valget i Hviderusland - ti dage med politivold, flere døde og tusindvis af fængslinger - før EU's ledere onsdag kom med en samlet reaktion på den dramatiske situation i vores naboland. [...] EU er tvunget til at blande sine demokratiske principper og økonomiske sanktioner med en så stor portion neutralitet, at det står stjerneklart, at EU ikke styrer processen udefra - både for den hviderussiske befolkning, men også for Putin. [...] I den nuværende situation gør EU klogt i at vælge den bløde linje - blandet med de allerede vedtagne, men endnu ikke specificerede sanktioner mod Lukasjenkos lakajer."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko har det ikke nemt. Han er den sidste af en diktatorisk kaste, som blev udrenset for 30 år siden. Er han bange? Han har god grund til at være det. Til alle sider - de baltiske republikker, Rusland, Polen, Ukraine - hersker nye tider, ikke lige opmuntrende, men nye. [...] Hviderusland er en tidsmaskine, der er gået i stå, og som selv i Moskva betragtes med hovedrysten. [...] I Hviderusland rumler revolutionen. Endnu et fejlgreb fra Lukasjenkos side og Putins hjælp kan ankomme, en overvejelse, som indgik i EU's stats- og regeringschefers videomøde onsdag. Det demokratiske Europa har intet tilovers for Lukasjenko, principielt støtter man oppositionen. Men man er også klar over, at Putin hverken kan eller vil tåle et nederlag i Hviderusland. Falder regimet i Minsk, vakler regimet i Moskva. En skæbnestund nærmer sig. Næppe den sidste."
Jyllands-Posten, s. 14, 22; Berlingske, s. 15; Børsen, s. 22; Information, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2 (20.08.2020)

Prioritede historier

Kup i Mali hyldes af folket, men vækker bekymring ude i verden
Flere aviser skriver om tirsdagens kup i det vestafrikanske land Mali. Malis militær greb magten som kulmination på voldsom folkelig utilfredshed med et styre, der blev set som korrupt, illegitimt og ineffektivt. Det skriver Information. Tirsdag var der rygter om mytteri på en kaserne og ikke længe efter trak præsident Ibrahim Boubacar Keïta sig uden vrøvl "for at hindre blodsudgydelser". I en kort tv-tale forsikrede den officerjunta, der nu gør krav på at kontrollere Mali, at hensigten med at afsætte præsidenten er "at give Mali stærke institutioner, der bedre kan styre hverdagen" og at "genoprette tilliden mellem regering og befolkning". Militæret har lovet, at det vestafrikanske land "inden for et rimeligt tidsrum" vil afholde frie valg, hvorefter magten igen vil komme på civile hænder. Ifølge Danmarks ambassadør i Mali, Marianne Kress, var der i befolkningen hurtigt opbakning til oprørerne. Det skriver Jyllands-Posten. "Der går selvfølgelig en masse rygter om, hvad der er foregået. I løbet af dagen bestod oprøret ikke bare af en kolonne af soldater fra nationalgarden, men også af folk fra militæret og politiet, som så også blev støttet af befolkningen. Det kommer også lidt som følge af demonstrationerne, der har været i landet den seneste tid," siger hun. I juni demonstrerede befolkningen i Bamako på gaden grundet utilfredshed med landets præsident, og krævede at han skulle trække sig. FN's Sikkerhedsråd diskuterede i går situationen i det 20 millioner indbyggere store land, hvor det har indsat en af sine største fredsbevarende missioner. Man kan spore bekymring i EU, der advarer om, at kuppet kan øge ustabilitet i hele regionen. EU, USA og Den Afrikanske Union (AU) kræver, at de militære ledere løslader præsident Ibrahim Boubacar Keïta og andre højtstående embedsmænd, der bliver tilbageholdt. Danmarks minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn udtrykker bekymring for, at situationen i landet kan udvikle sig til en borgerkrig. "Vi er fra dansk side dybt forfærdede over det, vi ser. Det er et land, der i forvejen er i dyb krise - et af verdens absolut fattigste lande. Hvis der kommer borgerkrig oven i det, er det på mange måder det, man kan kalde den perfekte storm," sagde Prehn tirsdag aften.
Information, s. 6-7; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10 (20.08.2020)

Institutionelle anliggender

Lif: Et mindre EU-forskningsbudget er dårligt nyt for Danmark
I en debatindlæg i Altinget skriver Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, Lif, blandt andet: "80,9 milliarder euro. Det var det, der blev afsat til EU's nye syvårige forskningsprogram. Det er væsentligt mindre end de 83,5 milliarder euro, der var afsat i det oprindelige budgetforslag fra 2018. Og selv med forbehold for Storbritanniens udtræden af EU er det stadig en dårlig nyhed. For forskning er en investering i fremtiden og en grundlæggende forudsætning for udviklingen af nye innovative produkter og løsninger. [...] Ser vi på de totale investeringer i henholdsvis USA, Kina, EU og Japan, sakker EU bagud - og det er kritisk for Danmark. [...] Kinas investeringer i forskning og udvikling overhalede allerede de europæiske tilbage i 2016 og forventes at overgå USA's i 2020. Det er et globalt videnskapløb, som Europa simpelthen ikke kan tåle at tabe. Samtidig har det danske hjemtag af forskningsmidler fra EU gennem de senere år været stødt stigende - hele 27 procent fra 2014 til 2019 og EU-hjemtaget finansierede i 2019 over ni procent af den forskning, der blev udført i det offentlige. Særligt derfor bør danske politikere og embedsmænd være de første til at tale det europæiske forskningsbudget op, når budgetterne forhandles. [...] I de første fem måneder af 2020 stod lægemiddeleksporten for ikke mindre end 21 procent af Danmarks samlede vareeksport. Og i de seneste tre år har alene lægemiddeleksportens bidrag til handelsbalancen oversteget Danmarks samlede handelsbalance. Så life science-industrien holder i den grad hånden under dansk økonomi. Også for Europa er lægemiddelindustrien den sektor, der leverer det næststørste overskud til hele EU's handelsbalance. [...] Der er da også en anerkendelse af behovet for at have en stærk lægemiddelindustri i Europa. Således er det et vigtigt pejlemærke i den kommende EU Pharma Strategy, at EU skal være verdensførende inden for life science. Men det kommer ikke ud af den blå luft, og forudsætningen er, at der bliver investeret i forskning. Derfor er det en dårlig nyhed for Europa og for Danmark, at forskningen blev nedprioriteret i forhandlingerne om det kommende EU-budget."
Altinget (20.08.2020)

Kilde

Information, s. 2
I en kommentar i Information skriver journalist Christian Bennike blandt andet: "Politikere og bedrevidende onkler bemærker snusfornuftigt, at økonomi såmænd er simpelt: "Man kan ikke bruge flere penge, end man tjener." Men det er forkert. Eller rettere: Det passer måske på en privatøkonomi, men ikke på en stat. Hvis du kun skal huske én ting fra denne klumme, så lad det være følgende: En stat er ikke en husholdning. Under covid-19 er det blevet tydeligt, hvor politisk vores økonomi er. Vi tænker sjældent over det, men staten kan lave sine egne penge. Centralbankerne kan skabe penge ud af ingenting og låne dem til sig selv og til virksomheder. Og det gør verdens centralbanker lige nu i stor skala. Det kan en husholdning ikke. [...] Det, jeg er nervøs for, er, at den måde at tænke på kan bringe nedskæringspolitikken tilbage. Lige nu bruger de fleste lande milliarder på coronahjælpepakker. EU har suspenderet sin vækst- og stabilitetspagt. Men efter finanskrisen gik der også to år, før Europas regeringer begyndte at hæve skatten og beskære velfærdsstaten. "Det hele gik galt i 2010", som økonomen Paul Krugman har skrevet. Jeg er nervøs for, at republikanerne i USA falder tilbage til den simple fortælling, hvis de taber valget i november. At de tyske konservative gør det samme i Europa. At de blå partier og dele af Socialdemokratiet gør det i Danmark. Det ville virkelig være en katastrofe. Dels er gælden i mange lande nu så stor, at den næppe kan nedbringes ved at spænde livremmen ind. Den gennemsnitlige statsgæld i de 37 OECD-lande ser i år ud til at vokse til 137 procent af BNP. Den slags underskud kan kun reduceres, hvis økonomierne vokser, så gælden bliver relativt mindre. Nedskæringer gør det modsatte."
Økonomi: En stat er ikke en husholdning (20.08.2020)

Klima

Dårlig luftkvalitet får EU til at løfte pegefingeren over for Danmark
EU-Kommissionen melder sig klar til at tage retslige skridt, hvis ikke Danmark og andre medlemslande får bedre styr på luftforureningen. Det skriver Altinget. Vivian Loonela er koordinerende talsmand for EU-Kommissionen i sager, der hører under EU's Green Deal. I et skriftligt svar til Altinget skriver hun: "Kommissionen udelukker ikke muligheden for at bruge juridisk magt til at håndhæve NEC-direktivet, hvis det er nødvendigt." EU-Kommissionen gjorde i juli status på medlemslandenes indsats for at leve op til fem centrale krav til luftforurening i EU's luftemissionsdirektiv (NEC-direktivet). Det fremgår, at Danmark i 2020 er i høj risiko for ikke at nå i mål med at nedbringe udledningen på to områder. Syv andre lande i EU ser heller ikke ud til at leve op til to krav i 2020, men 18 lande klarer sig bedre end Danmark, mens kun tre lande klarer sig dårligere. Seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen, glæder sig over, at EU-Kommissionen melder sig klar til retlige skridt. "Retssager har desværre vist sig nødvendige for at få medlemsstaterne til at tage luftforureningen alvorligt og opfylde lovgivningen," siger han. Miljøminister Lea Wermelin (S) lover indgreb. "Vi har forventeligt en udfordring - særligt for udledningen af partikler og ammoniak - og vi er i fuld gang med at se på, hvad der skal gøres," skriver Wermelin i en skriftlig kommentar til Altinget.
Altinget (20.08.2020)

Landbrug

Danske landmænd må sprøjte med pesticider trods EU-forbud
I juli gav Miljøstyrelsen kartoffelavlere dispensation til at anvende sprøjtemidlet diquat, som ellers er forbudt i EU. Det skriver Politiken. Miljøstyrelsen begrunder dispensationen med, at der ifølge en vurdering fra Aarhus Universitet ikke findes lige så effektive alternativer. Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, er kritisk over for dispensationen. "EU-kommissionen spøger ikke med deres forbud. Der skal rigtig meget til for, at et stof forbydes, når det tidligere har været tilladt. Det vækker bekymring, når Miljøstyrelsen mener, at de selv kan definere, hvad der er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt," siger hun. Lektor emeritus ved Syddansk Universitet, Jan Bert Gramsbergen, mener, at der gode grunde til EU-forbuddet. "Studier viser, at diquat kan udløse hjerneskader, som øger risiko for Parkinsons sygdom senere i livet. Det er forargeligt, at Miljøstyrelsen bare dispenserer for brugen af diquat, " lyder det fra Jan Bert Gramsbergen. Miljøminister Lea Wermelin (S) var i december 2019 "stærkt utilfreds" med den udstrakte brug af dispensation til ellers forbudte midler, og igangsatte blandt andet en kulegravning af Miljøstyrelsens grundlag for at uddele dispensationer. Ifølge Wermelin er arbejdet nu afsluttet, og hun bakker styrelsen op i dispensationen til brugen af diquat. "Miljøstyrelsen har med skrappere krav end i resten af EU vist, at der er sikker anvendelse, eksempelvis med en lav dosis," skriver Wermelin til Politiken.
Politiken, s. 1, 6 (20.08.2020)

Migration

"Vi har ingen stat og intet system at spejde imod, når det går rigtig galt"
Coronaen har haft store konsekvenser for de illegale migranter i Europa. Det skriver Information. Det formodes at der i Spanien bor omkring 450.000 udokumenterede migranter. I Barcelona har 400 kvinder fra det feministiske fagforbund Sindihogar Sindillar startet deres eget hjælpepakkesystem og ved hjælp af dette overlevet under pandemien. Den 46-årige Rocío Echeverría fra Peru bor sammen med sin mand og datter nord for Barcelona. Hun arbejder illegalt som hushjælp for spanske familier og er talsperson i Sindihogar Sindillar. Under coronaen ville kun én ud af de fem familier, som Echeverría arbejdede for, have besøg af hende. "Vi har ingen kontrakt, og når der ikke er noget arbejde, er der heller ingen penge. Vi er jo ikke inkluderet i samfundets hjælpepakker, og kvinderne i mit netværk begyndte at blive mere og mere desperate. Jeg kunne se, at vi snart var nødt til at finde på noget." Under karantæneperioden oprettede fagforbundet Sindihogar Sindillar sit eget hjælpepakkesystem, der kunne holdes i gang via donationer og merchandise, som medlemmerne lavede i karantæneperioden. Kvinderne begyndte at sy dukker og sendte dem med som maskotter til donationsgiverne. Dukkekampagnen endte med at blive en succes og foreningen har haft råd til at dække udgifter for de medlemmer, der har haft behov for hjælp i løbet af de seneste fire måneder. "Lige nu tilbyder vi som migrantklasse en vital service meget, meget billigt for lande i Europa. Der er ingen EU-borgere, der vil arbejde som os. Men når der så kommer en krise som denne, så kan staten blankt ignorere os og sige, at vi alligevel er illegale," siger Rocío Echeverría.
Information, s. 8-9 (20.08.2020)

45 omkom i årets hidtil dødeligste forlis
FN's Organisation for Migration (IOM) og FN's flygtningeorganisation, UNHCR, meddeler at mindst 45 migranter er omkommet i et forlis ud for Libyens kyst. UNHCR og IOM opfordrer til, at Libyen og EU genovervejer indsatsen på Middelhavet.
Jyllands-Posten, s. 10 (20.08.2020)

Prehn og Tesfayes brug af ulandsmidler i Europa skaber panderynker hos SF og Ø
Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har sendt 15,4 millioner kroner til Vestbalkan for at få strandede migranter "til at rejse hjem". SF og Enhedslisten mener ikke, at dansk udviklingsbistand skal bruges på migrationsproblemer i Europa. "Det er på grænsen af, hvad vi kan tillade os at bruge vores udviklingsbistand på," lyder det fra udviklingsordfører Rasmus Nordqvist (SF). Pengene går til et projekt gennem FN's Organisation for Migration og skal bruges på at arrangere selve hjemrejsen samt at hjælpe migranterne på plads i deres hjemlande. Projektet blev indledt i 2015 med støtte fra Holland, Tyskland, Østrig og EU og har ifølge Udenrigsministeriet ført til, at 1.500 migranter frivilligt er rejst tilbage til deres hjemlande. Selv om begge ministre er afsendere, er det kun Udviklingsministeriet, der modtager en regning for projektet. SF og Enhedslisten mener det burde være omvendt. "Det er fint, at vi sammen med de andre lande og EU bruger penge på at lave gode hjemsendelsesordninger for de mennesker, der er strandet på Vestbalkan, og som ikke har ret til beskyttelse. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor pengene kommer fra. Vi tager pengene fra verdens fattigste, hver gang vi skal løse noget på migrationsområdet," siger Rasmus Nordqvist. Enhedslistens Christian Juhl er enig i, at udviklingsbistanden ikke skal finansiere migrationsprojekter i Europa. "De penge skal ikke bruges på at begrænse indvandringen. Puljen skal bruges til netop at behandle folk ordentligt i flygtningelejrene. Men at bruge den til udgifter, der reelt bør ligge på integrationsministerens område, det er forkert," siger han.
Altinget (20.08.2020)

Sundhed

Testkaos i Tyskland, mens smitten stiger i mange andre europæiske lande
Tidligere havde Tyskland godt styr på coronavirussen, men efter tyskerne er begyndt at vende hjem fra ferie, står det klart, at heller ikke tyskerne har knækket koden i kampen mod smittefaren fra covid-19. Det skriver Berlingske. I Bayern ventede tusinder i dagevis forgæves på resultatet af deres coronatest, og 46 personer var forsvundet, da myndighederne ville meddele dem, at de var testet positiv. Deres kontaktoplysninger var så utydelige eller upræcise, at myndighederne ikke har kunnet aflæse dem. Tyskland havde udvidet deres testsystem for de rejseglade tyskere med mulighed for test på motorvejen. Omkring 60.000 tyskere brugte tre nyoprettede teststationer på Bayerns motorveje, heraf måtte 44.000 vente i dagevis på deres testresultat, og flere end 900 af dem havde afgivet en positiv test og blev holdt i uvidenhed.
Berlingske, s. 10 (20.08.2020)

Udenrigspolitik

Forholdet mellem Tyrkiet og Grækenland er atter højspændt
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Robert Ellis, medlem af Advisory Board, Vocal Europe i Bruxelles, som blandt andet skriver: "Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fortjener ros for sin støtte til Libanons befolkning efter den katastrofale eksplosion i Beirut. Men samtidig spiller Frankrig en ledende rolle i kampen for at standse Tyrkiets fremmarch i det østlige Middelhav, som har bragt EU på randen af krig. Forekomsten af enorme mængder naturgas i havområdet mellem Cypern og Israel har fået konflikten mellem Cypern og Tyrkiet til at blusse op igen. Cypern har i henhold til FN's Havretskonvention, som Tyrkiet ikke har underskrevet, indgået aftaler med Egypten, Libanon og Israel om en eksklusiv økonomisk zone (EEZ), som Tyrkiet heller ikke anerkender. [...] Konflikten er yderligere skærpet, efter at Tyrkiet med Libyen har aftalt en fælles EEZ, der strækker sig over Middelhavet og blokerer for en planlagt gasledning fra Israel og Cypern via Kreta, Grækenland og Italien til Europa. Samtidig krænker denne aftale Grækenlands havområde, hvilket har bragt Grækenland og Tyrkiet på randen af krig. [...] I juli var det tæt på at gå galt. Et tyrkisk forskningsfartøj ledsaget af krigsskibe nærmede sig græske farvande ud for øen Kastellorizo, og den græske flåde var i højeste alarmberedskab. Det var kun en telefonopringning fra den tyske kansler, Angela Merkel, til Grækenlands premierminister Mitsotakis og Tyrkiets præsident Erdogan, der afværgede en konfrontation. Frankrigs præsident, Macron, har erklæret sig solidarisk med Grækenland og Cypern mod Tyrkiets aggression og udstationeret to Rafale-jagerfly på Kreta. Man kan ikke sige, at Frankrig har ligget på den lade side. I juni blev en fransk fregat truet af tyrkiske krigsskibe, da den prøvede at håndhæve FN's våbenembargo mod Libyen. Samtidig deltager Frankrig aktivt i Operation Irini, en udvidelse af EU's forsvarsdimension, der håndhæver samme embargo. Erdogan satser på at spille EU's medlemsstater ud mod hinanden, og indtil videre er det lykkedes. Det vil dog være klogt for EU at udbygge sin forsvarskapacitet, da dialog har sine begrænsninger."
Jyllands-Posten, s. 24 (20.08.2020)

Økonomi

Coronakrisen får egoismen frem i den globale handel
Verdensøkonomien har det skidt, og den vil kun meget langsomt overvinde tabet under coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten. Verdenshandelsorganisationen, WTO, forudser et fald i den globale varehandel i 2. kvartal på 18,5 procent, hvilket vil være den største tilbagegang siden krise- og recessionsårene 2008-09. Europas største økonomi, Tyskland, er heller ikke præget af optimisme. 9.000 virksomheder inden for industri, byggeri, handel og tjenesteydelser er i en rundspørge blevet spurgt om, hvor lang tid de forventer, at coronakrisen vil vare, før der er tale om en normalisering. Svaret lyder 11 måneder. I en ny analyse fra tænketanken Axcelfuture fremgår det, at coronakrisen har medført flere eksport hæmmende tiltag og markant flere importfremmende. Seniorøkonom i Axcelfuture Jens Hjarsbech henviser til, at EU historisk har en høj medicinaleksport, men under coronakrisen har indført tiltag, der direkte hæmmer eksporten på dette område. Hjarsbech mener det er bekymrede, at handelspolitikken er blevet et instrument i kampen mod pandemien, og at de økonomiske fordele ved samhandel derved at trådt i baggrunden. "Desværre ser vi, at EU og EU-landene ikke har vist sig bedre end andre lande. Helt generelt er der stor risiko for, at at globaliseringen bliver slået flere år tilbage som følge af coronakrisen. Hvis verdenshandelen i år, som skønnet af WTO, falder med mellem 13 og 32 pct., kan det bringe flere end 100.000 danske eksportarbejdspladser i fare," siger han.

De finansielle markeder har taget forskud på glæden ved en vaccine mod coronavirus og sendt aktierne i nye rekorder. Det skriver Jyllands Posten. "Udviklingen af vacciner har taget ekstra fart den seneste måned, og vi mener, at det mest sandsynlige er, at mindst én vaccine vil blive godkendt i efteråret. Derfor tror vi også, at privatforbruget vil accelerere i 1. halvår af 2021, og som et resultat af det har vi fremrykket vækstforventningerne," skriver cheføkonom i Goldman Sachs Jan Hatziu. En vaccine vil øge væksten i USA mere end i Europa og Kina, idet USA forventes at føre an i kapløbet om en vaccine og stå dårligere uden en vaccine. Børsen skriver, at pund/dollar nu er over niveauerne, før covid-19 ramte. Ifølge chefstrateg hos MUFG, Derek Halpenny, er investorerne fortsat usikre på udfaldet af brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Briterne er om fire en halv måned ude af de nuværende overgangsaftaler med EU, men det er fortsat uvist hvordan relationerne skal være mellem Bruxelles og London fra nytår. Et hårdt brexit vil forværre landets økonomiske krise.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand.oecon, blandt andet: "Mens økonomien krymper, og eksportmarkederne vånder sig, fester aktiemarkederne. Staten holder hånden under virksomhederne, og centralbankerne holder hånden under aktionærerne. [...] Førelsen af den økonomiske politik er i vidt omfang overgået fra regeringerne til centralbankerne. Magten er flyttet fra Washington til Wall Street. Uden at regeringerne synes at have bemærket det. Da coronaen ramte Danmark, valgte regeringen at holde hånden under virksomhederne. Med negative renter og en voldsom pengeudpumpning valgte pusherne i Den Europæiske Centralbank at holde hånden under aktiemarkedet - og boligmarkedet. Og Danmarks Nationalbank, som troligt lægger sig i slipstrømmen på ECB, gjorde det samme. Men er det ikke bare for meget? Økonomien krymper med 7 pct., og aktionærernes formuer stiger med 47 pct. Måske de økonomiske lærebøger bør skrives om, som Anders Fogh Rasmussen mente. Indtil det sker, kan vi se konsekvenserne af en stærkt ulighedsskabende pengepolitik udfolde sig."
Jyllands-Posten, s. 10-11, 12-13, 14 (20.08.2020)