Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. februar 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 21. februar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: No deal rammer dansk erhvervsliv
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Børsen skriver, at mens der politisk er lang vej til en Brexit-aftale mellem EU og Storbritannien, kæmper dansk erhvervsliv for at blive klar til det no-dealbrexit, der dagligt ser mere sandsynligt ud. Hvis briterne forlader EU uden en aftale om 36 dage, betyder det nemlig markante forandringer allerede fra klokken 00:01 den 30. marts. Såvel den danske regering som EU-Kommissionen har igennem det seneste halve år for alvor intensiveret forberedelserne til et no-dealbrexit. Det i takt med at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien har manglet afgørende gennembrud. “Der vil være helt specifikke regler, der ændrer sig pludseligt som følge af no-dealbrexit, og som gør, at man ikke kan bruge den fremgangsmåde, man har benyttet hidtil. Og det er ikke for sent at tage højde for det,” siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef hos Dansk Industri. Hvis ikke parterne enes om en aftale, kommer WTO-reglerne til at danne grundlag for al handel mellem Storbritannien og EU. Det betyder, at der vil komme toldsatser på varer, og det vil betyde toldtjek ved grænserne samt en række øvrige kontroller af bl.a. fødevarer, kemikalier og diverse certifikationer. En undersøgelse foretaget af den britiske regering viser ifølge Financial Times, at hvis hver lastbil skal holde stille i 70 sekunder til kontrol ved Dover i det sydøstlige England, vil det skabe køer på op imod seks dage. Copenhagen Economics har i en rapport for Miljø- og Fødevareministeriet anslået, at dansk fødevareeksport reduceres med 17 mia. kr. ved et nodeal-brexit, og den samlede danske vareeksport reduceres med 26 mia. kr. Hos Dansk Erhverv peger EU-chef Lasse Hamilton Heidemann på, at både tariffer og forsinkelser ved grænsen til Storbritannien er noget, der vil ramme særligt fødevarebranchen og eksport af elektronik. “Det er dér, man dagen efter vil kunne se, at det gør en kæmpe forskel. På sigt vil der komme alle mulige grimme følgevirkninger, men på kort sigt er det grænsespørgsmålet, der bliver problematisk,” siger han. Netop risikoen for store forsinkelser har været centrale for de danske rederiers forberedelser på Brexit, der vil vende op og ned på den nuværende lette transport, hvor tusindvis af lastbiler dagligt sejles frem og tilbage mellem EU og Storbritannien.

Berlingske fortæller, at den danske regering er i fuld gang med forberedelserne til no-dealbrexit: Op mod 50 nye toldere, 20 nye sagsbehandlere i Fødevarestyrelsen samt masser af oplysningsarbejde til borgerne og virksomheder er blandt de danske myndigheders forberedelser til, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Erhvervsministeriet og andre relevante myndigheder står klar til at vejlede virksomheder, der eksporterer varer til Storbritannien, og til at behandle og udstede nye eksporttilladelser, certificeringer, godkendelser, markedsføringstilladelser m.v. Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet en analyse om mulighederne for alternative markeder for fødevarer som følge af Brexit. Danmark har presset på for en fælles håndtering i EU på en række områder med EU-kompetencer eller som af andre grunde helt eller delvist bedst løftes på EU-plan. Det gælder blandt andet flytrafikken, hvor man på EU-plan arbejder på en ordning, der skal sikre, at flytrafikken mellem Danmark og Storbritannien kan fortsætte i 2019.

Berlingske og Jyllands-Posten fortæller begge, at hos dansk-svenske Arla følger man situationen på den anden side af Nordsøen nøje. Storbritannien er Arlas største enkeltmarked, hvor mejeriselskabet sidste år omsatte for knap 20 milliarder kroner. Det svarer til omkring 25 procent af Arlas samlede omsætning. ”Usikkerheden om, om der bliver en aftale eller ej, og hvordan den i det hele taget bliver, er ganske modbydelig. Det ser enormt kaotisk ud, og sådan er den slags forhandlinger jo, men jeg håber sørme, at politikerne er deres opgave voksen,” siger Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh. Han fortæller, at selskabet arbejder med planer for alle tænkelige udfald. Et såkaldt hårdt Brexit vil indebære, at Arlas store eksport af blandt andet Lurpak pålægges told. Arla eksporterer også mejeriprodukter fra Storbritannien til EU, og denne handel vil ligeledes blive ramt.
Kilder: Børsen, s. 4-5, 20-21; Berlingske, s. 5, 19; Jylland-Posten, s. 10-11

Institutionelle anliggender: May forhandler fortsat uden nye bud på en løsning
Børsen fortæller, at onsdag rejste den britiske premierminister, Theresa May, til Bruxelles for at fortsætte sine forhandlinger med EU, der endnu ikke har givet resultat om en ændring af udtrædelsesaftalen for Brexit. Tidligere på dagen understregede hun i Underhuset, at no-deal-scenariet stadig er et muligt resultat, hvis ikke det lykkes hende at få omskrevet aftalen, hvilket hun mener er nødvendigt, hvis hun skal finde flertal for aftalen, inden Storbritannien efter planen forlader EU om blot fem uger. Men der var fortsat ingen tegn på, at May havde nye bud på, hvordan den irske grænse skal holdes åben efter Brexit, da hun onsdag aften mødtes med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. May fastholdt blot i Underhuset, at det er nødvendigt at omskrive det såkaldte irske bagstop, der skal holde den irske grænse åben, hvis en handelsaftale ikke er på plads i tide efter Brexit. “Det er ikke bare et spørgsmål om at sige til EU, at det her er den ene løsning. Det er et spørgsmål om at sætte sig ned med EU og finde en løsning,” sagde Theresa May, da oppositionsleder Jeremy Corbyn under Underhusets spørgetime afkrævede hendes svar på, hvilken ændringer af aftalen den britiske regering ønsker. Børsen fortæller også, at der er en stigende frustration i Bruxelles over, at EU endnu ikke har modtaget nye forslag fra briterne - Mays forhandlere har hidtil blot gentaget, at bagstoppet kan erstattes af en alternativ løsning, gøres opsigeligt eller tidsgrænset.

Berlingske og Børsen fortæller begge, at May er fortsat under ekstremt pres på hjemmefronten. Mens hun mødtes med Juncker forlod tre konservative parlamentsmedlemmer det konservative parti i protest mod Theresa Mays håndtering af Brexit. Der var tale om Sarah Wollaston, Heidi Allen og Anna Soubry, som beskyldte May for at have bøjet sig for den konservative Brexitfløj. Berlingske skriver, at de tre politikeres udmeldelse af det konservative parti, er det største opbrud i britisk politik i 38 år, og hvis man skal tro de første meningsmålinger - også et meget populært opbrud. Og det illustrerer de to store partiers problem: De er blevet for ekstreme. Opbruddet kommer ikke på grund af principløst personfnidder eller forsmåede ambitioner. Det kommer, fordi britisk partipolitik oplever en polarisering på begge fløje, og fordi det ikke nødvendigvis er en polarisering, som er reflekteret i den britiske befolkning, som meningsmålingerne også viser: De fleste britiske vælgere vil enten blive i EU eller have den blødeste af alle Brexit-løsninger, og vælgerne kerer sig om et velfinansieret sundhedsvæsen, gode skoler, flere politiansatte, grøn miljøpolitik og kamp mod fattigdom.

Politiken skriver, at Brexit skaber politisk kaos i det britiske parlament. Det får dog ikke Graham Felton fra Dover til at ryste på hånden: ”Kommer der en ny folkeafstemning, stemmer han 'leave' igen. Hvis ikke vi får en aftale, vil det blive hårdt for en tid. Men det tror jeg nu heller ikke kommer til at ske. Vi får en aftale i sidste øjeblik,” siger Graham Felton. Kaos venter havnebyen Dover, hvis ikke Theresa May lander en aftale om EU-exit inden 36 dage, men det har beboerne blot skuldertræk tilovers for.
Kilder: Politiken, s. 1, 4; Børsen, s. 20-21; Berlingske, s. 18-19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trump truer med nye toldsatser på biler
Flere medier skriver i dag om handelskrigen mellem Trumps USA og omverden. B.T. Metro skriver, at USA's præsident, Donald Trump, truer med nye toldsatser på import af europæiske biler, hvis det ikke lykkes ham at få en handelsaftale med EU i hus. ”Vi forsøger at indgå en aftale. De er meget hårde at lave en aftale med, EU,” siger Trump. ”Hvis vi ikke indgår aftalen, indfører vi toldsatser,” sagde han i forbindelse med et møde onsdag i Det Hvide Hus med Østrigs kansler, Sebastian Kurz. Hans udtalelse kommer to dage efter at Trump har modtaget en rapport fra USA's handelsministerium, som skal kaste lys over, om bilimporten fra Europa udgør en national sikkerhedstrussel mod USA. Trump har allerede brugt nationale sikkerhedsspørgsmål til at indføre told på stål og aluminium. Og han har tidligere luftet muligheden for at gøre det samme på biler. Præsidenten har truet med at lægge 25 procent told på europæiske biler. Børsen skriver, at hvis den amerikanske præsident Donald Trump gør alvor af sine trusler og lægger en 25 procent straftold på biler fra EU-landene, så vil det give en alvorlig lammer til væksten i Europa - og endda på et tidspunkt, hvor den er på vej nedad. I værste fald, hvis bileksporten til USA stort set stopper op, så kan det barbere en tredjedel af væksten i Europa. Det siger Rasmus Pilegaard, seniorstrateg i PFA. “Bilproduktion og udvikling udgør en stor del af europæiskøkonomi, og er helt afgørende for eksempelvis et land som Tyskland, hvor eksporten af biler og bildele til USA svarer til 0,3 procent af BNP,” siger han til Børsen. Berlingske skriver, at USA´s indførte handelsbarrierer rammer dem selv som en boomerang. Modtolden fra handelspartnerne har allerede skabt lommer af problemer, eksempelvis blandt amerikanske producenter af bourbon og tranebær, der havde EU som vigtigt marked. Jyllands-Posten skriver direkte, at Trumps USA ikke længere er leder af den frie verden. Ledende politikere i Europa har lært, at det ikke giver mening af forsøge at nå til enighed med Trump, for han respekterer ikke dem, der gør det.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 20; Berlingske, s. 12-13; B.T. Metro København, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Rekordhøjt antal af udenlandske arbejdstagere i Danmark
I en analyse i Børsen skriver Morten Crone, politisk redaktør, om den danske økonomi's påvirkning af udenlandsk arbejdskraft. Han skriver blandt andet: ”Det er svært at ærgre sig over en af årets gode nyheder for dansk økonomi og erhvervsliv. I et antal højere end nogensinde lægger udlændingene en dæmper på det, som vi frygter: At de gode tider bliver sure. Længe har det ellers lydt, at den arbejdskraft, der tidligere rejste til bl.a. Danmark fra andre EU-lande, hellere ville blive hjemme. Men Danmark må fortsat være et attraktivt land at rejse til og arbejde i, for i 2018 arbejdede 137.900 EU-borgere i Danmark - 8000 flere end i 2017 - og 5000 af dem var fra Østeuropa. Antallet af medarbejdere fra lande uden for EU er steget fra 2017 til 2018 med 7000 personer til 77.400. Faren for overophedning som følge af mangel på arbejdskraft er ikke væk, men når flere og ikke færre udenlandske medarbejdere kommer hertil, er vi en bekymring mindre. På Christiansborg er netop udenlandsk arbejdskraft - og i særdeleshed medarbejdere fra lande uden for EU - omdrejningspunkt i et ideologisk opgør mellem statsminister Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering og Socialdemokratiet bistået af SF og Dansk Folkeparti. VLAK, der er mislykkedes med at løfte arbejdsudbuddet med reformer, har brug for en brændende platform i opgøret om udenlandske medarbejdere.”

I et debatindlæg i Information skriver Mattias Tesfaye (S), udlændingeordfører og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, blandt andet: ”For et par uger siden deltog vi begge i Debatten hos Clement på DR2. Udsendelsen handlede blandt andet om import af udenlandsk arbejdskraft og regeringens forslag til en ny udlændingelov, som førstebehandles i Folketinget i dag. Diskussionen gik især på regeringens ønske om at nedsætte grænsen for, hvor meget borgere uden for EU skal tjene for at få arbejdstilladelse i Danmark. Regeringen har foreslået, at grænsen sættes ned fra de nuværende ca. 427.000 kr. inkl. pension og feriepenge til 350.000 kr. om året. I udsendelsen udtalte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K): ”Det bliver ikke med mig som erhvervsminister, at erhvervslivet får lov til at hente hundredetusinder af arbejdstagere ind i Danmark. Det, vi har foreslået fra regeringens side, er nogle få tusinde. De vil komme ind, de vil være her midlertidigt, og de vil tage hjem igen.” Vores konklusion er, at enten ønsker Rasmus Jarlov ikke at være minister i den nuværende regering, eller også har han ikke sat sig ordentligt ind i konsekvenserne af lovforslaget. For forslaget åbner en potentiel ladeport for ukontrolleret import af arbejdskraft fra ikke-EU-lande.”
Kilder: Information, s. 16; Børsen, s. 19

Andre EU-historier

Klima: Luftfartsindustrien har højtflyvende klimaplaner - bare ikke højtflyvende nok
Information skriver, at SAS går i spidsen med offensiv klimastrategi omfattende indkøb af nye fly og biobrændstof. Men intet tyder på, at branchens teknologiske løsninger kan bringe luftfarten på kurs mod Parisaftalens klimamål. Det Europæiske Miljøagentur angiver, at europæisk flytrafik i dag udleder 5,8 pct. mere CO2, end optimal planlægning og ageren ville kunne sikre. Denne 'unødvendige udledning' er ikke blevet nedbragt de seneste seks år - EU-målet er ikke desto mindre at nedbringe den fra 5,8 til 2,3 pct. i 2035. Miljøagenturet understreger dog, at man af en række grunde ikke vil kunne opnå fuld effektivitet i trafikstyringen: Dårligt vejr, sikkerhedshensyn, kapacitetsmangel m.m. Så i bedste fald kan udledningerne ad denne vej og ad åre måske gøres et par procent mindre, end de ellers ville have været.
Kilde: Information, s. 8-9

Klima: Genbrugsplast er bedre end bioposer
Jyllands-Posten skriver, at bioposer til madaffaldet langtfra giver klimamæssig syndsforladelse. Faktisk er genbrugsplast bedre, lyder det. Der er ikke nogen vej udenom. Hvis ikke du allerede nu sorterer madresterne fra dit øvrige affald, kommer du til det. Ifølge et EU-direktiv skal alt organisk husholdningsaffald således indsamles fra 2023, og fra 2025 skal 55 procent af det genanvendes. "Genanvendt plast er bedre end bioplast. Vi bruger 300.000 tons plastic i Danmark hvert år, og vi er slet ikke kommet dertil, hvor vi har genanvendt al plasten, så vi er ved at lære det som samfund,” siger Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Britisk hårdhed mod IS-kvinde udfordrer international lov
Jyllands-Posten kan fortælle, at den 19-årige Shamima Begum, som i 2014 rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS), i disse dage er én af de mest omtalte personer i britisk presse. Interessen er ikke blevet mindre, efter hendes historie nu har taget en ny, uventet drejning, som også trækker tråde til den verserende debat i Danmark om retsforfølgelse af fremmedkrigere. Tirsdag valgte Storbritannien at fratage IS-tilhængeren, som p.t. befinder sig i en flygtningelejr i det nordøstlige Syrien, sit britiske statsborgerskab. Det sker, selv om Begum ifølge hendes advokat ikke har noget andet statsborgerskab. Ifølge internationale konventioner kan stater ikke fratage et statsborgerskab, hvis dette betyder, at personen bliver statsløs. Men lige netop i Storbritanniens tilfælde er mulighederne anderledes. Landet har nemlig en slags undtagelse fra den såkaldte statsløse konvention, da landet ved sin tiltrædelse afgav en erklæring om, at det ville beholde en allerede eksisterende bestemmelse om fratagelse af statsborgerskab for naturaliserede borgere. Det forklarer Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Det er ikke første gang, Storbritannien tages til indtægt for at gøre sine fremmedkrigere statsløse. Det forklarer Josh Walmsley, der er lektor i politisk videnskab ved Universiteit Leiden i Holland og medforfatter til en rapport til EU-Parlamentet om tiltag mod fremmedkrigere.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Naboskabspolitik: Var Ukraines revolution det hele værd?
I sin analyse af den politiske situation i Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Ukraine er forsat patologisk præget af korruption og politisk- økonomisk krise. Alligevel er der håb, fem år efter at den pro-russiske præsident flygtede efter flere måneders protester, som igangsatte et regulært statssammenbrud med tabet af Krim og oprøret i Donbass.
Status efter fem år? Chokoladefabrikanten Petro Porosjenko, som vandt præsidentvalget i maj 2014, har været en marginalt bedre præsident end sine to forgængere, Viktor Jusjtjenko, der kom til efter den orange revolution i 2004, og Viktor Janukovitj, som for nylig blev idømt 13 års fængsel in absentia for forræderi i 2014. Men som Jusjtjenko, der tabte den orange revolutions krav om mere demokrati på gulvet, er Porosjenko i stor risiko for at gøre det sammen med Euro-Maidan. […] Porosjenko har op til præsidentvalget den 31. marts i år lovet ansøgninger om fuldt medlemskab af Nato og EU i 2024, men han kan ikke lede denne proces, og hans konkurrent til præsidentposten og øjeblikkets favorit, tidligere premierminister Julia Timosjenko, kan ej heller. Til trods for, at EU's præsident, Donald Tusk, i forgårs i parlamentet i Kijev nok engang har understreget, at der ikke er et Europa uden Ukraine, har EU kraftigt kritiseret Ukraines politiske ledelse for, at reformtempoet er alt for langsomt. Det vil sige, at ukrainerne skal gøre mere for at hjælpe sig selv. Uden yderligere reformer, ingen ekstra hjælp fra Vesten. Men spørgsmålet er, om EU primært skal forholde sig til Ukraines næste præsident eller til solidariteten med det ukrainske folk. I sidste tilfælde er der fortsat grund til håb.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Migration: Derfor er EU-strid om tyrkiske familiesammenføringer vigtig
Kristeligt Dagblad skriver, at i løbet af foråret falder der dom i en principiel sag om dansk udlændingepolitik, der vedrører tusindvis af sager om familiesammenføringer. Sagen drejer sig om et afslag på ægtefællesammenføring til en herboende erhvervsaktiv tyrkisk statsborger, der blev givet i 2010. Ansøgeren, hans hustru, var også tyrkisk statsborger. Afslaget blev begrundet i det daværende tilknytningskrav, som blev skrottet sidste år. Vurderingen fra de danske myndigheder var, at det tyrkiske pars samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til et andet land. Men fordi EU-landene - og dermed Danmark - har en såkaldt associeringsaftale med Tyrkiet, kan det konkrete afslag og mange lignende kendes ulovlige. Det skyldes, at associeringsaftalen fra 1963 indeholder et såkaldt "stand still"-princip, som betyder, at tyrkiske statsborgeres rettigheder ikke må forringes. De oprindelige rettigheder fra år tilbage skal altså "stå fast" og må ikke begrænses af eksempelvis et dansk tilknytningskrav, som EU-Kommissionen ligeledes har vurderet ulovligt. Op imod 8000 personer kan blive berørt af dommen fra EU-Domstolen. Det er dog langtfra givet, at et eventuelt dansk nederlag ved EU-Domstol betyder, at tusindvis af tyrkere står klar med ønske om at få genoptaget deres sag. Udlændinge- og Integrationsministeriet har af gode grunde ikke villet spekulere i, hvordan afgørelsen falder ud. Men det har en af landets førende eksperter på området, Peter Starup, lektor i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet. På baggrund af dokumenter fra EU-Domstolen og EU-Kommissionen vurderede han i oktober sidste år det som mest sandsynligt, at Danmark taber sagen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Det digitale indre marked: Ytringsfriheden er forsvarsløs
I et debatindlæg i Politiken, skriver Niels Barfoed, forfatter, dr. phil.: ”Der fjernes omkring 10 millioner opslag på Facebook hver dag, mens verden ser den anden vej. […] I det land, der hedder Cyberspace, er du kendt på hvert gadehjørne og allerede blevet flået på tusind måder.
Det er den ene udvikling, af den amerikanske forsker Shoshana Zuboff, som har indledt en kamp mod vor tids Big Brother, kaldet overvågningskapitalismen. Det er den ene udfordring.
Den anden udvikling - eller degeneration - handler om ytringsfriheden. […] Er det for sent at rejse en opinion, som i sidste instans, men helst snarest, kan vække EU? Et lyspunkt er Tyskland. I Tyskland har vågne politikere taget konsekvensen af de forvridninger af den offentlige samtale, techgiganterne har afstedkommet med deres 'tilfældige' fjernelsespolitik, og besluttet at betragte dem ikke som blotte og bare kanaler, men som de regulære kommunikationstjenester, de er, og derfor med pligt til at rette ind efter de lovkrav, der nationalt gælder for teleselskaber. Det er grunden til, at Facebooks, ifølge BT »topsikrede og hemmelige«, Berlin-kontor på kort tid er vokset dramatisk. Her sidder i øvrigt også et hold danske såkaldte moderatorer og tager stilling til, hvad der skal fjernes i det 'indhold', danske brugere lægger op på Facebook. […] Hvem skulle tage affære? Det er så banalt, som det er sagt: politikerne, hvoraf mange oveni købet personligt benytter sig af de sociale medier. Det mildt sagt krævende problem burde også appellere direkte til civilsamfundets aktivister. Så ngo'er i alle europæiske lande - foren jer! Med det formål at råbe EU op. Det er lige oppe over! Margrethe Vestager - er du hjemme?”
Kilde: Politiken, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: Lad os glædes over EU-lovgivningen om fædrebarsel
I et debatindlæg på Altinget, skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne: ”I Danmark har vi en arbejdsmarkedsmodel, som vi er rigtig stolte af. Vi viser den frem og fortæller om den ved enhver lejlighed til nær og fjern. Det gør vi også i Akademikerne. For der er meget at glædes over. Men desværre er der mange, som fejlagtigt tror, at den danske model er en ren aftalemodel. Det er den ikke. Det danske arbejdsmarked reguleres af både kollektive rammeaftaler, overenskomster og af lovgivning, og det er der ikke noget "farligt" ved. […] EU baner tit vej for dansk lovgivning. Når nu hverken parterne på det danske arbejdsmarked eller den danske regering har været i stand til at sikre øremærket barsel til fædre, så kan vi jo kun være tilfredse med, at europæisk lovgivning leverer varen. Og det er jeg sikker på, at småbørnsfædre i Danmark er enige med os i. I øvrigt er det sket før, at EU baner vejen for dansk lovgivning. Det var jo et EU-direktiv, som blev til det, som vi i dag kender som ligelønslovgivningen. Mig bekendt er der ikke nogen i dag, som vil mene, at det er et stort problem, at vi fik en ligelønslov, tværtimod. Hvis fagforenings- eller partipolitiske principper kommer til stå i vejen for udsigten til konkrete forbedringer for den enkelte lønmodtager, så er der for alvor noget galt. Så lad os sammen glæde os over de nye sociale vinde, som blæser i EU, og som blandt andet betyder, at der nu er nye rettigheder på vej til fædre i Danmark og resten af EU.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: DA's valgkampsønske: Skær nu ikke alle udlændinge over en kam
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening: ”Hvis der er ét tema, der stensikkert kommer til at fylde meget i den kommende valgkamp, så er det udlændinge. Og selvom det måske er forudsigeligt, så giver det også ganske god mening. For temaet er vigtigt. Men hvis diskussionen skal føre noget godt med sig, så forudsætter det, at vi er i stand til at skille tingene ad. […] Der er udlændinge, der kommer for at arbejde, og som bidrager entydigt positivt. Til virksomhederne. Og til statskassen. Dem har vi brug for, og dem skal vi gøre mere for at tiltrække. Og så er der udlændinge, som vi tager imod, ikke fordi de er en god forretning, men fordi de er på flugt. De skal - så vidt det er muligt - i arbejde, så de er selvforsørgende, så længe de er i Danmark. […] Hvis vi i en valgkamp formår at skelne mellem de to grupper, så er vi allerede kommet langt. Den første gruppe af udlændinge er fra virksomhedernes perspektiv de vigtigste: Udlændinge, der kommer til landet for at arbejde. Den udenlandske arbejdskraft. Til denne gruppe hører europæere, der bruger deres frie bevægelighed til at påtage sig arbejde i Danmark. De kan komme fra hele EU, men østeuropæerne har gennem de seneste 15 års tid været de mest omdiskuterede. For nylig viste en analyse fra DA, at ikke mindst denne gruppe er en gevinst. De øgede det danske BNP med 42 milliarder kroner - eller cirka to procent - i 2018, og de bidrager til at mindske manglen på arbejdskraft. Vi er dybt afhængige af dem. Det bliver dog sværere og sværere at tiltrække medarbejdere fra EU-lande. Stigningen i antallet af medarbejdere fra EU-lande er faldet, og de østeuropæiske lande har selv brug for arbejdskraften.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: EU vil tvinge medlemslande til bedre at beskytte whistleblowere
Altinget fortæller, at i Danmark er diskussionen om lovpligtige ordninger for whistleblowere pågået i årevis. Nu vil EU tvinge både stat, kommuner, regioner og private virksomheder til bedre at beskytte whistleblowere mod repressalier fra arbejdsgivere, når de indberetter uregelmæssigheder, ulovligheder og brud på EU-lovgivningen. EU sigter på i marts at blive enige om et nyt direktiv, der vil sikre whistleblowerordninger på tværs af sektorer og fagområder i alle medlemslande. "Det skal sikre, at whistleblowere ikke efterlades i et ingenmandsland med risiko for, at de enten bliver fyret, kommer igennem et sanktionsregime eller lander i en mediemølle, som måske ender med, at folk står traumatiserede tilbage," siger europaparlamentariker Jens Rohde (R), der har været skyggeordfører på forslaget i parlamentets retsudvalg. I Danmark har Kommissionens forslag fået en blandet modtagelse.
På den ene side er faglige organisationer som FTF, LO og Akademikerne overordnet set "meget tilfredse" med udspillet. På den anden side har flere arbejdsgiverorganisationer givet udtryk for, at Kommissionens forslag er unødigt byrdefyldt og unødvendigt, fordi der i Danmark allerede eksisterer en række muligheder for at indberette lovovertrædelser. Ifølge EU-notatet fra Folketingets Administration vurderer Kommissionen, at 85 procent af de adspurgte europæere i undersøgelser har valgt ikke at stå frem i sager, hvor de har haft mistanke om korruption. Samtidigt vurderer Kommissionen, at det indre marked går glip af værdier på mellem 5,8 og 9,6 milliarder euro årligt som følge af, at potentielle whistleblowere ikke indberetter overtrædelser, fordi de savner beskyttelse.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
21. februar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark