Torsdag den 21. marts

Dagens EU tophistorier

Institutionelle anliggender: Vestager er officielt kandidat til EU-topposter
Flere af dagens aviser skriver, at når EU-kommissær Margrethe Vestager i dag på et møde i Bruxelles stiller sig i spidsen for sin europæiske partiorganisation Alde, bliver hun en del af dens ansigt frem mod europaparlamentsvalget 23.-26. maj. Samtidig bliver hun officielt kandidat til en af de EU-topposter, der skal fordeles efter valget, blandt andet posten som formand for EU-Kommissionen. Berlingske, Politiken og Altinget onsdag skriver, at modsat de øvrige europæiske partiorganisationer er Alde (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) imod ideen med spidskandidater. Derfor stiller den med et hold og ikke bare med ét navn. Jyllands-Posten skriver, at de andre større europæiske partier har til valget i maj valgt hver deres spidskandidat. De mener, at den spidskandidat, der efter valget kan samle et flertal i det nyvalgte Europa-Parlament bag sig, skal være ny formand for EU-Kommissionen. Partierne mener, at det vil give EU-Kommissionen større demokratisk legitimitet, hvis formanden har været spidskandidat ved valget, så vælgerne har haft indflydelse. Det er dog ifølge EU-traktaten landenes stats- og regeringschefer, der skal udvælge en person til jobbet, som efterfølgende skal godkendes af Europa-Parlamentet.

Ifølge Margrete Vestagers egen partifælle Jens Rohde, er Vestagers vej mod posten som formand for EU-Kommissionen stadig bumpet og stenet, selvom hun nu melder sig som kandidat til den fornemme post. “Hvis befolkningerne i Europa skulle vælge, så er jeg ikke i tvivl om, at de ville vælge Margrethe Vestager, men fordi stats- og regeringscheferne bestemmer bag lukkede døre, så står hun over for nogle objektive udfordringer,” siger han ifølge Ekstra Bladet, og fortsætter: “Oddsene er meget, meget små. Det vil de være for enhver dansk kandidat på grund af vores forbehold. Ikke mindst efter de seneste år, hvor den danske regering har indgået alliancer, der ikke vil EU det godt. Her tænker jeg på Østrig og Ungarn.” Jens Rohde tror, at Angela Merkel bliver kommissionsformand. Margrethe Vestager er oppe imod andre tunge modkandidater i kampen om at blive kommissionsformand. Helt fremme i bussen er tyskeren Manfred Weber fra kristendemokraterne i EPP-gruppen og den socialdemokratiske hollænder Frans Timmermans fra PES. Politiken har interviewet Margrethe Vestager dagen før listen blev offentliggjort, og for Vestager er klima og digitalisering hovedemnerne for den næste EU-Kommission. “Her er ikke noget valg: Vi kan ikke vælge klimaet fra, vi kan ikke vælge digitaliseringen fra. Det er vilkår, som vi skal sætte retning for. Og hvis ikke vi gør det, hvis ikke vi tager de to udfordringer dybt alvorligt, er det dem, der kommer til at definere vores samfund. I stedet for at vi selv kommer til at forme vores samfund,” siger Margrethe Vestager. Begge bør besættes med superkommissærer, mener hun.
Kilder: Altinget, onsdag; Børsen, s. 26; Politiken, s. 1, 4; Jyllands-Posten, s. 11; Ekstra Bladet, s. 11; Berlingske, s. 18

Institutionelle anliggender: En bitter May bøjer sig og beder EU om udsættelse
Et af de store emner, som fylder dagens mediebillede, er at Storbritannien ikke er klar til at forlade EU 29. marts 2019 og er nødt til at bede om en kort udsættelse. Det oplyste Theresa May til Parlamentet og i et brev til EU-rådsformand Donald Tusk i går eftermiddag, hvor hun bad om en udsættelse indtil slutningen af juni. Det skriver alle de store medier; Altinget onsdag, Børsen, B.T. Metro, Politiken, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten, Information, B.T. og Berlingske. Politiken bringer brevet, som May har sendt til Tusk, hvor May blandt andet skriver: ”Kære Donald. Det er fortsat den britiske regerings politik at forlade EU på en ordentlig måde baseret på den udtrædelsesaftale og politiske erklæring, der blev vedtaget i november, samt det fælles dokument og supplement til den politiske erklæring, som formand Juncker og jeg blev enige om 11. marts. […] Jeg havde planlagt at bringe aftalen til ny afstemning i Parlamentet i denne uge, men Underhusets formand sagde i mandags, at en ny afstemning kun kunne gennemføres, hvis aftalen var »fundamentalt anderledes - ikke bare anderledes i formuleringen, men anderledes med hensyn til substansen«. Det har nogle parlamentsmedlemmer tolket således, at aftalen skal ændres yderligere. Den holdning har i praksis gjort det umuligt at afholde en ny afstemning forud for EU-topmødet. Det er dog stadig min intention at fremlægge aftalen for Underhuset igen. Forud for den afstemning vil jeg være taknemmelig, hvis EU's stats- og regeringschefer på topmødet vil godkende de supplerende dokumenter, som formand Juncker og jeg blev enige om i Strasbourg, så regeringen får mulighed for at forelægge disse aftaler for Underhuset og bekræfte ændringerne i regeringens forslag til Parlamentet. […] Hvis forslaget vedtages, er jeg overbevist om, at parlamentet vil ratificere aftalen på en konstruktiv måde. Men det kan tydeligvis ikke nås før 29. marts.”

Altinget onsdag skriver, at anmodningen fra Theresa May kommer lige før, at alle EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles torsdag og fredag. Her skal de 27 medlemslande blive enige om, hvorvidt de vil efterkomme ønsket om forlængelse. Det forventes, at det bliver et ja, hvis Theresa May kan overbevise dem om, at de ekstra tre måneder kan sikre, at briterne ikke forlader EU uden en aftale. Børsen skriver, at EU sætter hårdt mod hårdt og kræver, at Storbritannien skal vedtage udtrædelsesaftalen senest næste uge, hvis EU skal acceptere en udskydelse af Brexit. Det fastslog formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, onsdag på et pressemøde. “Jeg tror på, at en kort udskydelse vil være mulig, men den vil være på betingelse af et flertal for vedtagelse af udtrædelsesaftalen i Underhuset,” sagde han. Beslutningen om, hvorvidt Storbritannien overhovedet får lov at udskyde Brexit, forventes først endeligt at blive truffet, når EU's stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag samles om det runde bord i Europa-bygningen i Bruxelles til et EU-topmøde, hvor Brexit-krisen står først på dagsordenen. Beslutningen skal træffes enstemmigt, og blandt EU-diplomater i Bruxelles er der forud for mødet fortsat usikkerhed om, hvorvidt en eller flere af lederne vil kræve, at Brexit bliver gennemført 29. marts som planlagt med eller uden en aftale frem for at udskyde pinen, som alligevel kan lede til ”no deal” i maj eller juni.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent, Martin Kaae, blandt andet: ”Spørgsmålet om, hvor lang forlængelsen skal være, er desuden stadig åbent. For EU er det en udfordring ved det britiske ønske om den 30. juni, at der er valg til Europa-Parlamentet den 23.-26. maj. EU-traktaten kræver, at valget afholdes for alle EU-borgere i alle medlemslande. P.t. er der ikke planlagt valg i Storbritannien, fordi planen har været Brexit på fredag den 29. marts. Det nye Europa-Parlament skal samles første gang den 2. juli. Og man kan indvende, at hvis briterne bare er ude senest den 30. juni, gør det ikke noget, at de ikke holder EP-valg. Men der er en risiko. Hvis briterne i "den korte forlængelse" skulle nå frem til, at de vil trække udmeldelsen af EU helt tilbage, som landet har kompetence til selv at beslutte, vil EU den 2. juli stå med et nyvalgt EU-parlament, der ikke er valgt i overensstemmelse med traktaten, fordi medlemslandet Storbritannien ikke deltog i valghandlingen. Så kan alle beslutninger udfordres ved EU-domstolen. Og EU vil reelt blive “paralyseret”, hvilket Kommissionen har advaret om. Den risiko kunne tale for, at der kun forlænges til den 22. maj, dagen inden valget.”

Jakob Illeborg skriver i en analyse i Politiken blandt andet: ”Den politiske krise i Storbritannien har antaget shakespearske dimensioner. Intriger og plots udvikler sig fra dag til dag, fra time til time, mens det britiske folk - ja, hele Europa - måbende kigger på. Og som var det et af bardens skuespil, vi overvære, så er den nuværende britiske magthaver torsdag på vej til møde med fremmede magter for at søge hjælp eller i hvert fald henstand, mens rivaler og fjender på hjemmefronten sliber knivene og plotter, hvordan og hvornår et kup og en magtovertagelse skal finde sted. Gad vide, hvad hun tænker, Theresa May, når hun her til morgen, for Gud ved hvilken gang, tager turen over den engelske kanal for at mødes med sine 27 hovedrystende EU-kolleger ved topmødet i Bruxelles? Måske føler hun sig som deltager i en dårlig joke, der bare ikke vil slutte. Omvendt så er hendes upopulære - og nu ad flere omgange forkastede Brexitplan - stadig den eneste aftale på bordet og derfor på ingen måde dead in the water. Hun agter at forsøge at gennemtvinge endnu en afstemning i Underhuset i næste uge - og den der ler sidst, ler som bekendt bedst.”

I en økonomisk kommentar skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, blandt andet: ”I de senere år er nobelpriserne i økonomi flere gange gået til forskere, som har studeret, hvordan menneskets adfærd styres ikke kun af rationelle overvejelser, men også af tilbøjeligheder og reflekser, som kan have dybe rødder i fortiden. […] Om der en dag vil blive uddelt en nobelpris i Brexit-forståelse, tør jeg ikke gætte på, men det britiske parlaments drøftelser kunne godt give stof til eftertanke om, hvordan kultur og menneskelig adfærd kan præge store beslutninger. På trods af de langvarige forhandlinger, debatter og talrige afstemninger i det britiske parlament står kun én ting klart: Der kræves mere tid. […] Et godt ledelsesråd siger, at man skal kende sine egne styrker, svagheder og tilbøjeligheder for så at kompensere, når det er hensigtsmæssigt. Ud fra denne devise kunne briterne med fordel bruge den tænkepause, de nok får i dag fra EU-lederne, til at samles om en pragmatisk plan for, hvad der tjener deres land bedst på langt sigt – i en verden, hvor Storbritannien ikke længere er en global stormagt.”

I en analyse på Altinget i dag, skrives der blandt andet: ”Indtil for nylig virkede det åbenlyst, at Merkel, Macron, Lars Løkke og de andre ledere fra de 27 tilbageværende EU-lande ville være parate til at forlænge forhandlingerne om Brexit - ganske enkelt fordi, at alternativet er blevet betragtet som endnu værre. Ingen ønsker at blive udpeget som den, der har ansvaret for, at Storbritannien tumler ud af EU natten mellem 29. og 30. marts uden nogen som helst aftaler om overgangsordninger, budgetter, regler, borgerrettigheder eller grænsen i Nordirland. Den situation vil koste alle så dyrt både økonomisk og politisk, at det vil runge gennem generationer langt ud i fremtiden. Men i løbet af de seneste uger har den i forvejen svære politiske situation i det britiske parlament udviklet sig så ekstremt upålideligt, at tanken om en kort eller en længere udskydelse af datoen for Brexit ikke længere ubetinget virker som den mindst dårlige vej frem set fra EU's synspunkt.”
Kilder: Berlingske, s. 11, 18; B.T., s. 10; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7; B.T. Metro, s. 6; Børsen, s. 4, 24-25; Altinget, onsdag; Altinget, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Vestager udsteder bøde på 11 mia. kr. til Google
EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse, at Google har fået endnu en bøde af kommissionen for brud på konkurrencereglerne. Det er den tredje bøde, som EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har delt ud til Google, og denne gang handler sagen om selskabets annonceværktøj, Adsense. Det skriver Altinget onsdag, Børsen, B.T. Metro, Jyllands-Posten og Berlingske. Bøden lyder på 1,49 milliarder euro, svarende til 11 milliarder kroner. Dermed er den langt under, hvad Kommissionen ifølge EU-regler kunne have udskrevet. “Overtrædelsen har fundet sted over de seneste 10 år og har nægtet andre virksomheder muligheden for at konkurrere på deres fordele og på innovation - og nægtet forbrugerne fordelene ved konkurrence,” siger Margrethe Vestager i pressemeddelelsen ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Altinget, onsdag; Børsen, s. 34; B.T. Metro, s. 12; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 16

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Styrket forsvarsfond i EU kan blive en gevinst for Danmark
I et debatindlæg på Altinget skriver Johan Moesgaard og Kristian Ersbøll, hhv. EU-chef og EU- og forsvarspolitisk rådgiver i Dansk Metal, om EU's forsvarsfond. De skriver blandt andet: ”Heldigvis bliver der i disse uger truffet politiske beslutninger, som rækker ind i fremtiden. Én af de rigtig gode af slagsen blev indgået i onsdags, da Rådet og Europa-Parlamentet gav hinanden endeligt håndslag på at styrke EU's forsvarsfond (European Defence Fund) med op mod 100 milliarder kroner mellem 2021 og 2027. […] For det første er en styrket forsvarsfond med til at styrke sikkerheden og trygheden i Europa. Det er nødvendigt i en tid, hvor vi ser et aggressivt Rusland, en verden i opbrud og et USA, som vakler i forhold til NATO. […] For det andet bliver de bedste sikkerhedspolitiske resultater skabt i fællesskab. Tal fra Europa-Kommissionen viser, at bedre samarbejde på forsvarsområdet vil kunne spare EU-landene mellem 200 og 750 milliarder kroner. Hvert eneste år.” Altinget skriver yderligere, at EU-Kommissionen i denne uge har godkendt de forsvarsteknologiske områder, som virksomheder og offentlige institutioner kan søge om tilskud til forskning i Den Europæiske Forsvarsfond i 2019 og 2020. Fonden skal i de to år efter planen uddele i alt 500 millioner euro, svarende til knap fire milliarder danske kroner. Der fokuseres blandt andet på droneteknologi, satellitkommunikation, systemer for tidlig varsling, kunstig intelligens, cyberforsvar og farvandsovervågning. I Kommissionens øjne er fonden central for forsvaret af Europa. "Forsvarssamarbejde er den eneste måde, hvorpå vi kan beskytte og forsvare europæerne i en stadig mere ustabil verden. Vi gør vores del af arbejdet. Fælles projekter tager form. Det europæiske forsvar er en realitet. På baggrund af denne positive erfaring vil vi optrappe finansieringen, så vi får en fuldt udbygget Europæisk Forsvarsfond i 2021," siger Jyrki Katainen, næstformand i Kommissionen med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ungarns Victor Orbán slap nådigt fra opgør
Berlingske, Politiken og Altinget skriver, at det ungarske regeringsparti er suspenderet fra EPP, den største partigruppe i EU-Parlamentet. Berlingske skriver, at en stribe konservative europæiske partier havde fået nok af Ungarns Fideszparti og ønskede i går, at Orbáns parti skulle ekskluderes fra den konservative europæiske familie, EPP, før europaparlamentsvalget. Forinden havde den konservative spidskandidat til Europa-Parlamentet, Manfred Weber, fremlagt et kompromisforslag, hvor Fidesz' medlemskab blev suspenderet, samtidig med at partiet kom under observation af et ”vismandspanel”. Debatten bølgede længe frem og tilbage, og Weber betegnede efterfølgende diskussionen som ”intens”. Til sidst stemte nærmest alle - og vel at mærke også Orbán - for Webers forslag. Som følge af EPPs beslutning vil Fidesz med umiddelbar virkning ikke længere kunne deltage i EPP-møder. Suspensionen vil uden tvivl udløse stor debat op til europaparlamentsvalget. Det gælder ikke mindst i Tyskland, hvor flere partier allerede inden afstemningen så kompromiset som et tegn på, at de konservative alligevel ikke tør at stå vagt om Europas fælles værdier. Samme kritiske toner lød fra den liberale gruppe i Europa-Parlamentet efter mødet.
Kilder: Berlingske, s. 11; Politiken, s. 8

Økonomi: Indvarsler Løkkes EU-tale et paradigmeskift for selskabsskat?
Berlingske bringer en kommentar fra Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri. Han skriver blandt andet: ”Da statsministeren 2. marts efterlyste en bund under selskabsskatten i EU, indvarslede han et paradigmeskift for dansk selskabsbeskatning. Ikke på grund af det med bunden, men fordi han gjorde det klart, at en bund under selskabsskatteprocenten ikke giver mening, før landene er enige om, hvordan man beregner den skattepligtige indkomst. […] Dansk Industri har i snart ti år arbejdet for ét fælles regelsæt for virksomhedernes skattepligtige indkomst i EU-landene. Det vil kraftigt sænke de administrative byrder for danske virksomheder med aktivitet i andre EU-lande. Og det vil fjerne de uoverensstemmelser mellem nationale regler, som i dag kan fange virksomheder mellem to lande, der begge beskatter den samme indkomst - og gør, at virksomheder falder mellem to stole. Myndighedernes samarbejde bliver også mere effektivt, når reglerne er ens. […] Ét sæt fælles EU-selskabsskatteregler vil efter vores overbevisning løse de udfordringer, som statsministeren opridsede i sin EU-tale: Virksomheder kan ikke længere spekulere i uoverensstemmelser mellem nationale skatteregler (for der vil ikke være nogen). Og selv om landene fortsat kan konkurrere på selskabsskatten, så kan de ikke længere gøre det med særlige undtagelser og fradrag (for de er fastsat i de fælles regler). Historisk har Danmark haft behov for at kunne tilbyde en lavere selskabsskat end de større økonomier i unionens centrum. De er simpelthen mere attraktive som investeringslande til at begynde med. Derfor får Danmark et problem, hvis vi en dag ikke kan sænke selskabsskatten under de andre landes niveau for at forblive konkurrencedygtige.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Interne anliggender: Danskernes opbakning til EU har aldrig været større
En ny Kantar Gallup-måling viser, at flere danskere end nogensinde er tilhængere af EU. To måneder før valget til Europa-Parlamentet bakker syg ud af ti danskere op om EU, skriver Berlingske. I januar kunne Berlingske skrive, at 63 procent af de adspurgte havde svaret, at de enten var stor tilhænger eller overvejende tilhænger af EU. Det fik valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til kalde tallene for ”den største forskydning af danske EU-holdninger i historien”. I mellemtiden er det tal steget syv procentpoint til 70 procent i en ny måling fra Gallup. Ifølge Socialdemokratenes europaparlamentariker og spidskandidat, Jeppe Kofod, skyldes opbakningen til EU, at stadig flere danskere ”ikke ønsker at ende i det kaos, vi ser i Storbritannien.”
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Interne anliggender: Intet angreb på velfærdsstaten
Informations leder skriver om den danske velfærdsstat. Det skrives blandt andet: ”Hvis man skal tro et bredt flertal af danske politikere og store dele af fagbevægelsen, er den danske velfærdsstat under angreb fra Bruxelles. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om en regelændring, der indebærer, at en arbejdstager fra ét EU-land fremover kan få ret til dagpenge i et andet medlemsland som eksempelvis Danmark efter en måneds opsparing i en dansk A-kasse. Det har ifølge Ritzau fået Socialdemokratiet til at advare om en “bombe under den danske velfærdsmodel”. […] Det er bestemt legitimt at holde øje med, om regelændringen skulle vise sig at få negative konsekvenser for Danmark. Men indtil videre tyder intet på, at de nye regler kan blive noget større problem, og snak om bomber under og angreb på velfærdsstaten er “ren fantasi”, som den franske europaparlamentariker Guillaume Balas har sagt til DR. […] I stedet for at gå med på en antieuropæisk, populistisk retorik og bidrage til at underminere EU's legitimitet burde danske politikere og fagbevægelsen glæde sig over, at EU sikrer lige rettigheder for vandrende arbejdstagere, der er med til at finansiere den danske velfærdsstat, ikke underminere den.”
Kilde: Information, s. 2

Handel: For Kina fører vejen til Europa gennem Rom
Kineserne står klar med milliardinvesteringer for at gøre den norditalienske havneby Trieste til brohoved ind i Europa for kinesiske varer. Og den italienske regering har tændt for det grønne trafiklys og vist sig mere end villig til at byde dem velkommen i håb om stor økonomisk gevinst, skriver Information. Trækket sker dog på trods af stærke advarsler fra USA, og det er med til at øge allerede dybe uenigheder blandt EU-lande om, hvordan man skal håndtere det fremadbrusende Kina, som anklages for ikke kun aggressivt at styrke sin økonomiske magt, men også sin politiske og strategiske indflydelse. Den konflikt er i centrum, når Kinas præsident Xi Jinping i dag ankommer til Italien på statsbesøg. Regeringen i Rom vil underskrive en rammeaftale, som vil koble Italien til det gigantiske infrastrukturprojekt - under navnet Belt and Road Initiative (BRI) - som via land- og søvejen med investeringer i veje, jernbaner og havne er i gang med at knytte Kina - og ikke mindst kinesiske producenter - tættere sammen med resten af Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa. Næsten halvdelen af EU's medlemslande har allerede givet deres officielle velsignelse til silkevejsprojektet. 13 lande har skrevet en rammeaftale a la den, som Italien nu vil underskrive, bl.a. Ungarn, Grækenland og Polen. Men Italien vil være den hidtil største skalp for Beijing. Og Europa er splittet. Mens nogle lande - specielt i det sydlige og østlige Europa - ser taknemmeligt på kinesiske investeringer, så er der voksende skepsis og bekymring i andre, især Tyskland og Frankrig, over, at Kina er begyndt at opkøbe og investere i kritisk europæisk infrastruktur. I slutningen af sidste år indførte EU fælles screeningregler, der kan blokere for kinesiske opkøb af kritisk europæisk infrastruktur. Og i sidste uge stemplede EU-Kommissionen Kina som en ”systemisk rival” og beskyldte Beijing for en unfair behandling af europæiske virksomheder og for desuden at føre en investeringsstrategi, som underminerer retsstatsprincipper. Torsdag samles EU-ledere i Bruxelles til et møde for bl.a. at diskutere et forslag fra Berlin og Paris om at sætte begrænsninger for kinesiske selskabers adgang til store infrastrukturprojekter. Ifølge den tyske kansler, Angela Merkel, er målet med forslaget at “beskytte vores interesser”.
Kilde: Information, s. 1, 8, 9

Økonomi: Nationalbanken: Dansk økonomi er godt rustet mod et hårdt Brexit
Børsen og Jyllands-Posten bringer begge artikler om den nye prognose fra Danmarks Nationalbank. Børsen skriver, at Nationalbanken i sin nye økonomiske prognose har regnet på, hvad det vil betyde for dansk økonomi, hvis verdensøkonomien bliver ramt af en kraftigere afmatning, der får udlandet til at købe færre danske varer. Konkret regner Nationalbanken med en afmatningen, der sænker importen af danske varer med 2 pct. om året i forhold til, hvordan banken ellers regner med, at eksporten udvikler sig. Nationalbanken tror heller ikke, at Storbritanniens udtræden af EU, der ellers flittigt bliver nævnt som et af de største risikomomenter for europæisk økonomi, vil kunne sende dansk økonomi på slingrekurs. “Konsekvenserne af selv et hårdt Brexit er for den samlede danske økonomi af relativt overskuelig karakter,” siger Lars Rohde, nationalbankdirektør. Han hæfter sig ved, at dansk økonomi foreløbig ikke er ramt af Brexit-uroen med under ti dage til den formelle exitdato. Jyllands-Posten skriver, at selv hvis Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale, vil det kun i beskedent omfang ramme dansk økonomi, selv om nogle erhverv vil blive hårdt ramt af en Brexit-mavepuster. “Det er usikkert, hvordan Storbritanniens udtræden af EU kommer til at foregå. Det vil også ramme dansk økonomi, men for økonomien som helhed vil det efter alt at dømme kun være i beskedent omfang, selv om det kommer til at ske uden en aftale mellem Storbritannien og EU. Indtil videre ser dansk økonomi ikke ud til at være ramt,” skriver Nationalbanken i prognosen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 23

Klima: Hval havde 40 kilo plastic i maven
Data fra Eurostat, EU's statistiske kontor, viser, at 55 pct. af alt affald i Den Europæiske Union i dag bliver genanvendt, men spændvidden er stor. Mens hele 89 pct. af alt affald fra byggeri og nedbrydning bliver genanvendt, er det kun 41 pct. af alt elektronikaffald såsom computere, fjernsyn, køleskabe og mobiltelefoner, der genanvendes. ”På trods af den rekordhøje genanvendelsesfrekvens er det i gennemsnit kun 12 pct. af materialeforbruget I EU, der stammer fra genanvendte materialer, som derved sparer udvindingen af nye råmaterialer,” konstaterer Eurostat. For EU som helhed genanvendes 46 pct. af det affald, som kommunerne indsamler, men i en rapport peger EU-Kommissionen på, at der er meget store variationer fra land til land. Således er halvdelen af EU's 28 medlemslande i fare for ikke at nå målet om senest i 2020 at genanvende mindst 50 pct. af alt kommunalt affald. Det drejer sig om: Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Ungarn. EU-lovgivningen foreskriver, at medlemslandene skal genanvende 50 pct. af det kommunale affald i 2020, 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: Ukraine ser langt efter Krim og politiske forandringer
I en ruslandsanalyse i Kristeligt Dagblad skrives der blandt andet: ”Fem år efter tabet af Krim og Maidanoprøret har den europarus, der prægede revolutionen i Ukraine i 2014, fortaget sig. I stedet breder skuffelsen sig i den ukrainske befolkning over både EU og landets egen regering. Ukrainerne føler sig svigtede af begge parter, og der er røster, der bebrejder Bruxelles, at udviklingen er gået skævt. Oprøret på Maidanpladsen havde to hovedelementer. For det første et ønske om en tættere tilknytning til EU og Europa. For det andet et opgør med Ukraines korrupte, politiske system, hvor oligarkerne styrer det hele. Tilknytningen til EU blev set som et instrument og en forudsætning for at gennemføre det opgør. Men ingen af forhåbningerne fra Maidanpladsen er blevet indfriet: Ukraine er ikke kommet tættere på EU og Europa, og landets korrupte politiske system trives stadig i bedste velgående. […] EU bærer ikke ansvaret for, at Maidanoprøret i lighed med den orange revolution i 2006 ikke har nået sine demokratiske og politiske mål. Men Vesten med EU og Den Internationale Valutafond i spidsen kan med rette kritiseres for at for have været for blød over for den nuværende ukrainske ledelse og ikke stille tilstrækkeligt præcise og betingede krav i forbindelse med sin økonomiske støtte. […] Betyder det, at Maidanoprøret kan lægges i graven sammen med tabet af Krim? Ikke nødvendigvis. Også en kommende ukrainsk præsident og regering vil være afhængig af europæisk og vestlig støtte. EU's opgave bliver at føre en langt hårdere linje over for den ukrainske ledelse, hvor både økonomisk og politisk støtte gøres betinget af fremskridt i konkrete reformer. Om nødvendigt må EU sætte Ukraine under økonomisk administration i en periode.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Tungt afgiftstryk spænder ben for kæmpe klima-fremskridt
Den grønne omstillingsbølge er rullet ind over Danmark de senere år. Men den tunge del af transportsektoren er ikke fulgt med. Her er det fortsat fossile brændstoffer som diesel, der er det primære foderstof i motorblokken, mens nye teknologier venter på et gennembrud. Mere end 2 mio. køretøjer kører i dag rundt på de europæiske veje - drevet frem af gas. I Danmark er det dog - indtil videre - mest af alt bare varm luft. Men med et EU-vedtaget mål om, at nye lastbiler i 2030 skal udlede 30 pct. mindre CO2 end i dag og en dansk ambition om, at transportsektoren skal være fossilfri i 2050, så er der behov for forbedring. “Der er bestemt plads til mere biogas i transportsektoren. Den er et stærkt alternativ til diesel, og hvis vi skal leve op til både vores egen og EU’s klimadagsorden, så skal vi have udfaset de fossile brændstoffer. Her er biogas i den tunge transport et vigtigt værktøj,” siger Preben Birr-Pedersen, cluster manager i House of Energy, der er en brancheorganisation og fungerer som bindeled mellem erhvervslivet og universiteterne i udviklingen og udbredelsen af bæredygtige energiteknologier. Når gassen ikke er mere udbredt i Danmark, så skyldes det først og fremmest de høje danske afgifter. Biogas er i dag omtrent 30 pct. dyrere end diesel, og det betyder, at regnestykket ikke falder ud til klimaets fordel, når indkøberne i transportsektoren handler. Det står i skærende kontrast til det øvrige Europa, hvor gassen typisk er 15-30 pct. billigere end diesel. “Vi har Europas højeste beskatning på biogas til transport, og det vil koste et provenutab, hvis afgifterne skal ændres. Men det er nødvendigt, for der sker ikke noget, før biogassen har en pris, hvor det gør driftsomkostningerne på gasbiler billigere,” siger Preben Birr-Pedersen.
Kilde: Børsen, s. 5

Institutionelle anliggender: Vi har skabt et fundament for nye europæiske kæmper
Børsen bringer et debatindlæg af Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand, AP Møller-Mærsk og Siemens AG, og Carlos Moedas, EU’s forskningskommissær. De skriver blandt andet: “Kommentatorerne har overset et vigtigt forslag i diskussionen om præsident Macrons brev til europæerne og det fransk/tyske forslag om en ny industripolitik: Nemlig oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd. Europa-Kommissionen har arbejdet tæt sammen med førende innovative virksomhedsledere for at nedsætte dette råd. Det udsprang af et paradoks: Hvis vi i Europa er så gode til forskning, som vi er, hvorfor skaber vi så så lidt innovation? […] Vi tror, at svaret ligger i at kombinere den europæiske forskning i verdensklasse med en bestræbelse på at finde disruptive nyskabelser, som skaber nye markeder. Det afhænger af, at man tager risici frem for at optimere. […] Hvordan kan Det Europæiske Innovationsråd ændre dette? Først og fremmest, så vil rådet støtte højrisikable innovatorer med stort potentiale inden for et hvilket som helst innovationsområde. […] For det andet vil det kombinere det bedste fra det offentlige med det bedste fra det private: Offentlige midler sammen med privat viden om at udvælge og styre projekter. […] For det tredje vil rådet fungere på det paneuropæiske niveau. Det vil være tilgængeligt for en hvilken som helst innovator i alle EU’s medlemsstater. […] Det Europæiske Innovationsråd vil ikke i sig selv gøre nystartede virksomheder til kæmpestore europæiske virksomheder, men det vil skabe en europæisk Champions League for innovatorer.”
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: Erhvervslivet er gidsler i åndeløst politisk teater
I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Morten Buttler blandt andet: ”Når du læser dette, er det 1001 nat siden, at briterne stemte sig ud af EU, og der er otte dage til, at de på papiret skal forlade unionen. Men der er stadig ikke vedtaget en aftale for, hvordan briterne skal forlade EU på en måde, der sikrer vilkårene for såvel borgere som erhvervsliv. […] Erhvervslivet er taget som gidsel i det politiske teater, der udspiller sig mellem de europæiske hovedstæder. Et stykke, der hos de britiske deltagere handler om partipolitik og magt i stedet for om borgernes og virksomhedernes behov. Og som i EU handler om via benhård positionering først og fremmest at redde unionen, måske på bekostning af fleksibiliteten i forhandlingerne med briterne. […] Mens politikerne endnu ikke har løst den opgave, de gav sig selv efter folkeafstemningen i Storbritannien den 23. juni 2016, står virksomhederne foran store omkostninger forbundet med den manglende afklaring. “ Børsen skriver yderligere, at DHL Express fortsætter forberedelserne på no deal-scenariet i højt tempo. Siden starten af januar har DHL Express på europæisk plan ansat 50 nye toldeksperter og kundeservicemedarbejdere om ugen som led i forberedelserne på et Brexit uden aftale. Herunder 15 nye medarbejdere i Danmark, der er dedikeret til Brexit og især hjælpe kunderne med tolddeklarationer. “Vi vil fortsætte med vores forberedelser som hidtil. Hovedsagen er, at vi ikke vil tage en risiko med kvaliteten af vores ydelser. Vi har passeret et punkt, hvor vi ikke fortryder at have tilføjet ressourcer, så vi er så klar som muligt, for alternativet ville være uansvarligt,” siger Atli Freyr Einarsson, direktør, DHL Express Denmark. For DHL vil et hårdt britisk brud med EU have stor betydning - alene i Storbritannien har DHL syv toldlagre og 5 mio. indfortoldninger om året. Også hos BMW kan Brexit uden en aftale ramme indtjeningen. Falder briterne ud af EU 29. marts, skal der ved eksport til EU betales en told på 10 pct. På andre markeder risikerer man også told, fordi briterne så står uden for EU's handelsaftaler. “Vi er klar til alle scenarier. Vi kan være fleksible i både placeringen af produktionen, og i hvor forskellige modeller bygges,” siger Harald Krüger, BMW's adm. direktør, til Børsen. Hos kreditvurderingsinstituttet Moody's advarer man briterne om en hård brexit. “Producenterne i Storbritannien er tæt forbundne med EU, brexit uden aftale vil være et signifikant negativt slag gennem mange forsyningskanaler, især ophører al toldfri handel med biler med EU-landene,” siger Motoki Yanase, vice president i Moody's, til Bloomberg.
Kilde: Børsen, s. 24-25, 26-27

Handel: EU-lande taber 7 mia euro på momsfusk i nethandel
Det forventes at det samlede tal i 2020 vil være på 7 milliarder euro, fordi en række internetbutikker i lande udenfor EU-området udnytter en række huller i EU-landenes lovgivning og systemer til at lave momsfusk og skatteunddragelse. Det skriver Børsen. Det største og mest gabende hul, som onlinebutikker fra Kina og andre tredjelande udnytter, har EU selv skabt. Det er den såkaldte moms-bagatelgrænse, som faktisk er et krav fra EU. EU-landene Sverige og Østrig har afskaffet bagatelgrænsen. Og det sker så for hele EU ved indgangen til 2021.Her bliver der indført et nyt itbaseret system kaldet OSS. Det står for One Stop Shop. Det går lidt forenklet ud på, at alle internetbutikker og andre, der ønsker at drive onlinehandel vendt mod EU-områdets forbrugere, skal registrere sig selv i systemet. Guleroden for disse virksomheder er, at de hermed kan nøjes med at registrere sig et enkelt sted og får adgang til et system, hvor det er nemt at afregne moms præcist og korrekt for hver enkelt forbruger i hvert enkelt land.
Kilde: Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: Det vigtige valg af Europa-politikerne nærmer sig
Kristeligt Dagblad skriver, at Siden det allerførste valg til Europa-Parlamentet i 1979 er stemmeprocenten i Danmark gået frem fra 48 procent til 57 procent i 2014. Det er dog stadig langt under valgdeltagelsen ved folketingsvalg, som normalt ligger på et godt stykke over 80 procent. I 1979 stod Europa-Parlamentet svagt i den europæiske beslutningsproces. Parlamentet var på langt de fleste områder et rent høringsorgan, som medlemslandenes ministre i Ministerrådet kunne lytte til eller lade være med at lytte til. I 2014 var situationen en helt anden, hvilket den har været, siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009. I dag er Ministerrådet på hovedparten af samarbejdsområderne i EU tvunget til at finde et kompromis med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet er i dagens EU-politik et organ med en selvstændig stemme på linje med Ministerrådet, hvis politikere normalt er valgt ved nationale valg. Derfor burde der ikke være den store forskel mellem valgdeltagelsen ved folketingsvalg og ved valg til Europa-Parlamentet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Institutionelle anliggender: Topposter: Sådan vælges de
Politiken bringer en artikel, hvori de forklarer, hvordan processen med at fordele topposterne i EU foregår. Politiken skriver blandt andet, at der til sommer skal findes en ny formand til EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker, en ny EU-præsident efter Donald Tusk og en ny formand for EU-Parlamentet efter Antonio Tajani. EU's 'udenrigsminister' skal have nyt navn efter Federica Mogherini, og endelig skal der findes en ny præsident for ECB, Den Europæiske Centralbank, efter Mario Draghi. Derudover regner man med en eller to stærke vicekommissærer i Kommissionen. Hvem der bestemmer de forskellige poster er Det Europæiske Råd i et samspil med EU-Parlamentet. I traktaten står, at valget skal ske under ”hensyntagen” til valget til EU-Parlamentet. Det er det, man kalder ”Spitzenkandidat-processen”. Men det er rådet, der beslutter, og så er det efterfølgende parlamentet, der skal godkende.
Kilde: Politiken, s. 4