Torsdag den 21. september

EU i dagens aviser

21. september 2017

Dagens EU-tophistorier

Vil Merkel gøre Tyskland til en verdensmagt
Berlingske skriver, at Tyskland og Europa står over for mægtige udfordringer i de kommende år. For Tysklands næste kansler står udfordringerne i kø, men forud for søndagens valg må vælgerne kigge i vejviseren efter klare udmeldinger om Tysklands udenrigspolitiske fremtid. ”De store temaer i tysk udenrigspolitik står ikke til debat i valgkampen. Hvordan skal Tyskland forvalte sin fremtrædende rolle i Europa? Hvordan får man på længere sigt styr på flygtningeproblematikken, der endnu ikke er løst,” siger Josef Janning, der forsker i tysk-amerikanske relationer ved tænketanken European Council of Foreign Relations, til Berlingske. Angela Merkel, den tyske kansler, er efter valget af Trump blevet kåret til den frie verdens moralske leder af de internationale medier. Det skriver Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag i et debatindlæg i Berlingske. ”Hun hyldes som det sidste bolværk mod populismen og EU's sammenbrud. I virkeligheden er Merkel dog den værste populist, og hun fører i disse år EU mod afgrundens rand,” skriver han i avisen. Han mener ikke, at Merkel er drevet af visioner, men viljen til magt. Information skriver, at Merkel og hendes konservative parti, CDU, står til at blive det tyske valgs suveræne vinder. Og med udsigt til triumf ligner Merkel umiddelbart en kvinde, der i krisetider gør et fremragende stykke arbejde og nu belønnes for det af vælgerne. ”Merkel anses unægtelig som en succesrig kansler, der har ført landet gennem en række kriser og ser ud til at have økonomisk succes,” siger Philip Plickert, økonomiske journalist. I et debatindlæg på Altinget skriver Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland, at det tyske valg til Forbundsdagen er af stor betydning for Danmark. ”Både fordi Tyskland er vores nabo og samhandelspartner og fordi Tyskland som Europas største land i dag er blevet den måske vigtigste partner for Danmark i fastholdelsen af den internationale verdensorden,” skriver han. Ifølge Petersen har Danmark stor gavn af, at der er troværdige internationale institutioner, som netop Tyskland er en af de stærkeste forsvarere af, efter de seneste års begivenheder i verden. Lykke Friis, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, skriver i et debatindlæg på Altinget om Merkels comeback i Tyskland. Det centrale spørgsmål i Friis' indlæg er, hvordan det er lykkedes Merkel at vende udviklingen. ”For det første opfattes kansleren langt uden for egne rækker som en uhyre kompetent, seriøs og uprætentiøs politiker, der grundlæggende har styr på tingene. […] For det andet er flygtningetemaet røget langt ned ad dagsordenen som en konsekvens af såvel det beskedne antal nytilkomne flygtninge og Merkels afsked med 'Wilkommenskultur'. […] Den tredje forklaring på Merkels comeback er netop Martin Schulz. Tyskerne synes ikke at købe hans fortælling om, at han er et ubeskrevet blad, der uden at være fedtet ind i den traditionelle politik kan give Tyskland et frisk pust udefra,” skriver hun i indlægget.
Kilder: Berlingske, s. 16, 34; Information, s. 10-11; Altinget

Boris Johnson erklærer krig mod sin chef
Både Berlingske, Information og Politiken skriver i dag om Boris Johnsons krig mod sin chef. Politiken skriver, at den britiske udenrigsminister lægger op til et opgør om Brexit, og risikerer ikke bare at svække premierminister Theresa May, men også at sætte sin egen karriere over styr. Med nye meldinger om Brexit kaster han den kaotiske Brexit-proces ud i en ny krise. Information skriver, at May fredag vil forsøge at sætte skub i Brexit-forhandlingerne med en stor tale i Firenze, men intern splittelse og ufin tackling fra Johnson har i stedet rettet søgelyset mod hendes manglende autoritet og manglende Brexit-strategi. Johnson valgte at optrykke en 4.000 ord lang artikel i The Daily Telegraph, hvor han fremlagde sin personlige 'positive vision' for Brexit. Ifølge Johnson bør Storbritannien være et land med lav beskatning og regulering, der vil ”være i stand til at intensivere gamle venskaber rundt om i verden; ikke mindst de hurtigst voksende commonwealth-økonomier, og opbygge et sandt globalt Storbritannien.” Avisen skriver, at Johnsons motiv er blevet analyseret, og nogle iagttagere mener, at han kan se, at den nuværende Brexit-strategi ikke vil blive den succes, han lovede briterne under valgkampen, og at han derfor lægger afstand til strategien for at undgå at få skylden for en eventuel fiasko. Berlingske skriver, at de 27 EU-lande er rørende enige om, hvad de vil have – de vil have et Brexit, hvor briterne får mindre for pengene end ved et medlemskab, for ellers bliver et EU-medlemskab meningsløst. Dog er briterne på den anden side ikke enige om noget som helst. Internt i regeringen er medlemmerne ikke engang enige om hvornår og hvordan, og det hele kan en gang imellem virke, som den liberaldemokratiske leder, Vince Cable, tweetede i går - ”som to fjollede grupper af privatskoledrenge, som genoplever deres pudekampe i kostfløjen.” Avisen skriver, at den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, er stadig udenrigsminister, fordi hans chef, premierminister Theresa May, ikke har politiske hestekræfter til at fyre ham.
Kilder: Berlingske, s. 13; Information, s. 8-9; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU satser på frihandel
Børsen bringer i dag flere artikler om frihandel. I fem spørgsmål i Børsen svarer Tore Keller, EU-korrespondent, på, hvorfor Canada-frihandelsaftalen er så vigtigt i EU. ”Da Vallonien i efteråret truede med at trække tæppet væk under CETA med kritik af alt fra fødevarestandarder til spørgsmålet om investorbeskyttelse, kunne det have ført til et sammenbrud for EU's handelspolitik,” svarer han i avisen. ”EU-Domstolen afgjorde tidligere i år, at spørgsmålet om såkaldte ISDS-domstole, som afgør sager om tvister mellem investorer og lande, er en national kompetence for EU-landene. Derfor bebudede EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at EU vil opdele aftalerne, så told etc. forhandles separat, mens investorbeskyttelse får sin egen aftale. Han håber at fjerne truslen om, at EU's 38 parlamenter kan spænde ben for store frihandelsaftaler,” skriver Keller. Forventningen hos Landbrug & Fødevarer er, at dansk ost kommer til at flyde i stride strømme fra Europa til Canada, som følge af frihandelsaftalen med CETA. Det skriver Børsen. Eksport af dansk ost til Canada lå i 2016 på godt 90 millioner kroner, men aftalen mellem EU og Canada fordobler den ostekvote, som europæiske fødevarevirksomheder kan sælge på det canadiske marked. De danske virksomheder modtager nyheden om frihandelsaftalen mellem EU og Canada meget positivt, men også i Canada er det en stor nyhed. Det fortæller Emi Furuya, den canadiske ambassadør, som peger på, at Canadas overordnede mål, da forhandlingerne startede for otte år siden, var at brede sin handelspolitik ud på flere områder. Det skriver Børsen. "Lige nu er EU vores næststørste eksportmarked, hvilket er væsentligt. Det er en tiendedel af det amerikanske marked, men er stadig langt større end nogen af vores andre markeder. EU er nu f.eks. dobbelt så meget som Kina for os," forklarer ambassadøren.
Kilde: Børsen, s. 16, 17

Andre EU-historie

Institutionelle anliggender: Brexit-mulighed
I en kommentar i Berlingske skriver Jesper Lok, formand Esvagt, J. Lauritzen, og Mikael Skov, CEO Hafnia Tankers, alle medlemmer af regeringens maritime vækstteam, at det blå Danmark skal gribe Brexit-muligheden. ”Med Storbritanniens forestående exit fra EU kan den maritime klynge få nye muligheder ved at trække løsning af maritime tvister til Danmark,” skriver de i avisen. Den maritime klynge kan med Storbritanniens forestående exit fra EU få nye muligheder ved at trække løsning af maritime tvister til Danmark.

Miljø: Det kræver flere penge at nå grønne mål
Tine Roed, direktør, DI, skriver i en kronik i Børsen, at et bredt flertal i Folketinget bør kunne samles om at lave en energiaftale, der er grøn, ambitiøs og international i sin tankegang. ”I løbet af efteråret vil regeringen fremlægge sit udspil til en energiaftale for perioden efter 2020. I de danske virksomheder håber vi, at de efterfølgende politiske forhandlinger vil føre til, at den grønne omstilling af vores energiproduktion og energiforbrug vil fortsætte,” skriver hun i avisen. Roed mener, at vi skal sikre, at vi får stablet EU's energiunion på benene, så vi får indfriet de klimapolitiske forpligtelser i Paris-aftalen på en god måde. Jyllands-Posten skriver, at S og DF kræver, at miljøministeren får gjort vindmøllebyggerier lovlige. Ifølge eksperter er det ikke i orden, at der kan gå et helt år, fra en EU-dom gør alle danske vindmøllebyggerier ulovlige, uden den ansvarlige minister reagerer. ”Det er helt uhørt, at der er gået næsten et år, siden en EU-dom gjorde rejsning af danske vindmøller ulovlig,” siger den socialdemokratiske miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, der frygter, at balladen om de ulovlige vindmøller kan bremse hele den grønne omstilling.
Kilder: Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 2; Altinget

Det digitale indre marked: En Google-skat er noget, fanden har skabt
Politiken skriver, at EU-Kommissionen i dag fremlægger et nyt katalog over muligt tiltag mod it-giganter i skattely. Avisen skriver, at det haster med få lavet selskabsskatteregler, som passer til den digitale æra. Det mener EU-Kommissionen. Børsen mener, at når det gælder skatter, er politikernes kreativitet og påhitsomhed uendelig. ”Derfor velkommen til den digitale skat, som ti EU-finansministre lancerede i denne uge på det uformelle finansministermøde i Tallinn, Estland. De to ord "digital skat" lyder omtrent lige så kedelige som ordene råstof- og dækningsafgift,” skriver avisen. Foreløbig mener ti EU-lande, at de amerikanske internetgiganter betaler for lidt i deres skat af deres europæiske aktiviteter. Politiken mener, at Kristian Jensen, Danmarks finansminister, er kommet skævt ind i den europæiske debat om beskatning af it-giganter som Google og Facebook. ”Milliarder af kroner - og euro - ruller uden om EU-landenes statskasser, fordi de amerikanske it-selskaber spekulativt placerer deres europæiske aktiviteter i skattely. Derfor slap Facebook med at betale sølle 0,03 procent i skat af deres europæiske overskud i 2015. Google betalte tilsvarende 0,82 procent,” skriver Politiken. Det kræver fælles handling, dog har Kristian Jensen ret i, at der er en risiko for, at Google og Facebook flytter sine aktiviteter ud af EU. Avisen mener dog, at regeringen må vende rundt og få Danmark sat sammen med lande, der effektivt arbejder for, at it-giganterne betaler den skat, de skal. Vi har ikke råd til at lade være.
Kilde: Børsen, s. 2; Politiken, s. 1, 10

Institutionelle anliggender: Venstrefløjen taber, når den udråber EU til fjenden
Jørn Sanne-Wander, landsbestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom, skriver i et læserbrev i Information, at det er vigtigt at kritisere EU, så det kan blive mere demokratisk. ”Det er også vigtigt at kritisere Det Europæiske Råd og kommissionen, så EU's politik kan blive mere social. Men hvis det ikke foregår konstruktivt, så skader det de forkerte. Både den europæiske og danske befolkning svigtes, når de store ideologiske debatter ikke tages. Tænk, hvor langt vi kunne være i dag, hvis al den energi, som Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten spilder på at afvise EU, gik til at skabe social sikkerhed for 500 millioner mennesker,” skriver Sanne-Wander.
Kilde: Information, s. 18

Retlige anliggender: En enkelt medlemsstats lempeligere regler ”gør ingen sommer”
Jyllands-Posten skriver, at EU-Domstolen fortolker sin nyere praksis af EU-retten sådan, at andre landes standarder har betydning for, om et enkelt lands særlige regler er lovlige. Hvis flere medlemsstater har lempeligere standarder, kan det ifølge EU-Domstolen få afgørende betydning for, om et enkelt lands strengere regulering er lovlig.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Migration: En million asylansøgere venter på en afgørelse
Flygtninge- og migrantstrømmen er bremset, men mere end en million asylansøgere, der kom til Europa i 2015 og 2016, ventede ved indgangen til 2017 stadig på en afgørelse. Det skriver Kristeligt Dagblad. En rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center anslår, at 52 procent eller halvdelen af de asylansøgere, der kom til Europa i rekordåret 2015 og 2016, stadig ventede på afklaring ved indgangen til 2017. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp mener, at det er et problem, at så mange asylansøgere efterlades i lang tids uvished om deres fremtid. ”Der er brug for nogle fælles EU-standarder, så det langt hurtigere kan afgøres, hvem der er berettiget til asyl, og hvem der skal sendes hjem," siger Andreas Kamm.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: Juncker fejlfortolker de seneste måneder medvind
Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget, at hvis man gik og troede, at EU-toppen havde taget ved lære af Brexit, tog man grueligt fejl. ”For tiden kan der synes at herske en følelse af momentum i Bruxelles. Theresa Mays konservative regering fremstilles som værende under det største pres i forhandlingerne om udtrædelsen af EU, mens nederlag til Gert Wilders og Marine Le Pen ved det hollandske og franske valg har givet EU-toppen et tiltrængt rygstød. De EU-realistiske politikere fik ikke de sejre, som man frygtede i Bruxelles,” skriver Dohrmann. Han mener, at det selvfølgelig er en kendsgerning, at enkeltstående politiske begivenheder faldt ud til EU-Kommissionens fordel, men formanden for hele foretagendet lader til at forveksle nogle måneders isoleret medvind med at have et bredt folkeligt mandat til at skrue endnu højere på for integrationsblusset. ”Når Juncker nu vil tvangsindføre euroen, inddrive udenrigs- og finanspolitikken fra nationalstaterne, opføre en forsvarsunion og smelte Rådets præsidentpost sammen med EU-Kommissionens formandsfunktion, så bekræfter det ikke blot de samme borgere i deres holdninger - det vil overbevise mange nye EU-borgere om, at projektet EU er ved at køre helt af sporet,” skriver Dohrmann i indlægget.
Kilde: Altinget