Torsdag den 22. april

Tophistorier

Biden vil halvere USA's udledning af drivhusgasser inden 2030
Den amerikanske præsident, Joe Biden, annoncerer torsdag USA's nye reduktionsmål på et to dage langt topmøde, hvor 40 nationer og repræsentanter for erhvervslivet og klimabevægelsen deltager. Det skriver flere aviser. Den absolut vigtigste begivenhed ved mødet er Bidens fremlæggelse af USA's klimapolitiske mål, skriver Information. Ifølge kilder i Biden-regeringen vil USA's reduktionsmål for 2030 blive omkring 50 procent. Denne reduktion vil klart gå længere, end tidligere præsident Barack Obama gjorde, da han som en del af klimaaftalen i Paris i 2015 forpligtede USA til at reducere CO2-udledningen med 26-28 procent inden 2025. Det skriver Politiken. "Sammenlignet med det, Obama lagde frem, og som Trump kørte ud på et sidespor, er det et markant amerikansk løft i ambitionsniveauet. Der er ingen tvivl om, at det kræver en massiv omstilling af det amerikanske samfund. Jeg synes, det er et rigtig godt første skridt," fortæller John Nordbo, der er klimarådgiver i ngo'en Care. Han håber, at Japan, Indien, Sydkorea og måske Canada vil følge USA. Det forventes at kun ét andet land ud over USA, nemlig Storbritannien, reviderer sit nationale reduktionsmål opad. Den konservative premierminister Boris Johnsons regering meddelte tirsdag, at den ved lov vil nedbringe Storbritanniens udledning med 78 procent i 2035 med 1990 som basisår. EU fastholder sit reduktionsmål på 55 procent for 2030 med udgangspunkt i udledningen i 1990, mens Kina ikke forventes at melde et mere ambitiøst mål ud.

I en kronik i Børsen skriver Sigurd Schmidt, grundlægger, Institut for Research and Innovation Studies, og tidligere særlig rådgiver, EU-udenrigsrepræsentanter, blandt andet: "Joe Biden samler i dag 40 vigtige økonomier og klimapåvirkere, inkl. Mette Frederiksen, til Summit i Washington. Samlet dækker de ca. 80 pct. af verdensøkonomien. Topmødet markerer USA's tilbagevenden til Paris-aftalen. Sagens kerne er imidlertid, at omend USA vil levere forud for COP26 i Glasgow, er der ikke håb om store bidragstilkendegivelser fra de inviterede. [...] Leaders Summit risikerer at blive en test af amerikansk lederskab. For at nå klimaneutralitet inden 2050 arbejder Europa-Kommissionen på højtryk for allerede i juni at fremlægge en stor “Fit for 55”-lovgivningspakke, der skal lægge kursen for reduktion af CO2-emissionerne med mindst 55 pct. inden 2030. [...] Europas næste milepæl er dermed grøn genopretning og stabilisering. EU's investeringsprogram på rekordstore 5600 mia. kr. vil mest skulle gå til grøn energi og digitalisering. Sidst i april vil EU's 27 medlemslande aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen. I planen vil de præcisere, hvordan de forestiller sig midlerne anvendt. Først derefter kommer turen til agile virksomheder, inkl. danske, der er interesserede i og formår at drage udbytte af investeringsprogrammet. Det arbejde starter netop nu, og Sydeuropa og Polen er i top. I sin nyeste bog, “How to avoid a climate disaster”, argumenterer Bill Gates for friske øjne på udfordringerne. [...] Den vestlige verden kommer til at kaste håndklædet i ringen, hvis den ikke lykkes med at få mellemindkomstlandene ombord. Ifølge Gates er løsningen imidlertid ikke at søge energiforbruget stoppet. Løsningen er at sørge for, at vedvarende energi accelererer i et hidtil uset tempo. [...] Verden vil komme til at se et stigende antal grønne obligationer udstedt iht. internationale standarder. Øget efterspørgsel vil hjælpe innovatorer lukke omkostningsforskellen mellem fossil energi og grønne alternativer. EU, USA og gruppen af mellemindkomstlande må øge deres investeringer i F&I. Tiden nærmer sig for Leaders Summit og dermed også USA's arbejde med at gøre op med Trumpæraen. Der er næppe tvivl om, at EU's top vil strække sig langt for at hjælpe Washington med et godt resultat."
Information, s. 8-9; Politiken, s. 14; Børsen, s. 38-39 (22.04.2021)

EU er endelig enigt om en klimalov for Europa
Flere aviser skriver, at EU-landene onsdag morgen efter 14 timers afsluttende forhandlinger blev enige om en juridisk bindende klimalov, der skal gøre kontinentet klimaneutralt i 2050 og reducere udledningen med mindst 55 procent i 2030. Aftalen mellem repræsentanter for de 27 medlemslande, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet er kommet i stand efter månedlange forhandlinger blot ét døgn før præsident Joe Bidens store klimatopmøde. Information skriver, at aftalen er vanskelig at læse som andet end et nederlag for Europa-Parlamentet, der både havde krævet, at 2030-reduktionsmålet blev hævet til 60 procent, og at målet om klimaneutralitet i 2050 skulle gælde for alle enkelte lande og ikke kun for EU som helhed. Lande som Danmark og Sverige har været klar til at hæve 2030-målet yderligere, mens lande som Polen og Bulgarien modvilligt er gået med til de 55 procent. Alligevel glæder kommissionsformand Ursula von der Leyen sig over, at Europa, som den første af verdens store udledere, nu ser ud til at kunne vedtage en reel klimalov. "Vores politiske forpligtelse til at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050 er nu også en juridisk forpligtelse. Klimaloven sætter en grøn kurs for EU i en generation. Det er vores bindende løfte til vores børn og børnebørn," sagde hun onsdag morgen ifølge Politiken. Den danske klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder aftalen for et ”grønt tigerspring for Europa”, selv om regeringen gerne havde set et højere klimamål. "Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EU’s globale lederskab på klimaområdet," siger han.

Aftalen møder kritik fra venstrefløjen i EU-Parlamentet samt grønne organisationer. "Det er et ret uambitiøst mål," lyder det fra Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet ifølge Kristeligt Dagblad, B.T. og Altinget. CAN, en paraplyorganisation for europæiske miljøorganisationer, mener ikke, at EU-lederne har meget at prale med, når de i dag mødes med den amerikanske præsident, Joe Biden, til det virtuelle klimatopmøde. "EU's beslutningstagere har misset en historisk mulighed for at komme med et passende svar på klimakrisen. Denne klimalov er ikke mere end en ny indpakning af noget, der allerede eksisterer, hastet igennem af EU-lovgiverne for at have noget med til topmødet, som USA arrangerer," siger direktør for CAN, Wendel Trio ifølge Politiken. Hos Greenpeace er man ligeledes skuffet: "EU har mulighed for og pligt til at være dem, der gør det reelt nødvendige i klimakampen, så det bliver nemmere at få resten af verden til også at gøre mere og nærme sig nok. Men i stedet sætter man et mål, der ikke er meget bedre end business-as-usual. En skam," skriver klimapolitisk chef i Greenpeace, Helene Hagel, på Twitter.

Med aftalen bliver der indført et nyt uafhængigt europæisk klimaråd med 15 medlemmer, der skal overvåge og rådgive landene og EU-Kommissionen, skriver Information. Nu skal det hele godkendes formelt i en afstemning i Europa-Parlamentet samt af de 27 regeringer i Det Europæiske Råd, og i juni udkommer Europa-Kommissionen så med en stor plan, 'Fit-for-55', der fremlægger konkrete måder at implementere de nye reduktionsmål på.

Ifølge EU's nye opslagsværk, der skal bidrage til at definere grønne investeringer blandt medlemslandene, skal op mod 50.000 af EU's største selskaber og alle børsnoterede virksomheder fremover følge rapporteringsstandarder for bæredygtighed fastsat af EU. Det skriver Børsen. Ifølge brancheforeningen for den danske finanssektor, Finans Danmark, er de udvidede rapporteringskrav bydende nødvendige, hvis målene skal indfries. "Det er afgørende for, at vi kan træffe kvalificerede beslutninger om, hvem vi giver lån til, og hvilke virksomheder vi investerer i - og efterfølgende rapportere om effekten af vores finansierings- og investeringsaktiviteter," siger direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark, Birgitte Søgaard Holm, i en pressemeddelelse. Onsdag blev der ud over bæredygtige rapporteringskrav præsenteret en EU-taksonomi for grønne investeringer, som skal hjælpe finansielle virksomheder og andre aktører med at definere, hvad der kan klassificeres som “grønne investeringer”. Seniorchefkonsulent i Dansk Industri, Andreas Brunsgaard, som sidder med i ekspertgruppen, der rådgiver Kommissionen i udformningen af taksonomien, vurderer, at virksomhederne får travlt med at rette sig ind under de nye rapporteringskrav, der oprindeligt skulle være præsenteret 1. januar i år, og som kommer til at gælde for indeværende regnskabsår. Det er derfor afgørende, at taksonomien bliver stemt igennem Ministerrådet og Europa-Parlamentet, men der kan gå op til fire måneder, inden det sker. Bundsgaard mener, at når og hvis reglerne bliver vedtaget, står EU til gengæld med et godt udgangspunkt til at kanalisere penge mod reelt grønne projekter. "Det er ambitiøse krav, så det bliver ikke let at få sine aktiviteter defineret som grønne, og det skal det heller ikke være," siger han.
Information, s. 9; Politiken, s. 14; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget; Børsen, s. 22; B.T., s. 7 (22.04.2021)

Prioriterede historier

Vestager vil sætte rammer for kunstig intelligens
Flere aviser skriver, at Margrethe Vestager, EU-Kommissionens næstformand for det digitale, foreslår hård lovgivning, der sætter skrappe betingelser for brugen af kunstig intelligens. Det skete onsdag, da hun fremlagde sit forslag til verdens første regelsæt på området. Vestager ønsker med udspillet ikke at begrænse udviklingen af kunstig intelligens, men i stedet sikre Europa en global lederrolle i en kommende bølge af sikker og etisk forsvarlig teknologi. Hun mener, at den nødvendige tillid til computerne kun kan skabes med regulering. "Min største bekymring er, at mange afholder sig fra at bruge teknologien, fordi den anses for farlig, f.eks. kommuner, der undlader at benytte muligheden for at støtte socialarbejdere i forsøget på at beskytte udsatte borgere. Det vil være en skam," sagde Vestager, da hun præsenterede forslaget i Bruxelles. Kommissionen lægger op til bødestraffe på op til 6 pct. af en virksomheds globale omsætning eller 30 mio. euro. Dermed åbner næstformanden for endnu en potentiel konflikt med tech-giganter fra USA til Kina efter de senere års slagsmål om brud på EU's skatte- og konkurrenceregler, skriver Børsen. Ud over de nye regler fremlagde hun en plan for udbredelsen af AI i medlemslandene. Blandt andet er der midler på vej fra EU's store krisefond med 750 mia. euro, hvoraf minimum 20 pct. skal gå til digitalisering. Rikke Zeberg, direktør for Dansk Industri Digital, siger, at Kommissionen med Vestagers udspil “tager hul på en vigtig diskussion: Hvilke data må man bruge, hvordan må man bruge dem og til hvad?” Hun håber, at man i de kommende forhandlinger kan finde en balance. "Vi skal finde den ansvarlige, europæiske vej uden at dræbe innovationen. Vi skal have nogle præcise og fornuftige definitioner af, hvor reglerne gælder, så virksomheder ikke bliver nervøse for at komme til at gøre noget forkert og få en kæmpe bøde," siger hun.

I udspillet inddeles kunstig intelligens i fire forskellige klasser, alt efter risikoen. Det skriver flere aviser. Vestager vil forbyde at bruge kunstig intelligens, der udgør en klar trussel mod liv, sikkerhed og borgerlige rettigheder. "Det kan f.eks. være talende legetøj, der tilskynder barnet til en farlig adfærd," siger hun. Der skal til gengæld være fri leg med systemer med 'minimal risiko', herunder eksempelvis videospil og spamfiltre. Ifølge kommissionen falder langt de fleste systemer i den kategori. Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af erhvervslivet, software-udviklerne og Europa-Parlamentet, som de kommende måneder skal forhandle om de nye regler. Ifølge Jyllands-Posten bliver udspillet dog kritiseret for at biometrisk identifikation, der kan bruges til masseovervågning af borgerne ved eksempelvis ansigtskendelse, kun forbydes "som udgangspunkt". Vestager vil nemlig tillade overvågningen, når den for eksempel bruges til at finde forsvundne børn eller forhindre terrorangreb - men også ved mindre farlige situationer som eftersøgning af mistænkte for kriminalitet med en strafferamme på tre år eller mere. Ifølge kritikken er den tærskel for lav. "Forslaget vil indføre den farlige automatiske ansigtsgenkendelse i det offentlige rum i hele EU, i strid med hvad flertallet af borgerne ønsker," siger Patrick Breyer, medlem af Europa-Parlamentet for Piratpartiet, der kæmper for borgernes digitale rettigheder. Næstformanden forsvarer overvågningen med en række sikkerhedsventiler, herunder krav om dommergodkendelse. "Hvis et EU-land vil indføre det her under de helt specifikke og meget begrænsede omstændigheder, så skal landet først vedtage sin egen lovgivning. Og der skal være juridisk tilsyn fra en uafhængig myndighed," forklarer hun.

I Børsen kan man læse om den danske startupvirksomhed Teton.ai, hvor iværksætter Mikkel Wad Thorsen og fem kolleger arbejder på at udvikle en digital sygeplejerske. Virksomheden ønsker med kunstig intelligens og kamerateknologi at holde øje med patienter, når sygeplejerskerne ikke kan være til stede. Mikkel Wad Thorsen ser flere dele af teknologien som simple nytteværktøjer uden de store etiske implikationer, men sundhedsområdet er generelt et af de områder, der er i fokus i Margrethe Vestagers nye regulering, hvis kunstig intelligens f.eks. bruges til at sortere mellem ventende patienter eller tage afgørende beslutninger om behandling. "Det er vigtigt, at der er regler. Hvis man bruger AI (kunstig intelligens, red.) til træffe valg med voldsom stor betydning for andre, mener jeg, det er helt i orden at regulere. Men regler kan også være en gigantisk forhindring for fremskridt og innovation," siger Thorsen. Han opfordrer EU til at skelne klart mellem situationer, hvor AI kun fungerer som et værktøj og situationer, hvor teknologien træffer beslutninger, f.eks. ved at vælge patienter til behandling, vælge kandidater til jobsamtale eller træffe retsafgørelser. Han frygter, at EU og næstformanden kan komme til at overregulere og dræbe innovationen, så Europa sakker endnu mere bagud ift. USA og Kina. Casper Wilstrup og seks andre grundlæggere i en anden dansk startupvirksomhed, Abzu, har udviklet en model for kunstig intelligens, der kan levere den transparens og forståelighed, som Vestager og Kommissionen blandt andet efterlyser. Wilstrup hilser Vestagers udspil velkommen. "Den nye regulering kommer til at begrænse os, men på en måde, vi gerne vil. Vi arbejder netop på at lave et system, der leverer gennemsigtighed og forklaringer - et system, der kan forstås," siger han. Han er dog bekymret for tungt bureaukrati og overdreven kontrol: "Vi vil jo gerne være konkurrencedygtige, og så nytter det ikke, hvis 30 pct. af ressourcerne går til at dokumentere, at vi gør alting korrekt. Vi anerkender, at der nok skal være en vis grad af kontrol. Men omvendt er det præcis det, der gør, at USA's og Kinas virksomheder løber fra os - fordi de kan agere i et mere frit miljø," udtaler han. Wilstrup frygter, at Vestagers udspil kan udvikle sig til et nyt gdpr, som mange virksomheder har fundet tungt at håndtere. "Det er svært at være uenig i, at vi skal passe på data. Men så bliver der skrevet et direktiv med en hel masse detaljer, som låser os fast i et bureaukratisk og gammeldags system. Det bekymrer mig, at det samme kunne ske med AI," forklarer han.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Siden hun kom til Bruxelles i 2014, har Margrethe Vestager opbygget en international profil som politikvinden, der vogter over “big tech”. [...] Efter fem år som kommissær var Vestager i 2019 så højt profileret, at hun gik efter posten som formand for Kommissionen. Hun endte som bekendt med at blive ledende næstformand - og med en bredere portefølje end konkurrenceområdet alene. Nu skal hun ikke længere kun overvåge, at EU's konkurrenceregler overholdes; nu skal hun også digitalisere EU-landene og få nye initiativer og virksomheder til at gro. Med onsdagens udspil har Vestager taget første skridt til at løse en af de vigtigste opgaver, hun har fået i denne periode: at få vedtaget europæiske regler for brugen af kunstig intelligens. Og nu følger så de svære forhandlinger med EU-landene og Europa-Parlamentet. Både i det danske iværksættermiljø og i store organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv bliver der advaret mod, at EU ender med at overregulere og kvæle den europæiske innovation. [...] Vestagers svar er, at hun går efter at skabe en ny standard, der netop vil være konkurrencedygtig, fordi den nyder forbrugernes tillid. Den danske kommissær og hendes franske kollega Thierry Breton har også lagt andre byggesten til visionen, f.eks. ved at foreslå nye regler og vilkår for sikker deling af industrielle data. Men i worst case-scenariet kan hun komme til at stå med en ny bureaukratisk moppedreng i gdpr-klassen, inden hun er færdig med at forhandle om kunstig intelligens. Aktivister peger allerede på huller i forslaget, og andre vil kæmpe for at få blødt op."
Politiken, s. 16; Børsen, s. 18, 19; Jyllands-Posten, s. 18 (22.04.2021)

Finansielle anliggender

Europæisk økonomi humper videre på krykker
"Christine Lagarde kan tage det roligt torsdag. Økonomien og inflationen er stort set som forventet, de finansielle vilkår er favorable, og markederne er rolige." Sådan indleder Holger Schmieding, global cheføkonom i Berenberg, verdens ældste privatbank, sin analyse forud for mødet i Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd torsdag. Det skriver Jyllands-Posten. Flere økonomer kredser om ECB's støtteopkøbsprogram, Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), der bl.a. skal stabilisere de finansielle markeder og herigennem forhindre coronakrisen i at eskalere til en finanskrise. To tredjedele af de økonomer og analytikere, som Bloomberg har spurgt, forventer, at ECB allerede fra juli kvartal vil begynde en gradvis aftrapning af opkøbene for helt at indstille PEPP med udgangen af 1. kvartal næste år. Et mindretal af de adspurgte venter, at opkøbsprogrammet vil kunne fortsætte helt frem til udgangen af 2022. Usikkerheden om europæisk økonomi skyldes særligt den langsommelige vaccineudrulning sammenlignet med USA, Storbritannien og Israel. Pandemien har fremdeles så godt tag i flere af de store eurolande, så også 2. kvartal er kommet dårligt fra start, men endnu er det for tidligt at sige, om det ender med et nyt økonomisk tilbageslag. At eurolandene fortsat har behov for en lempelig pengepolitik, kan ikke debatteres. ECB-præsident Lagarde har for nylig sagt, at euroområdet fortsat bevæger sig på to krykker i form af finans- og pengepolitisk stimulans, og ingen af dem kan fjernes, før vi er langt inde i et opsving," siger Nordeas chefanalytiker, Jan von Gerich.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (22.04.2021)

Lille rentefald blev udlignet
Opgørelsen over forbrugerpriserne i Storbritannien kom onsdag morgen. Den viste en lavere end ventet vækst på 0,7 pct. i marts i forhold til samme måned året forinden, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Ifølge Bloomberg News havde analytikerne ventet en stigning til 0,8 pct. fra 0,4 pct. måneden før. Markedsdeltagerne havde onsdag ligeledes indstillet fokus på torsdagens rentemeldinger fra Den Europæiske Centralbank, ECB, samt næste uges rentemøde hos den amerikanske kollega, Federal Reserve, Fed.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 29 (22.04.2021)

Vi risikerer en "gældspandemi" med grumme økonomiske konsekvenser for Europa
I en kronik i Berlingske skriver Wolfgang Schäuble, tidligere tysk finansminister (2009-2017) og indenrigsminister (1989-1991 og 2005-2009) og nu formand for den tyske forbundsdag, blandt andet: "Den voldsomme forøgelse af gælden i Tyskland og lande over hele verden er den pris, vi betaler for at håndtere de økonomiske konsekvenser af covid-19. [...] I lande, hvor der ikke før blev gjort tilstrækkelige fremskridt med at mindske statsgælden, er den ekstra gæld, der er fulgt med pandemien, blevet en ekstra tung byrde. I stadig flere lande er gælden nu større end det årlige BNP, hvilket markant forringer deres muligheder for at "vokse sig ud af" statsgælden. Der er ingen tvivl om, at et udefra kommende chok som coronapandemien berettiger til at øge statsbudgettet og vise større solidaritet på tværs af grænserne - det er hele formålet med den europæiske genopretningsfond på 750 milliarder euro, som blev etableret i 2020. Underskud på statsfinanserne hører til dagens orden, og det kan ikke ske uden øget gæld. Men der er, og bør være, betænkeligheder ved den situation. [...] Summers og Blanchard fortjener, at deres advarsler bliver hørt - især i Europa, hvor der i endnu større grad end i USA har været opbakning til at føre gældsfinansieret finanspolitik. Mens Den Europæiske Centralbank, ECB, lader seddelpressen køre på overtid, er pengebasen i eurozonen (den likviditet, som centralbankerne stiller til rådighed for den private sektor. red.) vokset fra næsten én billion euro i 2009 til godt fem billioner euro ved udgangen af 2020. Den vil nå seks billioner euro i juni 2021, og der er allerede enighed om at øge den yderligere. [...] Der er allerede tegn på galoperende inflation, bare ikke på forbrugsvarer, hvor den årlige prisvækst stadig ligger inden for ECBs mål om "under men tæt på to procent". [...] En betragtelig del af den ekstra pengemængde, som ECB skaber, bliver tydeligvis investeret i finansmarkedet eller i boliger og giver næring til spekulative bobler - med alle de førnævnte farer for den sociale sammenhængskraft og politiske stabilitet, som den slags spekulation medfører. Det er ikke mindst af denne grund, at den tyske regering holder nøje øje med prisudviklingen for andet end forbrugsvarer. I november 2020 gik regeringen med til et forslag fra ECBs direktør, Christine Lagarde, om at lade boligejeres boligomkostninger indgå i det harmoniserede forbrugerprisindeks. Det er et første lille skridt i retning af at få et bredere grundlag for at beregne inflationen, så tegn på problemer fanges hurtigere. [...] Udsigten til en økonomisk genopretning gør det endnu vigtigere at have en klar vision for at mindske den offentlige gældsbyrde, når coronavirussen er væk. Ellers kan covid-19 blive fulgt af en "gældspandemi" med grumme økonomiske konsekvenser for Europa. Lande som USA og Kina er allerede foran det demografisk aldrende Europa i produktivitet og arbejdsmængde. Denne konkurrencemæssige ulempe vil blive større, hvis EU-landene sætter deres finanspolitiske fleksibilitet over styr gennem en alt for stor gæld. [...] Jeg håber meget, at Draghi nu kan føre dette princip ud i praksis i Italien. Det er vigtigt ikke bare for hans land, men for hele EU. Ellers får vi brug for en europæisk institution, som ikke kun overvåger overholdelsen af Unionens fælles aftalte budgetregler, men også har mandat til at håndhæve dem. Det vil selvfølgelig kræve ændringer i EU-traktaterne, men selv uden disse har EU-Kommissionen allerede en mere fremtrædende rolle end nogensinde før i at forme den europæiske finanspolitik."
Berlingske, s. 24-25 (22.04.2021)

Institutionelle anliggender

Milliardærerne undervurderede fodbolds betydning i England
Søndag aften sendte 12 fodboldklubber chokbølger gennem fodboldverdenen, da de erklærede sig parate til at stifte deres egen lille europæiske superturnering på bekostning af nuværende internationale turneringer som Champions League og Europa League. Det skriver Berlingske. Tirsdag aften nedsmeltede projektet for åbne gardiner, da først Chelsea trak stikket, så fulgte Manchester City, siden fulgte de øvrige fire britiske klubber og onsdag fulgte spanske og italienske klubber efter. De italienske og spanske klubber er dem, som har mest brug for turneringen, da både Real Madrid og F.C Barcelona befinder sig i dyb økonomisk krise, og det samme gør flere af de italienske klubber. For de britiske klubber var motivationen anderledes, da den engelske Premier League stadig er klodens suverænt største pengemaskine inden for fodbold, takket være ekstremt lukrative tv-aftaler, og ingen af de seks britiske hold er på samme økonomiske deroute som deres sydeuropæiske venner. Financial Times offentliggjorde tirsdag et lækket dokument, som viser de økonomiske planer bag Super League. Dokumentet skitserer en forretningsmodel, der på lange stræk ligner det, man kender fra amerikansk elitesport: En aflukket pengekarrusel, hvor holdene ville være sikret kontinuerlig indtjening, nærmest uafhængigt af de sportslige præstationer. Berlingske skriver, at den politiske reaktion var iøjnefaldende. Den britiske premierminister, Boris Johnson, stemplede hurtigt ind i debatten og meldte sig parat til at gøre livet surt for de seks klubber med al tænkelig politisk regulering. Imens har de italienske og spanske regeringschefer været tavse. Italiens premierminister, Mario Draghi, og den spanske regeringschef, Pedro Sanchéz, har hver især talt mod den nye turnering, men det har været med afmålte og korte meddelelser og blottet for den patos, Boris Johnson har investeret i modstanden. Selv om de seks klubber har trukket sig fra projektet, er kritikken ikke løjet af. Politiker, fans og de øvrige klubber i engelsk fodbold ved nu, hvad de seks klubber er parate til, og hvad deres egentlige intentioner er. Flere aktører har allerede foreslået ny lovgivning, der skal forhindre lignende udbryderforsøg i fremtiden.

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver avisens sportschef, Allan Olsen, blandt andet: "'Skabt af de fattige, stjålet af de (super) rige' Den sætning har runget i Liverpool, Manchester og London de seneste dage, men med stor genklang i resten af Europa. De 12 udbryderklubbers desperate piratliga-plan har kun skubbet til den følelse hos millioner af fodboldfans verden over, at verdens bedste spil er ved at blive taget fra dem. [...] Det er en dødsspiral, hvor billetpriser, trøjer og tv-pakker bliver dyrere og dyrere for at finansiere en usmagelig pengegalop, hvor lønninger og transfers er stukket fuldstændig af. Læg til, at europæiske sportsfans heldigvis stadig har en stærk holdning til, at man kvalificerer sig til noget på baggrund af sportslige præstationer og ikke historik, navn - eller penge. Tak for den respekt for fodbolden som klubejerne åbenlyst ikke har! [...] Jovist, statsledere som Boris Johnson og Emmanuel Macron, EU-kommissionen og selvfølgelig UEFA og FIFA var heldigvis også helt oppe på bremserne sammen med fansene. Den kombination kunne selv verdens største og mest magtfulde fodboldklubber ikke klare. Nu er et usmageligt 100 meter baglænsløb i gang, hvor Liverpool-ejer John Henry tager prisen for pinagtigheder."
Berlingske, s. 18-19; Ekstra Bladet, s. 1 (22.04.2021)

Interne anliggender

En SU-reform kan kvæle det globale studiemiljø
I et debatindlæg i Politiken skriver Mads Taudal Nyeng, Maria Zoladkowska og Nikolaj Malchow-Møller, hhv. formand og næstformand i CBS Students og rektor for Copenhagen Business School. De skriver blandt andet: "Det kan få hårde konsekvenser for forskningsmiljøet, hvis man skærer i SU'en til EU-studerende. Vi er løbet ind i et problem. SU-udgifterne til EU-studerende overstiger nu det loft på 450 millioner kroner som et bredt politisk flertal har vedtaget. Vi må derfor finde en løsning. [...] Vores opfordring er: Vis mod og lad os i stedet kigge uddannelsesudgifterne efter i sømmene. Lad os se, hvad vi får for pengene, også når det gælder SU. [...] Skal vi i Danmark høste udbyttet af vores mangeårige uddannelsesinvestering, kræver det dog, at vi ikke sætter vores satsning over styr i 11. time og forsøger at løse et problem med stigende SU-udgifter til europæiske studerende ved at skære i udbuddet af uddannelser på engelsk."
Politiken, s. 7 (22.04.2021)

København skraber bunden på liste over grønne, europæiske storbyer
Berlingske bringer en kommentar af kommunikationsdirektør Benedicte Strøm. Hun skriver blandt andet: "I Berlingske 16. april går S til angreb på hovedstadens "betonørkner" og kræver, at københavnere skal have maks. fem minutter til natur af høj kvalitet. At København akut har brug for politikere, der handler og ikke kun maler byen grøn, understøttes af EUs indikatorer for grønne byer, hvor hovedstaden ligger nummer sjok i Norden og halter betydeligt efter andre sammenlignelige byer i Europa. Der skal mere til end "vedbend på byens facader," som direktør i boligøkonomisk videncenter, Curt Liliegreen, forklarer i artiklen, for København taber til Oslo, Stockholm og Helsinki - både på antal grønne områder, på størrelsen af eksisterende grønne arealer og på borgernes adgang til grønne områder målt på nærhed. Det viser undersøgelsen; European Union, 2018: A walk in the park. Assessing access to green areas in Europe's cities. I Stockholm fylder de grønne arealer 56 procent, mens de i København udgør 13 procent af det samlede areal. [...] EUs indikatorer er for perioden 2012-18. En opfølgning kan forventes i 2021-22."
Berlingske, s. 22 (22.04.2021)

Klima

Putin: Ruslands udslip af CO2 skal ned
Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger onsdag, at Ruslands udslip af drivhusgasser bør skæres ned, så de bliver mindre end EU's over de næste 30 år. Men det vil være svært at realisere på grund af Ruslands størrelse, siger han. Det skriver Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, s. 9 (22.04.2021)

Ønske om gearskifte for den grønne eksport
Indimellem skyder et dansk pensionsselskab danske lønmodtageres opsparing i et stort udenlandsk klimaprojekt, hvor danske vindmøller eller anden grøn teknologi spiller en hovedrolle. De danske pensionspenge er dermed med til at understøtte dansk eksport og skabe danske arbejdspladser, skriver Jyllands-Posten. Ifølge adm. direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P), Kent Damsgaard, er problemet, at denne form for samspil sker alt for tilfældigt. Han mener, at Danmark lige nu står med så stærke klimakort på hånden, at tilfældigheder ikke må afgøre, om vi spiller dem rigtigt. "Det kan sagtens være, at vores medlemmer investerer i et klimaprojekt i USA, hvor der mere eller mindre tilfældigt er danske operatører involveret, eller hvor der tilfældigvis anvendes dansk teknologi. Men der er for mange hvis'er. Vi er nødt til at gå mere strategisk til værks," forklarer han. Flere forskellige forhold placerer tilsammen Danmark i en unik situation på det grønne område. Danmark er teknologisk førende på mange grønne løsninger, derudover har pensionssektoren lovet at skyde 350 mia. kr. i grønne investeringer inden 2030. Endelig har vi netop nu opmærksomhed fra hele verden grundet Danmarks ambitiøse klimamål, som statsminister Mette Frederiksen er inviteret til at fortælle om på fredag under USA's præsident Joe Bidens virtuelle klimatopmøde. Biden har inviteret 39 statsledere samt EU til at deltage i det virtuelle klimatopmøde Leaders Summit on Climate, der holdes i dag og i morgen. "Det er fantastisk, at statsministeren er inviteret med til Bidens klimatopmøde. Det kan åbne en masse døre, og den mulighed bør vi jo gribe," siger Damsgaard. F&P er kommet med to konkrete forslag, der skal bane vej for et gearskifte i den danske eksportindsats.
Jyllands-Posten, s. 7 (22.04.2021)

Migration

Jurister skærer igennem: Udvisninger kræver ikke et sikkert Syrien
Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, har to gange spurgt sine følgere på Facebook hvordan Danmark, som det eneste land i Europa, kan mene, at det er sikkert at sende syriske flygtninge retur til Syrien. For at få besvaret sin undren, kan hun rette spørgsmålet til sig selv, skriver Berlingske. Flere eksperter i flygtningeret påpeger nemlig, at den omdiskuterede beslutning om at udvise op til 500 syrere i 2021 er en naturlig konsekvens af den lovgivning, som Radikale Venstre selv stemte for i 2015, hvor Sofie Carsten Nielsen var minister. Ifølge lovgivningen skal der ikke være sikkert, før syrere kan sendes hjem. Loven indebærer, at flygtninge alene kan opretholde en såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus ved "de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse" i hjemlandet. I lovteksten om midlertidig beskyttelsesstatus fremgår det, at selvom forholdene i Syrien eller andre lande er "alvorlige", "skrøbelige" og "uforudsigelige", kan flygtninge sendes hjem - medmindre at individuelle forhold gør, at de risikerer forfølgelse og overgreb og dermed giver anledning til asyl. "Når realiteterne rammer og konkrete sager kommer frem, er der politikere, der vil prøve at trække i land. Men loven er altså ganske klar: Der skal noget ganske ekstraordinært til, før man kan få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder også syrerne, når forholdene har ændret sig i hjemlandet," forklarer Peter Starup, lektor i flygtningeret ved Syddansk Universitet. Den europæiske asylmyndighed EASO har i en rapport fra september vurderet, at de generelle forhold i Damaskus ikke er af en karakter, der i sig selv kan begrunde asyl efter EU-retten. "Det er en vurdering, der er meget sammenlignelig med den, som danske myndigheder foretager efter 7.3 i udlændingeloven. Der skal altså rigtig meget til, før man ud fra menneskerettighedskonventionen og EU-retten kan få asyl, og det er så en politisk beslutning, om man derudover vil lave lovgivning, der beskytter i videre omfang. Det har man så bare ikke valgt i Danmark, og det er så den politiske vurdering, der bliver afgørende i de her sager," siger Louise Halleskov, lektor i menneskeret ved Aarhus Universitet.
Berlingske, s. 4-5 (22.04.2021)

Retlige anliggender

Tulles forsvar sejler
Næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, er tiltalt for dokumentfalsk, da han sammen med en medarbejder ifølge politiets opfattelse har skrevet en falsk hotelleder på en kontrakt sendt til EU. Det skriver Ekstra Bladet. Han er desuden tiltalt for svindel med knap 100.000 EU-kroner til et sommergruppemøde på selvsamme hotel i Skagen. DF-formanden, Kristian Thulesen Dahl, har ifølge Ekstra Bladet afgivet en mystisk forklaring i sagen om svig og dokumentfalsk. I sidste uge neddroslede han sagen og dens alvor. ”Jeg er tilfreds med, at der nu kun ser ud til at være et forhold - sommergruppemødet i Skagen - som stadig er omtvistet,” skrev Thulesen på Twitter. Ekstra Bladet kunne mandag afsløre, at der faktisk er to tiltalepunkter mod Messerschmidt. De tidligere folketingspolitikere Kim Christiansen og Dorthe Ullemose, bekræfter, at flere medlemmer af Dansk Folkeparti har bidraget til Bagmandspolitiets efterforskning i Morten Messerschmidt-sagen. Det skriver Ekstra Bladet. De blev under afhøringen spurgt, om de oplevede DF's interne sommergruppemøde som en EU-konference arrangeret af Meld. "Jeg kunne fortælle, at der blev også snakket om EU, men der blev også snakket folketingspolitik," siger Dorthe Ullemose, der i dag sidder i byrådet i Svendborg. Men gruppeformand Peter Skaarup fastslog i november 2016 over Ekstra Bladet, at det omstridte sommergruppemøde i Skagen blev afviklet efter det program, som han selv havde udsendt. "Man kan roligt slå fast, at det er et sommergruppemøde og ikke en EU-konference, som det også var tilfældet i Kolding året før. Det er noget rod, når et program, som vi kender for vores sommergruppemøde, pludselig forvandles til en todages konference om EU," sagde han og tilføjede: "Jeg synes ikke særlig godt om, at der er søgt penge i EU til et arrangement på et andet grundlag og program, end det, der rent faktisk var." Formand, Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand, Peter Skaarup, er også blevet afhørt om sagen. De afviser begge at kommentere den seneste udvikling.

I en kommentar i Berlingske skriver Henriette Kinnunen, cand.jur. og virksomhedsrådgiver, blandt andet: "Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folketing, har været sendt til tælling efter en dårlig sag. Tilbage i 2016 og 2017 var han som EU-politiker sygemeldt i syv måneder efter, at han i Meld og Feld-sagen blev anklaget for bedrag med EU-penge. Sagen har i denne uge fået Bagmandspolitiet til at rejse tiltale mod Messerschmidt for dokumentfalsk. [...] Som samfund skal vi til hver en tid tolerere, at vores politikere kan holde orlov, hvis de er ramt af sygdom - fysisk eller psykisk, præcis som det gælder for alle os andre. Men det er ikke skatteydernes ansvar, at folketingsmedlemmer bliver ramt af manglende arbejdsevne, når de af egen kraft krænker, truer eller begår dokumentfalsk mod andre. Kort sagt: Folketingspolitikernes dårlige dømmekraft må de - som andre i dette land - bære det personlige og økonomiske ansvar for selv."

I Ekstra Bladets leder kan man kan andet læse: "I næste uge ophæves Morten Messerschmidts politiske immunitet af Folketinget. Hvormed DF's næstformand kan stilles for retten tiltalt for uberettiget brug af EU-midler og dokumentfalsk. De tordnede i 20 år mod pengespild, uansvarlighed og svindel med EU-midler. Blot for selv at være det danske parti der tilsyneladende gjorde det, man klandrede andre for. [...] Morten Messerschmidt og DF har været skamløse nok til at hævde sig krænkede over langsommelig sagsbehandling. Selv om det, ifølge EU's svindelenhed, Olaf, i høj grad skyldes sabotage fra den anklagede selv."
Ekstra Bladet, s. 16, 24; Berlingske, s. 23 (22.04.2021)

Sundhed

Ekspert tror ikke på dansk ja til Johnson & Johnson-vaccine
Det bliver tidligst i næste uge, at Sundhedsstyrelsen er klar med sit bud på, om Danmark skal tage vaccinen fra Johnson & Johnson i brug, skriver Berlingske. Hvis styrelsen undlader at sætte gang i brugen af vaccinen, vil det ikke komme bag på Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet. "Danmark står i en situation, hvor der, ligesom for AstraZenecas vaccine, findes alternativer til at bruge Johnson & Johnsons vaccine. Vi har tilstrækkeligt mange andre typer vaccinedoser, som kan gives. Vi har god kontrol med epidemien, og vi har vaccineret størstedelen af de sårbare og ældre. Det taler for ikke at tage vaccinen i brug," forklarer han. Johnson & Johnsons vaccine er godkendt til brug i EU, men brugen af den har været indstillet, fordi man i USA oplevede flere tilfælde, hvor brugen af vaccinen kan have stået bag alvorlige sygdomstilfælde med blandt andet blodpropper hos nyvaccinerede. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, konkluderede tirsdag, at man anbefaler brugen af vaccinen trods en erkendt risiko for, at vaccinen kan udløse sjældne bivirkninger med blandt andet blodpropper. Ifølge en ny måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau vil næsten hver tredje dansker, der gerne vil vaccineres, sige nej til et stik med coronavaccinen fra Johnson & Johnson, hvis myndighederne tilbød den. Det skriver Politiken. Målingen er indsamlet, efter at meldingerne om sjældne blodpropper med vaccinen kom frem. Målingen overlapper med udskydelsen af udrulningen i EU, der blev annonceret 13. april, men som mandag blev genoptaget.
Berlingske, s. 10; Politiken, s. 16 (22.04.2021)

Økonomi

Bund under selskabsskat er en dårlig idé
Børsen bringer et debatindlæg af Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: "Efter den amerikanske finansminister Janet Yellens udmelding om en bund under den globale selskabsskat har vores egen skatteminister meddelt, at regeringen også støtter en sådan bund. Men det er svært at se, hvad Danmark får ud af en sådan bund. Det vil nemlig både betyde en konkurrenceulempe for Danmark, og i sidste ende er der en reel risiko for, at Danmarks mulighed for selv at bestemme over niveauet af selskabsskat forsvinder. [...] Selskabsskatten afhænger også af, hvad et land vælger et give fradrag for. I Danmark har vi eksempelvis valgt, at vi giver ekstrafradrag for forskning. Skal der derfor være en effektiv bund under selskabsskatten, så skal basen beregnes ens. Dermed vil et land de facto overdrage retten til at fastlægge, hvordan ens selskabsskattesystem skal se ud, til overnationale myndigheder. Det være sig OECD eller EU. Desuden er selskabsskatten er konkurrenceparameter for små lande uden store hjemmemarkeder. Sådan et land er Danmark jo netop. En bund under selskabsskatten ses derfor ofte som et forslag fra store lande som USA, Frankrig og Tyskland, der kan gøre deres relative konkurrence bedre, hvis det indføres. Men det er uforståeligt, at vi i Danmark overvejer at hoppe med på denne vogn.
Børsen, s. 39 (22.04.2021)