Torsdag den 22. juni

EU i dagens aviser

22. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Parlamentsåbning i blåt og gult
Berlingske skriver, at åbningen af det britiske parlament udstillede Theresa Mays regering i al dens skrøbelighed. Flere iagttagere konstaterede efterfølgende, at Mays tale, oplæst af Dronning Elizabeth II, ud over det uomgængelige fokus på Brexit og de juridiske konsekvenser af at forlade EU var særdeles politisk uambitiøs, og at alle Mays omdiskuterede valgløfter om nye elitefolkeskoler, ‘demensskatten’, afstemning om at tillade rævejagter og nedskæringer af pensionen var pist væk. Jyllands-Posten skriver, at Mays plan fortsat er en såkaldt hård Brexit, hvor Storbritannien ikke længere er med hverken i EU's fællesmarked eller EU's toldunion. Kristeligt Dagblad beretter om, at det netop overståede britiske parlamentsvalg har forstærket usikkerheden om retningen af Brexit-forhandlingerne. “Vi har fået et parlament, der er mere stemt for at blive i EU, og det kan skabe problemer for premierministeren, som ikke kontrollerer parlamentet. Der er også mindretal blandt De Konservative,” siger valgekspert John Curtice fra Strathclyde Universitet i Glasgow i Skotland til avisen. Ifølge MetroXpress står den britiske befolkning dog generelt står sammen om Brexit. “Jo, generelt er der støtte til Brexit, i hvert fald for øjeblikket. Det siger meningsmålingerne også,” siger professor Anand Menon, direktør for instituttet UK in a Changing Europe på King's College i den britiske hovedstad, London, til avisen. I et interview med Politiken argumenterer forfatteren David Goodhart for, at kritikere af Brexit belejligt overser, at fordelene ved EU-medlemskabet og den medfølgende åbne økonomi og frie bevægelighed er ulige fordelt. “EU er en fordel for dig på mange måder, hvis du er advokat i London og kan arbejde i Amsterdam, Berlin eller København uden nogen bureaukratiske forhindringer. Men hvis du arbejder på en fiskefingerfabrik i Hull, har arbejdskraftens frie bevægelighed ikke været til din fordel. Næsten en tredjedel af de ansatte i den britiske fødevarefremstillingssektor kommer fra andre EU-lande. Og nej, man er ikke fremmedfjendsk, hvis man ikke bryder sig om den øgede konkurrence og forandring af samfundet, som masseindvandringen medfører,” siger Goodhart til Politiken. Berlingske skriver, at det sikkerhedsmæssige samarbejde mellem EU og briterne vil blive styrket på trods af Brexit. Det ses i særlig grad i det tætte samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien i kampen mod terror. Selv om Frankrig står for en hård linje i Brexit-forhandlingerne, lyder der nemlig andre toner på sikkerhedsfronten - blandt andet i forhold til et tættere EU-forsvarssamarbejde, som briterne i årevis har blokeret for, skriver Berlingske.
Kilder: Berlingske, s. 9, 12; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 6; MetroXpress, s. 12; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Macrons EU-visioner presser Danmark
I en analyse i Politiken skriver avisens europaredaktør, Thomas Lauritzen, at Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, har ambitioner for fælles forsvar og økonomisk union, der kan isolere Danmark efter Brexit. “Nu da briterne er på vej ud, vil Frankrig og Tyskland satse på at få så mange lande som muligt med i et styrket forsvarssamarbejde, der er politisk kompliceret for Danmark. På lidt længere sigt har Emmanuel Macron samtidig store planer om at styrke eurosamarbejdet med en europæisk finansminister og et eurobudget,” skriver Lauritzen blandt andet. Kristeligt Dagblad skriver, at præsident Macron i dag ankommer til sit første EU-topmøde med en ambition om at få Frankrig til at fylde mere i EU. Topmødet ventes blandt andet at udmunde i et fast udvidet samarbejde, der skal give EU flere militære muskler, skriver Kristeligt Dagblad. Jyllands-Posten skriver, at et udkast til konklusioner fra topmødet viser, at topmødet vil bede EU-Kommissionen om at komme med et udspil til at oprette det nye permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet, kaldet Pesco. “Disse beslutninger vil ikke bare demonstrere vores vilje til at investere mere i Europas sikkerhed og forsvar, men også vores ansvar for det transatlantiske forhold, på et tidspunkt hvor der på vores side er mere brug for det end nogensinde,” skriver EU's præsident Donald Tusk ifølge Jyllands-Posten i sin invitation til deltagerne ved topmødet. Tiltaget betyder, at Danmark bliver skubbet længere væk fra kernen i EU-samarbejdet på grund af det danske forsvarsforbehold, skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 6; Jyllands-Posten, s. 13

Interne anliggender: Svindel tvinger præsidenten til brutal oprydning
Politiken og Berlingske skriver, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron har valgt at skille sig af med tre af sine mest fremtrædende ministre, som politiet efterforsker for misbrug af EU-parlamentets midler. Sagen er uheldig for præsidenten, for han mister ministre, som var tiltænkt en helt central rolle i hans forsøg på at puste nyt liv i EU og eurosamarbejdet. Oprydningen omfatter de tidligere medlemmer af EU-parlamentet, den nu afgående forsvarsminister Sylvie Goulard og europaminister Marielle de Sarnez, der ligesom det tredje offer for udrensningen, justitsminister François Bayrou, er medlemmer af centrumpartiet Modem. Sagen er affødt af en skandale om misbrug af assistenter i EU-parlamentet, skriver Politiken. Ifølge Jyllands-Posten er sagen en “mareridtsstart” på Macrons regering.
Kilder: Politiken, s. 5; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 15

Andre EU-historier

Administration: DF's EU-vælgere er komplet til grin
I en klumme i Berlingske skriver Jarl Cordua, radiovært og politisk kommentator, at DR-udsendelsen ‘DF og de skjulte bilag’ “mere end sandsynliggjorde, at to af de folkevalgte på DF's liste, Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson, i kraft af et syndigt rod ikke engang evner at holde deres privatøkonomiske forhold fra at blive blandet sammen med EU-midler,” og at de danskere, der stemte på DF ved Europa-Parlamentsvalget i 2014, derfor er til grin.
Kilde: Berlingske, s. 34

Klima: O.k. til Dong-støtte
BT, Børsen og MetroXpress skriver, at EU-Kommissionen har sagt god for, at den danske stat i henhold til en aftale fra december kan støtte konverteringen af det Dong Energy-ejede Asnæsværket ved Kalundborg fra et kulfyret kraftværk til et, der brænder biomasse af.
Kilder: BT, s. 5; Børsen, s. 16; MetroXpress, s. 20

Finansielle anliggender: EU slår ned på skattesnydere
MetroXpress skriver, at EU-Kommissionen i går foreslog en række nye regler, der skal ramme dem, der hjælper med at planlægge skattesnyd. Udspillet indebærer blandt andet, at skatterådgivere, revisorer, banker og advokater skal indberette til myndighederne hver gang, de yder rådgivning, der kan bruges til at begå skattesnyd, og at landene i modsat fald skal pålægges en national straf.
Kilde: MetroXpress, s. 18

Migration: Det er så nemt at vende ryggen til
I en kronik i Politiken skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europaparlamentet for Radikale Venstre, at flygtningekrisen endnu ikke er overstået. Han mener, at Dublin-systemet er brudt sammen, og at man bliver nødt til at finde en europæisk løsning. “Der er ingen grund til at være imponeret over den krig og kamp, der udspiller sig, når der tales om at tage et fælles ansvar for krisen og implementeringen af en fælles asylfordelingsnøgle. I EU-regi bør vi have langt større muligheder for at sanktionere medlemslande, som sjofler fællesskabet og solidariteten. Det lyder måske kulørt, men vi har faktisk skrevet under på en musketered. Det er en for alle og alle for en i det europæiske fællesskab,” skriver Morten Helveg Petersen.
Kilde: Politiken, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Vil S kræve en social protokol i EU?
I et debatindlæg i Information skriver Finn Sørensen, MF for Enhedslisten, at EU-reglerne om fri bevægelighed har vundet over lønmodtagernes rettigheder. “Den europæiske fagbevægelse fremsatte allerede i marts 2008 et forslag om en social protokol, der kan sikre, at lønmodtagernes rettigheder har forrang for de økonomiske friheder. Kravet har bred opbakning hos socialdemokratier og LO'er i de nordiske lande og i Tyskland og Østrig, og det danske socialdemokrati har også skrevet under på det. […] Vil Socialdemokratiet forpligte sig til at rejse kravet om en sådan protokol, når det får regeringsmagten?” spørger Finn Sørensen.
Kilde: Information, s. 18