Torsdag den 22. marts

Tophistorier

EU forslag kan øge spænding mellem Europa og USA
EU-Kommissionen fremlagde i går et forslag om, at digitale gigantselskaber som Facebook, Google og Apple skal betale milliarder i skat til lande i Europa, men forslaget skaber splittelse forud for ugens EU-topmøde. Det skriver flere af dagens aviser. Landene er meget langt fra at kunne nå til enighed, og Danmark er imod Kommissionens forslag og foretrækker en global løsning i regi af OECD, skriver finansminister Kristian Jensen (V) ifølge Berlingske, Politiken, Børsen og Information: ”EU-enegang skaber nogle udfordringer, som vi må tage højde for, blandt andet vil en ny skat være meget svær at håndhæve mod virksomheder uden for EU. Der er også en risiko for, at USA og andre lande svarer igen med tiltag rettet mod europæiske virksomheder.” EU-Kommissionen har lagt fremlæggelsen af det digitale skatteforslag dagen før et EU-topmøde, og her har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, allerede bedt om at få digital beskatning på dagsordenen. Det skriver Berlingske. Information skriver, at EU-Kommissionens skatteudspil møntet mod amerikanske teknologigiganter kan optrappe handelskonflikten med USA. Men skattekommissær Pierre Moscovici afviste imidlertid spekulationerne om, at kommissionens skatteudspil skulle forværre handelskonflikten med USA. ”Vores klik udløser en lang række af kommercielle transaktioner, som skaber substantielle overskud. Under de nuværende skatteregler bliver disse overskud ikke beskattet i majoriteten af medlemslandene, fordi virksomhederne ikke har en fysisk tilstedeværelse. Det er et juridisk smuthul, som vi ikke længere vil acceptere,” sagde Pierre Moscovici på et pressemøde i Bruxelles ifølge Politiken. Lektor i international politisk økonomi og EU's internationale relationer på Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, mener, at handelspolitik og skattepolitik i denne situation ikke længere kan adskilles, og at det kan eskalere handelskonflikten. ”EU-Kommissionens lovforslag kan bruges af Trump til at retfærdiggøre en endnu hårdere handelspolitik. Koblingen er altså politisk, og situationen er så tilspidset, at EU-politik og international handelspolitik smelter sammen. Det er en utilsigtet konsekvens, som sker i sådanne krisesituationer - og det gør det hele meget uforudsigeligt,” siger Jens Ladefoged i Information. Børsen skriver, at både Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv giver udtryk for, at EU’s skatteforslag kan forværre handelskrigen. "Det kan gøre den handelspolitiske situation værre, så det gavner ikke," siger Kent Damsgaard, direktør i DI ifølge Børsen. Jyllands-Posten skriver, at Danmark tøver med beskatning af it-giganterne. De seneste dage har EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, forhandlet i Washington for at få fritaget EU fra de nye toldsatser og resultatet af forhandlingerne ventes med spænding. EU-diplomater gætter dog på nye betingelser fra Donald Trump, hvis Europa skal slippe fri. ”Det afgørende bliver, at vi signalerer, at vi holder sammen i Europa. At vi svarer proportionelt og afmålt, hvis vi ikke får en undtagelse. Og vi signalerer, at vi fortsat vil værne om det transatlantiske forhold,” siger en EU-embedsmand ifølge Jyllands-Posten. Information skriver, at Trumps ulmende handelskrig kan sætte fut i den helt store krise. Den tyske USA-ekspert Josef Braml mener, at konfrontation og gengældelsestold vil være et forkert skridt hen imod en omfattende krise. ”Trump har koblet tolden på stål fra både Europa og Kina med et tvivlsomt argument om national sikkerhed for at få større handelspolitisk handlekraft. Og han bruger argumentet om det ’uretfærdigt lave’ tyske bidrag til den europæiske sikkerhed og NATO,” siger Braml og fortsætter: ”Denne blanding af handels- og sikkerhedspolitiske mål ligner afpresning af de europæiske NATO-partnere. Den sætter tilliden til NATO på spil, og den undergraver verdenshandelsorganisationen WTO - bl.a. fordi det er uvist, om handelsorganisationen kan mægle i stridigheder om handelsspørgsmål, som begrundes med national sikkerhed.” EU- justitskommissær Vera Jourová har indrømmet, at da EU-Kommissionen foreslog særlige toldsatser på en række amerikanske produkter som appelsiner, motorcykler og whisky, var det mest et retorisk modtræk for at få Trump på bedre tanker.
Berlingske s. 19; Information s. 8, 9; Jyllands-Posten s. 12; Politiken, 9; Børsen s. 20, 21; BT s. 19, Kristeligt Dagblad s. 1, Altinget (22.03.2018)

Prioritede historier

Vestager byder verdens største agrokemiske fusion velkommen i EU
Information skriver, at med EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestagers ja til Bayers opkøb af Monsanto får kun fire giganter total kontrol over markedet for sprøjtemidler og såsæd. Efter trekvart års granskning har Vestager sagt god for fusionen og accepteret Bayers opkøb af Monsanto for 66 milliarder dollar. ”Vi har sikret, at antallet af globale spillere, der konkurrerer aktivt på disse markeder, forbliver uændret,” sagde hun i går og fortsatte: ”Når det gælder såsæd og pesticider, er der naturligvis andre centrale bekymringer hinsides konkurrencepolitikken, herunder forbrugerbeskyttelse, fødevaresikerhed og sikring af de højeste standarder for miljøet og klimaet (...) Selv om disse bekymringer er af stor betydning, kan de ikke danne grundlag for en bedømmelse af fusionen.” Nyheden bringer glæde hos koncerncheferne, men vækker bekymring blandt landmænd, forbrugere og miljøfolk. Adrian Bebb, der er programkoordinator ved Friends of the Earth Europe, er skuffet over Vestager, som han mener havde mulighed for at bremse fusionen, og Margrethe Auken, der er medlem af den grønne gruppe i parlamentet, mener, at det var helt patetisk at se Margrethe Vestager forsikre, at der er masser af konkurrence. ”Denne fusion er dårlige nyheder for landmænd, vores miljø- og fødevaresikkerhed. Landbrugsindustrien er allerede alt for koncentreret, hvilket giver en håndfuld massive virksomheder et jerngreb på fødevareproduktionen. En sammenlægning af to af de største spillere gør kun en dårlig situation værre," udtaler talspersonen for fødevaresikkerhed Bart Staes i en pressemeddelelse ifølge Altinget, onsdag.
Information s. 1, 3; Politiken s. 2; Altinget onsdag (22.03.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Jobfesten fortsætter: Danmark bliver EUs arbejdshest
Jobfesten er langtfra slut, frem mod 2030 vil yderligere 300.000 danskere komme i job, hvilket er en fremgang på over ti procent i forhold til i dag. På baggrund af en analyse fra EU-Kommissionen konkluderer 3F, at det danske opsving vil være et af de største blandt EU-landene. ”Vi er ikke bagud på reformer, men generelt foran - og langt foran en lang række EU-lande. Samlet forventes vi at blive EU-mestre i beskæftigelse i 2030. Det er altså ikke hænder eller mangel på arbejdskraft, der er Danmarks udfordring, når vi kigger fremad,” siger cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen.
Berlingske s. 8 (22.03.2018)

Det digitale indre marked

DF: EUs digitale ambitioner stiller forbrugere og virksomheder dårligere
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører. Han skriver blandt andet: ”Spørgsmålet om et digitalt indre marked i EU er en af de allermest diskuterede europapolitiske dagsordener lige nu. De gode intentioner er mange. Men vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner. Således er EU's digitale indre marked ingen undtagelse. For selvom det lyder besnærende at gøre op med de hindringer, der står i vejen for onlinehandel, og som betyder, at forbrugerne går glip af muligheden for at købe varer og tjenesteydelser, at internetfirmaer og nystartede virksomheder har begrænset råderum, og at erhvervslivet og de offentlige myndigheder ikke kan drage fuld nytte af de digitale værktøjer, så skaber det blot nye udfordringer. [...] Initiativet vil ligeledes stille danske forbrugere dårligere, da man let kan ende med at købe varer, der enten ikke kan bruges i Danmark eller måske ligefrem er farlige for ens sundhed.”
Altinget (22.03.2018)

Problemerne tårner sig op for Facebook
Skandalen med den ulovlige indsamling af 50 millioner brugeres personlige data kan komme til at gøre rigtigt ondt økonomisk på det børsnoterede selskab, Facebook, som mister stadigt flere unge brugere. Det skriver Berlingske. 25. maj indfører de 28 EU-lande skrappere databeskyttelsesregler, som alle skal efterleve. Firmaer skal til den tid have hver enkelte kundes oplyste tilsagn til at indsamle data, og samtidig indføres bødemuligheder på op til fire procent af en virksomheds globale årsomsætning. EU-Kommissionen vil vide, hvordan analysefirmaet Cambridge Analytica fik adgang til dataene i 2014, og hvorfor Facebook ikke informerede brugerne, da selskabet opdagede, at noget var galt. ”Faktum er, at Facebook mistede kontrollen over dataene og ikke i tilstrækkeligt omfang førte tilsyn med, hvad tredjeparter brugte dem til,” siger Scott Vernick, partner og ekspert i databeskyttelse i det amerikanske advokatfirma Fox Rothschild, til nyhedsbureauet Reuters.
Berlingske s. 14 (22.03.2018)

Handel

Labour tror på politisk ret i toldunion med EU
Børsen skriver, at Labour, ifølge Rebecca Long-Bailey der er en central del af Labour-ledelsens Brexit-hold, fuldt og fast tror på, at partiet kan få opfyldt krav om afgørende britisk indflydelse på EU’s fremtidige handelsaftaler til gengæld for, at Storbritannien bliver i en toldunion, hvis den konservative regering falder, og Labour overtager magten og styringen med Brexit-forhandlingerne. EU-ekspert Sara Hagemann, der er associate professor på London School of Economics and Political Science (LSE) mener dog, at det er urealistisk. ”Hvis briterne vil være med i sådanne forhandlinger, må de radikalt ændre deres nuværende forhandlingsudspil,” siger hun. I Dansk Erhverv glæder EU-chef Kasper Ernest sig over, at Labour ønsker en toldunion, men han mener også, at det er urealistisk, at briterne kan sidde med ved forhandlingsbordet, eftersom Storbritanniens interesser i handelsaftaler ofte er meget anderledes end de øvrige 27 EU-landes.
Børsen s. 22 (22.03.2018)

Institutionelle anliggender

DF: EU-forfremmelse ligner nepotisme og magtfuldkommenhed
Altinget bringer et debatindlæg af Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Det kom som noget af en overraskelse, da EU-Kommissionen på et ekstraordinært pressemøde annoncerede udnævnelsen af tyskeren Martin Selmayr som Kommissionens nye generalsekretær. Tyskeren, der hidtil har tjent som Jean-Claude Junckers kabinetschef, har gjort kometkarriere op gennem rækkerne, men han er også blandt sine kollegaer kendt for at være en frygtet og kynisk magtfigur, og blandt folk i EU-systemet går han blandt flere for at være den absolut mest magtfulde overhovedet - en slags skyggekommissær, der helt uden demokratisk legitimitet er ham, der dikterer politikken fra Bruxelles. [...] Hvad Kommissionen i virkeligheden burde have annonceret på sit pressemøde er, at den blæser på egne regler og hellere vil udøve nepotisme for at styrke sin egen magt. Endda så åbenlyst og kun med ligegyldighed til overs for en måbende presse og et rasende Europa-Parlament. [...] EU's egne regler gælder med andre ord kun, når de er til egen fordel for systemet. Er de ikke det, kan de gradbøjes. Og det stemmer meget dårligt overens med dette formandskabs ambition om at skabe et EU, der kommer borgerne nær og som vil sikre fremtidens tro på EU. EU's ombudsmand er også på sagen. Nu må vi se, hvad sagen får af konsekvenser. Hvis overhovedet nogen. Men jeg vil kraftigt opfordre Kommissionen til at omgøre sin beslutning. Forfremmelsen af Martin Selmayr giver ingen lovning om et EU, der er til for de mange - kun for sig selv.”
Altinget (22.03.2018)

Giv Margrethe Vestager fem år mere
Berlingske bringer et debatindlæg skrevet af Torben Steno, som er vært på Radio24syv-programmet ”Cordua & Steno”. Han skriver blandt andet: ” Storsind og skelen til, hvad der tjener ikke bare Danmark, men hele EU bedst, har formentlig aldrig været omdrejningspunktet, når tunge politiske poster er blevet fordelt. Derfor tyder alt på, at Margrethe Vestagers tid som EUs konkurrencekommissær slutter, når hendes femårige periode udløber næste år. Det til trods for, at hun har løftet opgaven på et niveau, der har vakt opsigt over det meste af verden. [...] De alt for mange, der bare hader EU og afskyr Margrethe Vestagers person, kunne måske formildes lidt ved at omtale hende som en politisk udgave af Caroline Wozniacki. Alle vi alt for forsigtige EU-begejstrede kunne tage afsæt i netop Vestagers ressort og forklare alle skeptikerne, hvor nødvendig EU er for, at vi overhovedet har en smule indflydelse på vores egen virtuelle fremtid. Vi ville måske endda begynde at diskutere reelle store politiske spørgsmål.”
Berlingske s. 34 (22.03.2018)

”Londongrad” er en kæmpe legeplads for russiske oligarker -hvad sker der med Brexit?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”På denne uges EU-topmøde torsdag og fredag ventes EU-landene at erklære deres fulde solidaritet og opbakning til Storbritannien i kølvandet på Ruslands formodede forgiftning af en eksspion og dennes datter på britisk jord. Det er en dramatisk sag, hvor Storbritanniens suverænitet er blevet krænket. Sagen er med til at samle EU-28. Men gør det virkelig en forskel, at Storbritannien har udvist 23 russiske diplomater, og at Theresa May holder indignerede taler? [...] Det er svært at se, at Brexit kan være i Storbritanniens nationale interesse, når landets økonomiske værdikæder er dybt integreret i EU´s indre marked. Men brexit betyder brexit, som Theresa May fastslår. Er der nogle, der gnider sig i hænderne, kan det være de russiske oligarker i "Londongrad". Det er næppe Labour-industriarbejdere i de nordengelske arbejderbyer - de står til at blive nogle af de største tabere økonomisk set.”
Jyllands-Posten s. 21 (22.03.2018)

Klima

EU-Parlamentet giver grønt lys til bekæmpelse af Nord Stream 2
Et flertal i EU-Parlamentet ønsker at ændre EU's gasdirektiv trods stor tysk modstand. Det skriver Børsen og Altinget. ”Parlamentet har sendt et klart signal om, at gas fra tredjelande selvfølgelig er et EU-anliggende, og at Tyskland ikke kan lave de numre, som de laver med Nord Stream 2, uden af det er godkendt af EU-landene,” siger Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentet. Med onsdagens flertal i EU-Parlamentet rykker forhandlingerne op i EU-Rådet, hvor blandt andet Morten Helveg Petersen (R) vil være med i forhandlingen og stå overfor den tyske modstand. ”Det var en ret dramatisk afstemning i morges (onsdag, red.), hvor tyskerne prøvede at forhale det. Nogle af dem vil forsøge alle mulige julelege i forhold til at forhale sagen yderligere. Men det er jeg ret sikker på, at de ikke vil lykkes med,” siger Morten Helveg Petersen og fortsætter: "Men det bliver meget voldsomme og dramatiske forhandlinger, vi går ind i. Det er virkelig storpolitik om en kontroversiel sag."
Børsen s. 22, Altinget (22.03.2018)

EU-afstemning om bier forsinkes yderligere
En større gruppe medlemmer af EU-Parlamentet lægger pres på formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at gennemføre en afstemning om et forbud mod tre pesticider, efter at EUs agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, har konkluderet, at insektmidlerne, såkaldte neonikotinoider, er farlige for bier. Det skriver Berlingske. Afstemningen bliver dog ikke til noget, da medlemsstaterne ikke har nået at forholde sig til rapporten, der først lå klar den 28. februar. Planen er nu, at afstemningen vil finde sted i slutningen af maj.
Berlingske s. 17 (22.03.2018)

regeringen lammer EU-forhandlinger om vedvarende energi
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Søren Dyck-Madsen og Mads T.S. Jespersen fra det Det Økologiske Råd. De skriver blandt andet: ”EU's ministerråd, EU-parlamentet og EU-Kommissionen er gået i gang med at forhandle om EU's målsætninger og virkemidler for både energieffektivitet og vedvarende energi. En ambitiøs EU energi- og klimapolitik vil være godt både for klimaet og for Danmark, hvor dansk erhvervsliv står klar til at levere virkemidlerne. EU-parlamentet og EU's Ministerråd har nu hver for sig vedtaget egne positioner og er startet på de såkaldte trialog-forhandlinger med EU-Kommissionen om revisionen af EU's VE-direktiv. Vanen tro er det parlamentet, som er den ambitiøse spiller. Heroverfor fastholder en lang række lande lave målsætninger som udgangspunkt for et kompromis. Skal der nås en ambitiøs europæisk energipolitik, ja, så kræver det, at Danmark og andre lande er progressive i processen frem mod et kompromis og arbejder både målrettet og højlydt i Ministerrådet for højere mål og stærkere virkemidler.”
Altinget (22.03.2018)

Konkurrence

Vestager udsteder millionbøder
EU-Kommissionen oplyser i en pressemeddelelse, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, udsteder bøder for tilsammen 254 millioner euro til otte virksomheder, der har gjort sig skyldige i karteldannelse. Det skriver flere aviser i dag.
Berlingske s. 7; MX-MetroXpress, s. 18; Børsen s. 34, BT s. 10 (22.03.2018)

Migration

Venstre: Udviklingsbistand skal fordeles efter noget-for-noget princip
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen (V). Han skriver blandt andet: ”Immigrantstrømmene fra Afrika mod Europa stopper næppe i morgen, blodige konflikter får næppe ende, og menneskesmuglere indstiller næppe deres lyssky forretninger. [...] Vi er nødt til at sikre de europæiske grænser for vores egen skyld, men også for andres skyld. Vi kan ikke passivt se til, mens hundredvis af mennesker hvert år mister livet i forsøget på at nå Europa. Mange af dem, som overlever turen til det forjættede land, kan ovenikøbet se frem til at få en returbillet til det sted, de flygtede fra. Europa kan desværre ikke huse alle. Således er det også helt på sin plads, at EU blandt andet har indgået en aftale med Libyen om at støtte landets forsøg på at bremse flygtninge og migranter i Middelhavet og sende dem tilbage til Libyen. Flere har kaldt aftalen umenneskelig, fordi menneskerettighedsorganisationer siger, at migranter sendes tilbage til forfærdelige forhold. Kritikken er forfejlet. EU arbejder hver eneste dag på at sikre ordentlige forhold i Libyen. Alternativet til at sende dem tilbage er i min verden langt værre.”
Altinget (22.03.2018)

Udenrigspolitik

Kære Vladimir, tillykke med – øhhh – valgsejren
Politiken bringer en kommentar skrevet af journalisten Erik Jensen. Han skriver blandt andet: ”Hvordan lykønske en mand, man mistænker for at have snydt sig til en valgsejr, men som alligevel i diplomatiets tjeneste må prises? [... ] Forud for gårsdagens telefonopkald til Kreml fra Det Hvide Hus, havde rådgivere skriblet en række vigtige huskepunkter ned for Trump. Øverst stod angiveligt med versaler: ”Lad være med at sige til lykke”. Hvilket ifølge flere amerikanske medier var præcis, hvad Trump gjorde som det første. Efter lykønskningen undlod han til gengæld at nævne nervegasattentatet på en tidligere russisk spion i Storbritannien, krisen i Ukraine, indblandingen i valg, efterforskningen i Trumps og familiens egne relationer til Rusland og flere andre ubehagelige emner. [...] Heller ikke formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, holdt sig tilbage, da han lykønskede Putin med fromme ønsker om et godt samarbejde mellem EU og Rusland. ”Jeg håber, at du vil bruge din fjerde periode til at nå det mål. Jeg vil altid være din partner i de bestræbelser”, skrev Juncker til den russiske præsident. ”Kvalmende ... et pinligt brev”, lød kommentaren fra Ashley Fox, leder af den konservative britiske gruppe i EU-Parlamentet. Mange andre, blandt dem Tysklands Angela Merkel, har også lykønsket Putin. Men angiveligt på mere afdæmpede og distancerede måder. Passende vil mange mene.”
Politiken s. 2 (22.03.2018)

Tyrkiets sejr i Afrin er Vestens nederlag
Jyllands-Posten bringer en kronik skrevet af Robert Ellis, forhenværende rådgiver i Europa-Parlamentet og Tyrkiet-kommentator. Han skriver blandt andet: ”Efter to måneders konstante bombardementer fra luften og med artilleri, og med angreb fra 6. 500 tyrkiske soldater og 25.000 FSA-militsfolk, er den kurdiske YPG trængt tilbage, og Afrin-by er faldet. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder var der 700.000 mennesker i byen, og 150.000 er flygtet. Samtidig har der været plyndringer, og der er frygt for massakrer udført af jihadister fra FSA. Erdogan har meddelt, at 3.622 terrorister er blevet »neutraliseret«, og Tyrkiet benægter, at der har været civile tab. Men ifølge Det Syriske Observatorium er 289 mennesker blevet dræbt, herunder 43 børn, og flere hundrede er såret. [...] Europa-Parlamentet har i en resolution opfordret Tyrkiet til at trække sig tilbage fra Afrin og spille en konstruktiv rolle i konflikten i Syrien. Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen har været forbavsende tavs. Der er fare for, at Tyrkiets angreb på Afrin ignoreres på samme måde, som den britiske premierminister Neville Chamberlain gjorde i 1938.”
Jyllands-Posten s. 23 (22.03.2018)