Tophistorier
”Pludselig er smittetallene gået fuldstændig bananas”
Antallet af nye coronasmittede i Europa er steget meget hurtigt de seneste uger, skriver flere aviser. Jyllands-Posten skriver, at Udenrigsministeriet opdaterer rejsevejledningen torsdag, da stort set alle lande i Europa nu har så høje smittetal, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes. ”Udviklingen går den forkerte vej, og det er gået ekstremt hurtigt de seneste uger. Pludselig er smittetallene mange steder gået fuldstændig bananas,” lød det fra direktør Erik Brøgger fra Udenrigsministeriet på et pressemøde onsdag, hvor han ikke lagde skjul på, at Europa står over for yderligere nedlukning. B.T. skriver, at coronakrisen er taget til i Tjekkiet og nu har den tjekkiske regering beordret de fleste forretninger og offentlige kontorer lukket på grund af coronakrisen. Derudover skal tjekkerne begrænse alle rejser, mens myndighederne forsøger at få bugt med den hurtigst voksende smitteudbredelse i Europa. Fra sundhedsminister Roman Prymula lød det i går, at sundhedsvæsenet næsten kører på fuld kapacitet. Berlingske skriver, at rejsebranchen skælver efter de dystre meldinger. For nyligt blev EU-landene enige om, at vejledningerne fremover bør tage udgangspunkt i regioner og ikke hele lande, når der fastsættes restriktioner, men der er kun tale om en såkaldt henstilling, hvilket betyder, at landene ikke er forpligtet til at følge de nye retningslinjer. ”Det er længe siden, at vi lavede en aftale om, at regeringen skulle undersøge muligheden for at regionalisere rejsevejledningerne. Vi har presset på, og vi har efterspurgt handling. I EU er man blevet enige om nogle principper, og endnu har regeringen ikke sagt, om de vil indføre det,” siger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack.
Berlingske bringer et essay af Bruxelles-korrespondent Michael Alsen. Han skriver blandt andet: ”I disse dage skyller den anden bølge af coronavirussen ind over Belgien med en styrke, der placerer landet på en kedelig andenplads - kun overgået af Tjekkiet - på listen over de værst plagede steder i Europa. […] Man har aktuelt store vanskeligheder med at få etableret et velfungerende testsystem. Senest har man været tvunget til at droppe at teste borgere, der ikke har symptomer, fordi laboratorierne ikke kan følge med. Det betyder, at personer, som har været i nærkontakt med en smittet, ikke kan blive testet, medmindre de har symptomer. Det virker ikke specielt smart. Smitteopsporingen synes heller ikke overvældende: En bekendt hernede, som blev smittet for nylig, kunne således fortælle, at myndighederne blot ville kende hans færden i de to dage op til, at han blev testet positiv. Derudover går der i øjeblikket fem dage, fra man bliver testet, til man har et svar. […] Vi ved, at coronakrisen har udstillet populistiske ledere som Donald Trump, Jair Bolsonaro og Boris Johnson. Det belgiske bureaukrati kan vist roligt føjes til den liste.”
Information bringer et essay af Europakorrespondent Christian Bennike, som blandt andet skriver: ”Corona breder sig hastigt i Europa. I foråret var Belgien et af verdens hårdest ramte lande, nu er smitten igen ude af kontrol. Myndighederne har fejlet eklatant. Det kan vi alle sammen lære af. […] Man kunne håbe på, at vi også kunne få vreden til fælles, indignationen, raseri, det ustyrlige behov for at skrige ad de myndigheder og de regler, som ikke bare har svigtet deres ansvar, men som nu er ved at svigte det for anden gang. Men det kan man ikke. Man kan ikke knytte næven og udpege den skyldige. Borgmestrene peger på regionerne, som peger på den føderale regering, som lige er blevet udskiftet efter 494 dages forhandlinger, de peger på eksperterne eller de uregerlige borgere. […] Vi har hele tiden vidst, at smitten ville stige igen. Og det har hele tiden været målet at bringe samfundet igennem med få døde og syge, få indgreb i borgernes frihed og få økonomiske konsekvenser. Belgien har fejlet. Europa er ved at fejle.”
Jyllands-Posten, s. 6-7; B.T., s. 8; Berlingske, s. 8, 20-21; Information, s. 6-8 (22.10.2020)
Prioritede historier
EU-præsident: Briterne må snart vælge
I går sagde EU-præsident Charles Michel, at Storbritannien har afgørende valg at træffe for landets fremtidige adgang til EU's indre marked. Han understreger, at det er op til briterne at bryde et dødvande i handelsforhandlingerne, skriver flere aviser. ”Der er virkelig ikke megen tid nu, og vi er parate til at forhandle konstant - 24/7 - om alle områder og de juridiske tekster. Storbritannien har en del beslutninger at træffe nu - og det er landets egne frie og suveræne valg,” sagde Michel ifølge B.T. Jyllands-Posten skriver, at Storbritannien kræver helt nyt grundlag for fremtidens fiskeriforhandlinger med EU, hvilket ifølge Jørgen Dalskov, der er cheffiskerikonsulent ved DTU Aqua, kan gå ud over bæredygtigheden. Han mener, at uden fortsat fornuftige aftaler kan den nye metode føre til, at EU-fiskere begynder at fange silden uden for britisk farvand. ”Men det er en mindre sild, man fanger der. Så for at nå samme mængde i tons, så er man nødt til at fange mange flere individer, og det vil have en større negativ effekt på bestanden. Man risikerer en uklog forvaltning, hvor man ikke økonomisk får optimeret de ressourcer, der nu engang er i havet,” siger Jørgen Dalskov.
Altinget skriver, at det efterhånden er ved at gå op for de fleste, at det nok ikke kommer til at gå helt, som EU-landene gerne vil have det med fiskeriet i det attraktive britiske farvand, når Unionen for alvor vinker farvel til briterne efter nytår. Efter briterne trak stikket til forhandlingerne i vrede i sidste uge er det p.t. usikkert, om der overhovedet kommer en aftale om noget som helst. Onsdag aften blev der dog givet grønt lys til, at EU's forhandlerteam kan komme til London torsdag og genoptage diskussionerne. Men selv hvis det lykkes at finde en aftale er det meget usandsynligt, at det bliver status quo, da fiskeriet er alt for politisk følsomt for briterne. Håbet fra EU-siden er, at briterne vil lade sig spise af med kun at få noget af kvoten tilbage. De mest håbefulde taler om fem-ti procent af de fisk, som andre p.t. henter i britisk farvand, mens andre er oppe på 15-20 procent.
B.T., s. 6; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 40; Altinget (22.10.2020)
Klimaet taber pusten hos EU’s landbrugsministre
Natten til onsdag landede første del af EU's landbrugsreform og efterfølgende lød det fra den tyske landbrugsminister Julia Klöckner, at aftalen er ”en milepæl for Europas landbrugspolitik." Men flere miljøorganisationer kritiserer første del af landbrugsreformen, blandt andet fordi forslaget gør indtægtsstøtten til business as usual og på den måde støtter en landbrugsdrift, som er i karambolage med klima og miljø, skriver Altinget. Jyllands-Posten skriver, at miljøorganisationen Greenpeace er i hårdt angreb på ny landbrugsreform. ”Vi er nu vidner til en meget stor indsats fra EU's regeringer om at præsentere aftalen som en stor succes for de kommende generationer. De siger, at vi får en mere grøn landbrugspolitik. Men det får vi ikke. Det møder slet ikke de forventninger, resten af samfundet har til landbrugets bidrag til den grønne omstilling,” siger Greenpeaces EU-direktør for landbrugspolitik, Marco Contiero. For at nå til enighed måtte ministrene gå på kompromis og det gjaldt blandt andet en øremærkning til grønne støtteordninger på 20 procent af EU's landbrugsstøtte i den såkaldte søjle 1, der udgør størstedelen af EU's samlede landbrugsstøtte. ”Særligt er jeg glad for, at vi nu har sikret en øremærkning af landbrugsstøtten, der gør, at den for 20 procents vedkommende skal bruges til grønne formål. Det er jeg meget tilfreds med, for det er opnået i den sidste del af forhandlingerne,” udtaler fødevareminister Mogens Jensen. Landbrugsaftalen er ikke den endelige aftale, men fastlæggelsen af ministerrådets holdning er et vigtigt skridt på vejen mod en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som fastlægges senere i denne uge.
Politiken stiller spørgsmål og svarer selv omkring den nye landbrugsreform. Til spørgsmålet: ”Hvad er hovedpointerne, som ministrene forhandlede i Luxembourg?” skriver Politiken: ”At den store del af landbrugsstøtten, den såkaldte søjle 1, fremover skal besluttes ude i det enkelte land. Ikke af fælles EU-forordninger som hidtil, hvor EU har lagt mål for støtten, og så har landmanden fået pengene direkte. Fremover skal hvert land indsende en strategi til EU-kommissionen, som så godkender den og sender pengene. De gode ord bag det er selvbestemmelse og decentralisering. Så det enkelte land kan tilrettelægge sin landbrugsproduktion efter lokale forhold.” Til spørgsmålet: ”Hvordan er reaktionerne på reformen?” skriver Politiken: ”De afspejler meget godt resultatet. Fra de grønne ngo'er og fra den Grønne gruppe i EU-parlamentet er skuffelsen stor. Her peges på, at reformen burde have været sendt tilbage til EU-kommissionen, fordi den ikke afspejler Green Deal. De klimamål, der i reformen, kaldes for grønvaskning med et låneord fra bankernes hvidvask.”
Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 14; Altinget (22.10.2020)
Stort milliardbeløb indsamlet til Sahelregionen. Men penge kan ikke løse alt
På den digital donorkonference, som blev afholdt i København tirsdag aften, lovede 24 lande at bidrage med 10,8 milliarder kroner til det centrale Sahel, skriver Kristeligt Dagblad. Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i bæredygtig udvikling fra Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at de 10,8 milliarder kroner er en god start. ”Man kan meget med penge, men udfordringerne i regionen er også politiske, og derfor er der brug for en anden indsats end ren nødhjælp. For det første er der brug for udvikling, så folk kan se et perspektiv i tilværelsen og ikke lader sig hverve, når nogen kommer forbi med et kalasjnikov-gevær og en fast løn. Og så er der behov for et markant diplomatisk pres fra EU, når der skal tales med de forskellige militante grupper og mægles fred,” siger Lars Engberg-Pedersen. Ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn er det allerede tænkt ind, at det ikke kun skal handle om at give folk mad i munden. ”Vi skal så vidt muligt gøre dem i stand til at forsørge sig selv, så der kan blive sat gang i en udvikling i området,” siger Rasmus Prehn.
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Internationale donorer blev tirsdag enige om at yde 1,4 milliarder euro i støtte til Sahel. Det skete, efter at Danmark i partnerskab med Tyskland og EU afholdt et virtuelt topmøde i København. Den internationale støtte - som må siges at komme på et yderst kritisk tidspunkt - skal hjælpe 10 millioner mennesker med mad, vand, uddannelse, sundhed og husly resten af 2020 og 2021. Men der er brug for løsninger, der går hinsides 2021. Den humanitære krise i Sahel er så kompleks, altomfattende og foranderlig, at der er brug for en langsigtet og multidimensionel tilgang. […] Et problem vedrører hele spørgsmålet om Europas samarbejdspartnere blandt regionale regeringer i Sahel. Når europæisk støttede lokale regeringer sender deres tropper mod militante grupper eller smuglernetværk, skelner soldaterne ofte ikke mellem civile og krigere. Den virkelighed har skabt stor utilfredshed i befolkningerne med Europas tilstedeværelse. Det andet problem er selve den europæiske tilstedeværelse. EU-regeringers forsøg på at stabilisere regionen med militære midler har indtil videre været halvhjertet. Det skyldes EU-lederes frygt for vælgerlussinger, hvis de lider nationale militære tab i en fjern afrikansk region. […] Med andre ord er god regeringsførelse og økonomiske muligheder vejen frem. Men uden en ny 'holistisk' masterplan - der ikke overfokuserer på sikkerhed og militære løsninger - og dermed gør det muligt at adressere disse spørgsmål, vil hverken indbyggerne i Sahel eller europæiske ledere sove trygt i den nære fremtid.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 20 (22.10.2020)
Finansielle anliggender
ECB’s cheføkonom: ”Vi må forberede os på det værste scenarie”
I store dele af finansmarkederne forventes det, at ECB-chefen Christine Lagarde til december kommer den skrantende økonomi i eurozonen til undsætning med yderligere 500 mia. euro til obligationsopkøb, skriver Børsen. “Vi tror, at der til december vil være et stort flertal (I ECB's Styrelsesråd, red.) for mere pengepolitisk støtte til at akkompagnere de nye finanspolitiske udspil fra regeringerne, vi også mener er sandsynlige,” fremhæver Guillaume Menuet, chefstrateg i en amerikanske storbank Citi. Ledende medlemmer af ECB's Styrelsesråd er i fuld gang med at varme op til nye lempelser, da de forventer, at EU's finansministre pumper flere penge ud i økonomierne. Til tyske RTL siger cheføkonom i ECB, Philip Lane, at hvis covid-19 ikke kan inddæmmes “må vi forberede os på det værste scenarie. Ingen skal antage, at ECB mangler ammunition.”
Børsen, s. 26-27 (22.10.2020)
Handel
Bøfkrig raser i EU
I morgen får Europa-Parlamentet et spørgsmål til afstemning, som kan få relativt stor betydning i supermarkeder og restauranter i Danmark og resten af EU. Det drejer sig om navnene på absolutte klassikere som burgere, bøffer, pølser og schnitzler, hvor ændringsforslaget går på, at det skal være forbudt at kalde vegetarprodukter for eksempelvis vegetarburger, vegetarpølse eller grøntsagsbøf. At navne på vegetarprodukter er endt som et tema for Europa-Parlamentet, er flere steder blevet mødt med latterliggørelse, men Pernille Weiss, der sidder i Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, har tænkt sig at stemme for, da hun mener, at der er mere på spil end en kamp mellem kødindustrien og vegetarer. ”Det her handler om gennemsigtighed på det indre marked. Der foregår lige nu en sprogforbistring, hvor vi tillader os at kalde fødevarer hvad som helst, så længe vi balancerer på kanten af markedsføringsloven, og rider nemt med på den grønne bølge,” siger Pernille Weiss. På modstanderfløjen står blandt andre Asger Christensen, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. ”Jeg er stærkt imod overreguleringen fra EU. I mine øjne skal EU ikke diktere, hvad vi må kalde vores aftensmad. Men vi forbrugere skal selvfølgelig kunne tage et oplyst valg. Så længe vi meget tydeligt markerer, hvad fødevarer i køledisken er fremstillet af, frygter jeg ikke, at forbrugere tager det forkerte valg,” siger Asger Christensen.
B.T., s. 9 (22.10.2020)
USA’s fremtid er grøn – ikke orange
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Christian Dahl Winther, chefanalytiker, EKF. Han skriver blandt andet: ”Uanset om det bliver demokraternes Joe Biden eller den republikanske Donald Trump, der vinder præsidentvalget i USA til november, så er retningen klar: De glødende orange kul er på vej ud, og grøn energi bliver kun større og større. Det betyder store muligheder for danske eksportører af vind og solcelleløsninger. […] En usikkerhedsfaktor er præsident Trumps ønske om at genforhandle diverse handelsaftaler med det formål at få det amerikanske underskud bragt ned. Der er allerede lagt told på stål og aluminium fra EU, og frygten er, at disse muligvis vil blive udvidet til også at omfatte europæiske biler. Den videre udvikling vurderes at afhænge af, om det lykkes Trump og administrationen at indgå en - for USA - fordelagtig aftale med Kina. Det kan give amerikanerne blod på tanden ift. at øge presset på EU. Uanset om Trump genvinder magten eller ej, så bliver det spændende at følge denne udvikling i de kommende år.”
Jyllands-Posten, s. 17 (22.10.2020)
Klima
Kronik: Regeringen bør hæve ambitionerne for natur- og biodiversitetspakken
Altinget bringer en kronik af Christian Prip, senioranalytiker, Fridtjof Nansens Institut. Han skriver blandt andet: ”Regeringen startede i højt politisk gear i forhold til natur og biodiversitet. "Alvoren kan næsten ikke understreges nok," udtrykte statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i november 2019 på Marienborg kickstartede arbejdet med en dansk natur- og biodiversitetspakke som svar på naturens nødlidende tilstand globalt og i Danmark. Derfor kan det ikke undre, at regeringen har fået hård kritik fra mange sider for at udskyde arbejdet med pakken til næste år. […] Forhåbentlig vil regeringen udnytte muligheden til at lade sig inspirere og tage bestik af de begivenheder og processer, der foregår lige nu, globalt og i EU med nyt momentum mod nye biodiversitetsmål. Det kan og bør føre til en mere ambitiøs natur- og biodiversitetspakke, end der ellers var lagt op til; en pakke som lever op til internationale standarder for nationale biodiversitetsplaner. […] Et endnu tydeligere pejlemærke for en dansk indsats er EUs biodiversitetsstrategi for 2030 - også med konkrete målbare mål - som skal behandles af EU's miljøministre 23. oktober 2020, og som regeringen bakker op om. […] At naturen mangler plads er også et vigtigt emne globalt og i EU, hvor der er stigende opbakning til et mål om, at 30 procent af land- og havområder bør være beskyttede, heraf 10 procent strengt beskyttede. Regeringen støtter også dette mål, men tilsyneladende ikke i Danmark - kun globalt og i EU.”
Altinget (22.10.2020)
Konkurrence
Amerikansk angreb på Google kan ændre dine internetvaner
En amerikanske retssag mod internetgiganten Google kan trække ud i årevis, men det kan betyde ændringer for internetbrugerne, hvis myndighederne vinder, skriver Berlingske. Det 64 sider lange anklageskrift slår fast, at Googles position nu er blevet så markant, at der skal skrides til handling og synspunktet har bred opbakning i det politiske system, så det vil ikke få betydning, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg 3. november. Den uafhængige analytiker Richard Windsor fra Radio Free Mobile tror, at Google taber sagen, men han mener ikke, at det mest sandsynlige indgreb er en opsplitning af selskabet, men derimod tiltag, der gennemtvinger en retfærdigere konkurrence. For to uger siden sagde EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til Deutsche Welle, at hun ikke går efter at gå giganterne splittet op. ”Jeg er tilbageholdende med at ville splitte de store techvirksomheder op. Det første, der ville ske, var, at vi skulle tilbringe et årti i en retssal. Dernæst vil vi ikke vide, hvad resultatet måtte blive. Det kunne ende med, at vi bare får flere giganter i stedet for at få giganter, der bliver reguleret og dermed kan give plads til andre. Den europæiske tilgang er: I er mere end velkomne til at få succes, men med succesen følger ansvar. De er nødt til at anerkende, at de har magt ud over, hvad nogen andre har, og med det følger et ansvar,” sagde Margrethe Vestager.
Berlingske, s. 12-13 (22.10.2020)
Stor usikkerhed om nye globale spilleregler for selskabsskat: Danmark kan få milliardtab
I sidste uge offentliggjorde OECD et foreløbigt udkast til et globalt regelsæt for beskatning af multinationale selskaber, som kan øge de globale skatteindtægter med 100 milliarder dollar, men det kan betyde milliardtab for Danmark, skriver Berlingske. ”Det indebærer, at en andel af selskabsskattebasen fra værdier skabt i Danmark fremover ikke vil skulle beskattes i Danmark, men i det land, hvor selskabet har sin omsætning eller salgsaktivitet. Omvendt vil Danmark få beskatningsretten til en del af profitten i udenlandsk baserede selskaber med omsætning eller salgsaktivitet i Danmark,” skriver skatteminister Morten Bødskov i folketingssvaret. I en skriftlig kommentar til Berlingske understreger Morten Bødskov, at beregningerne afspejler den aktuelle forhandlingssituation, og at det endnu er for tidligt at sige, hvor resultatet ender. EU har bebudet, at man vil gå enegang med digital skat, hvis ikke man i OECD-regi når til enighed om et globalt regelsæt for beskatning af multinationale selskaber og der er flere lande, som har truet med det samme. Dansk Industri frygter, at der kan opstå en ”handelskrig”, hvis det ikke lykkes at finde fælles fodslag om et nyt regelsæt. ”For danske virksomheder er det af meget stor betydning, at landene bliver enige om fælles internationale skatteregler, ellers ender virksomhederne med at komme i klemme i landenes indbyrdes kamp om selskabsskatten. Uden en aftale om fælles internationale skatteregler kan det udvikle sig til handelskrig, hvor landene målrettet lægger skatter og tariffer på selskaber i andre lande,” siger fagleder for skattejura og international skat i DI, advokat Sune Hein Bertelsen.
Berlingske, s. 8-9 (22.10.2020)
Landbrug
EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde
Når der senere på efteråret skal forhandles om at nedbringe klimaudledningerne fra landbruget, venter der nye udfordringer for politikerne på Christiansborg, skriver Altinget. EU's statsstøtteregler vil nemlig gøre det væsentlig mere besværligt end forventet at udtage lavbundsjorde, der er et af de mest populære klimaværktøjer på fødevareområdet. Ifølge regeringen kan det blive besværligt at udtage mere end de 15.000 hektar, som allerede er besluttet, hvis man stadig ønsker, indsatsen skal være frivillig, men det er Landbrug og Fødevarer uforstående over for. "Vi ved slet ikke, hvor de har det fra, og det kan vi overhovedet ikke genkende. Det er klart, at der skal være en kompensation, der nogenlunde modsvarer arealernes værdi, men så synes vi egentlig også, at landbruget har bevist, at der er stor interesse i at deltage i den type projekter," siger viceområdedirektør Anders Panum Jensen.
Altinget (22.10.2020)
Sundhed
Op ad bakke for Bavarian Nordics coronavaccine
Bavarian Nordics storstilede sats på at få udviklet en vaccine mod covid-19 kan lide et knæk, der enten forsinker vaccinens vej mod markedet eller helt afsporer den, da milliarderne til at finansiere projektet ikke er helt så nemme at finde som først antaget, skriver Børsen. I foråret overtog Bavarian Nordic rettighederne til Adaptvacs vaccine, der indtil videre finansieres af EU-penge. Men hvis det danske selskab ikke formår at finde ekstern finansiering, så risikerer projektet at strande. “Vi havde håbet og troet på, at vi havde mulighed for tidlig finansiering, men det har vi så ikke fået endnu. Det, vi kan se, er, at fordi pandemien er blusset op igen, så er der ekstremt fokus på hastighed og volumen. Uafhængige forskere mener, at vi har en af de bedste teknologier, men fokus er på, hvem der først kan komme på markedet med en godkendt vaccine,” siger Rolf Sass Sørensen, chef for investor relations i Bavarian Nordic.
Børsen, s. 10 (22.10.2020)
Styrelsesdirektør: EMA har været en succes, men står over for alvorlige udfordringer
European Medical Agency (EMA) markerer i dag sit 25 års jubilæum. "Med EMA har vi fået et godt og sikkert regulatorisk samarbejde på lægemiddelområdet," siger Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz og fortsætter: ”Jeg synes, man skal bedømme EMA på, at lægemiddelområdet allerede har oplevet en kæmpe udvikling med nye teknologier og behandlingsformer. Det har stillet store krav til at udvikle den måde, som man godkender og overvåger medicin på." EMA fungerer i samspil med EU's 27 landes lægemiddelmyndigheder. En stor del af arbejdet er at godkende og overvåge lægemidler og derudover skal der koordineres med EU-Kommissionen. Thomas Senderovitz vurderer, at EMA fortsat kun kan holde sig i front, hvis politikerne både styrker EMA og de nationale lægemiddelmyndigheder. "EMA og de nationale lægemiddelmyndigheder er for en stor dels vedkommende gebyrfinansierede fra de virksomheder, der skal have godkendt og overvåget ny medicin. Men det genererer ikke penge nok til at sikre nye digitale infrastrukturer og uddannelse af de ansatte, hvis de fortsat skal være blandt de mest opdaterede medicinske fagfolk på området," siger Thomas Senderovitz.
Altinget (22.10.2020)
Detaljer
- Publikationsdato
- 22. oktober 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark