Torsdag den 23. august

Tophistorier

Kina vokser og overtrumfer USA om lidt over ti år
Handelskrigen mellem USA og Kina går torsdag ind i en ny fase, når en ny amerikansk straftold på kinesiske varer for 16 milliarder dollar træder i kraft. Underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen frygter for konsekvenserne: “EU og Japan deler mange af de bekymringer, som USA har over for Kina. Men EU insisterer på at finde løsninger inden for rammerne af verdenshandelsorganisationen WTO. USA har derimod igen valgt at bruge en WTO-stridig straftold til at tvinge Kina til at give indrømmelser, hvilket bidrager til at underminere WTOs autoritet. Det er dybt bekymrende set med danske briller,” siger Peter Thagesen til Berlingske. Samme avis beretter, at Kina i 2030 vil overhale USA som verdens største økonomi. For kineserne gælder det trods den økonomiske udviking om ikke at havne i den såkaldte “mellemindkomstfælde” af lande med et BNP pr. indbygger på omkring 60.000 kroner om året, og derfor har den kinesiske regering blandt andet sat gang i “Made in China 2025”-planen, der skal løfte Kina både teknologisk og med efteruddannelse af arbejdskraften - en strategi der vækker bekymring ikke kun i USA, men også i EU. Den uafhængige økonom Ulrik Bie fremhæver til Berlingske, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt kineserne bliver verdens største økonomi, men om det kommer til at ske ved, at kineserne træder amerikanerne og europæerne under fode. “Da kineserne kom med i den internationale handelsorganisation WTO, var Kina et udviklingsland. Det betyder, at kineserne godt måtte bruge mere statsstøtte og have højere toldsatser. Blandt andet er den kinesiske told på biler 25 procent, mens den normalt er på ti procent i WTO-landene,” siger Ulrik Bie og fortsætter: “Fremadrettet handler det om, at Kina skal gå fra at være et udviklingsland til at behandles som et udviklet land på lige fod med EU-landene og USA. Det er spørgsmålet, om kineserne er indstillet på det.” Jyllands-Posten bringer en kommentar af journalist Jan Lund, der blandt andet skriver: Der er et betydeligt element af hykleri involveret, når Kina, EU og Japan hylder principperne for frihandel. […] I sidste måned meddelte Sri Lanka, at man overvejer at genindføre eksekvering af dødsstraf efter fire årtiers pause. EU meddelte omgående, at Sri Lanka bliver frataget alle sine handelsprivilegier, hvis det sker. Den trussel blev afleveret på ambassadørniveau næsten samtidig med, at EU under store fanfarer annoncerede en frihandelsaftale i Tokyo - 10 dage efter at Japan hængte syv dødsdømte fra sekten Aum Shinrikyo.”
Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 20 (23.08.2018)

Prioritede historier

Brexit og Trump svækker pund og dollar
Børsen skriver, at usikkerhed om spillereglerne for det kommende Brexit fortsat volder pundet problemer, da markedet frygter et såkaldt hårdt Brexit uden en omfattende frihandelsaftale, hvor briterne får adgang til det indre marked i EU. Valutastrateg Niels Christensen fra Nordea anser det for næsten håbløst, at parterne når en Brexit-aftale inden det ordinære EU-topmøde i oktober, og af samme grund risikerer usikkerheden at presse det britiske pund i den kommende tid. Altinget bringer et debatindlæg af Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri (DI). Han skriver blandt andet: “Et helt afgørende element i en artikel 50-aftale, ikke mindst for virksomhederne, er overordnet politisk enighed om, hvordan det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien skal se ud. Hvis det skal lykkes at nå til enighed om dette i løbet af få måneder, er der behov for, at både EU og Storbritannien går pragmatisk og resultatorienteret til værks. Løsningen skal både medføre færrest mulige barrierer for vores fremtidige samhandel og afspejle en klar balance mellem rettigheder og forpligtelser. Ellers er der risiko for, at EU’s indre marked svækkes, og at der opstår en unfair forvridning af konkurrencen mellem britiske og danske virksomheder.” Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, kommer også til orde. I et andet debatindlæg på Altinget skriver han blandt andet: “Mange danske virksomheder og institutioner har stadig ikke forberedt sig ordentligt på, at det faktisk kan ende med en hård Brexit. Mange sidder stadig og drømmer om best case-scenarier, hvor alle går happy-go-lucky, og den højere fornuft og hensynet til de fælles interesser for EU og UK trækker det længste strå. Sådan går det næppe. Årsagen er britisk indenrigspolitik. Lige så samlet EU27-landene står i forhandlingerne, bag Michel Barnier, lige så splittet og kaotisk tegner det politiske landskab sig i Storbritannien.”
Børsen, s. 28; Altinget (23.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Udstationeringsregler skal ikke gælde internationale transporter
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Gronenberg, branchedirektør, SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution. Han skriver blandt andet: “Et af de mest omdiskuterede elementer i EU’s Vejpakke er spørgsmålet om, hvorvidt reglerne i EU’s udstationeringsdirektiv skal gælde for lastbilchauffører, der krydser landegrænserne undervejs på internationale transporter. […] Det er ikke, fordi vi ikke skal have nogle regler, som sætter rammerne for virksomhedernes ageren og chaufførernes arbejde. Men de skal være enkle, rimelige, lette at administrere og frem for alt til at håndhæve. Og vi skal ikke have regler på områder, hvor det ikke giver mening. Udstationeringsregler for internationale transporter giver ingen mening.”
Altinget (23.08.2018)

Institutionelle anliggender

Had-/kærlighedsforholdet til EU
Politiken bringer en kronik af Malte Kjems og Catharina Sørensen, henholdsvis kommunikationschef og forskningschef i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: “Hvordan hænger danskernes høje opbakning til EU-medlemskabet sammen med vores forbehold, vores euroskepsis og vores ømme forhold til suverænitet? Hvordan ser danskerne egentlig på EU, hvis man tager et spadestik dybere ned i holdningerne? Dette forsøger vi at belyse med et nyt studie, hvor vi undersøger danskernes holdning til EU-medlemskabet, forbeholdene og suverænitet. […] Danskernes høje opbakning til EU-medlemskabet går hånd i hånd med stærk modvilje mod at gøre noget, som opfattes som at afgive suverænitet. EU er et udmærket samarbejde, så længe det ikke går for langt ind over den danske måde at gøre tingene på. Nogle vil hævde, at det er udtryk for både at ville blæse og have mel i munden. EU’s mulighed for at gøre en forskel ligger netop i samarbejdets forpligtende karakter, og det er kun ved at dele suverænitet med andre lande, at vi kan håndtere tiden grænseoverskridende udfordringer. Det tyder imidlertid ikke på, at dette ikke er en opfattelse, som deles af den brede befolkning.”
Politiken, s. 7-8 (23.08.2018)

Har statsministeren format til at prioritere EU-politikken?
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO). Han skriver blandt andet: “Vi har ikke oplevet Lars Løkke Rasmussen som særligt interesseret i europæisk politik på noget tidspunkt. Men det er ham, der skal udskrive folketingsvalget, det er ham, der bestemmer, hvornår det kommer. Det store spørgsmål er, om han vil tage de europæiske udfordringer alvorligt. Om han vil tage efterspørgslen på en seriøs EU-debat alvorligt. […] Jeg håber, at EU-valget næste år vil blive prioriteret anderledes og højere fra regeringens side. Jeg håber at se en statsminister, der hæver blikket fra nationale kampe på Christiansborg og retter fokus på europæisk politik. Jeg håber at se en statsminister, der vil vise, at han er villig til at give demokratiet tid til at arbejde - selvom det ikke nødvendigvis tjener snævre partipolitiske interesser.”
Altinget (23.08.2018)

Klima

Transporten tager også ansvar for den grønne omstilling
Altinget bringer et debatindlæg af Michael Svane, branchedirektør, Dansk Industri. Han skriver blandt andet: “Når vi skal omsætte EU-Kommissionens i det store og hele meget fornuftige forslag til handling, så skal det ske på baggrund af en række væsentlige pejlemærker. Det første er, at man anerkender, at vi skal finde løsninger, som sikrer den nødvendige omstilling, uden at det koster på mobiliteten. […] Det andet er, at vi skal sikre løsninger, der styrker og ikke svækker danske virksomheders konkurrencekraft. […] Det tredje er, at vi til enhver tid skal vælge de løsninger, der samfundsøkonomisk og erhvervsmæssigt sikrer de størst mulige gevinster. Det fjerde er, at vi skal holde fast i princippet om teknologineutralitet. […] Det femte er, at vi forstår nødvendigheden af at give virksomhederne ‘metodefrihed’ i valg af løsninger. Det sjette er, at vi opfordrer til, at alle løbende har tanke for forsyningskæden. […] Det syvende er, at det er centralt at tænke i geografi. […] Det ottende er, at man tænker forsyningssikkerhed ind, særligt når det kommer til den grønne omstilling. Vi skal kunne tanke hele vejen. Når disse pejlemærker efterleves, så kan og skal transporterhvervet bidrage til såvel den grønne som den teknologiske omstilling.”
Altinget (23.08.2018)

Konkurrence

Så længe bureaukratiet regerer i EU, vil væksten i Europa halte efter
Berlingske bringer en kommentar af Lisbeth Geertsen, Master of Science og bosat i USA. Hun skriver blandt andet: “Da jeg så Margrethe Vestager og EU’s ‘dom’ over Googles Android-system, blev jeg mindet om, hvorfor væksten i Europa halter efter. Som udlandsdansker husker jeg skåltalerne om ‘Danmark som foregangsland’, men faktum er, at hvis vækst og fremgang kommer andre steder end fra Europa, bliver det ofte mødt med skepsis, toldmure og domstolsstraffe. Dommen over Android, som bliver fejret i Europa og muligvis forbedrer Vestagers egen politiske stjerne på kontinentet, får næppe reel betydning for de fleste europæere. De er nok i stand til at downloade de mest værdifulde, funktionelle og fleksible (og gratis) apps, som Google Search og Maps uden problemer, også selvom de fremover muligvis ikke kommer sammen med Android-styresystemet. Men mange mennesker i den 3. verden vil, hvis de har mulighed for at erhverve sig en lavprismobil med Android-styresystem, fremover være uden disse helt centrale apps og uden den produktivitetsforbedring, som de giver mulighed for. I mange lande uden for velstands- Europa er produktivitetsforbedringer ofte helt nære og centrale, såsom at finde basal hjælp, det nærmeste hospital, læge, medicin, mad og finde vej. Brugerne skal nu ud på markedet og lede med de konsekvenser omkring falske apps, som det kan medføre, så det reelle eftermæle er, at tingene bliver mere besværlige for brugerne, netop de mennesker som EU-Kommissionen hævder at beskytte.”
Berlingske, s. 27 (23.08.2018)

Landbrug

Ellemann-Jensen mangler at kæmpe den vigtigste kamp
Altinget bringer et debatindlæg af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace. Han skriver blandt andet: “Ikke mindst accepterer ministeren tilsyneladende, at EU’s landbrugsstøtte fortsat skal forgylde kødproducenterne ved at blive tildelt efter, hvor meget jord man ejer, uden skelen til, hvad man producerer, og hvor meget man forurener. Her kan Ellemann-Jensen dog stadig nå at melde sig på det progressive hold i de forestående EU-forhandlinger. Hvis han altså ønsker det. […] Som nævnt er der også kommet gode kursændringer fra den nye minister. Han skal roses for at afslå at give danske landmænd dispensation til at bejdse vinterrapsfrø med neonikotinoider - pesticider, der skader bier og andre insekter. Vi håber, at det er første skridt i retning af, at ministeren støtter et generelt forbud, så Danmark ikke igen sammen med lande som Rumænien, Tjekkiet og Ungarn stemmer imod et generelt EU-forbud, som det senest skete i april med tre neonikotinoider.”
Altinget (23.08.2018)

Landmænd kan blive Danmarks næste klimahelte
Altinget bringer et debatindlæg af Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening. Han skriver blandt andet: “Motivation skabes også af, hvad politik belønner. En mere klimavenlig landbrugspolitik i EU er derfor afgørende for de valg, landmænd træffer. Økologisk Landsforening arbejder for, at den Fælles Europæiske Landbrugspolitik ændres, så passiv støtte til landbrugsarealer erstattes af belønning i form af betaling til landmænd, når de skaber offentlige goder som for eksempel klimaforbedringer, natur og bedre vandmiljø. En indsats i forhold til EU’s landbrugspolitik bør indgå i en ny dansk klimapolitik.”
Altinget (23.08.2018)

Svineproducenter har udsigt til nye dundrende underskud
Jyllands-Posten skriver, at de danske svineproducenter i år ventes at få gennemsnitlige underskud på 1,65 millioner kroner på grund af lave priser. Ifølge chefanalytiker Karl Christian Møller, Danish Crown, skyldes de lave svinekødspriser stigende produktion i EU, USA og Kina. Markedsanalytiker Karsten Flemin fra L&F siger: “Prisen på svinekød er faldet overraskende meget i Kina, fordi deres egen produktion af grise har været stigende. Det reducerer værdien af EU-landenes eksport til Kina og medfører samtidig, at større mængder svinekød skal afsættes i EU, hvor priserne dermed kommer under pres.”
Jyllands-Posten, s. 4-5 (23.08.2018)

Migration

Flertal vil sende forliste asylansøgere til centre uden for Europa
En måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten viser, at de 28 EU-statslederes plan om at lave lejre for forliste flygtninge og migranter uden for Unionen møder opbakning i den danske befolkning. Det skriver Altinget. 55 procent af vælgerne bakker op om at sejle de forliste middelhavsbåde til en lejr uden for EU, mens 18 procent er imod, og 27 procent svarer ved ikke. “Det er overraskende, at ikke flere støtter det. Flere af de store partier har længe talt om noget i den retning. Derfor havde jeg forventet, at omkring 65 procent havde svaret ja,” siger Rune Stubager, der forsker i vælgervandringer på Aarhus Universitet. Målingen glæder Socialdemokraterne. “Det bliver en udfordring at realisere lejrene. Men hvis vi står samlet i EU, er det mere realistisk,” siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye.
Altinget (23.08.2018)

Tjetjenerne er Europas glemte flygtninge
Kristeligt Dagblad rapporterer fra Hviderusland, hvor mange tjetjenske flygtninge på flugt fra vold og vilkårlige anholdelser i den russiske republik er strandet på grænsen til EU-landet Polen. Tal fra Polens udlændingekontor viser, at størstedelen af asylansøgningerne de seneste 10 år er kommet fra russere med overvejende tjetjensk baggrund. Polen ser imidlertid ikke tjetjenerne som flygtninge. Den nuværende forsvarsminister, Mariusz Błaszczak, fra det konservative Lov- og Retfærdighedsparti sagde i sin tid som indenrigsminister, at “vi vil ikke ligge under for presset fra disse flygtninge. Der er ikke længere krig i Tjetjenien.” I 2017 søgte 3291 tjetjenere således asyl i Polen, men blot 12 fik flygtningestatus.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (23.08.2018)

Naboskabspolitik

Danmark skal nærme sig Tyskland
Politiken bringer et interview med Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, som i går deltog i et læsermøde i Politikens Boghal. Her sagde ambassadøren blandt andet: “Vi er nødt til at blive mere europæiske og genopfinde vores nære samarbejde med vores naboer. […] Det er godt for os danskere, at tyskerne er med i samarbejdet. Tyskerne siger hele tiden: ‘Vi skal lade det være åbent for alle’. De vil have et sammenhængende Europa, og set med danske øjne er Merkelregeringens holdning den mest sympatiske, man kan have.”
Politiken, s. 6 (23.08.2018)

Udenrigspolitik

Europa skal lægge pres på Rusland for at undgå massakre
Berlingske bringer en kommentar af Kenneth Roth, generaldirektør, Human Rights Watch. Han skriver blandt andet: “Siden 2015 har det russiske luftvåben kæmpet side om side med syriske fly, hvilket er den primære årsag til, at regeringsvenlige styrker, som ellers har stået svagt på slagmarken, nu ser ud til at sejre. Derudover er Ruslands officielle våbeneksportør, Rosoboronexport, den største leverandør af våben til Syrien. Russiske diplomater nedlagde veto mod et forslag om at indbringe Syrien for Den Internationale Straffedomstol og forsøgte, om end forgæves, at forhindre en undersøgelse af, hvilke styrker der havde anvendt kemiske våben. Europæiske lande som Danmark bør presse Moskva til at gøre deres indflydelse gældende. Kreml er opsat på at forbedre sit forhold til EU med henblik på at få fjernet sanktionerne mod Rusland, og forbedre udsigterne for landets stagnerende økonomi. Der er dog en række forhindringer - Krim, det østlige Ukraine, MH 17, Novichok - men de europæiske statsledere bør gøre det klart for Rusland, at en massakre på civile i Idlib vil gøre det bilaterale forhandlingsklima endnu køligere.”
Berlingske, s. 28-29 (23.08.2018)