Torsdag den 23. maj

Tophistorier

Flere vil kigge på grænseregler
Flere af dagens aviser skriver, at Venstre i går foreslog nye regler for Schengen-samarbejdet, hvilket der et flertal for. Derved kan Danmark selv bestemme, hvor længe der skal være grænsekontrol. Danmark skal skaffe sig allierede blandt de øvrige EU-medlemslande. Danmark har siden januar 2016 kontrolleret biler, der passerer den dansk-tyske grænse. Løbende har regeringen fået lov til at fortsætte kontrollen med den forudsætning, at den er midlertidig. ”Det har stor betydning for det indre marked, og det er jo kernen af EU og meget af det, Danmark også er glad for. Så på den måde spiller det også lidt imod det, Danmark og mange andre lande er glade for, nemlig det indre marked,” siger Henrik Larsen, professor, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Berlingske skriver, at Venstre varsler et opgør med de europæiske regler ved indførelse af permanent grænsekontrol. ”Man kan ikke have permanent kontrol på grænsen, der stopper trafikken. Efter min vurdering vil det være så meget i strid med Schengen-reglerne, at man lige så godt kan vinke farvel til Schengen,” siger Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og forsker i international politik på Københavns Universitet. Ydermere skriver Berlingske, at 20 ud af Venstres 35 folketingsmedlemmer i Berlingskes kandidattest har svaret, at de er imod at gøre grænsekontrollen permanent, som partiet nu foreslår. Lars Løkke Rasmussen har fastslået, at man er nødt til at have permanent grænsekontrol samt at det nye Schengen-regelsæt skal sikre Danmark mere politisk ejendomsret afDanmarks grænse. Blandt Venstres modstandere af en permanent grænsekontrol er blandt andre næstformand og finansminister Kristian Jensen, gruppeformand Karen Ellemann, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, EU-ordfører Jan E. Jørgensen samt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. B.T. skriver, at De Konservative og Dansk Folkeparti er glade for Venstres forslag om permanent grænsekontrol. Dog kræver begge partier, at det bliver indført nu frem for at vente på, at Schengen-samarbejdet reformeres. ”Vi skal have det indført nu, og så må vi samtidig arbejde for at reformere Schengen-samarbejdet. Men hvis vi skal vente på, at samarbejdet skal reformeres, kan der gå mange år, før det kan ske,” siger Naser Khader, værdiordfører, Konservative. Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkeparti til EU-Parlamentet, siger: ”Sagen er, at vi allerede kan gøre det, Venstre siger. Vi er med i Schengen på en parallelaftale, så vi kan bare indføre permanent grænsekontrol den dag i morgen, så der er ingen grund til at gøre det hele så bøvlet i EU-systemet. Det har meget lange udsigter. Jeg synes ikke, at en kommissær potentielt skal bestemme, om vi skal have grænsekontrol eller ej”. Jeppe Kofod, der er socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, mener: ”Det er en god idé, når Venstre foreslår en reformation af Schengen-samarbejdet, hvor Danmark kan indføre permanent grænsekontrol uden at skulle bede EU-kommissionen om lov først. Venstre sparker jo en åben dør ind. Socialdemokratiet har i flere år sagt, at vi gerne vil have, at det er Danmark selv, og ikke EU-kommissionen, der bestemmer omfanget og varigheden af vores grænsekontrol,”siger han ifølge Altinget. Morten Løkkegaard, spidskandidat til Europa-Parlamentet, Venstre, siger i et interview til Jyllands-Posten: ”Den nye Schengen-aftale vil selvfølgelig efter min bedste overbevisning komme til at indeholde det her”. Til spørgsmålet om Venstre kan være sikker på det lykkes, svarer han: ”Det er noget, vi antager. Selvfølgelig. Man kan ikke spå om fremtiden. Al politikudvikling bygger på antagelser. Men efter valget, når en EU-Kommission er udpeget, bliver det første at sikre, at der kommer styr på denne situation. Det forlanger borgerne i hele Europa. Andre lande som Tyskland og Frankrig har også grænsekontrol, så realpolitisk går det fuldstændig i den retning, vi snakker om.”
Berlingske, s. 10; B.T., s. 6; B.T. Metro, s. 4; Berlingske, s. 11; Altinget; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 10 (21.05.2019)

Prioritede historier

Merkel skal være EU-leder, hun kan slå i bordet overfor Trump
Romano Prodi, der er forhenværende formand for Europa-Kommissionen, mener, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, skal have en af de to absolutte topposter i EU. Det skriver Børsen. ”Hun kan tale til verdens øvrige ledere uden mindreværdskomplekser. Angela Merkel kan se Donald Trump i øjnene, slå i bordet og sige, at “jeg repræsenterer en økonomisk magt, der er mere magtfuld end din”. Merkel skal have et af de to store job,” forklarer Romano Prodi i sin uforbeholdne anbefaling. Det piner åbenlyst Prodi, at EU er en økonomisk gigant, men på den globale scene en politisk dværg. Blandt andet henviser han til EU’s magtesløshed i Syrien og Libyen. ”Rusland er en økonomisk dværg. Kinas vækst i bare ét år svarer til hele Rusland økonomi,” siger Prodi og fortsætter: ”Putin har Rusland én stemme. Derfor fyldte de noget i Syrien, hvor EU var uden enighed og magtesløse. Frankrig bombede i Syrien uden at ringe til Tyskland, de tog til Libyen uden at ringe til Italien.” Men Prodi mener, at med Merkel som formand for Kommissionen eller Det Europæiske Råd, så kan hun skabe intern støtte og organisere EU, så EU også kan spille en udenrigspolitisk- og sikkerheds-rolle. Prodi påpeger, at Trump ser EU som en konkurrent, hvorfor han ser et behov for at styrke den europæiske integration. I et interview med Süddeutsche Zeitung inden denne uges valg til Europa-Parlamentet siger Angela Merkel: ”Jeg føler mig stærkt forpligtiget til at gå sammen med andre for at sikre, at Europa har en fremtid, fordi mange mennesker, herunder jeg selv, er bekymrede for Europa.” Selvom hun ikke i interviewet siger at hun er kandidat til nogle af topposterne i EU, så kræver det ikke meget fortolkningat oversætte de få ord til en indirekte accept af, at pilen kan pege på hende til en af topposterne i den kommende uge, når EU’s stats- og regeringschefer to dage efter afslutningen af valget til Europa-Parlamentet sætter sig sammen for at pege på kandidater til chefposterne for EU-Kommissionen, Det Europæiske Råd og for ECB.
Børsen, s. 22-23 (21.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Stem på et Europa uden stress og nedslidning
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Karsten Hønge, kandidat til Europa-Parlamentet (SF), blandt andet: ”Vi har et vigtigt valg foran os. Og nej, vi taler ikke om valget til Folketinget. Vi taler om valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og i SF har vi et fælles krav: Arbejdsmiljøet i Europa skal blive langt bedre. I hele EU skal arbejdstagerne blive længere på et arbejdsmarked, som ændrer sig med lynets hast […] I Danmark nyder vi godt af EU. En dansk gennemsnitsfamilie har årligt en merindtægt på 65.000 kr. som følge af Danmarks adgang til det indre marked, og små 600.000 danske arbejdspladser har del i eksporten til resten af EU. Men EU handler ikke kun om økonomi. EUhandler også om at skabe bæredygtige samfund, som tilbyder ordentlige arbejdsforhold for alle […] Vi har brug for, at der kommer tydelige regler for, hvordan arbejdsgiverne skal forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det har vi ikke i EU i dag. Vi har kun kampagner og vejledninger. Og det er ikke nok […] Der er behov for bedre regler i EU, som omfatter alt arbejde, som kan forårsage skader på kroppen […] For det tredje skal vi have sat en stopper for den største dræber i arbejdsmiljøet i EU: arbejdsbetinget kræft, som årligt dræber 80.000. EU skal intensivere arbejdet med at fastsætte grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer, så stofferne anvendes mindre, og arbejdstagerne beskyttes bedre [...] EU skal derfor gøre langt mere for at sikre, at medlemsstaterne håndhæver de fælles EU-regler.”
Jyllands-Posten, s. 26 (21.05.2019)

Det digitale indre marked

Digital EU-skat deler regeringspartier
Altinget skriver, at et af de store emner i den europæiske valgkamp er tech-selskabernes sparsomme skattebetaling. Det er et emne, der deler Danmarks tre regeringspartier. Ni ud af 11 af Venstres kandidater er enige i, at EU skal lave regler, der sikrer at de store tech-virksomheder såsom Facebook, Google og Apple betaler skal i de EU-lande, hvor de tjener deres penge. Samtlige af Liberal Alliances kandidater samt 12 ud af 14 af Konservatives kandidater er imod EU-regler. ”Det er mærkeligt, at vi har haft en fælles politik i regeringen, som bestemt ikke er blevet ført med Venstres modstand, men at der så pludselig kommer andre toner kort før et valg," siger Mette Bock, der er Las spidskandidat. ”Venstre og den danske regering har sagt, at vi vil følge det såkaldte OECD-spor. Her er der blevet forhandlet et stykke tid om at finde en samlet løsning, som skal sikre, at der ikke bliver shoppet rundt," siger Morten Løkkegaard.
Altinget (21.05.2019)

Handel

Javel, mr. Trump: Google blokerer Huawei
Politiken skriver, at Google har stoppet samarbejdet med Huawei efter ordre fra Donald Trump. Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i international handel på Københavns Universitet, mener at Trump trækker verden ud i ukendt farvand med sit forbud mod at sælge til den kinesiske techgigant Huawei. Handelskrigen mellem USA og Kina har dermed også fået konsekvenser, der kan mærkes direkte for milliarder af forbrugere i hele verden. Google oplyser til Reuters, at allerede solgte telefoner vil fungere som hidtil, men deres styresystem vil ikke blive opdateret. Det kan være ødelæggende for Huawei med dette amerikanske træk, da de uden de mest populære apps og tjenester vil blive mindre attraktive. Ifølge Reuters er det ikke sikkert, at Huawei overhovedet kan fortsætte deres produktion af mobiltelefoner uden det amerikanske udstyr. Bag denne konflikt ligger der en mere omfattende dagsorden for både Trump og præsident Xi. ”Kina går målrettet efter at dominere fremtidens strategiske teknologier, såsom kunstig intelligens og 5G, hvor Huawei er blevet verdens førende. Og det er et reelt sikkerhedspolitisk problem for både USA og Europa,” vurderer Jens Ladefoged Mortensen.
Politiken, s. 9 (21.05.2019)

Ny EU-mekanisme kan bremse kinesiske opkøb
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, journalist, blandt andet: ”En tredjedel af EU's virksomheder er på udenlandske hænder. USA's ejerandel i Europa er stadig størst, men den kinesiske andel stiger. Er kineserne stille og roligt ved at opkøbe Europa og resten af verden, ligesom dengang et overmodigt og boomende Japan købte alt fra Manhattan til Hollywood? […] I et bredt europæisk perspektiv er kinesisk ejerskab af europæiske virksomheder relativt lille, konkluderes det i en EU-rapport fra marts […] EU-rapporten kom som led i lanceringen af en ny mekanisme til at screene udenlandske investeringer. Ikke en decideret lex Kina, men alligevel ... EU-Kommissionen beskrev Kina som en ”systemisk rival” og en ”strategisk konkurrent”. Med den nye strukturbaserede proces vil kommissionen udstyre de 28 medlemslande med værktøj og rettigheder til at vurdere og advare, hvis kinesiske og andre udenlandske investeringer udgør en trussel mod, som det hedder, ”sikkerhed og orden” i de enkelte medlemsstater. Eller truer store fælles EU-projekter, som f.eks. satellitprojektet Galileo […] EU-rapporten konkluderer, at en tredjedel af alle unionens aktiver nu kontrolleres af selskaber uden for unionen. Blot 10 pct. har kinesiske penge (inklusive Hongkong og Macau) bag sig, mens 30 pct. kommer fra USA og Canada […] Nu har EU altså lanceret en bureaukratisk struktur, der skal være på plads i september næste år, så de enkelte nationer og EU-Kommissionen kan få hånd i hanke med, hvad Kina køber […] Formålet er i den sidste ende at kunne stoppe uønskede opkøb og investeringer udefra. De enkelte regeringer og EU-Kommissionen har nu et redskab til at forhindre Kina i at rive ned fra alle hylder, mens kineserne selv har taget initiativer til at undgå at kopiere de japanske fejltagelser fra 1980'erne.”
Jyllands-Posten, s. 36 (21.05.2019)

Institutionelle anliggender

Brexit, klima og regler: Her er EU's udfordringer de næste fem år
Jyllands-Posten skriver, at fremtidens EU især vil komme til at tage stilling til databeskyttelse, klimaudfordringer, industri og Brexit. Sådan lyder det fra det danske erhvervsliv herunder DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Jyllands-Posten har talt med to af kandidaterne til Europa-Parlamentet. ”Noget, som jeg især synes er vigtigt at arbejde på, er infrastrukturen for vedvarende energi. At få udrullet vedvarende energi i hele EU og omstille vores samfund til ikke at bruge russisk gas, olie fra Mellemøsten eller kul, som de gør i mange europæiske lande, vil være helt afgørende for, at vi kan komme hen til at blive et CO2-neutralt samfund,” siger Linea Søgaard-Lidell, EP-kandidat, Venstre. ”Jeg har foreslået, at vi laver en europæisk klimalov, hvor vi sikrer, at al den politik, vi laver - landbrugspolitik, transportpolitik, forsknings- og innovationspolitik, indre markedspolitik - bliver klimaneutral. Og hvis man ikke er klimaneutral, skal man på andre måder kompensere for det,” siger Jeppe Kofod, Socialdemokratiets spidskandidat.
Jyllands-Posten, s. 10 (21.05.2019)

De fleste europæere tror, at EU kollapser inden 2040
En ny europæisk undersøgelse viser, at opbakningen til EU ikke har været større siden kort efter Murens fald. Alligevel finder over halvdelen af EU-borgerne det realistisk at EU bryder sammen i løbet af de næste 10-20 år. Dog mener størstedelen af danskere, at unionen overlever. Det skriver Berlingske. Undersøgelsen er lavet i 14 EU-lande af meningsmålingsinstituttet YouGov og den Berlin-baserede tænketank European Council on Foreign Relations. Den seneste måling fra Europa-Parlamentets eget meningsmålingsinstitut Eurobarometer viser, at 61 procent af EU-borgerne mener, at det er en ”god ting”, at deres hjemland er medlem af EU.
Berlingske, s. 18 (21.05.2019)

Dette skal du vide, før du stemmer til EP-valget
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Derek Beach professor, Aarhus Universitet, blandt andet: ”Læs med her, og bliv klogere på, hvad det er, Europa-Parlamentet laver, og hvordan det arbejder. Der er valg d. 26 maj til Europa-Parlamentet (EP). Før man stemmer, er der fire ting, man skal vide: 1) EU er et stærkt, men snævert politisk redskab. 2) EP er medlovgiver i EU. 3) Danske MEP'er indgår i europæiske partier. 4) Valget har konsekvenser […] EU kan vedtage bindende lovgivning, som bliver en del af dansk lovgivning. Men det er ikke ensbetydende med, at EU bestemmer alt i Danmark. Virkeligheden er snarere, at EU er et stærkt, men meget snævert markedsrelateret samarbejde […] EU'sbudget svarer til ca. 1 pct. af EU's bnp, mens det tilsvarende tal for den danske stat er ca. 50 pct. EU er dog stærk på de få politikområder, hvor EU har kompetencer; særligt om løsning af grænseoverskridende problemer såsom miljø- og klimapolitik, international kriminalitet samt skabelse af et større sammenhængende indre marked med fri bevægelse […] Efter at EU-Kommissionen stiller et EU lovforslag, skal EP sammen med Ministerrådet godkende det eller ændre det. Forskningen viser, at denne magt ikke er ligegyldig […] Forskning viser, at de fleste europæiske partier fungerer ligesom i nationale parlamenter. Valgte MEP'ere har naturligvis indflydelse på partiets linje, og særligt hvis/ når de får vigtige poster i centrale udvalg (f.eks. miljøudvalget) […] Ved seneste valg til EP blev de euroskeptiske partier på fløjene erklæret som vindere. Men på trods af det var der stadig et stabilt flertal i de to store partier omkring midten med hhv. 221 (Konservative i EPP) og 191 (Socialisterne i S&D) pladser. Resultatet blev - ikke overraskende - at de to store partier i langt de fleste tilfælde gik sammen i en stor koalition.”
Jyllands-Posten, 27 (21.05.2019)

EU skaber krig - ikke fred
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Kenneth Kristensen Berth, medlem af Folketinget og EU-ordfører for Dansk Folkeparti, blandt andet: ”Den nobelunderstøttede myte om EU som fredens projekt gentages i Kristeligt Dagblad i går. Men det er ikke EU, der har skabt fred i Europa. EU er derimod produktet af freden i Europa. Og i disse år er EU godt på vej til at skabe krig og ufred i Europa. EU har ikke været i stand til at påtage sig en rolle i forhold til at sikre fred og stabilitet i Europa […] Det er min påstand, at EU tværtimod de seneste 20 år aktivt har medvirket til at skabe grobund for krig og konflikt på det europæiske kontinent. Årsagen er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der forhindrer de europæiske lande i at forsvare sig selv mod den folkevandring, som vort kontinent udsættes for, og som er i gang med at forvandle århundredgamle kulturnationer til rygende ruinhobe […] EU har totalt svigtet sit ansvar for at beskytte de europæiske borgere mod masseindvandringen og den deraf følgende islamisering. Man har lagt kontinentet åbent for kolonisering.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (21.05.2019)

Grønne og liberale har udsigt til at få mere magt i det nye EU-Parlament
Politiken skriver, at de dramatiske avisoverskrifter om en nationaliste bølge, der vil ændre Europa-Parlamentets grundlæggende arbejde, er noget overdrevne. Et af valgkampens paradokser er de højrenationale partier, der står til fremgang, men de liberale og de grønne kan se frem til mere indflydelse i EU-Parlamentet. Især i Nordeuropa er de grønne partier gået frem. ”Der kan muligvis også komme flere spændinger mellem parlamentet og regeringerne, hvad angår den praktiske politik på for eksempel klimaområdet,” vurderer Roman Senninger, adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i politiske partier i EU.
Politiken, s. 6 (21.05.2019)

Ideen med spidskandidater er en ommer
I ”Signatur” i Politiken skriver Henrik Kaufholz blandt andet: ”Når det største parti i EU-Parlamentet stiller op med Manfred Weber, er der noget helt galt med procedurerne […] Når man stemmer på den konservative Pernille Weiss, stemmer man nemlig også på den tyske konservative Manfred Weber som mulig kommende formand for EU-Kommissionen, sætter man kryds ved socialdemokraten Jeppe Kofod, støtter man også den belgiske EU-veteran Frans Timmermanns, og en stemme på Folkebevægelsens Rina Ronja Kari er også en stemme på den - formentlig helt chanceløse - socialistiske spanske fagforeningsleder Cue. Så vi vælgere skal ikke blot studere danske valgprogrammer, men også de europæiske politiske gruppers om fælles finans- og skattepolitik, om tørklæder, indvandringspolitik og genmanipulerede fødevarer […] Da jeg første gang hørte om ideen med spidskandidater, lød det ganske fornuftigt. Vi skal have mere demokrati i EU, og så må parlamentet vel også have det store ord, når det gælder kommissionen. Slut med personalepolitik for lukkede døre. På den måde blev den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, valgt, mens den tyske socialdemokrat Martin Schulz blev parlamentsformand. De to grupper havde nemlig tilsammen flertal i EU-Parlamentet […] Det ender nok med, at Macron, Angela Merkel og de andre EU-landes ledere afgør sagen. Det er der også rigtig mange rygter om, og ingen af de nævnte forskrækker mig så meget som Manfred Weber. Derefter må de europæiske tænketanke sætte vand over til kaffe. Der er brug for nye ideer og procedurer. På et eller andet tidspunkt må vi indføre mere demokrati i EU's top og lære at tænke mere europæisk.”
Politiken, s. 7 (21.05.2019)

Kan Boris Johnson sælge Mays Brexit-aftale?
Berlingske skriver, at når briterne går til Europa-Parlamentsvalg på torsdag, så er det på alle måder et britisk samfund i en tung politiks krise. De skal stemme til et valg, som de ikke troede de skulle stemme til. Kandidaterne på vidste først for nogle uger siden, at valget ville blive afholdt. Simon Hix, der er prorektor på London School of Economics (LSE) mener især, at det kommer til at gå ud over Theresa May og han siger, at De konservative står til det dårligste valg nogensinde i historien. ”Theresa May kunne ikke gøre andet end nu at annoncere sin snarlige afgang. Hun bliver nødt til at gå af, når valget er overstået. Er du klar over, at der kun er fire procent af de unge mellem 18-25 år, der vil stemme konservativt ved valget til Europa-Parlamentet? Fire procent!,” siger Simon Hix.
Berlingske, s. 20 (21.05.2019)

Professor: Hvid, kristen identitet vinder frem i Europa
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med den canadiske professor og politolog Eric Kaufmann. Han fremhæver landene USA, Frankrig og Sverige, som eksempler på, hvilke udfordringer som Europa og Vesten står overfor. Han siger blandt andet: ”USA, Frankrig og Sverige er frontlinjen. USA fordi andelen af etnisk hvide er lavest med omkring 60 procent, Frankrig, fordi de har den højeste andel af muslimer med over otte procent, og Sverige, fordi forandringen sker hurtigst der. Det anslås, at andelen af muslimer i Sverige i 2050 vil være 20 procent. I Storbritannien vil det være 17 procent. Så der er en række lande som Belgien, Frankrig og Holland, hvor andelen af muslimer også vil ligge mellem 15 og 20 procent om 30 år.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (21.05.2019)

Romano Prodi: EU i afgørende kamp om overlevelse
Børsen skriver, at få dage inden Europa-Parlamentsvalget peger Romano Prodi, forhenværende formand for EU-Kommissionen, at EU kan lide samme skæbne, som Italien og kan blive glemt i århundreder. ”Vi er i en kamp for overlevelse. Det er en eksistentiel krise i EU's historie,” siger Prodi. Om den parallel han ser mellem EU's dystre fremtid og Italiens triste fortid siger han: ”I disse år bløder den italienske stat på alle måder. I bankerne og i industrien. Men Italien var en gang forrest i globaliseringen. Det var os, der opdagede Amerika. Vi byggede de store skibe, der nu kan ses på museum. Men derefter blev Italien glemt i århundreder, ikke i årevis, men glemt i århundreder. Det samme kan nu ske for Europa. De nye store skibe er Google, Alibaba, Facebook og de andre giganter, der kommer fra USA og Kina”. Prodi mener at “magten er flyttet fra EU-Kommissionen til Ministerrådet” og fordi, det er der, de enkelte medlemslandes repræsentanter sidder, så er “konfrontationerne naturlige, fordi forskellene mellem medlemslandene både kvantitativt og kvalitativt bliver tydeligere.
Børsen, s. 22-23 (21.05.2019)

Østrigsk skandale kan svække Europas nye højre
Kristeligt Dagblad skriver, at i fredags offentliggjorde det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel og den tyske avis Süddeutsche Zeitung en video af tidligere østrigske vicekansler og formand for det højrenationale Frihedsparti (FPo), Heinz-Christian Strache, og hans partifælle Johann Gudenus, som overvejede at samarbejde med en efter eget udsagn russisk investor forud for det østrigske valg i oktober 2017. Skandalen kommer på et dårligt tidspunkt for højrenationale partier i andre lande forud for denne uges valg til Europa-Parlamentet, og de har da også forsøgt at nedtone skandalen kraftigt. Frihedspartiet er en vigtig allieret i det nye samarbejde mellem nationalistiske partier med den italienske vicepremierminister Matteo Salvini fra Lega i spidsen, som også tæller franske Marine Le Pen fra National Samling, Dansk Folkeparti og Alternativ for Tyskland (AfD). AfD's spidskandidat til europa-parlamentsvalget Jörg Meuthen har afvist sagen som et "internt problem", mens Marine Le Pen dog taler om en "alvorlig fejltagelse" fra Straches side. Den østrigske misere kan blive et tilbageslag for de populistiske partier. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent blandt andet: ”Bordplanen var lagt, så de kunne tale i fred. I januar 2000 var Europas navnlig socialdemokratiske regeringschefer samlet til Holocaust-konference i Stockholm. Under middagen lagde de den plan, som fik vidtrækkende konsekvenser og stadig kaster lange skygger i Europa: De øvrige EU-lande skulle boykotte Østrig, hvis de konservative ville danne regering med Frihedspartiet (FPÖ) […] Med den video, som nu er lækket fra ferieøen Ibiza, hvor FPÖ-leder, Heinz-Christian Strache, lettere beruset er parat til at indgå en aftale med en russisk lokkedue om dyre kontrakter til gengæld for partistøtte, falder paraderne. De "nationalkonservative" står afklædte og viser sig som det, de er: kyniske magtpolitikere, som er villige til at gå i seng med Rusland for selv at få magten […] Mens borgerlige hidtil har kunnet godte sig over socialdemokraternes nedtur, så rammer strategien med at løbe efter det yderste højre nu som en boomerang. Venstres returløb i Danmark er et slående eksempel på, at et parti har skubbet til en snebold, som har udviklet sig til en lavine, som det ikke længere selv kan styre. Forstummet er tale om at udfordre konventioner, kritik af EU, og hvordan mon Inger Støjberg har det med det fælles asyludspil, som hun skrev med Østrigs nu fyrede indenrigsminister, Herbert Kickl, generalsekretær for FPÖ, da videoen blev optaget? […] Strache skulle også have stået der, men blev væk, og de øvrige deltagere havde travlt med at forklare, at Ibiza-videoens afsløringer er et rent østrigsk anliggende. Mon dog?”. Til Altinget siger Anders Vistisen, gruppeformand i Europa-Parlamentet, Dansk Folkeparti: ”Hvor den nu forhenværende partiformand og vicekansler Heinz-Christian Strache er anklaget for at have tilbudt statslige kontrakter til gengæld for økonomisk støtte til sit parti, får ingen indflydelse på samarbejdet med Dansk Folkeparti efter europaparlamentsvalget”. Yderligere siger han: ”Hvis man vil have en gruppe i Europa-Parlamentet, så sidder man jo med folk, man deler interesse med på europæisk plan. Sagen her ændrer jo ikke på vores vurdering af, at Frihedspartiet er forkæmpere for vores linje med mere plads og selvbestemmelse til nationalstaterne.”
Jyllands-Posten, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget (21.05.2019)

Interne anliggender

EP-valget: Drama for Konservative og for partierne til venstre
En ny Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken viser, at der er drama til det sidste. Det skriver Politiken. Det er små marginaler, der kan sende Konservative ud af Europa-Parlamentet. Samtidig kæmper Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten om, hvem der bliver repræsenteret i Europaparlamentet. ”Målingen viser klart, at Venstre sammen med Socialdemokratiet bliver de store partier, og at Dansk Folkeparti står til en ikke ubetydelig tilbagegang. Men når det gælder de små bevægelser, er målingen alt for usikker, til at vi kan sige det med sikkerhed,” siger Asger H. Nielsen, administrerende direktør i Megafon.
Politiken, s. 7 (21.05.2019)

Fem års kamelslugning har gjort EU-fortaler mere kritisk
Jyllands-Posten skriver, at Morten Helveg Petersen, som er De Radikales førstemand ved EU-valg, har fået et mere kritisk syn på det EU, som han går til valg på at styrke. I et interview med Jyllands-Posten siger han: ”Vi bruger f.eks. for meget tid på at diskutere udenrigspolitik, hvilket vi overhovedet ikke har indflydelse på. Vi er et politisk hus, der skal kunne diskutere alt, men vi er blevet en tumleplads for tidligere udenrigsministre, der skal rejse kloden tynd i fine holdninger. Det dur ikke”. Han mener, at et af de steder, hvor EU ikke har været ambitiøse nok er klimapolitikken. Til spørgsmålet om det vigtigste resultat han har skabt i EU svarer han: ”Jeg var med til at forhandle nye regler for strøm på tværs af grænserne, og det var egentligt ret dramatisk. Vi sad bogstaveligt talt og forhandlede hele natten. Der var så mange interesser, og især tyskerne spøgte i baggrunden. Det lykkedes os at komme i mål, men vi var derude, hvor jeg frygtede, at det hele var ved at falde på gulvet. Men nu nærmer vi os visionen om, at elmarkedet skal være grænseløst.”
Jyllands-Posten, 14 (21.05.2019)

Folketingsvalget skygger for EU-valg
En ny måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau viser, at syv ud af ti vælgere ikke kender de danske spidskandidater til det forestående Europa-Parlamentsvalg. Det skriver Børsen. Rasmus Nordqvist, spidskandidat for Alternativet, mener det er et udtryk for, at EU-valget står i skyggen af folketingsvalget.
Børsen, s. 16 (21.05.2019)

Klima

Danmark bør satse mere offensivt på tog
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kirstine Bille, kandidat til Europa-Parlamentsvalget (SF), KL-repræsentant i EU’s regionsudvalg, anden viceborgmester i Syddjurs Kommune, blandt andet: ”I hele Europa arbejdes der for at styrke hurtige tog som et reelt alternativ til flyet. Togtransport er den mest klimavenlige transportform og udleder ca. 90 pct. mindre CO2 pr. km end flytransport. Derfor skal vi sørge for, at toget i EU bliver et reelt alternativ til flyet […] Der er stadig stærkere røster for hurtigforbindelser, for fælleseuropæiske baneregler, for europæiske nattog. Et højhastighedsnet findes og udbygges i Europa syd for Danmark, og den svenske regering prioriterer hurtigtog højt. Men Danmark er en flaskehals […] SF har gjort et forarbejde i Danmark med den danske togfond og timemodellen. Til EU-valget arbejder SF for at: Et nyvalgt Europa-Parlamentbakker op om oprettelse af en europæisk togfond. En ny dansk regering samarbejder med den svenske, tyske og hollandske regering om at indføre denne togfond - ud over EU's infrastrukturpulje TEN-T. Minimum halvdelen af EU's infrastrukturmidler målrettes opgradering af jernbaner og hurtigtog […] SF arbejder i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, bl.a. med den tyske, grønne transportordfører Michael Cramer, de grønne i Slesvig-Holsten og de svenske grønne, som i den svenske regering styrker hurtigtog til København.”
Jyllands-Posten, s. 8 (21.05.2019)

Konkurrence

Hvor langt rækker Venstres nye skattepolitiske EU-kurs egentlig?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Niels Fuglsang, spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-Parlamentet i Region Midtjylland, blandt andet: ”Lars Løkke Rasmussen har som en del af valgkampen frem mod valget til Europa-Parlamentet sagt, at partiet går ind for en fælles bund under selskabsskatten i EU. Men der er desværre langt fra ord til handling […] Venstres spidskandidat til EP-valget, Morten Løkkegaard, mente for et år siden, at Socialdemokratiets forslag om en fælles EU-bund under selskabsskatten var ”mistænkeligt nemt”, mens skatteministeren Karsten Lauritzen så sent som i december 2018 afviste, at der overhovedet var behov for en EU-bund […] For det andet vil Venstre ikke gøre op med de støvede beslutningsprocedurer, der udstyrer europæiske skattelylande som Holland, Irland og Luxembourg med vetoret, når Det Europæiske Råd stemmer om forslag mod skattefusk. Venstre skylder at forklare, hvordan det forestiller sig, at den fælles bund under selskabsskatten kan blive vedtaget med de nuværende stemmeregler på skatteområdet i Det Europæiske Råd. Lige så længe skattelylande som Holland, Irland og Luxembourg er udstyret med vetoret, lige så længe vil de blokere for vedtagelsen af de nødvendige indgreb mod det angreb på samfundskontrakten, som international skattefusk udgør […] Derfor vil vi i Socialdemokratiet kæmpe for at udfordre de europæiske skattelylandes mulighed for at sylte dybt nødvendige tiltag i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse - f.eks. fælles bund under selskabsskatten.”
Jyllands-Posten, s. 8 (21.05.2019)

Sikkerhedspolitik

Forbehold der skader Danmark
I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen blandt andet: ”Der er al mulig grund til at få afskaffet det danske forsvarsforbehold i EU. Det er sølle, at Socialdemokratiet for at tækkes Dansk Folkeparti ikke bakker op om en afstemning om forbeholdet. Det danske ”forsvarsforbehold” i EU skader og svækker Danmark. Det er blevet mere og mere absurd, efterhånden som årene er gået. I dag står kun Danmark og Malta uden for forsvarssamarbejdet i EU […] Både Danmark og Storbritannien havde betænkeligheder ved et tættere europæisk forsvarssamarbejde, fordi vi frygtede, at det ville vanskeliggøre samarbejdet i NATO. For nu at sige det rent ud: Franskmændene havde været fremme med udtalelser, som pegede i retning af en svækkelse af USAs rolle i europæisk forsvar, og det ville vi have afklaret, før vi gik videre i sagen […] Nu er det blevet aktuelt op til de kommende valg til Europa-Parlamentet og Folketinget. Statsministeren og forsvarsministeren har nemlig peget på, at i den kommende folketingssamling bør vi tage en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, så vi kan slippe ud af det […] Vi er for længst ude over det punkt, hvor det europæiske samarbejde kan underminere NATO. Det kan tvært imod være med til at styrke den europæiske søjle i den atlantiske alliance, sådan som amerikanerne i årevis har ønsket. I betragtning af Trump-regeringens køligere forhold til Europa, og de voksende spændinger i Europas nærområder - ikke mindst i Østersøregionen - er der derfor al mulig grund til at styrke en fælles indsats gennem EU.”
Berlingske, s. 27 (21.05.2019)