Torsdag den 23. marts

EU i dagens aviser

23. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Aftalen mellem Danmark og Europol
Information skriver i dag, at per 1. maj får Danmark status af 'tredjeland'. Det sker, efter at regeringen har offentliggjort udkastet til den aftale, som Danmark skal indgå med Europol om fortsat samarbejde. Aftalen med Danmark ser dog ud til at blive den mest fordelagtige tredjelandsaftale om Europol nogensinde. Europa-Parlamentet får i dag præsenteret aftalen mellem Europol og Danmark. Der er bredt flertal i parlamentet for at gøre den danske aftale midlertidig, men det ser dog ikke ud til at blive en realitet. I stedet er der i aftalen lagt op til, at EU-Kommissionen skal revurdere aftalen i 2020. Avisen skriver, at det forventes at Europaparlamentet godkender aftalen. Information skriver, at aftalen vil forpligte Europol til hurtigst muligt at oplyse Danmark om alt, der vedrører Danmark. Men aftalen betyder også, at danske politifolk som i dag kan søge direkte i Europols registre, bliver mistet fremover. Altinget, onsdag, skriver også om Europol-udkastet, hvor der står, at på grund af Danmarks EU- og Schengen-medlemskab er der lavet en række specielle danske løsninger, som gør aftalen til den hidtil bedste mellem EU og tredjelande om Europol. Ifølge BT jubler Dansk Folkeparti over den nye polititale. ”Denne aftale er simpelthen bedre end den parallelaftale, vi ikke kunne få. Det er et flot resultat, Lars Løkke & Co. har forhandlet på plads. Jeg kan slet ikke få armene ned,” lyder det fra DFs EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til BT. Danmark ryger ud af Europol på grund af det danske nej i 2015, men beholder stadig en del fordele, skriver Information, som ligeledes bringer en artikel om, at DF er yderst tilfredse med den nye aftale.
Kilder: Information, s. 4-5; BT, s. 12; Altinget, onsdag.

Institutionelle anliggender: 60 års dagen for Europa

I en debat i Politiken giver udenrigsminister i Forbundsrepublikken Tyskland Sigmar Gabriel udtryk for, at Europa må rykke tættere sammen. Udenrigsministeren skriver, at det europæiske integrationsprojekt i dag udsættes for hårdere angreb, end det tidligere har været udsat for - både indefra og udefra. “At kæmpe for Europa betyder, at vi forsvarer vores fælles europæiske værdier. Vi vil sørge for, at det Europa, som har sikret os frihed og stabilitet igennem årtier, også kan klare sig i fremtiden. At kæmpe for Europa betyder også, at vi står inde for det, vi allerede har opnået,” skriver Gabriel, som mener, at for mange mennesker i Europa har en fornemmelse af, at de ikke drager nytte af et fælles Europa, men er blevet ladt i stikken. På lørdag fylder Europa 60 år og i den forbindelse giver den tyske udenrigsminister udtryk for, at der er hårdt brug for at genoplive den europæiske ånd. I en kronik i Berlingske bliver der også skrevet om, at EU er i sin største krise, og hvor at ”valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet har været nedadgående i flere årtier, og indtrykket af et demokratisk underskud i EU-institutionerne vokser. Det seneste årti har den økonomiske krise ramt alle EUs medlemslande, og hverken Europa-Kommissionen eller medlemsstaterne har været i stand til at finde løsninger på mange af de problemer, som EU-borgerne til daglig slås med.” Kronikken skriver dog også, at EU har bidraget til at sikre Danmark de bedst mulige rammer for vækst, sikkerhed og fremgang og at unionen har været ansvarlig for den længste sammenhængende periode med fred i Vesteuropa. Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager skriver i et essay i Jyllands-Posten, at der er fælles problemer i EU, og at det hverken er nyt eller mærkeligt. Vestager mener, at ”vi har opnået så meget: fred, velstand, velfærd, Muren faldt, og Europa er samlet - Europa er det bedste sted at bo, især som kvinde.” EU-kommissæren giver også udtryk for, at der skal findes løsninger, der repræsenterer de værdier, som er vigtige. Europa samt det samarbejde som er en del af det fundament. ”Vi er sammen, selvom vi ikke er ens,” skriver hun i sit essay. Medlem af Europabevægelsen Louise Lindhagen (K) skriver i dag i Altinget om, at kritikerne af EU-systemet har set sig blind på alle de positive sider af EU, og at EU-tilhængere bør ændre stil i deres kritik. Hun mener, at 60 års dagen for EU bør være et vendepunkt. ”Succeshistorien om et stabilt demokrati, økonomisk fremgang og fred må aldrig blive en selvfølgelighed. Shitstormen må nu vendes til en lovestorm blandt alle, der er positivt indstillet over for det europæiske samarbejde,” skriver Lindhagen.
Kilder: Politiken, s. 5; Berlingske, s. 32-33; Jyllands-Posten, s. 12; Altinget, torsdag.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Frihandelsaftale med USA: EU og Japan øger pres på Trump for at undgå handelskonflikt
Berlingske skriver i dag, at EU og Japan øger presset for at få USAs præsident Donald Trump til at droppe sin modstand mod frihandel. Japans premierminister, Shinzo Abe, havde under sit besøg hos EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EUs rådsformand, Donald Tusk, i Bruxelles slået fast, at han ser frihandel som helt afgørende. Finansminister Kristian Jensen (V) glæder sig dog over en enkelt positiv sideeffekt af den nye amerikanske kurs, idet det har sat ekstra skub i den frihandelsaftale mellem EU og Japan, som ifølge finansministeren isoleret set kan få lige så stor positiv økonomisk effekt for Danmark som en frihandelsaftale mellem EU og USA, der også er sparket til hjørne på ubestemt tid.
Kilder: Berlingske, s. 25

Udenrigspolitik: EU og Tyrkiet

Juraprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet fortæller til Berlingske, at det er ulovligt at viderebringe informationer om personer bosat i Danmark til den tyrkiske regering - selv hvis man tror, de pågældende har bånd til en terrororganisation. Dermed afviser professoren den forklaring, som den tyrkiske ambassade i mandags gav Udenrigsministeriet, og som ministeriet efterfølgende udsendte i en pressemeddelelse. Selv om FETÖ i Tyrkiet regnes for en terrororganisation, har hverken EU eller FN gruppen den på sine lister over terrorister. Det er disse lister, Udenrigsministeriet læner sig op ad, når de skal vurdere, om en gruppe skal kategoriseres som terrorister i Danmark. Avisen skriver, at annoncen, der opfordrer folk med tyrkiske rødder i Europa til at fortælle den tyrkiske regering om Gülen-tilhængere, stadig findes online hos flere tyrkiske medier. Kristeligt-Dagblad skriver ligeledes om, at flere tyrkiske medier stadig dyrker nazi-kommentarer mod EU-lande.

Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 23.

Interne anliggender: De franske skandaler bliver ved
Ligene vælter ud af skabet, sådan skriver Politiken i dag om den tidligere premierminister François Fillons. François Fillon er fortaler for at stoppe EU's sanktioner mod Rusland, ligesom han har gjort sig til talsmand for et samarbejde med Rusland i kampen mod islamistiske kræfter i Syrien. Men det borgerlige Frankrig er nu i opløsning efter en ny afsløring af Fillons forbindelse med Rusland. Den socialistiske indenrigsminister, Bruno Le Roux, blev tirsdag aften tvunget til at trække sig fra posten få måneder efter sin udnævnelse. Ligesom Fillon vedholder Bruno Le Roux, at han ikke har gjort noget ulovligt. ”Men vi kan ikke leve med, at en minister står i spidsen for det politi, der efterforsker ham selv,” lyder det fra kilder nær premierminister Bernard Cazeneuve.
Kilder: Berlingske, s; 25. Politiken, s. 11.

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Fortryder udtalelse om 'sprut og damer'
Eurogruppens formand Jeroen Dijsselbloem er kommet med udtalelser til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zietung (AFP), som han har fortrudt og han bedyrer nu, at han er blevet misforstået. Han er i AFP blevet citeret for at sige: ”De, der kræver, har også forpligtelser. Jeg kan ikke gå ud og bruge alle mine penge på sprut og kvinder og samtidig bede om jeres støtte. Det princip gælder på et personligt, lokalt, nationalt og europæisk niveau.” Udtalelserne har fået både Portugals premierminister Antonio Costa og tidligere premierminister i Italien Marco Renzi til at kræve Dijsselbloems afgang, det skriver BT.
Kilde: BT, s. 8

Institutionelle anliggender: Opblæste Juncker
Ifølge politico.eu fører EU-Kommisionens chef, Jean-Claude Juncker sig frem på sin sædvanlige brovtende facon med udtalelser om briternes forestående forhandlinger om udmeldelse af EU. Politico.eu citerer fra et interview i Bild am Sonntag, hvor han efter sigende skulle have sagt: ”Der bliver ikke noget halvt medlemskab eller tag selv-bord. I Europa er valget mellem at æde, hvad der er på bordet, eller slet ikke gå til bords.” Det skriver 'Slyngelstuen' i Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Interne anliggender: Polens regering drømmer om Polen til Sortehavet
I en kommentar i Information, skriver Søren Riishøj, at i den polske regerings øjne er alle - fra russere til hjemlige pacifister - fjender. Der har været stor fokus på Polen i den seneste tid på grund af den polske regerings modstand mod Donald Tusk's genvalg og striden med EU om indgrebet over for landets forfatningsdomstol. Polen er godt i gang med at opbygge et stærkt territorialforsvar, der kan øge patriotismen og støtte drømmen om Polen til Sortehavet.
Kilde: Information, s. 17

Retlige anliggender: Whistleblowere fortjener bedre beskyttelse af EU
Dansk Magisterforening har sammen med en række fagforeninger og ngo'er presset på for at der i EU-regi kommer et fælles lovforslag om whistleblowerordninger, der kan bringe ulovligheder frem i lyset. Det skriver Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening i en debat i Jyllands-Posten. EU-Kommissionen er i gang med en høringsproces, hvor der bliver undersøgt, om der er brug for regulering af reglerne for beskyttelse af whistleblowere i EU-landene og Dansk Magisterforening håber, at regeringen vil støtte en sådan ordning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: Norden kan ikke tages for givet
“Den tid vi lever i, kan vi ikke tage Norden for givet, da verden er i forandring og giver Norden udfordringer,” det skriver Dagfinn Høybråten, generalsekretær for Nordisk Ministeråd, i en debat i Kristeligt Dagblad. Der er en række afgørende beslutninger som skal tages i EU-regi, da EU-samarbejdet befinder sig i en historisk legitimitetskrise. Flygtningesituationen, terrorisme, udviklingen i Rusland og det politiske skifte i USA giver udfordringer i Norden og derfor er det så vigtigt, at Norden står sammen og udnytter de mange styrker og muligheder, der er i Nordens naboskab.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s.12

Interne anliggender: Tavs Merkel hårdt ramt af Schulz' overraskende succes
Angela Merkel er stadig tavs overfor hendes konkurrent til kanslerposten, socialdemokraten Martin Schulz' overraskende succes. Det skriver Politiken. I søndags blev Schulz officielt valgt som ny formand for SPD med enstemmighed og han har travlt på vælgermøder, offentlige optrædener og i de tyske medier. Modsat har Merkel rigeligt at se til med at passe sit embede som kansler. Flere kommentatorer i tyske aviser skriver, at Merkel virker træt og automatisk.
Kilde: Politiken, s. 10

Institutionelle anliggender: Er populismen i forfald
I en klumme i Altinget, onsdag, skriver Victor Boysen, at 2016 er populisternes år og med arbejdssved og optimisme kan 2017 blive alles andres. Han håber, at det hollandske valgresultat, som stemte de grøn-liberale ind i det hollandske parlament i sidste uge, kan bane vej for liberale valgsejre i Frankrig og Tyskland senere på året. Det er vigtigt, hvis EU-samarbejdet og de internationale konventioner ikke skal blive en parentes i historiebøgerne.
Kilde: Altinget, onsdag

Økonomi: Host fra den tyske økonomiske dieselmotor
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen fra Lundgreen's Capital at en række indikationer bekræfter at Tyskland, som er verdens fjerdestørste økonomi, ikke er optimalt positioneret til den nye globale vækst blandt grundet nervøsiteten over Trump.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14.

Interne anliggender: Splittelse: Asylkile deler rød blok og kan afgøre valg
Politiken skriver i dag, at rød blok ikke har opnået enighed når det kommer til udlændingepolitikken. Et godt eksempel er dagens afstemning om regeringens såkaldte nødbremse, der kan lukke grænsen for flygtninge i særlige krisesituationer. Sagen handler ikke kun om lukkede grænser og Danmarks placering i EU men det handler også om de dna-strenge, som dansk værdi- og udlændingepolitik er bygget op af. Avisen skriver, at udlændingepolitikken kan få afgørende betydning for valget.
Kilde: Politiken, s. 6.