Torsdag den 23. november

EU i dagens aviser

Torsdag den 23. november 2017

Dagens EU-tophistorie

Danmark står ved en skillevej
Flere medier skriver om konsekvenserne af Danmarks mange EU-forbehold. Børsen skriver, at Danmark skal snart tage stilling til sin position i EU-samarbejdet. Det er svært at forestille sig status quo i et EU, hvor nationalistiske strømninger har slået igennem i særligt de østeuropæiske lande, mens også vesteuropæiske lande forsøger at værge sig mod globaliseringens sideeffekter på arbejdsmarkedet. Derfor vil den danske regering få fast arbejde med at sikre, at Danmark fortsat kan gå på den tynde line, der sikrer den livsvigtige eksport til EU, samtidig med, at Danmark risikerer at ryge uden for indflydelse på centrale områder. EU-Kommissionen kommer i starten af december med forslag til, hvilke redskaber, der kan tages i brug for at fuldende eurosamarbejdet. I samme avis slår Dansk Industris topchef, Karsten Dybvad, fast, at tiden nu er kommet til et opgør med de mange nationale hensyn og særregler. ”Danmark skal sætte alle sejl til for at sikre, at EU's indre marked ikke sander til i nationale særregler og protektionisme,” siger han og påpeger, at det kommende britiske exit fra unionen har skabt momentum for forandringer af samarbejdet. Derfor er det på tide at rydde ud i de 500-800 nye nationale særregler, som årligt bliver indført af EU's medlemslande. I Jyllands-Posten er Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, frustreret over de nationale vinde. ”I en tid, hvor virksomhedernes råb om mangel på arbejdskraft kun stiger i volumen, træder flertallet på Christiansborg helt forkert. Der mangler forståelse for, at vores vækst i Danmark i meget høj grad kommer fra dygtige, kvalificerede og arbejdsomme udlændinge udefra,” konstaterer Jens Klarskov. Han tilslutter sig dermed koret af en lang række af dansk erhvervslivs spidser, der åbent erklærer sig utilfredse med den politiske modstand mod udenlandsk arbejdskraft.
Kilder: Børsen, s. 28-29, 29; Jyllands-Posten, s. 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Putin glæder sig over europæisk splittelse
I et debatindlæg i Information, skriver Robert Service, historiker med speciale i russisk historie, at EU´s interne stridigheder vækker glæder i Kreml. ”Fra Brexit- afstemningen til de amerikanske og franske præsidentvalg har Rusland skabt rav i de vestlige demokratiers politiske liv,” skriver han. Han mener, at den russiske magtelite har anlagt et kynisk syn på verden og besluttet sig for, at man ikke har noget at tabe. I magtelitens øjne har Vesten konsekvent forsøgt at ydmyge Rusland.
Kilde: Information, s. 17

Institutionelle anliggender: Brexit bliver nu endnu dyrere
Information fortæller, at Brexit bliver en dyr fornøjelse for Storbritannien. Udgifter til ny infrastruktur med mere koster. Alene forberedelsen af Brexit kan ifølge den ny finanslov løbe op i et tocifret milliardbeløb. Man har netop afsat yderligere 3 milliarder britiske pund til forberedelserne af Brexit. De mange milliarder kan eksempelvis gå til at opbygge en omfattende toldkontrol eller til nye computersystemer for at håndtere fremtidige visumansøgninger fra tusindvis af EU-borgere, som i dag kan flytte visumfrit til Storbritannien.
Kilde: Information, s. 24

Handel: EU uddeler på ny bøder for konkurrenceforvridning
Flere medier skriver, at EU´s konkurrencekommissær og forbrugernes vagthund, Margrethe Vestager, atter er på banen med nye bøder. EU-Kommissionen uddeler en bødesum på 250 millioner danske kroner til fem firmaer, der udbyder sikkerhedsudstyr til biler, for at drive kartelvirksomhed i Europa. Der er tale om det svenske firma Autoliv samt virksomhederne Tokai Rika, Takata, Toyoda Gosei og Marutaka. Sammen har de deltaget i en eller flere karteller for at sælge sikkerhedsseler, airbags og rat til japanske bilfabrikanter. Alle fem udbydere har erkendt, at de har deltaget i kartelvirksomheder.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; BT, s. 22; Børsen, s. 34; MetroXpress, s. 28

Interne anliggender: Tysklands regeringskrise kom bag på Europa
Flere medier skriver om den politiske krise i Tyskland ovenpå regeringsdannelsesprocessen. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Peter Grønborg, sognepræst, Sct. Marie Kirke, Sønderborg: ”Den tyske krise i forbindelse med regeringsdannelse giver anledning til at se på de politiske spændinger, som præger Tyskland, og som vil få afgørende betydning for den europæiske udvikling.” Han mener, at Europa er blevet "tysk", mens Tyskland har forsøgt at blive "europæisk". ”I Tyskland har man taget det, vi ellers har regnet for en fælleseuropæisk humanistisk arv til sig,” skriver han. Tyskland er blevet stort og magtfuldt. De øvrige lande i EU har derfor både af den og måske også af historiske grunde set med en vis skepsis på Tysklands centrale rolle i det europæiske samarbejde.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 13; Politiken, s. 14

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Nationale betalingssystemer vier tilbage for de globale
Børsen fortæller, at i flere europæiske lande er de nationale betalingskortsystemer blevet erstattet af internationale kort. For snart to år siden blev der indført nye EU-regler, som sætter et loft over, hvor meget banker kan opkræve i gebyrer på kortbetalinger. "Nationale kortsystemer har lavere gebyrer, men nye regler fra EU vil sandsynligvis føre til større accept af internationale ordninger, da forskellen i omkostningerne ved at tage imod internationale betalingskort vil falde," siger Chris Herbert, som er ekspert hos analyse- og rådgivningsvirksomheden RBR London. ”Nationale løsninger, som dankort, kommer måske til at hente it fra Googles skyplatform eller Amazons internettjenester for at reducere omkostningerne og øge fokussen på kerneproduktet, som vil være at bruge deres lokalkundskaber om markedsforhold, partnere og slutbrugere i regionen," siger Paul Rohan, researcher og ledelseskonsulent i betalingssystemer og regulering og tidligere chef i Den Europæiske Banksammenslutning (EBA).
Kilde: Børsen, s. 6

Miljø: Helveg ønsker et Grønt Indre Marked
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Helveg Petersen(R), medlem af Europa-Parlamentet: ”I Europa blæser vinden i vindmøllerne, solen skinner på solcellerne, og bølgerne slår mod kysterne. Derfor kan det næsten virke fjollet, at vi stadig importerer Putins gas og sheikernes olie, når vi i Europa tænder for lyset eller varmer og køler vores huse. Undersøgelser fra EPRS, som er Parlamentets uafhængige analyseenhed, viser, at der er mulighed for at spare 250 milliarder euro om året, hvis vi etablerer et velfungerende indre marked for vedvarende energi. I praksis vil et indre marked for energi gøre det lettere og billigere at købe og sælge grøn energi på tværs af landegrænserne i Europa.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Vistisen tager fejl
I et debatindlæg på Altinget, skriver Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet: ”I en lemfældig omgang med fakta er Vistisen ude med den EU-kritiske rive. Socialdemokratiet vægter EU højere end arbejderne, lyder det fra DF’eren. Men han har desværre ikke sat sig ind i substansen og kommer derfor helt per EU-kritisk refleks til at modarbejde sine egne vælgeres interesser, der ønsker kraftigere våben i kampen mod social dumping. Vistisen skriver, at udstationeringsdirektivet nu er vedtaget af Ministerrådet og EU-Kommissionen. Måske han i farten har glemt, at EU-lovgivning vedtages af Ministerrådet og Europa-Parlamentet - og her er forhandlingerne først lige begyndt. Der er forskel på de to EU-institutioners indgang til forhandlingerne, og det er stadig uklart, hvor det hele ender.”
Kilde: Altinget

Miljø: Transporterhvervets CO2-udslip kan reduceres
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørgen Henningsen, seniorrådgiver i Concito: ”Transportens CO2-udslip er en væsentlig del af den nationale forpligtelse til CO2-reduktioner uden for kvotehandelssystemet, hvor EU-Kommissionen har lagt op til, at Danmark skal reducere med 39 procent i forhold til 2005. Transportsektoren er en væsentlig del af dette. Samtidig- eller rettere, efterfølgende- er Kommissionen kommet med et udspil om personbilernes fremtidige CO2-udslip og gradvise elektrificering. Resultatet af forhandlingerne om dette forslag har stor betydning for, hvor let eller svært det bliver at sikre de 39 procents reduktion. Så hvor er vi? Er transportens CO2-udslip et nationalt eller et EU-anliggende? For at undgå at dramatisere uklarheden unødigt burde der hurtigt kunne skaffes enighed om, at hvis Danmark skal levere en mere langsigtet strategi, der respekterer Paris-aftalen, er de 39 procent i underkanten af, hvad der er brug for. Det har Klimarådet også meldt ud.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Danmark mærker konsekvensen af Europol-exit
Altinget skriver, at Rigspolitiets politidirektør, Svend Larsen, mener, at en konsekvens af Danmarks Europol-exit er, at farlige kriminelle risikerer at gå fri, fordi danske betjente ikke har direkte adgang til Europols søgeregistre. "Hvis betjentene vil have tjekket Europol, skal de ringe til Rigspolitiet. Det betyder i praksis, at det gør man måske ikke så ofte," siger Svend Larsen og uddyber: "Hvis de tjekker deres egen mobil, som gennemgår Schengen Informationssystemet, Interpol og dansk politis registre, og der ikke kommer noget frem, tænker de måske 'skal jeg nu også ringe til Rigspolitiet og spørge? Nej, det var nok'. Sker det, er det klart, at der er en risiko for, at der er noget, man går glip af, og en, man kunne have stoppet og anholdt, som man ikke får fingrene i."
Kilde: Altinget