Torsdag den 25. juli

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Johnson lover briterne vækst og Brexit
Flere medier skriver i dag om tiltrædelsen af den nye britiske premierminister Borris Johnson og hans kamp for et hurtigt Brexit. Børsen skriver, at Boris Johnson har to store agendaer foran sig, efter at han onsdag erstattede Theresa May. Den største og mest komplekse er Brexit, som han fastholder skal gennemføres 31. oktober i år, uanset om han bliver enig med EU om en ændret aftale over de næste 98 dage eller ej. den anden er et forsøg på at sætte en indenrigspolitisk kurs med en ny vækstpakke, der både indeholder skattelettelser og øgede offentlige udgifter. “Efter tre års ubegrundet tvivl på os selv er det på tide at skifte takt – og blotlægge vores naturlig og historiske rolle som et initiativrigt, udadseende og virkelig globalt Storbritannien, der har et generøst temperament og er engageret i verden,” sagde Boris Johnson i sin første, korte tale som premierminister foran Downing Street 10. I talen lovede Johnson også, at han ligesom Theresa May vil sikre, at EU-borgere, der allerede bor i Storbritannien, bevarer deres ret til at bo og arbejde i landet. I sin sidste, korte tale som premierminister roste Theresa May tidligere på dagen Johnson og ønskede ham det bedste som premierminister. “Jeg vil gentage mine varme lykønskninger til Boris for at vinde det konservative lederopgør. Jeg ønsker ham og den regering, han vil lede, al lykke til i de kommende måneder og år. deres succeser vil være vores lands succeser og jeg håber, der vil være mange,” sagde Theresa May foran Downing Street 10, før hun kørte til Buckingham Palace for formelt at meddele dronning Elizabeth sin afgang som premierminister. I sin analyse af situationen skriver Berlingskes korrespondent i London, Poul Høi blandt andet: ”Boris Johnson er kun lige tiltrådt, og det er allerede EUs skyld. Hans korte tiltrædelsestale formede sig således som en produktlancering, hvor produktet endnu ikke eksisterer, men markedsføringen er klar - og markedsføringen lyder som præmissen i Asterix mod Romerne. På den ene side står briterne, og i de seneste århundreder har ingen overvundet modet og uforfærdetheden i dette land, sagde han. Og de vil heller ikke gøre det i dag. Og på den anden side står EU, som briterne ikke vil være medlem af, fordi briterne vil have deres love vedtaget af folk, som de kan vælge, og som de kan fravælge. EU har nu påtvunget briterne et anti-demokratisk backstop, og Johnson vil forhandle med Bruxelles, men ikke bøje sig for Bruxelles, og hvis det går galt, ligger ansvaret kun ét sted: Hos Bruxelles.”
Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skriver: ” Den nye britiske premierminister, Boris Johnson kan blive et dyrt bekendtskab for Storbritannien. Ikke kun fordi han vil trække landet ud af EU 31. oktober - »do or die«. Ikke kun fordi han egentlig ønsker at bryde de nuværende tætte økonomiske forhold til det kontinentale Europa og erstatte det med et globaliseret Storbritannien, hvor en handelsaftale med USA er springbrættet. Men også fordi hans økonomiske politik er alt andet end Margaret Thatchers borgerlige snusfornuft om, at der skal være balance mellem udgifter og indtægter.”
B.T. beretter, at Boris Johnson har dårligt sat sig på posten som britisk premierminister, før han er gået i gang med at opruste til det, flere medier betegner som Brexit-krigsførelse. Det sker først og fremmest med ansættelsen af Dominic Cummings, som var hjernen bag kampagnen for Brexit. Han bliver øverste rådgiver for Boris Johnson. Også Brexit-fortalere som Michael Gove, Penny Mordaunt, Steve Barclay og den helt store Brexitstjerne Jacob Rees-Mogg kan ende med ministerposter i Boris Johnsons regering. B.T. skriver også, at fra EU rammes Boris Johnson af et decideret angreb. For selv om der i løbet af tirsdag generelt var kompromissøgende meldinger fra blandt andre Frankrigs præsident, Emanuel Macron, formanden for EU-Kommisionen, Ursula von der Leyen, og EU's Brexit-forhandler, Michel Barnier, bliver Johnson revset i en blog på kommissionens hjemmeside. Det er EU's kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, litauiske Vytenis Andriukatis, som står bag det opsigtsvækkende angreb. Her sammenligner han Boris Johnson med den forhenværende russiske præsident Boris Jeltsin. Det største skulderklap kommer fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der virker decideret begejstret for at se Johnson indtage Downing Street.
Information fortæller, at Boris Johnson flytter ind i 10 Downing Street med trodsige ord om britisk storhed og parathed. Samtidig vælger han en række Brexit-tilhængere til sit krigerkabinet, hvilket indikerer, at 'no deal' er en reel mulighed, og at et valg kan være lige om hjørnet. ”Dem, der tvivler på Storbritanniens evne til at klare skærene, kommer til at fortryde det,” sagde Boris Johnson med solen i øjnene foran sin nye bolig. Han understregede, at han er overbevist om, at det vil lykkes at lave en ny skilsmisseaftale med EU, men lykkes det ikke, er briterne klar: ”Vi vil sørge for, at alle er klar til at håndtere no deal. Det er ikke selve handlingen, der er farlig. Det er den ubeslutsomhed og tvivl, der har præget os siden 2016, der er farlig. Men det er slut nu,” lød det fra premierministeren. Jyllands-Posten skriver i sin analyse af den politiske situation i Storbritannien blandt andet, at selv om der ikke fandtes et uløseligt irsk anliggende, ville Brexit stadig udgøre en uløselig gåde. Medmindre noget ændrer sig, er der ikke et realistisk flertal i Underhuset for nogen udgave af Brexit. Ikke for at blive i EU, ikke for at forlade EU med Theresa Mays aftale, og ikke for at forlade EU uden en aftale, et resultat, som under alle omstændigheder ville tvinge Storbritannien til dagen derpå at indlede forhandlinger igen med EU, men da fra et dårligere udgangspunkt. Politiken skriver, at med et håndkys til dronning Elizabeth og løftet om, at nu bliver alting godt, lod Boris Johnson sig udnævne til premierminister. Borris Johnson er yderst upopulær i de danske medier, og har længe været udsat for skrap kritik i diverse ledere og klummer, men det er en helt, helt anden Boris, man kan opleve på den britiske mediescene. Aviser med de største oplag har på stribe anbefalet ham varmt som landets leder. Konservative aviser dominerer markedet, og de fleste af dem har de seneste måneder bakket op om den nye leder. Boris har i de seneste år haft en meget velbetalt klumme i The Daily Telegraph, og avisen har i ledende artikler anbefalet ham varmt som ny premierminister. Støtten har også været stærk fra Robert Murdochs berygtede tabloidavis, Sun. Avisen kalder ham 'BoJo' og hylder hans energi og optimisme, som avisen mener vil sprede sig, når han kommer til magten. Den anden store indflydelsesrige tabloid, Daily Mail, hæfter sig også ved hans karisma og positive tilgang. Han har ifølge avisen potentialet til at give Storbritannien ny styrke. Kritikken af Johnson som populist betegner avisen som helt forfejlet.
Kilder: Politiken, s. 2, 5; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10-11, 18; Information, s. 8-9; B.T. s. 4-5; Berlingske, s. 3, 8-9; Børsen, s. 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Dansk Erhverv kalder valget af Johnson for en katastrofe
Information skriver, at ifølge Dansk Erhverv, kan valget af Borris Johnson blive dyrt for dansk erhvervsliv. Det siger Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen. ”Med valget af Boris Johnson som Theresa Mays afløser i Downing Street 10 er sandsynligheden for et såkaldt hård Brexit uden en aftale blevet stor,” vurderer Brian Mikkelsen. Brexit-tilhængeren Boris Johnson har nemlig allerede inden valget annonceret, at han vil gennemføre et Brexit den 31. oktober, uanset om der er forhandlet en aftale på plads med EU eller ej. ”Storbritannien er vores tredjestørste handelspartner. Vi eksporterede for 86 milliarder kroner til briterne i 2017, og 53.000 job er bundet op på vores handel med Storbritannien. Så det er selvfølgelig et problem, når vi oplever, at Boris Johnson vil trække dem ud af EU, og det vil betyde et velfærdstab for Danmark, hvis de forlader EU uden en aftale,” siger Brian Mikkelsen. Tal fra Udenrigsministeriet viser, at cirka 1,3 procent af Danmarks bruttonationalprodukt kan gå tabt, hvis briterne forlader EU uden en aftale. Nationalbankens tal viser desuden, at Danmark vil tabe cirka 26 milliarder kroner årligt som følge af, at færre varer bliver eksporteret til Storbritannien på grund af et hård Brexit-scenarie.
Kilde: Information, s. 9

Sikkerhedspolitik: Iran kan forstærke konflikten i Hormuzstrædet
Kristeligt Dagblad skriver, at sanktionerne bider så hårdt i Iran, at landet vil optrappe den spændte situation, hvis Vesten ikke vil forhandle om en løsning.
Europæiske flådefartøjer skal fremover patruljere i Hormuzstrædet for at beskytte supertankere. Der er optræk til den øgede militære tilstedeværelse, efter at Irans revolutionsgarde opbragte et tankskib under britisk flag som foreløbig kulmination på flere ugers eskalering i det strategisk vigtige stræde, hvor skibe er blevet angrebet og droner skudt ned. Den britiske udenrigsminister har fået tilsagn fra Danmark, Frankrig og Italien om, at de vil deltage i koalitionen af skibe, mens Tyskland er gået i tænkeboks. Fra dansk side har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) dog ikke bekræftet noget dansk tilsagn, som støder på modstand blandt regeringens støttepartier, men bakkes op af blandt andre Venstre og Dansk Folkeparti. Tidligere har USA talt om at samle en koalition af lande til at overvåge skibstrafikken i Golfen. Iran har gjort det klart, at det anser sikkerheden i Hormuzstrædet som sit ansvar, og præstestyret i Teheran advarer de europæiske lande mod at sende en flådestyrke.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5, 8

Finansielle anliggender: EU er dårligt rustet mod hvidvask
Børsen skriver i dag, at EU-landene stadigt er dårligt rustet til at stoppe grænseoverskridende hvidvask. Det skyldes forskellige regler og dårligt samarbejde mellem myndigheder. Skandalerne i Danske Bank og Nordea er langt fra enestående i Europa, og EU-landene mangler stadig at sammentømre et ordentligt forsvar mod nye skandaler. Det konkluderede EU-Kommissionen onsdag i forbindelse med offentliggørelsen af en rapport, der undersøger, hvad der gik galt i hvidvaskskandaler i blandt andet Danske Bank og Nordea. Mens mange banker på tværs af EU har ladet hånt om at implementere hvidvaskregler, konkluderede EU-Kommissionen også, at medlemslandenes håndtering af hvidvaskregler har efterladt EU dårligt forberedt på nye hvidvaskskandaler. “Lovgivning og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er fragmenteret, og den er dårligt egnet til den stadigt stigende grænseoverskridende aktivitet i Unionen og det centraliserede tilsyn i bankunionen,” hedder det fra Kommissionen. Dårligt samarbejde Kommissionen har sammenholdt de ti største hvidvasksager i EU, der udover Danske Bank og Nordea også omfatter Deutsche Bank, hollandske ING, franske Société Générale og en række nu lukkede østeuropæiske banker, og i ingen af sagerne har tilsynene i bankernes hjemlande været tilstrækkeligt opmærksomme på at holde øje med hvidvask hos datterbanker i andre lande. ”Der er kun én ting, der virker mod hvidvask, og det er at kriminelle bankfolk sendes i fængsel. Så kontant er meldingen fra den amerikanske hvidvaskjæger Bill Browder, efter at EU-Kommissionen onsdag konkluderede, at dårligt samarbejde mellem EU-landene i jagten på hvidvask, stadig er en trussel mod det finansielle system i de 28 lande. “For at forhindre, at det her sker, er det nødvendigt at føre retssager mod de enkelte bankfolk. Nogen skal i fængsel, så bankfolk oplever, at der er en personlig risiko,” siger Browder, der understreger, at det indtil videre ikke er sket i EU.
Kilde: Børsen, s. 1, 6-7

Andre EU-historier

Migration: De store forandringer og konflikter i verden forklares med: It's the migration, stupid!
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Bertel Haarder (V): ”Trump, Brexit og succesen i Syd- og Østeuropa for Putins antivestlige kampagner skyldes migration. Ursula von der Leyen gør derfor klogt i at styrke EU's grænser og sætte fokus på kvindernes rettigheder i fattige lande.
Det hedder sig, at den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen er føderalist ligesom hendes promotor, den franske præsident Macron. Men det kommer der ikke meget ud af. Det er i strid med tidens trend, som tværtimod går i mere national - og desværre også nationalistisk - retning. […] Jeg kan ikke lade være at tænke på, om Brexit kunne være undgået, hvis EU-lederne havde gjort det muligt i yderste fald at bremse EU-borgeres ubegrænsede adgang til andre landes arbejdsmarkeder med deraf følgende rettigheder. Men der blev holdt fast i det hellige princip. Til gengæld smuttede Storbritannien med en betydelig del af EUs ressourcer til skade for de lande, de vandrende arbejdstagere især kommer fra. EU er ikke et nationalt demokrati. EU er en sammenslutning af nationalstater. Derfor skal EU-Parlamentet heller ikke alene bestemme, hvem der skal lede Kommissionen. Europarådet valgte Ursula von der Leyen, der forhåbentlig ikke har forpligtet sig til alt for mange føderalistiske tiltag for at blive godkendt i Parlamentet.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Interne anliggender: Klima, digitalisering og modernisering: her er fem ting, der skal styrke Europa
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Joe Kaeser, CEO i Siemens AG: ”Europa har så meget at tilbyde: Forskellige kulturer, fremragende uddannelsessystemer, en højtuddannet arbejdsstyrke, førende forskningsinstitutioner, en stærk industriel base, (for det meste) demokratisk politisk stabilitet, pålidelig retshåndhævelse og verdens største indre marked. Men alt er ikke perfekt. Blandt andet kan det for virksomheder tit være en tidskrævende proces at nå frem til de relevante aftaler i Bruxelles, hvis det overhovedet sker. Alt for ofte har vi europæere mistet værdifuld tid i denne proces. Det har været en ulempe for europæiske virksomheder (og efterfølgende medlemsstaternes økonomier) - en ulempe, som vi ikke på langt sigt har råd til i konkurrencen med verdens førende økonomier. Jeg mener, at der er brug for fem konkrete tiltag for at gøre Europa stærkere og forhindre, at vi falder bagud i det meget aktive globale økonomiske og politiske miljø. […] Fremtidens Europa er i vores hænder. Lad os gøre fælles sag så Europa kan blive endnu stærkere. Og lad os gøre det nu!”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Interne anliggender: Super-europæerne skriver nedladende om det EU, vi kender
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Poul Smidt, journalist og cand.jur: ”Landsformanden for Europæisk Ungdom, Andreas Høstgaard, bruger meget stærke ord om de europæiske landes politiske ledere i sin jagt på den europæiske forbundsstat i Berlingske 18. juli. De 28 regeringschefer har tilsidesat Europa-Parlamentets metode ved valget af Ursula von der Leyen til ny formand for EU-Kommissionen, og det ser landsformanden som udtryk for både magttyranni og arrogance. I mit europæiske billede har Mette Frederiksen og hendes 27 kolleger kun gjort, hvad EU-traktaten har pålagt dem at gøre. Omvendt har EU-Parlamentet i strid med traktatgrundlaget forsøgt at tilrane sig regeringschefernes arbejde. Det kan vi kalde forfatningskamp, og det er efter min bedste opfattelse det forkerte tidspunkt til den forkerte sag.
Kilde: Berlingske, s. 7

Klima: Peter Nedergaard SF vs. internationale spilleregler
I Berlingske Groft sagt kan man læse følgende: ” EU-Kommissionen har sagt stop for en total udfasning af nye benzin- og dieselbiler i Danmark i 2030. Med mindre EU-reglerne på området ændres. Men Karsten Hønge fra SF er ligeglad og mener, at en alternativ løsning blot kan være at skrue afgifterne på nye benzin- og dieselbiler så højt op, at der de facto bliver tale om et forbud. ”Hvis det ikke skulle kunne lade sig gøre inden 2030, kan vi i Danmark beskatte sorte biler så hårdt, at det i virkeligheden svarer til et forbud,” siger Hønge. Han er altså ligeglad med overholdelsen af EUs regler, som SF ellers i andre sammenhænge vil overholde til punkt og prikke. Hvilke andre internationale spilleregler er det næste gang, som SF mener, at Danmark skal blæse på?”
Kilde: Berlingske, s. 28

Institutionelle anliggender: Hjernerne strømmer til Danmark efter Brexit
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Jens Hjarsbech, seniorøkonom, tænketanken Axcelfuture: ”Siden 2010 er der kommet 63.100 udlændinge til Danmark for at arbejde. Det har bidraget til at skabe et historisk jobboom, og efter Brexit er britiske finansfolk begyndt at sive til Danmark. Danske virksomheder er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Ved udgangen af 2018 var der 215.600 fuldtidsbeskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked, og siden 2010 er der kommet 63.100 erhvervsindvandrere til Danmark - dvs. personer, der er kommet til Danmark med det formål at arbejde. Det har særligt været EU-borgere, der har drevet udviklingen med en stigning på 53.700 siden 2010. Det svarer til 85 procent af den samlede stigning i erhvervsindvandringen. Med 132.600 beskæftigede EU-borgere i 2018 (89 pct. af alle erhvervsindvandrere) nyder det danske arbejdsmarked altså rigtig godt af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Tredjelande fylder derimod relativt lidt med 16.000 fuldtidsbeskæftigede. […] Efter Brexit er der sket en synligt øget tilstrømning af borgere fra Storbritannien til finans- og forsikringsbranchen, der ikke viser sig i de andre viden-brancher. Antallet af briter i finans- og forsikringsbranchen er steget med ca. 60 pct. siden maj 2016, hvor Brexit-afstemningen blev afholdt. Sammenligner vi med alle udenlandske statsborgere, er det tilsvarende tal kun ca. 40 pct. Så måske er Brexit godt for noget - i dette tilfælde danske finansielle virksomheder, der mangler arbejdskraft.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen mangler danskere
I et debatindlæg i Politiken, skriver Pernille Weiss, medlem Af Europa-Parlamentet (K): ” Der er bekymrende få danske embedsmænd ansat i EU-Kommissionen. Det bør den nye udenrigsminister, og tidligere EU-parlamentariker, Jeppe Kofod arbejde benhårdt på at få ændret. Det er snart to måneder siden, at europaparlamentsvalget løb af stablen. […] Men jeg er til gengæld decideret bekymret, når jeg hører, hvordan tilstanden er i Europa-Kommissionen, hvad angår dansk repræsentation. Den er nemlig kritisk lav! […] Hvis man læser kommissionens egen opgørelse (udgivet sidste år), så er Danmark blandt de allerdårligst repræsenterede i kommissionens kontorer. Holdt op imod vores indbyggertal dækker vi kun en tredjedel af de såkaldte funktionærstillinger, som vi ellers burde have. […] På den ene side skal vi sikre danske interesser gennem indflydelse og tilstedeværelse i Bruxelles. På den anden side skal vi bringe Europa tættere på nationalstaterne generelt og Danmark i særdeleshed, for vort lille og meget omstillingsdygtige land har så meget at lære resten af Europa. Dette kræver synlighed på de bonede gulve og i paragrafsmedenes værksted. Derfor ser jeg frem til, at Jeppe Kofod hurtigst muligt prioriterer at opruste antallet af danske medarbejdere i Europa-Kommissionen.”
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Danmark kan skræddersy aftale i EU
Børsen skriver, at EU-Kommissionen har i går onsdag fremlagt en ramme for forvaltningen af det eurozonebudget, som Frankrig har presset på for, og som er endt med at være markant mindre, end franskmændene havde ønsket. Danmark kan som det eneste ikke-eurozoneland tilslutte sig budgettet, der tages i anvendelse fra 2021. Det skyldes, at Danmark aktuelt er det eneste land i EU’s valutakursmekanisme – ERM2. Det vil dog kræve en “skræddersyet og ikke-bindende aftale”, siger en EU-kilde. For det kan ikke lade sig gøre at “håndtere ikke-eurolande” i aftalen. Det skyldes, at det juridiske grundlag er Lissabontraktatens artikel 136, der alene gælder eurozonen. “Men der er en fælles forståelse af, at vi kan efterligne situationen for de medlemslande (ERM2), der via ikkebindende aftaler ønsker at tilslutte sig,” siger en EU-kilde.
Kilde: Børsen, s. 12

Finansielle anliggender: Presset stiger på Draghi
Børsen beretter, at Mens værktøjskassen fortsat bliver mindre, stiger presset på ECB-chef Mario Draghi for at skabe stimulans og skære i renterne. De finansielle markeder forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag holder renterne i ro, men presset stiger på centralbankchef Mario Draghi for at stimulere økonomien og sænke renterne yderligere. Det vurderer flere økonomer, der desuden peger på styrelsesrådets møde i september som en oplagt mulighed for at sænke renterne. “Vores vurdering er, at de vil komme med en lempelse i september. Torsdag tror jeg primært, det er retorikken, vi skal holde øje med, og hvor dueagtig Draghi er,” siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Til oktober forlader den 71-årige italiener Mario Draghi posten i Frankfurt efter otte år som chef for ECB. Han erstattes af den tidligere IMF-chef, 63-årige Christine Lagarde fra Frankrig.
Kilde: Børsen, s. 11, 14, 21, 24

Handel: EU er klar med told for 35 milliarder euro
Børsen fortæller, at EU er klar til at indføre told på amerikanske varer for 35 milliarder euro, hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, gennemfører sine trusler om at indføre told på europæiske biler og reservedele. Det meddelte Cecilia Malmström, europæisk handelskommissær, tirsdag og dermed har EU løftet beløbet fra tidligere udmeldinger om mulig told på amerikanske varer for 20 milliarder euro. Det skete, da Cecilia Malmström gentog, at EU vil afvise ethvert amerikansk krav om at begrænse eksporten af bildele til det amerikanske marked, da de udgør en trussel mod den nationale sikkerhed. Det har tidligere været fremme, at EU skulle have et udkast til en liste over varer, der skal toldbelægges, såfremt EU finder grund til det.
Kilde: Børsen, s. 14

Interne anliggender: Merkels mulige afløser er ny tysk forsvarsminister
Flere medier skriver om Tysklands nye forsvarsminister og mulige afløser til Merkel, Annegret Kramp-Karrenbauer. Berlingske skriver, at lederen af Tysklands største parti, det kristeligt demokratiske CDU, blev i går officielt udnævnt til ny tysk forsvarsminister. 56-årige Annegret Kramp-Karrenbauer blev ved middagstid taget i ed i den tyske Bundestag. Hun overtager forsvarsministerposten fra Ursula von der Leyen, der er valgt som EU-Kommissionens næste formand. Kramp-Karrenbauer, der ofte går under navnet AKK, er kørt i stilling som forbundskansler Angela Merkels afløser, når Merkels periode udløber i 2021. AKK overtog lederskabet i CDU fra Merkel i december 2018. Information skriver, at efter et succesfattigt halvt år som CDU-leder blev AKK onsdag indsat som ny tysk forsvarsminister foran en svedende og amputeret tysk Forbundsdag, hvor de 709 medlemmer var blevet bedt om at holde én dags feriepause og flyve hjem til Berlin i denne ene anledning. Dermed sidder AKK nu ikke bare med en slidt tysk forbundshær med en til dels dysfunktionel administration, hvor der er stærk mangel på kvalificeret personale. Hun sidder også på den måske sværeste og mest skandaleombruste post i tysk politik. Som velkomstsalut har AKK derfor forsøgt at vise handlekraft ved at love, at hun vil kæmpe for det temmelig irrationelle NATO-løfte fra 2014 om at øge forsvarsbudgetterne i retning af to procent af BNP. For Tysklands vedkommende vil det løbe op i ca. 550 milliarder kroner om året - eller markant mere end eksempelvis Ruslands militærbudget. Jyllands-Posten og Børsen skriver begge i en notits, at Den 56-årige Annegret Kramp-Karrenbauer overtager forsvarsministerposten fra Ursula von der Leyen, der er valgt som EU-Kommissionens formand. Kramp-Karrenbauer, der ofte går under navnet AKK, er kørt i stilling som forbundskansler Angela Merkels afløser, når Merkels periode udløber i 2021.
Kilder: Børsen, s. 14; Berlingske, s. 7; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 12