Torsdag den 25. juni

Tophistorier

Erdogan borer i Europas magtesløshed
I disse måneder udspiller der sig et diplomatisk drama i cypriotisk farvand. Tyrkiske skibe borer efter naturgas uden tilladelse og trods højrøstede protester fra Cypern synes EU ude af stand til at svare igen på den åbenlyse overtrædelse af international ret, skriver Berlingske. Under et virtuelt topmøde mellem EUs regeringschefer fredag, luftede den cypriotiske premierminister, Nicos Anastasiades, sin frustration over tyrkernes fremfærd til havs. Der er enstemmig opbakning til Cypern internt blandt medlemslandene, men der er uenighed om, hvor hårdt man skulle svare igen på de tyrkiske provokationer. Enkelte medlemslande, herunder især Grækenland og Cypern, har advokeret for en mere slagkraftig respons, mens flertallet - herunder den danske regering – har været fortalere for en mere balanceret tilgang. ”Regeringen finder det vigtigt at fastholde en balanceret og proportionel tilgang i sagen. Det er på den ene side væsentligt at sende et klart signal fra EU til Tyrkiet. På den anden side er det også centralt at undgå skridt, der unødigt eskalerer spændingerne,” skrev udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et notat til Folketingets Europaudvalg tilbage i november. Fra en EU-diplomat lyder det til Berlingske: ”Vi har meget svært ved at reagere. Hvem er det, man skal sanktionere? Er det Erdogan? Arbejderne på skibet? Selskabet, der ejer skibet? Det er højpolitisk, og det er virkeligt sensitivt. Vi taler om en NATO-allieret, så vi kan jo ikke bare sende et fly eller krigsskib ned for at jage dem væk.” Marc Pierini, tidligere EU-diplomat med speciale i Tyrkiet, mener, at Tyrkiet opererer efter en fait accompli-tankegang, hvor det gælder om at handle først og siden afvise, at det kan gøres om. ”Tyrkiet er af den overbevisning, at de aldrig har fået et tilfredsstillende svar fra hverken Cypern eller EU, og så begynder de at handle selv. Så når andre selskaber eller lande vil bore i samme område, mener Tyrkiet, at de skal konsulteres, fordi de er allerede er i gang med at bore,” siger han. Peirini mener, at den bedste løsning ville være, at EU kunne åbne en dialog med Tyrkiet og forsøge at forhandle sig til rette i de forskellige diskussioner. Den slags fordrer dog et tillidsfuldt samarbejde. ”Jeg tror ikke, vi har den rette atmosfære til en sådan diskussion lige nu. Attituden fra Tyrkiet lige nu er alt for konfrontatorisk til det,” afslutter han.
Berlingske, s. 12-13 (25.06.2020)

Prioritede historier

Ny EU-rapport kalder gdpr en ”overordnet succes”
I maj 2018 blev de europæiske GDPR- eller persondata-regler indført og i en ny evaluering konkluderer EU-Kommissionen, at reglerne er en “overordnet succes” og har “indfriet mange af forventningerne” - men at der også er “plads til forbedring”. Dansk Industri og Dansk Erhverv kalder erfaringerne mere blandede og siger, at GDPR-reglerne har, specielt for de mindre virksomheder, haft en høj pris. ”Der er ingen tvivl om, at det er ekstremt vigtigt at have styr på databeskyttelsen, og at GDPR er en de store bærende søjler i det digitale Europa. Men de første år har også vist, hvor uhyre vanskeligt og hvor dyrt, det har været,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Poul Noer. GDPR-ekspert Kim Haggren i Dansk Industri, fortæller, at der fortsat kommer mange henvendelser om reglerne. ”GDPR har været en kæmpe opgave og har betydet en helt anden måde at arbejde på. At kalde det en succes er nok at stramme den. Jeg vil sige, at det er gået bedre end den store fiasko, der var frygtet. Men det har haft store omkostninger,” siger Haggren. Begge er dog enige i EU-Kommissionens ønske om at sikre et mere smidigt samarbejde mellem erhvervsliv og myndigheder samt en mere ensartet håndhævelse på tværs af Europa og de håber, at når der i fremtiden skal lanceres ny regulering på det digitale område, så vil Kommissionen lære af erfaringerne.
Børsen, s. 14 (25.06.2020)

Brandvarm borgmester kan få magtbalancen til at tippe ved det polske valg
I månedsvis har det lignet en sikker sejr til den siddende præsident Andrzej Duda i det kommende præsidentvalg i Polen. Men en række uforudsigelige hændelser har givet oppositionen nye kort på hånden, og nu truer en liberal borgmester fra Warszawa, Rafal Trzaskowski, med at ændre på magtforholdene i det østeuropæiske land, som længe har været en torn i øjet på det europæiske samarbejde. Det skriver Berlingske. Rafal Trzaskowski, der i dag er 48 år gammel, er søn af en berømt jazzmusiker og komponist og han har studeret på Oxford. Foruden sit modersmål er han flydende på russisk, fransk, italiensk og spansk. Han har en progressiv politisk dagsorden, hvor han eksempelvis taler varmt for rettigheder til LGBQT-miljøet i Polen, for digitalisering og for et stærkt europæisk samarbejde. Trazaskowski er særlig populær i storbyerne og blandt unge vælgere og meningsmålinger spår, at når første runde i Polens præsidentvalg afvikles på søndag, vil Rafal Trzaskowski samle nok stemmer til at komme videre i anden runde, hvor der kun vil være to kandidater: Ham selv og den nuværende præsident Andrzej Duda.
Berlingske, s. 18 (25.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Benny Engelbrecht: Uacceptable forhold på vejtransportområdet skal stoppes
Altinget bringer et debatindlæg af transportminister Benny Engelbrecht (S), som blandt andet skriver: ”Der er arbejdsgivere - både i Danmark og i resten af verden - som ikke behandler deres medarbejdere ordentligt. Der er eksempler på social dumping - både i Danmark og i resten af verden - som ikke burde foregå i 2020. Det gælder desværre også på transportområdet. […] Transportområdet er grænseoverskridende i sin natur, så derfor er det afgørende, at vi samarbejder i EU, og at vi finder fælles løsninger, der gælder for os alle. Det er derfor også utrolig tilfredsstillende, at Vejpakken nu bliver en realitet; selvom det ikke er alle lande i EU, der er lige begejstrede for projektet. Der er ingen tvivl om, at det har været en lang og hård forhandlingsproces, men nu ser det endelig ud til, vi er i mål - og at vi om ganske kort tid kan se de første elementer af Vejpakken træde i kraft. Det er en dag, jeg pa hele Danmarks vegne glæder mig meget til.”
Altinget (25.06.2020)

Handel

Hård coronakonkurrence kræver ny eksportstrategi
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Høyer, direktør, DVCA, Eva Rytter Sunesen, partner, Implement Economics og Halldor Halldorsson, head of Branding & Relations, Danish Export Association. De skriver blandt andet: ”WTO forudser et fald i verdenshandlen på op til 13 procent, og til efteråret kan mange eksportvirksomheder stå med slunkne ordrebøger. Allerede nu oplever danske virksomheder et dramatisk fald i nye ordrer på eksportmarkederne - 60 procent er ikke usædvanligt. Derfor er det ekstremt vigtigt, at Danmark og virksomhederne som minimum fastholder de eksisterende markedsandele og på langt sigt også øger dem, på trods af at markederne er vigende. Det gælder også i Europa, som står for to tredjedele af dansk eksport. Her er det afgørende, at der arbejdes for et stærkt EU-samarbejde, frihandel og globalisering, og at danske politikere bekæmper protektionisme. […] Lykkes vi med at få lagt en ambitiøs strategi med udgangspunkt i virksomhedernes behov og udfordringer og i en stærk fælles indsats, vil Danmark få en langt stærkere konkurrenceevne.”
Børsen, s. 2 (25.06.2020)

Institutionelle anliggender

Europæisk Ungdom: Forsvarsforbehold gør det umuligt for os at være solidariske
Altinget bringer et debatindlæg af Asbjørn Frier og Alexander Sennels, formand og bestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom København. De skriver blandt andet: ”Solidaritet. Et ord, som politikere ofte slynger om sig, når de skal beskrive EU og vores forhold til de andre EU-lande. EU's solidaritet er, hvad medlemslandene gør den til. Derfor er det relevant at spørge, om EU-landene i virkeligheden er så solidariske, som vi går og bilder os selv ind? Har coronakrisen igen vist os EU-landenes sande solidariske ansigt? […] Med forsvarsforbeholdet mister Danmark indflydelse i EU. En udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i fjor viste, at det stadig får større konsekvenser at stå udenfor det europæiske forsvarssamarbejde. Vi stemmer samtidig med den ene hånd for FN-resolutioner, der opfordrer EU til at bekæmpe pirateri, men vi kan ikke selv deltage i indsatsen grundet vores forbehold. […] EU er nødt til at fungere uden parenteser og forbehold og være mere solidariske. Det er vores eneste mulighed, hvis unionen skal fremtidssikres. Coronakrisen har vist os solidaritetens virkelige ansigt blandt EU-landene, nemlig en manglende solidaritet. Den må Danmark ikke længere bidrage til uanset, om det er gennem forbehold eller tøvende ved hjælp til kriseramte EU-lande.”
Altinget (25.06.2020)

Som demokrat kan man ikke hylde Fogh
I Signatur i Politiken skriver Flemming Ytzen blandt andet: ”Når historieskriverne om nogle år skal formulere sig og konkludere på de vigtigste begivenheder i 2020, kommer de ikke uden om denne her: At de store vestlige samfund, anført af USA, fejlede fatalt i bekæmpelsen af covid-19-pandemien, og at en stribe østasiatiske samfund leverede de mest kompetente indgreb til at stoppe smitteudbredelsen. […] På den amerikanske bundlinje står Donald Trump og hans skingre nationalpopulisme, mens USA's europæiske venner forsøger at lukke ørerne og kigger den anden vej. Hvem redder så de vestlige samfund ud af denne knibe? En af dem, der gør et forsøg, er ingen ringere end fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han er grundlægger af en fond og et netværk, der kalder sig Alliance of Democracies Foundation, angiveligt en nonprofitorganisation. Foghs organisation holdt i fjor et fysisk topmøde i Skuespilhuset i København, og jeg var en af deltagerne. I år var samme topmøde indlysende nok virtuelt, men ikke uinteressant. […] Sidste års demokratikonference havde et stærkt fokus på Rusland, i år var det Kina, der var superskurken. Meget forståeligt, men påfaldende, at ingen havde lyst eller vilje til at diskutere de trusler, der kommer mod demokratiet indefra: fake news-pandemien, en dysfunktionel amerikansk præsidentadministration og et sammenbrud i tilliden mellem gamle og nye medlemmer af EU.”
Politiken, s. 11 (25.06.2020)

Interne anliggender

Hvor længe holder Kristian Thulesen Dahl?
I en kommentar i Berlingske skriver politisk kommentator, Jarl Cordua, blandt andet: ”Man må tage hatten af for Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Tænk, at man kan stå i spidsen for et politisk parti, hvor man ender med at tabe mere end halvdelen af stemmer og mandater i ét hug, men alligevel får lov at fortsætte som politisk leder. Det er på alle måder en imponerende kraftpræstation, som kalder på anerkendelse. Det er vel kun radikale ledere som Margrethe Vestager og Morten Østergaard, der i nyere tid har præsteret lignende kæmpenederlag? […] Thulesen Dahl har givet efter for et internt pres, sådan at DF nu pludselig er sprunget ud som EU-modstanderparti forfægtende en eventyrpolitik med britisk Brexit som forbillede. Bloomberg har for nyligt beregnet, at Brexit-eventyret siden 2016 ved årets udgang vil have kostet Storbritannien 200 milliarder pund i tabt økonomisk vækst. Et fantasibeløb, der omtrent svarer til landets årlige bidrag til EU siden 1973 til sammen! Nu anbefaler DF - der ellers skulle forestille at være et økonomisk ansvarligt borgerligt parti - den samme vej for Danmark. […] DF er rykket ud af den politiske superliga og er hastigt på vej ned i 2. division. Både vælgerne og baglandet har indset det, og vil fyre træneren for taberholdet, men Thulesen Dahl selv klamrer sig til formandsstolen. Det er så uskønt, som det kan blive.”
Berlingske, s. 26 (25.06.2020)

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald
Med et bredt flertal i Folketinget er regeringen blevet enige om, at velgørende organisationer ikke skal betale affaldsgebyrer og det glæder indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro. "Det er ikke os, der laver affaldet. Derfor har vi i mange år kæmpet imod, at genbrugsbutikkerne skulle betale affaldsgebyrer," siger seniorkonsulent Jette Schmidt Lund fra Isobro. De velgørende foreninger kan dog endnu ikke vide sig helt sikre på, at de slipper for afgifterne, for ifølge affaldsaftalen er fritagelsen betinget af, at det ikke strider mod EU's statsstøtteregler og det såkaldte forureneren-betaler-princip. Derfor er der først et stykke analysearbejde, der skal laves, samt en dialog med EU-Kommissionen.
Altinget (25.06.2020)

Venstre forregnede sig i EU-opgør med regeringen
Kristeligt Dagblad bringer en politisk analyse af politisk redaktør Henrik Hoffman-Hansen. Han skriver blandt andet: ”Det kan simpelthen ikke forklares. Venstre regner sig selv for Danmarks mest EU-venlige parti, og partiformand Jakob Ellemann-Jensen tager gladeligt de blå EU-sokker på til Folketingets afslutningsdebat - alligevel har partiet afvist at give mandat til regeringens forhandlinger i EU om et nyt syvårigt budget og om en såkaldt genopretningspakke af svimlende dimensioner, som skal bringe medlemslandene tryggere ud af coronakrisen. Ikke alene er det et markant brud på årtiers sammenhold mellem de EU-venlige partier i Folketinget i afgørende spørgsmål, i hvert fald siden folkeafstemningen om det indre marked i 1986. Det er også yderligere en sten i skoen for det borgerlige sammenhold. […] Spotlyset er fjernet fra regeringens forventede nederlag om at undgå en højere EU-regning, og Venstre fik ingen indflydelse på dens forhandlingsmandat. Man fik sået tvivl i baglandet om, hvor blå Jakob Ellemann-Jensens EU-sokker i virkeligheden er. Og De Konservative kunne dårligt tro deres eget held, nu de kunne fremstå som det godt EU-kritiske, men ansvarlige borgerlige parti, der vægter eksportvirksomhedernes interesser højere end indenrigspolitisk drilleri. […] Endelig har Venstre givet Socialdemokratiet en chance for at tage revanche, hvis Jakob Ellemann-Jensen en dag skulle blive statsminister. Når de EU-venlige partier aldrig har blokeret for forhandlingsmandater om unionens langtidsbudgetter, skyldes det blandt andet, at de er syvårige, det vil sige, at de rækker ind over flere danske valgperioder.”
Kristeligt Dagblad, s. 3 (25.06.2020)

Retlige anliggender

Advokathus om turistregel: Det er i strid med EU-retten
Førende advokathus Horten går nu i rette med regeringens regel om seks overnatninger på opfordring af brancheorganisationen for hoteller og restauranter, Horesta. Konklusionen fra advokatfirmaet er klar: Reglen er i strid med EU-retten. “Når vi ser på, hvad regeringen har sagt om det her, så er de forbilledligt ærlige. Det er ikke medicinsk begrundet. Det er det, de kalder politisk begrundet. Derfor er det altså ikke foreneligt med EU-retten. Hvis man vælger at fastholde reglen om seks overnatninger, kan Danmark potentielt blive trukket for EU-Domstolen,” siger partner i Horten, Andreas Christensen. Katia Østergaard, direktør i Horesta, mener, at EU-Kommissionen har været ude at påpege, at hvis du vil lægge hindringer i vejen for den fri bevægelighed, så skal det basere sig på objektive sundhedsdata, som Østergaard stadig har til gode at se. “Jeg appellerer til, at regeringen meget hurtigt og gerne med det samme sørger for, at reglen ophæves - ikke mindst nu hvor det også er konstateret, at den decideret er i strid med EU-retten,” siger hun. Justitsministeriet mener dog, at reglen er inde for skiven og i en mail skriver ministeriet: “Reglen er begrundet i hensynet til den offentlige sundhed og fastsat ud fra et forsigtighedsprincip, som også er anerkendt EU-retsligt. Reglen forhindrer, at udenlandske korttidsturister kommer ind i Danmark, og som Statens Seruminstitut har tilkendegivet, er det sådan, at jo flere personer, der indrejser i Danmark, jo større smitterisiko.”
Børsen, s. 20 (25.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Portræt: Manden med dollarvåbnet er nu Trumps atomforhandler
Politiken bringer et portræt af Trumps nye topforhandler og viceminister for våbenkontrol og sikkerhedspolitik, Marshall Billingslea. I september 2018 mødte han, som leder af amerikansk sanktionspolitik, frem i Politikens lokaler på Rådhuspladsen. Danmarks og EU's modstand mod USA's farvel til atomaftalen med Iran var emnet for interviewet og formålet med den skarptskårne amerikanske diplomats Europaturné var at overbevise de allierede om, at de burde følge trop. ”Jeg er ikke her i København for at true nogen. Jeg skal forklare jer om faren fra Iran og forklare vores sanktioner Der er tider, hvor lederskab er påkrævet, og USA har aldrig tøvet med at tage det lederskab,” sagde Billingslea dengang. Trussel eller ej - det virker, for ingen danske eller europæiske firmaer har vovet for alvor at handle med præstestyret og påkalde sig USA's vrede. Billingslea fremstår som kontant - måske grænsende til det brutale og under alle omstændigheder en mand, der kender sin og især sin arbejdsgivers styrke og ikke henslæber tiden med diplomatisk sniksnak. I foråret blev Billingslea sat i spidsen for USA's hold af forhandlere om internationale aftaler om våbenkontrol og hovedopgaven er den sidste store aftale om kontrol med arsenalerne af atomvåben. I de kommende måneder skal New Start-aftalen mellem USA og Rusland om interkontinentale atommissiler enten forlænges, genforhandles eller lide endeligt skibbrud.”
Politiken, s. 12 (25.06.2020)

Udenrigspolitik

Europa skal stå op imod Trump
Politiken bringer et debatindlæg, som er underskrevet af 1,080 folkevalgte fra parlamenter i 25 europæiske lande. De skriver blandt andet: ”Vi går ind for en regelbaseret verdensorden og deler en alvorlig bekymring over præsident Trumps plan vedrørende Israel-Palæstina-konflikten og udsigten til Israels nært forestående annektering af territorier på Vestbredden. Vi er dybt bekymrede over den præcedens, som det vil skabe inden for internationale relationer i al almindelighed. Europa har i årtier arbejdet for at fremme en retfærdig løsning på Israel-Palæstina-konflikten i form af en totstatsløsning i overensstemmelse med folkeretten og relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Præsident Trumps plan bryder beklageligvis med internationalt vedtagne rammer og principper. Den fremmer det, der i praksis vil blive permanent israelsk kontrol over et fragmenteret palæstinensisk territorium, efterlader palæstinenserne uden suverænitet og giver grønt lys til, at Israel unilateralt kan annektere betydelige dele af Vestbredden. […] Europa må gå forrest, når det handler om at bringe internationale aktører sammen for at forhindre annektering og for at beskytte udsigten til en tostatsløsning og en retfærdig løsning på konflikten. Europæiske repræsentanter, herunder EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, har sagt, at ”annekteringen ikke må ske uden modstand”. Det støtter vi fuldt og helt: Erhvervelse af territorier ved hjælp af magt hører ikke hjemme i 2020 og skal have konsekvenser. Hvis ikke vi reagerer, vil det opmuntre andre stater med territoriale krav til at tilsidesætte grundlæggende principper i folkeretten. Den regelbaserede verdensorden er central for Europas egen stabilitet og sikkerhed på langt sigt. Vi har en grundlæggende interesse i og et grundlæggende ansvar for at beskytte den.”
Politiken, s. 10 (25.06.2020)

Økonomi

Coronakrisen skaber kvantespring i økonomien
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Den digitale økonomi bliver krisens store vinder, og luftfart, ejendomsinvestorer og catering de store tabere, viser krystalkuglen efter corona. […] Pandemien sætter kraftigt skub i overgangen til en digital økonomi. Vinderne bliver e-handel, kunstig intelligens, forstærket virkelighed (augmented reality), sundhedsteknologi, cloud-teknologi og automatisering også uden for industrien. […] I store dele af verden er der restriktioner på indrejse. Onsdag fremgik det af et lækket papir fra EU-Kommissionen, at USA ikke er på en liste over de lande, man vil acceptere indrejse fra. USA har også lukket grænsen. […] Der er anvendt så mange penge på at afbøde coronakrisens økonomiske skadevirkninger, at der ikke er til næste gang. Det betyder, mener UBS, også udsigt til “stigende skatter og øget regulering for at skabe bro mellem vinderne og taberne.” Blandt de største tabere er åbenlyst luftfartsindustrien.”
Børsen, s. 22 (25.06.2020)