Tophistorier
Europæerne føler sig mere splittede end for 10 år siden
Politiken kan i dag bringe en artikel om Europæernes holdning til EU med baggrund i en meningsmåling gennemført i 27 lande. Meningsmålingen er gennemført af det britiske analysefirma Ipsos Mori for BCC. Her svarer to tredjedele af de adspurgte europæere i 11 lande, at deres land er mere splittet end for 10 år siden. Det er en kombination af regeringsledere som svækker de demokratiske institutioner, og flygtningestrømmen, som volder hovedbrud. ”Når folk oplever den her splittelse og intolerance, kan det få alvorlige konsekvenser, for det kan føre til handlingslammelse”, siger Marie Sandberg, der er lektor i europæisk etnologi på København Universitet og har beskæftiget sig med europæisk identitet. Tvivlen får folk til at spekulere på om EU skal udvikles eller afvikles, og på Altinget kan man læse Rasmus Nordqvist, EU-ordfører fra Alternativet tale for udvikling i et debatindlæg. Han skriver blandt andet: ”Den danske debat om EU handler ofte om, hvor småt vi kan gøre EU, om hvordan vi kan sørge for, at den store stygge EU-ulv ikke kommer og blander sig. Det samme har været styrende for debatten om Europa-Parlamentets udvikling, nu hvor briterne fra næste år ikke længere deltager i fællesskabet. Også her på Altinget har man set danske politikere, der nærmest slog korsets tegn for sig, når der har været tale om at udnytte Brexit til at udvikle og videreudvikle Europa-Parlamentets sammensætning. Det kunne være med eksempelvis parlamentarikere, der bliver valgt på tværs af medlemslandene. Nogen har fremført en helt valid bekymring om, at man så vil få to kategorier af parlamentarikere, et A- og et B-hold, hvor nogen er valgt på nationale lister og andre på tværnationale, men den bekymring deler jeg nu ikke. Jeg tror tværtimod, at det vil skabe mere samarbejde.” Også Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for de Radikale, giver sit besyv med i debatten om EU i et debatindlæg på Altinget. Han skriver blandt andet: ”Forleden skrev jeg her på Altinget, at der er behov for et demokratisk oprør i Danmark. Det er der på sin vis også i EU. Der er generelt behov for en reform af samarbejdet. Den debat burde enhver europæer insistere på. Men den kræver, at vi tør at brede de store tanker ud og samtidig gå helt ned i maskinrummet og ændre på de systemfejl, som tynger vores fællesskab.”
Politiken, s. 6; Altinget (26.04.2018)
Prioritede historier
Manglen på arbejdskraft er stærkt overdrevet
Debatten om manglen på arbejdskraft kører stadig, og Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, hvor han blandt andet skriver: ”Vi er ikke i nærheden af den situation, virksomhederne oplevede før krisen for 10 år siden, hvor der reelt var mange forgæves rekrutteringer. Det står klart, når man kigger på EU-Kommissionens tal og sammenligner manglen på arbejdskraft i Danmark med de øvrige EU-lande. Konklusionen er, at det stort set kun er virksomhederne i de sydeuropæiske lande, som pga. krisen og den høje ledighed har mindre besvær med at få nye medarbejdere, end dansk erhvervsliv har.” Mads Peter Klindt, lektor, ph.d., Center for Arbejdsmarkedsforskning kan samtidig berette i et debatindlæg, at en af styrkerne på netop det danske arbejdsmarked er flexicurity-modellen. Han skriver: ”Den danske flexicurity-model er berømt langt uden for kongerigets grænser. I 00'erne blev modellens principper brugt som skabelon for en større revision af EU's beskæftigelsesstrategi, og den blev fremhævet af OECD i flere rapporter. Senere blev de nordiske lande og flexicurity anprist i et nummer af det britiske The Economist med en fnysende viking på forsiden. Flexicurity handler kort fortalt om at kombinere et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre, med dagpenge og aktiv arbejdsmarkedspolitik, der giver økonomisktryghed og ruster ledige til at finde job igen via omskoling eller opkvalificering. Recepten forener på forbilledlig vis skandinavisk velfærdsstat med liberal markedsøkonomi og har derfor fascineret både amerikanske økonomer og franske politikere i snart to årtier.”
Jyllands-Posten, s. 2; Weekendavisen, s. 13. (26.04.2018)
Facebook smugler ansigtsgenkendelse ind
Den 25. maj træder nye og skrappe databeskyttelsesregler i kraft i EU, og det har fået mange virksomheder til at revidere deres brugerbetingelser. Ikke mindst giganter som Facebook, Twitter og WhatsApp. Men midt i disse justeringer benytter Facebook sig af muligheden for at slå ansigtsgenkendelse til, skriver Berlingske i dag. Funktionen vil være aktivt som standard, men kan slås fra i indstillinger. Netop ansigtsgenkendelse blev ellers stoppet i 2012. WhatsApp benytter også lejligheden til at hæve minimumsalderen fra 13 til 16 år for de 28 lande i Europa, mens den fortsat vil være 13 år i resten af verdenen. Weekendavisen kigger i et debatindlæg af redaktør Louise Fogh Hansen på de store IT-giganters brug af data. Hun skriver blandt andet: ”Et moderne menneske er en datamaskine. Alt i dagligdagen kan blive til et tal i en kolonne: at stå op, når alarmen på telefonen ringer. At købe ind. At følge med på sociale medier. At bruge rejsekort. At bruge en parkerings-app. At læse nyheder på nettet. At se Netflix i sofaen. At tage billeder med sin mobil. Og faktisk blot at færdes med sin mobil i lommen. Efter flere år, hvor personlige data har hobet sig op hos Facebook og Google uden at vække synderlig bekymring, begynder små skred at indfinde sig. Cambridge Analyticas misbrug af 87 millioner Facebook-brugeres data kan blive et vendepunkt, og i slutningen af maj træder nye EU-regler i kraft, der forsøger at beskytte vores data bedre. Borgeren skal have mere magt over egne data.”
Berlingske, s. 14; Weekendavisen, s. 1-3, 14. (26.04.2018)
Det digitale indre marked
EU-Kommissionen vil tage den globale førertrøje i ræset om kunstig intelligens
I dag kan man på Altinget læse, at EU-Kommissionen vil være i front med hensyn til kunstig intelligens. Det eksisterer allerede i mange former, men i takt med at det bliver mere udbredt, vil kommissionen sikre sig indflydelse på standarder, og at regler overholdes. ”Det her er en af de vigtigste ting for vores industri og for os som europæisk samfund. Vi må sikre, at reglerne er etiske, sikre og effektive. Vi vil have et Europa, der leder i et hårdt globalt ræs om førerskab,” siger Elzbieta Bienkowska, kommissær med ansvar for det indre marked.
Altinget (26.04.2018)
Grundlæggende rettigheder
Europa har pligt til at beskytte journalister mod trusler og mord
Politiken bringer i dag et debatindlæg af Dunja Mijatovic, Europarådets kommissær for menneskerettigheder, som påpeger problemerne ved manglende ytringsfrihed i Europa, og hvor farligt arbejdet som journalist er. Hun skriver blandt andet: ”De brutale mord på de undersøgende journalister Daphne Caruana Galizia og Jån Kuciak er tragiske påmindelser om, at Europa er et farligt sted for journalister. De europæiske staters reaktion på disse mord vil forme ikke blot mediernes fremtid, men fremtiden for vores demokratier. Når man kigger på tal og fakta, forstår man situationens alvor. Alene i de seneste 12 måneder er seks journalister blevet myrdet, heraf halvdelen i EU. Siden 1992 er 150 journalister blevet myrdet på vores kontinent. Det svarer til en hver anden måned. Nogle af dem dækkede krige, men de fleste blev myrdet, mens de forsøgte at kaste lys over de dunkle afkroge, hvor korruption, forbrydelse og politik mødes. Mange af dem havde bedt om politibeskyttelse, men fået afslag fra de statslige myndigheder.”
Politiken, s. 7. (26.04.2018)
Handel
Dansk Erhverv: Nyt fødevareforlig skal kigge ud i verden
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv, hvor hun kigger på import og eksport af blandt andet økologiske fødevarer. Hun skriver blandt andet: ”Der produceres, afsættes og eksporteres en masse gode danske fødevarer, men der importeres også en hel del fødevarer fra udlandet og ind på det danske marked. Samlet set er importen i fødevareerhvervene vokset med 40 procent fra 2009 til 2015 til i alt 73 milliarder kroner. Til sammenligning eksporterede vi for 110 milliarder kroner i samme periode. På nogle områder importerer vi endda mere, end vi formår at eksportere. For eksempel blev der importeret økologiske fødevarer for 3,2 milliarder kroner i 2016, hvilket var en stigning på hele 34 procent i forhold til året før. Til sammenligning eksporterede vi for 2,4 milliarder kroner økologi i samme periode. Importen af fødevarer er i vid udstrækning årsag til mangfoldigheden i vareudbuddet i Danmark, og den gavner ikke kun vores ganer, men også vores økonomi i form af arbejdspladser og øget konkurrence. Men den internationale handel med fødevarer giver også udfordringer. Nogle af dem er velkendte, mens andre er nye. I Dansk Erhverv mener vi, at det kommende forlig derfor skal adressere international handel og samarbejde.”
Weekendavisen, s. 8. (26.04.2018)
Institutionelle anliggender
Brexit spøgelset
Weekendavisen kan i dag fortælle, at der er lokalvalg i Storbritannien på næste torsdag, og at eksperter forventer at de Konservative igen vil tabe. ”Det er temmelig sandsynligt, at De Konservative vil få en ordentlig omgang bank denne gang, ” erkender Robert Hayward, tidligere konservativ parlamentariker, der i dag er medlem af det britiske Overhus. Bekymringen over Brexit i London - hvor 28 af 32 distrikter stemte for at blive i EU - menes at være en af årsagerne til, at Labour klarede sig særlig godt ved parlamentsvalget sidste sommer, hvor partiet gik 11 procentpoint frem. Og selv om lokalpolitikerne ikke umiddelbart har noget med regeringens Brexit- politik at gøre, mener Hayward, at Brexit også vil spille en afgørende rolle i lokalvalget.
Weekendavisen, s. 12 (26.04.2018)
Kritik: Dansk fokus på smalt EU-budget er uheldigt
På Altinget kan man i dag læse, at EU-Kommissionen i næst uge giver sit bud på, hvordan Unionens langtidsbudget skal se ud. Danmark er dog mest fokuseret på at sikre, at medlemskontingentet ikke stiger, men det mener forsker er en uheldig måde at anskue tingene på. ”Det er en uheldig og ikke særlig hjælpsom tilgang til budgettet,” siger Zsolt Darvas, der er seniorforsker ved den anerkendte økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles. Han kalder BNI-andelen for ”en ubrugelig indikator”, fordi den ikke tager højde for ting som værdien af det indre marked for den danske økonomi, eller hvad penge brugt på for eksempel grænsekontroller i Italien og Grækenland, der i sidste ende minimerer indvandring til Danmark, betyder i kroner og ører, ligesom det heller ikke indberegner de muligheder, fattigere lande får for at købe dyrere danske produkter, når de får EU-støtte.
Altinget (26.04.2018)
Interne anliggender
Splittelsen hos tyske socialdemokrater kan blive Merkels store hovedpine
Berlingske bringer i dag en analyse af Merkels problemer med splittelsen blandt socialdemokraterne. Analysen er skrevet af Troels Heeger, Berlingskes korrespondent i Tyskland. Han skriver blandt andet: ”Det skulle have været en festlig fejring og en historisk dag. Men det endte med et skuffende resultat, da den 47-årige Andrea Nahles i weekenden som den første kvinde nogensinde blev valgt til formand for de tyske socialdemokrater. Nahles måtte nøjes med 66 pct. af stemmerne på en partikongres i Wiesbaden. Ikke imponerende. Den lunkne opbakning til den tidligere arbejdsminister vidner om problemerne i et rådvildt og uafklaret socialdemokrati, der efter et sløjt resultat ved efterårets valg nærmest uforvarende er blevet presset ind i regeringen. Kun på grund af frygten for et nyvalg tog Socialdemokraterne endnu en tørn som Merkels juniorpartner. Splittelsen i SPD er dermed også et problem for Angela Merkel. En regeringspartner, der er plaget af interne stridigheder og eksistentielle kvaler, vil hæmme kanslerens handlingsmuligheder, når hun i den kommende periode skal udstikke nye linjer for et EU, der er udfordret på flere fronter.”
Berlingske, s. 17 (26.04.2018)
Klima
Analyse: Ingen straf til CO2-syndere i regeringens udspil
Politiken bringer i dag en analyse af regeringens energiudspil ”Energi – til et grønt Danmark”. Avisen skriver blandt andet: ”Udspillet ’Energi - til et grønt Danmark’ barberer toppen af flere energiafgifter, udbygger den vedvarende energi, nedlægger den nuværende energispareordning og opretter nye puljer til mere energieffektivitet og brug af overskudsvarme. Men ifølge flere centrale kilder, som Politiken har talt med, bliver der samlet set ikke udskrevet en eneste regning til de mest energislugende virksomheder i Danmark. Klimarådet, som er regeringens egen rådgiver på klimaområdet, har ellers slået kraftigt til lyd for en omlægning af afgiftssystemet, så man i fremtiden fjerner energiafgifterne og i stedet beskatter selve CO2-udledningen. Men den vej ønsker regeringen ikke at gå, da det kolliderer med regeringens skattestop.”
Politiken, s. 6. (26.04.2018)
Løkkegaard: Et grønt Danmark har brug for Europa
På Altinget i dag kan man læse et debatindlæg af Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, hvor han kigger på Danmark og de grønne investeringsvilkår i landet. Han skriver blandt andet. ”Vi har verdens bedste grønne investeringsvilkår, vi er en magnet for klimainvesteringer, vi har verdensrekord i grøn elforsyning fra vindmøller, og vi er europamestre i eksport af energiteknologi. Æren for den flotte status er til gengæld ulige fordelt. Venstrefløjen har meget travlt med at hævde sig - og vi i Venstre har måske ikke altid været skarpe nok på at kræve vores del af æren. Det skal der laves om på: Fakta er, at i 13 ud af de seneste 17 år har Venstre haft regeringsansvaret. Og i samme periode er andelen af grøn strøm i Danmark mere end tredoblet. Fra cirka 16 procent i 2001 til knap 54 procent i 2016. Venstre har selvfølgelig sin betydelige del af æren for, at Danmark på verdensplan anerkendes for at være med i det absolutte førerfelt på den grønne dagsorden.”
Altinget (26.04.2018)
Sikkerhedspolitik
Ulla Tørnæs: Hjælp til Syrien handler også om vores egen sikkerhed
I Politiken i dag kan man læse, at Danmark ved gårsdagens EU-FN-donorkonference i Bruxelles var den største økonomiske bidragsyder med 730 millioner kroner. Penge som skal bruges til at hjælpe blandt andet internt fordrevne syrere, som er flygtninge i deres eget land. ”Konflikten er i gang på sit ottende år, og der er født børn, som nu skulle gå i skole. Det er fuldstændig afgørende, at det internationale samfund ikke lader millioner af dem i stikken. Og det er helt afgørende for os selv, at vi ikke svigter der, for så kan man frygte, at Isil og andre rekrutterer blandt børn og unge, der har bitterhed og had med sig. Så det handler også om vores egen sikkerhed,” sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ved konferencen.
Politiken, s. 5 (26.04.2018)
Udenrigspolitik
Britisk eksminister: Vi skal stadig tale med Putin
Kristeligt Dagblad har mødt den tidligere britiske udenrigs- og forsvarsminister Sir Malcolm Rifkind og bringer i dag interviewet i avisen. Interviewet er om den igangværende diplomatiske krise med Rusland i forbindelse med Skripal-sagen. På spørgsmålet om den britiske efterretningstjenester har fejlet, når det gælder truslen fra Rusland, svarer han: "Nej, under den kolde krig brugte vi 80 procent af efterretningstjenesternes ressourcer på Sovjetunionen og konflikten med Rusland. Efter den kolde krig skar vi ned, men det ændrede sig efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001, hvor fokus også flyttede sig til terror og terrorbekæmpelse. De seneste fem-seks år har vi igen øget ressourcerne og igen fået fokus på Rusland."
Kristeligt Dagblad, s. 6. (26.04.2018)
Tryllekunstnerne Macron og Trump
Information kigger i dagens leder på forholdet mellem Macron og Trump. Avisen skriver blandt andet: ”Frankrigs præsident Emmanuel Macron er i denne uge blevet beværtet med pomp og pragt i Washington af sin amerikanske modpart Donald Trump. Amerikanerens lange powerhåndtryk fra deres første rendezvous sidste år er nu blevet afløst af kys og kram. De to ledere er engageret i en bromance. Macron er den første statschef inviteret på officielt statsvisit i Trumps Hvide Hus - med alt, hvad det indebærer af ære og respekt. Men rigtige venner er de næppe blevet, mener Le Mondes chefredaktør Sylvie Kauffmann. Det ville være mere præcist at kalde de to ledere for partnere. ’Vi har det til fælles, at vi er politiske outsidere, der ikke blev givet en reel chance for at vinde. Vi er maverick's ... ikke en del af det klassiske politiske system,’ sagde Macron i et interview med Trumps favoritkanal, Fox News.”
Information, s. 32 (26.04.2018)
Udenrigspolitisk metafysik
Weekendavisen bringer i dag en artikel om Danmarks forhold til EU i anledning af 25-året for de danske forbehold mod Den Europæiske Union. Det var ikke begejstring man dengang oplevede hos daværende integrationsminister Bertel Haarder, og det er ikke begejstring man oplever i dag. ”Det hele er absurd. Komplet absurd. Vi følger alle euroens regler, men vil ikke være med til at bestemme. På valutaområdet er vi, som I nordmænd er på det politiske område. I kopierer stort set alle EU-regler gennem EØS-aftalen, men nægter at være med til at bestemme. Det er nordisk småstatstænkning. Vi tror ikke, vi kan få indflydelse. Vi er ikke engang med til euromøderne”, siger han.
Weekendavisen, s. 8 (26.04.2018)
Ulrik Vestergaard: Internationalt udsyn er et must for moderne embedsmænd
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Ulrik Vestergaard Knudsen, departementschef hos Udenrigsministeriet. Han skriver blandt andet: ”Danmark er som et liberalt demokrati med en lille åben markedsøkonomi helt afhængig af et velfungerende internationalt samarbejde - for at værne om vores sikkerhed, vores vækst og vores velstand. Gode bilaterale relationer og aktiv deltagelse i det multilaterale system - det være sig EU, FN, NATO, WTO, OSCE, Europarådet eller OECD - giver os international medindflydelse langt ud over, hvad Danmarks størrelse og magt ellers kunne tilsige - også på forhold og forandringer, der på meget håndgribelig vis påvirker Danmark. Det internationale samarbejdes samlede betydning for Danmark bliver kun større i disse år. I fremtiden vil hovedkilden til vores vækst og fortsatte velstand i endnu højere grad end nu ligge i udlandet.”
Altinget (26.04.2018)
Detaljer
- Publikationsdato
- 26. april 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark