Torsdag den 26. marts

Tophistorier

Nu skal EU forsøge at finde sine ben i kampen mod coronavirus
Flere medier skriver i dag om Corona-pandemien og konsekvenserne. Jyllands-Posten skriver, at det europæiske fællesskab blev overhalet af ukoordinerede grænse- og skolelukninger i de enkelte lande, da krisen ramte, og solidariteten mellem EU-landene gik tabt. Siden da har EU-Kommissionen reageret med lukning af Schengen-zonen og opbygning af lagre med medicin. Forude venter redningen af Europas økonomi, som landene næppe kan klare hver for sig. På et topmøde torsdag indleder stats- og regeringscheferne drøftelser om en exitstrategi fra krisen og om mulighederne for at etablere et permanent krisecenter, så EU står bedre rustet næste gang. ”Det nytter ikke noget at forbyde fly fra et land, når man ikke gør noget ved alle flyforbindelserne. Når man ikke koordinerer indsatsen mellem de europæiske lande, så virker det jo ikke,” siger José Torreblanca, leder af den spanske afdeling af tænketanken European Council on Foreign Relation. Manglen på koordinering har i coronaens første alvorlige måned ført til kritik af, at tætforbundne europæiske lande har handlet forskelligt i forskelligt tempo og uden det store EU-sammenhold. Mens Italien lukkede helt ned, og Danmark hurtigt fulgte efter, gik det langsommere i Belgien, Tyskland og Holland, der begyndte med at opfordre til sociale distancer, og først senere skred til forbud og skolelukninger. I Frankrig er der reelt udgangsforbud. I Sverige er der ikke sat skrappe begrænsninger for borgernes adfærd. José Torreblanca ser forløbet som udtryk for, at alle i Europa har fejlet i forståelsen af de sundhedsmæssige aspekter: ”Vi er gået som søvngængere ind i krisen i en forestilling om, at det her bare var endnu en influenza. Det gælder hele Europa. Og EU-Kommissionen blev fanget helt uforberedt. Godt nok udsendte EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i begyndelsen af marts en video om, at ”i Europa er vi alle italienere”. Men det blev undermineret af virkeligheden, hvor Italien bad om medicinsk udstyr fra de andre EU-lande, men ingen svarede på henvendelsen. Tværtimod forbød Tyskland og Frankrig eksport. Italien har beklaget sig over manglende hjælp, og nu ser vi EU-lande kæmpe mod hinanden i Kina for at sikre sig medicinsk udstyr. Der er meget at lære af det her forløb. Europa står foran to opgaver. Dels skal vi holde et samfund sammen, mens økonomien bremser fuldstændig op. Dels skal vi på et tidspunkt genstarte en økonomi, som vi selv har bremset i to, tre, fire måneder. Det har vi aldrig prøvet før,” konstaterer José Torreblanca. I weekenden kom den spanske premierminister Pedro Sanchez med et opråb om en ny ”Marshall-plan”. Han opfordrede til ”den største mobilisering af økonomiske og materielle ressourcer i historien”. ”Europa er i krig med coronavirussen, så vi må svare med alle vores våben og alle vores instrumenter. Der er ingen undskyldning for ikke at mobilisere alt,” sagde han.

Børsen fortæller, at efter et møde mellem eurolandenes finansministre tirsdag aften, sagde eurogruppens formand, Mario Centeno, at der er “bred opbakning” til at tage krisefonden European Stability Mechanism, ESM, i brug. Det betyder, at 410 milliarder euro kan blive stillet til rådighed som nødlån til kriseramte eurolande. Centeno sagde på et videopressemøde, at der er “mere arbejde” at gøre, og at finansministrene nu vil afvente en beslutning fra EU's stats- og regeringschefer, som holder videotopmøde torsdag. ESM blev dannet efter finans- og eurokrisen og var tiltænkt lignende kriser, hvor et land er tæt på statsbankerot og ikke længere har adgang til de finansielle markeder. Denne krise er anderledes, siger Centeno: “Den udfordring, vores økonomier står over for, er ikke som nogen af de tidligere kriser. Det er et symmetrisk eksternt chok.”

I et debatindlæg i Politiken, skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre: ”I EU kæmper hvert land for sig selv mod coronasmitten. Det vinder ingen på. To af de første ofre i pandemien har været solidaritet og internationalt politisk lederskab. De europæiske lande er løbet i hver sin retning i forsøg på at håndtere den nye virus, og EU virker handlingslammet. Men sandheden er, at EU ikke har beføjelserne til at håndtere krisen.Hvorfor har EU ikke løst situationen?, spørger mange kritisk. Men kritikerne glemmer, at EU ikke er stærkere, end vi gør det til. EU har kun ganske beskeden magt, når det kommer til sundhedsområdet. Beføjelserne til at reagere, hvis der opstår krisesituationer på sundhedsområdet, baserer sig primært på den ramme, man vedtog i 2013 efter H1N1epidemien. Forordningen skal sikre overvågning og koordinering af beredskabet mellem landene, når der er trusler mod sundheden. Sidstnævnte lader til at halte gevaldigt, eftersom landene har handlet helt på egen hånd. […] Hvis vi skal løse det i fællesskab, kræver det, at de enkelte lande også betror kompetencer og beføjelser til fællesskabet. Det gør vi ikke i øjeblikket. Desværre. Problemet er manglende lederskab i de europæiske regeringer og manglende tiltro til europæiske løsninger. I mellemtiden er det åbenbart hvert land for sig.”
Jyllands-Posten, s. 1, 12-13; Børsen, s. 18; Politiken, s. 7 (26.03.2020)

Prioritede historier

Krisepakker for billioner rulles ud: Men er det nok?
I sin analyse af Coronakrisen, skriver Keld Louie Pedersen, økonomiredaktør, Jyllands-Posten: ”Milliarder her. Billioner der. Beløbene flyver rundt i luften fra alle de hjælpepakker, der rulles ud verden i bestræbelserne på at imødegå de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Fælles for alle er erkendelsen af, at den økonomiske vækst vil blive ramt. […] Hvor stor finanspolitisk hjælp, der vil være nødvendig, har blandt andet analytikerne i Citigroup, USA's tredjestørste bank, regnet på. Selvsagt drejer den umiddelbare hjælp sig om at sikre, at sundhedssystemet kan håndtere pandemien, da det er essentielt for at dæmpe den frygt, som er skabt i befolkningerne. Derefter gælder det de finanspolitiske hjælpepakker, der ifølge Citigroup ”i det store hele desværre er utilstrækkelige”, i takt med at de økonomiske chok vokser i omfang. ”Vores beregninger viser, at finanspolitiske hjælpepakker omkring 5 procent af BNP er nødvendige for at neutralisere det nuværende fald i den verdensøkonomiske vækst, berolige de finansielle markeder, undgå et langsomt opsving og forhindre stigende ulighed. Uden aggressive finanspolitiske lempelser er de økonomiske konsekvenser meget deprimerende, men desværre ikke urealistiske. Før coronakrisen ramte, var perspektivet for den verdensøkonomiske vækst omkring 2,5 procent eller derover. Nu venter vi et fald i det globale bnp på syv procent,” lyder det fra Citigroup.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (26.03.2020)

Spørgsmålet, politikerne ikke vil eller kan svare på
I sin analyse af den højspændte situation, skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, Kristeligt Dagblad: ”Redder man i længden flest mennesker ved at lukke samfundet ned eller ved at holde det økonomisk i gang og acceptere flere døde på kort sigt? Med en blødende økonomisk krise på vej trænger spørgsmålet sig stadig hårdere på, men politikerne vil ikke svare. Og kan heller ikke. ”Vi vil gøre, hvad der end skal til.” Sådan sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han og erhvervsminister Simon Kollerup (S), for en uge siden præsenterede regeringens hjælpepakke til små og mellemstore virksomheder som følge af coronakrisen. Næsten ordret kom den samme besked fra EU's finansministre to dage tidligere. Som i øvrigt gentog omkvædet fra regeringer og ministre under finanskrisen i 2008. […] Mere end de astronomiske beløb bliver krisens længde helt afgørende for de menneskelige og økonomiske konsekvenser. […] En langvarig krise vil føre til konkurser og arbejdsløshed, som igen vil skabe øget misbrug, selvmord, psykisk sygdom og flere med livsstilssygdomme, der forkorter livet. Der vil også blive færre penge til sundhedsvæsenet, så patienter med andre sygdomme end covid-19 ikke kan få den hjælp, de har brug for. Men de fleste konsekvenser er endnu næsten usynlige, selvom arbejdsløsheden tordner op. […] Etisk ville det være ubærligt at sige, at man må lade tusindvis af mennesker, fortrinsvis ældre, blive syge og dø, muligvis uden mulighed for behandling - fordi det i længden måske vil redde flere andre menneskeliv. Usikkerheden om, hvad prisen bliver for at lukke samfundet ned, betyder imidlertid også, at politikerne ikke kan svare, selv hvis de ville. Så de nøjes med at sige, at de vil gøre, hvad der end skal til. Om det så er nok, og om det er det rigtige, kan kun fremtiden vise.”
Kristeligt Dagblad, s. 1 (26.03.2020)

Kina og Rusland hjælper Italien og udfordrer sammenholdet i EU
Jyllands-Posten skriver, at Kina og Rusland nu kommer Italien til undsætning, men der er ikke kun tale om barmhjertighed, mener Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Hans Mouritzen. De understreger, at man ikke skal undervurdere generøsiteten i den hjælp, som nu strømmer til det hårdt trængte Italien. ”Kina er i gang med at opbygge blød magt og får opbygget goodwill, som man kan nyde godt af senere,” forklarer Lykke Friis, som peger på, at Kina er i færd med at genfortælle historien om corona. I den nye fortælling er Kina ikke skurken, som overså coronaens farlighed og kom for sent i gang, men helten, der knækkede koden og nu kommer og hjælper andre. EU's udenrigstjeneste har peget på, at der foregår en kamp om fortællingen, og at man ikke skal være naiv over for, at der bag generøsiteten også foregår et geopolitisk magtspil. Før coronakrisen stod netop Italien og Balkan centralt for Kina i udbredelsen af ”den nye silkevej”. Italien er det eneste G7-land, som har undertegnet en forståelsesaftale med Kina om silkevejen. Flere har peget på, at Europa risikerer at stå splittet over for Kina. Det samme gør sig gældende over for Rusland. ”Det er helt åbenlyst, at det her kan bruges til at splitte Europa. Hvad sker der, næste gang man skal tale om sanktioner mod Rusland eller om 5G-kontrakter med Huawei?” siger Lykke Friis. Et fast fundament i Kremls strategi over for Europa har været at skabe mistillid til institutioner som Nato og EU. Hans Mouritzen peger på, at der i Europa er stor frustration over EU's indsats, og at det åbner døren for Rusland og Kina. ”Jeg tror i og for sig ikke, at det er de langsigtede ting, som gør, at man går ind og hjælper, men når man har sundet sig lidt, tænker man nok, at det ikke var så dårligt,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 13 (26.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Erstat au pair-ordningen med en ordning med fair arbejdsforhold
I et debatindlæg i Information, skriver Pia Heidi Nielsen, sektorformand for Kost og Service i FOA: ”Holdningerne til au pairer stak i adskillige retninger, da vi op mod årsskiftet oplevede en heftig debat om au pair-ordningens berettigelse. Anledningen var, at en evaluering af ordningen klart viste, at størstedelen af au pairer kommer hertil for at arbejde og tjene penge, og at motivationen for værtsfamilierne først og fremmest er at få hjælp til de daglige gøremål. […] Au pairernes arbejde skal anerkendes og honoreres i kroner og øre for det, det er: arbejde. I dag får de ifølge vores beregninger, hvad der svarer til små 60 kroner i timen. Det er vel at mærke, når man indregner værdien af kost og logi. Fraregnet den er det 34 kroner. […] Afskaffes au pair-ordningen, mister vi også al mulighed for at sikre ordentlige rammer for dem, der måtte tage arbejdet alligevel. Allerede nu hører vi fra unge fra Spanien, Frankrig og Kroatien, som er kommet i klemme, mens de har boet hos danske familier på au pairlignende vilkår - bare ringere. Mange ved det nok ikke, heller ikke værtsfamilierne, men som europæere er de nemlig ikke omfattet af au pair-ordningen. For dem gælder i stedet reglerne om arbejdets frie bevægelighed inden for EU's grænser. Og uden at ville problematisere det paneuropæiske princip giver det dem desværre også 'frihed' til at arbejde under helt urimelige forhold, fordi det er op til dem selv at indgå aftalerne med værtsfamilierne.”
Information, s. 8-9 (26.03.2020)

Institutionelle anliggender

Her er ni ting, vi har lært af coronakrisen
I en analyse i Information, skriver Christian Bennike, europakorrespondent fra Bruxelles: ”Det er mindre end to uger siden, at Danmark lukkede ned - det føles som to måneder. Verdensøkonomien er stoppet, Europa har pludselig grænser igen, politik er vendt op og ned, og 40 procent af danskerne svarede i en undersøgelse mandag, at coronasmitten er den mest alvorlige trussel i deres levetid. Det er blevet en almindelig holdning. […] I weekenden meddelte den tyske regering, at den låner 150 milliarder euro til en coronahjælpepakke. Det samme sker over hele Vesten: Landene afsætter enorme milliardbeløb, ingen tænker længere på gæld og inflation, centralbankerne trykker penge, og EU har suspenderet sine budgetregler. Ingen taler om at beskære hospitalsudgifterne eller ældreplejen for at få statsbudgettet til at gå i nul. Sparepolitikken, som har martret Europa siden finanskrisen, er endegyldigt død. […] EU mister autoritet: I sidste uge sad man med en grim fornemmelse af, at EU kunne bryde sammen. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lavede en video, hvor hun bad EU-landene om at beskytte det indre marked, så varerne stadig kunne flyde frit. Men under et døgn senere havde Tyskland lukket sin grænse og Frankrig forbudt eksport af medicinsk udstyr til andre EU-lande. Ingen lyttede til Bruxelles, det var hvert land for sig, det lignede opløsning. Men nu - godt en uge senere - ser EU ud til at have fundet sin rolle i krisen. Unionens svar har paradoksalt nok været at rulle EU tilbage. Mandag blev EU's Vækst- og Stabilitetspagt suspenderet, så landene nu kan låne og bruge så meget, de vil. EU's regler om statsstøtte er også sat ud af kraft, så landene kan holde hånden under deres virksomheder. Og Den Europæiske Centralbank har fjernet loftet over, hvor mange statsobligationer de må opkøbe hos et enkelt land, så nu kan de låne løs til Italien. Størstedelen af Schengen-landene har indført grænsekontrol, så EU's fri bevægelighed er ifølge Tænketanken Europa ”formentlig på sit laveste niveau nogensinde i unionens historie.”
Kilde: Information, s. 8-9 (26.03.2020)

Klima

Stop Baltic Pipe!
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Tobias Jespersen, researcher, miljøorganisationen NOAH: ”I forbindelse med at Europa-Parlamentet i februar vedtog, at EU kan subsidiere nye gas- og olieledninger, udtalte Niels Fuglsang, MEP for Socialdemokratiet, at ”jeg vil ikke bruge borgernes penge på at støtte fossil energi”, hvilket i sig selv er en yderst fornuftig udmelding i kampen for at undgå katastrofale klimaforandringer. På trods af massive folkelige protester blev der samtidig fra den socialdemokratiske regerings side givet tilladelse til, at der igangsættes et massivt fossilt energiprojekt på tværs af Danmark. […] Socialdemokratiet kan ikke både blæse og have mel i munden, så den plan må ændres. For at undgå katastrofal, uoprettelig global opvarmning må vi lade kul, gas og olie blive i undergrunden. De milliarder, der investeres i dette projekt, skal i stedet bruges til langsigtede grønne investeringer og ikke denne økonomisk spekulative og miljømæssigt farlige rørledning, der kun vil føre til yderligere global opvarmning. Så hermed en opfordring til regeringen: Stop Baltic Pipe nu.”
Berlingske, s. 27 (26.03.2020)

Landbrug

EU-ministre vil forhindre høstkatastrofe på grund af grænselukninger
Altinget fortæller, at flere af EU’s landbrugsministre ringede med alarmklokkerne ved et videomøde onsdag ved udsigten til, at hundredtusindvis af vandrende sæsonarbejdere i landbruget bliver i deres hjemlande på grund af frygten for coronavirus. Mange lande oplever allerede nu, at de arbejdere, der ellers rejser ind for at hjælpe med høsten, enten ikke kan komme på grund af rejserestriktioner eller ikke vil tage til lande med høje smitterater af den frygtede virus. Derfor skal der gøres mere for, at arbejdskraftens frie bevægelighed sikres, også i en coronatid, lød det ifølge miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) på mødet.
Altinget (26.03.2020)

Sundhed

Corona skal bekæmpes med global solidaritet
I et debatindlæg på Altinget, skriver Peter Christiansen, sekretariatsleder, Globalt Fokus: ”Vi lever i den omvendte verden. Afrika har bedt europæerne om ikke at komme til det afrikanske kontinent med coronasmitte. De gamle alliancer krakelerer, med EU som det tydeligste eksempel. Her er ingen hjælp at hente for Italien, som i stedet vender sig mod Kina og Cuba, der traditionen tro beredvilligt sender et lægehold afsted. De fleste lande kigger indad – jagten på respiratorer, værnemidler, erhvervspakker og nationale støtteprogrammer stiger i takt med antallet af coronasmittede, og USA går først i jagten på en vaccine – eksklusivt til amerikanske borgere. […] Vi må se i øjnene, at det er for sent at inddæmme sygdommen. Corona er gået globalt, ingen kan holde sig fri, og hele verden vil blive ramt, formodentligt med skiftende epicentre over de næste måneder. […] På den baggrund er der kun én vej ud af krisen, og det er et fælles globalt svar, hvor viden, ressourcer, materiel, penge og solidaritet flyder hen, hvor der er brug for det. Ethvert land, der på den korte bane kan holde epidemien for døren, vil være sårbare, så længe virussen raser i andre dele af verden. […] Cuba har sendt seks teams af læger til andre lande, senest til Italien. En fantastisk gestus, som vi kun kan lære af. Dette vel at mærke mens coronavirussen er ved at bide sig fast i deres eget land. Læger Uden Grænser har allokeret deres teams af læger til coronaindsatser, og flere virksomheder har allokeret deres ressourcer ind i de nationale sundhedssystemer. Alle disse former for global solidaritet, er det morgendagens verden skal bygge videre på.”
Altinget (26.03.2020)

En vaccine er nøglen ud af corona-isolationen
Berlingske skriver, at verden er lukket ned. Mere end en milliard mennesker er blevet bedt om at holde sig hjemme, flyene står på jorden, børnene går ikke i skole, fyresedlerne bliver flere og flere, og økonomien er på randen af et sammenbrud på grund af coronapandemien. Lige nu strides Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og den danske regering om, hvorvidt social distance og nedlukning eller test og opsporing er den bedste løsning, mens hospitalerne kæmper for at finde behandling til de hårdest ramte. Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna begyndte at teste sit bud på en vaccine på mennesker i sidste uge. Selskabet forventer, at 45 testpersoner kommer til at deltage i forsøget. Moderna arbejder i lighed med flere andre selskaber med en ny teknologi, såkaldte mikroRNA-teknologi, og Moderna er det selskab, der lige nu er længst fremme. Fase 1-forsøget er i gang. I Tyskland arbejder CureVac også med at udvikle en vaccine baseret på mikroRNA-teknologi. Virksomheden trak overskrifter i sidste uge, da det kom frem, at USA med præsident Donald Trump i spidsen ifølge The New York Times havde tilbudt ”en stor sum” penge for virksomheden. EU har på sin side bevilget 80 millioner euro fra EUs forskningsmidler til virksomheden.
Berlingske, s. 8-9 (26.03.2020)

Tidligere dansk EU-chef: Regeringerne har ikke rustet Europa godt nok til fælles kamp mod smitsomme sygdomme
Altinget skriver, at Den Europæiske Union er bedre til at reagere på epidemier blandt svin end blandt mennesker, siger tidligere EU-generaldirektør og WHO-rådgiver Claus Haugaard Sørensen. Han advarer om, at EU’s center for sygdomsbekæmpelse (ECDC) mangler kapacitet til at håndtere kriser som covid-19. Når Europas stats- og regeringsledere torsdag eftermiddag afholder endnu et krisetopmøde via videokonference af frygt for selv at blive smittet, kunne de for eksempel studere disse ord i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen: ”Vi er på ingen måde fuldt forberedt på epidemier af store smitsomme sygdomme og andre alvorlige sundhedstrusler, som kræver en hurtig og koordineret reaktion.” Den tidligere generaldirektør, som i dag er uafhængig rådgiver for Norsk Flygtningehjælp og andre internationale organisationer, er overbevist om, at EU kunne og burde have haft et meget bedre beredskab mod en pandemi som covid-19. Claus Haugaard Sørensen erkender, at drastiske og samfundsomvæltende beslutninger som udgangsforbud eller lukning af skoler naturligt må tages på nationalt niveau. Det er ikke, fordi EU som organisation slet ikke har spillet nogen rolle, efterhånden som covid-19 har indtaget og lammet Europa i løbet af de seneste uger. Den tidligere EU-chef Claus Haugaard Sørensen peger på, at den ”europæiske sundhedsstyrelse” i Stockholm, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), skal have mange flere beføjelser og ressourcer. Under ledelse af Ursula von der Leyen har EU-Kommissionen fundet milliarder til forskning, til hårdt ramte virksomheder og til fælles indkøb af ansigtsmasker, respiratorer og andet afgørende medicinsk udstyr. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har lynhurtigt åbnet for statsstøtte til coronaramte industrier og erhvervsliv på tværs af kontinentet. Euroens hårde budgetregler er blevet lempet, og på det seneste har også Den Europæiske Centralbank (ECB) sat ind med en kæmpestor kriseplan. Som tænketanken Centre for European Reform (CER) gør opmærksom på i en ny analyse denne uge, så er disse og andre tiltag fra EU bestemt ikke uden betydning. Det er bare ikke nok.
Altinget (26.03.2020)

Økonomi

Dansk Industri laver guide til erhvervslivet
Børsen skriver, at hver dag pibler der nye begrænsninger frem i et coronaplaget Europa. Ekstremt vigtigt for virksomhederne at følge med, påpeger Dansk Industri (DI). ”I takt med at coronapandemien strammer sit greb om EU-landene, står landene nærmest i kø for at for at bekæmpe smitten med nye regler og begrænsninger, og selv om det kan virke som et enormt og kompliceret puslespil at få styr på alle de nye regler, så er det i den grad noget, virksomheder bør bruge energi på,” lyder meldingen fra Dansk Industri, der har lavet en slags guide til sine medlemmer, der kan give et overblik over, hvad der sker på transport, grænseovergange, forsamlinger og virksomhedernes handlemuligheder. “Restriktionerne ændrer fundamentalt på virksomhedernes dagligdag – alt fra eksport, til salg, møder og det daglige arbejde er ændret,” siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI. Han tilføjer, at der stadig er et vist behov for at rejse, for eksempel for at udføre serviceydelser. Mange virksomheder kombinerer salg af varer med efterfølgende service og vedligeholdelse, og det kan godt kræve rejser til de andre EU-lande. DI vil dagligt opdatere oversigten over restriktioner i de andre EU-lande.
Børsen, s. 22 (26.03.2020)

Vismænd vil kende pris for nedlukning
Børsen fortæller, at vismændene mener, at der mangler et samlet overblik over, hvad de økonomiske omkostninger er ved de enkelte krise-tiltag som regeringen og arbejdsmarkedets parter har lanceret. Det bør være en høj prioritet for regeringen at få klarhed over, og holde det op mod de sundhedsmæssige effekter af tiltagene. Især inden man overvejer at forlænge nedlukningen, der lige nu løber frem til påske. Det mener overvismand Carl-Johan Dalgaard. “Det er en vigtig del af grundlaget for politikere for, om man skal forlænge nedlukningen helt eller delvist. Man kan forestille sig initiativer, der har meget begrænset effekt på sundheden, men har meget store økonomiske omkostninger,” siger han. Tidligere overvismand Michael Svarer mener, at det er afgørende, at man forsøger at lukke hele eller dele af økonomien op, så snart det er muligt: “For det første for at det ikke bliver unødvendigt dyrt for statskassen og virksomhederne, men også for at vi ikke får langsigtede ar-effekter på økonomien,” siger Michael Svarer. Der er ifølge ham solid erfaring for, at en længere krise giver større langsigtede problemer med eksempelvis langtidsledighed. På et topmøde torsdag skal EUs statsledere diskutere en strategi for, hvad man gør efter nedlukningen, og hvornår man åbner igen.
Børsen, s. 18 (26.03.2020)