Dagens EU-tophistorie
Institutionelle anliggender: Polen angriber Holland og Kommissionen
I øjeblikket er både den 750 mia. euro hjælpepakke og EU's kommende budget blokeret af Polen og Ungarn. Børsen bringer et interview med Polens viceudenrigsminister, Pawel Jablonski, som mener, at den politiske krise er EU-kommissionens skyld. “Vi har ikke længere tillid til EU-Kommissionen, vi tror ikke på det faktum, at Kommissionen er upartisk. Det tillader de dårlige erfaringer, vi har haft de seneste fem år, os ikke at tro på,” siger han til Børsen og fortsætter: “Vi angribes for at introducere en reform af retsvæsenet, der for 99 procent vedkommende er baseret på et system, der i fire årtier har fungeret i Spanien. Det spanske system er ikke perfekt, det polske system er ikke perfekt, men alle lande skal behandles lige.” Han mener, at Mark Rutte, Hollands premierminister åbenlyst er den, der fører an i anklagerne mod Polen og Ungarn. ”Når nogen åbent siger, at de ikke er villige til at indgå i et kompromis, så kan det blive svært bare at forhandle,” siger Jablonski og understreger også, at “politikere i Danmark, Holland og Bruxelles skal være klar til at forhandle og til at indgå et kompromis.” Jablonski frygter ikke en dyb økonomisk krise i hjemlandet, da Polens økonomi vil være blandt de mindst hårdt ramte i EU. ”Jeg vil ikke prale af, at det bliver nemt, men vi klarer os godt nok til at sørge for vores egen udvikling,” siger han og fortsætter: “Vi ønsker at få det løst hurtigst muligt. Vi ser helst, at det sker inden årets udgang. Men hvis det ikke sker, så mener jeg også, der er plads til forhandling efter nytår.”
Hverken det tyske EU-formandskab eller et videotopmøde har formået at løse op for blokaden, skriver Børsen. Den tyske udenrigsminister har sagt, at der arbejdes på at finde en løsning inden det næste EU-topmøde 10.-11. december, men selv hvis det skulle lykkes at finde et kompromis i midten af december, så skal pakken ratificeres i alle EU-lande, og risikoen for forsinkelse vokser dag for dag. Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund, tror ikke, at konflikten vil kunne løses, før EU-lederne og især den tyske kansler Merkel sætter hårdt mod hårdt og truer med at isolere Polen og Ungarn. “Jeg mener, det er på tide, at man i EU siger: Ok, så må vi finde en model for krisepakken med deltagelse af de øvrige 25 lande. Man er simpelthen nødt til at sende det signal til Polen og Ungarn, at vi kører videre selv, og I får aldrig jeres penge,” siger han i Børsen og tilføjer: “Indtil videre har der ikke været konsekvenser for de to lande. Men hvis EU spiller hardball, vil det også være et signal til investorerne. Vi har før set, at hvis man kan mobilisere markedet, så giver det mere vægt. Det handler jo grundlæggende om, hvorvidt vi alle er på samme hold. Det er vi ikke i øjeblikket.”
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af George Soros, formand for Soros Fund Management og Open Society Foundations. Han skriver blandt andet: ”Ungarn og Polen har nedlagt veto mod EU's foreslåede syvårsbudget på 1.150 mia. euro og genopretningsfond på 750 mia. euro. Selv om de to lande står til at blive dem, der vil modtage flest penge fra budgettet, er deres regeringer skarpe modstandere af den retsstatsmekanisme, som EU har vedtaget på foranledning af Europa-Parlamentet. De ved, at de overtræder retsstatsprincippet på de groveste måder, og ønsker ikke at tage konsekvenserne deraf. […] Retsstatsmekanismen er allerede vedtaget. Hvis der ikke bliver enighed om et nyt budget, vil det gamle budget, som udløber med udgangen af 2020, blive forlænget et år ad gangen. I så fald ville Ungarn og Polen ikke modtage nogen udbetalinger fra budgettet, idet deres regeringer ikke overholder retsstatsprincippet. På tilsvarende vis kan genopretningsfonden med navnet Next Generation EU implementeres ved at benytte en udvidet samarbejdsprocedure som foreslået af Guy Verhofstadt. Hvis EU vælger at gå den vej, kan man omgå Viktor Orbán og Jaroslaw Kaczyńskis veto. Spørgsmålet er, om EU, muligvis med den tyske kansler, Angela Merkel, i spidsen, kan finde den politiske vilje dertil. […] EU har ikke råd til at gå på kompromis med bestemmelserne om retsstatsprincippet. EU's reaktion på den udfordring, som Viktor Orbán og Jaroslaw Kaczyński har stillet unionen over for, bliver afgørende for, om EU overlever som et åbent samfund, der er tro mod de værdier, som det blev grundlagt på.”
Kilder: Børsen, s. 1, 22-23; Jyllands-Posten, s. 28
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Han ser elskværdig ud. Men lige nu er diplomaterne skrækslagne for Boris Johnsons lune
Kaos har været premierminister Boris Johnsons tro følgesvend, hvor der ikke har været en rød tråd eller underlæggende ideologi - kun uforudsigelighed og opportunisme, skriver Berlingske. Lige nu er det et åbent spørgsmål, om Boris Johnson vil kaste Storbritannien og EU ud i en endnu dybere krise, for bag den afvæbnende og joviale facon gemmer der sig en uforudsigelighed og noget ukontrollerbart, som gør diplomater i Bruxelles og kommentatorer i Storbritannien dybt ængstelige. I weekenden bragte britiske Financial Times en længere artikel, hvor kilder fra både London og Bruxelles samstemmende bekræftede, at premierministeren endnu ikke har gjort brættet op. Adspurgt om Boris Johnson agter at indgå de fornødne kompromisser på falderebet, eller om han hælder til et hard Brexit, lyder det fra en højtstående kilde fra Downing Street: ”For at være ærlig ved vi det ikke, og jeg tror faktisk heller ikke, at premierministeren ved det.” Ifølge den britiske regerings egen regnemaskine står man til at tabe 4,9 procent over de næste 15 år, hvis man lykkes med at få forhandlet den light aftale på plads, som ligger på bordet lige nu. Hvis man ender helt uden en aftale, vil den britiske økonomi skrumpe med 7 procent, hvilket ifølge Financial Times er en signifikant, men ikke ødelæggende forskel. Det er fortsat den brede forventning, at parterne vil blive enige om en eller anden aftale - måske allerede i denne uge, men de færreste tør føle sig rigtigt sikre.
Kilde: Berlingske, s. 14-15
Det digitale indre marked: EU vil have neutrale organisationer til at dele borgere og virksomheders data
EU-Kommissionen offentliggjorde onsdag sit forslag til nye regler for deling af digitale data for borgere og virksomheder i EU. Ledende næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for at bringe EU ind i en digital tidsalder, Margrethe Vestager, forklarer, at reglerne skal gøre det muligt at dele data på tværs af lande og virksomheder på en måde, der respekterer de rettigheder og regler, der er grundlæggende i Europa. Fra EU-Kommissionens side er der også lagt vægt på, at forslaget ikke skal forpligte nogen til at dele data, ligesom det ikke udhuler beskyttelsen af private og personlige data. "Vi skal give virksomheder og borgere værktøjer til at forblive i kontrol med data. Og vi skal bygge tillid til at data bliver behandlet i overensstemmelse med europæiske værdier og grundlæggende rettigheder," siger Vestager i en pressemeddelelse om forslaget. Kommissionens konkrete forslag vækker begejstring hos Dansk Industri og fra Morten Kristiansen, chefkonsulent i DI Digital, lyder det: "Vi er fortsat meget begejstrede for den her kickstart af den europæiske dataøkonomi som kommissionen kommer med. Det er klart, at når vi kommer ned i detaljen er der nogle ting, der er restriktive og dogmatiske i forhold til, hvordan man skal opføre sig på det her marked. Men grundlæggende er det meget fornuftigt, det kommissionen lægger op til." Ifølge EU-Kommissionen er sigtet at give maksimal tillid og troværdighed, men uden at skabe nye administrative byrder for dataleverandører og -brugere.
Kilde: Altinget
Sundhed: Ny europæisk strategi skal sikre nødvendig og billig medicin til alle
Onsdag præsenterede Margaritis Schinas, næstformand i EU-Kommissionen, en ny lægemiddelstrategi for Europa. "Vi ønsker aldrig mere at se den slags problemer, som vi stod over for i de første uger af pandemien. Aldrig mere. Med den her strategi tager vi et første, meningsfuldt skridt for at undgå, at det nogensinde sker igen," siger han og fortsætter: ”Det, vi har gjort på sundhedsområdet det seneste års tid, er nærmest et lille mirakel. Vi foretager os ting, der ville have været umulige for 5-10 år siden. Hvem kunne dengang have forestillet sig, at der ville komme en dag, hvor EU forhåndsbestiller vacciner fra en lang række virksomheder til alle europæerne.” Dansk Industri (DI) er i princippet godt tilfreds med EU-Kommissionens satsning på området, men advarer dog samtidig om, at nogle af Kommissionens tanker kan vise sig enten uhensigtsmæssige eller svære at realisere. "Det er forståeligt, at EU ønsker at skabe gode muligheder for produktion af generisk medicin, der er billigere. Men man skal passe på ikke samtidig at svække den intellektuelle ejendomsret for de virksomheder, der med store omkostninger har udviklet medicinen. Så risikerer man, at de må flytte deres produktion og forskning udenfor EU. Det er en hårfin balance," siger Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science. EU-Kommissionens nye udspil skal debatteres torsdag morgen i Europa-Parlamentet under en plenarsamling i Bruxelles med udbredt digital deltagelse.
Kilde: Altinget
Sundhed: EU-chef advarer mod at slække på restriktioner op til julen
Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, advarer de europæiske lande om at slække på coronarestriktionerne forud for jul og nytår. "Vi må tage ved lære af de fejl, som vi begik i sommer. Vi må ikke gøre det samme og slække på restriktionerne for hurtigt," siger hun og fortsætter: "At slække for hurtigt og for meget kan bane vej for en tredje bølge efter jul. Ja, jeg sagde for flere uger siden, at denne jul bliver anderledes. Og ja, den bliver mere stille."
Kilde: Politiken, s. 2
Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: Nok at pege fingre ad blandt EU-landene
Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Ungarn og Rumænien er ifølge Transparency International lige korrupte. Begge på plads 70 i korruptionsindekset, hvor Danmark er nummer 1 og mindst korrupt. Premierminister Viktor Orban leder Ungarn, et land der er under vedvarende EU-kritik for at bryde retsstatens principper i forhold til bl.a. et uafhængigt retsvæsen og en fri presse. En tilsvarende kritik er rejst mod Polen. […] Men over for Børsen vil Polens viceudenrigsminister ikke pege fingre ad andre EU-lande med retsstatsproblemer og korruption. Eksempler er der ellers nok af. Polen er selv “kun” nummer 41 på korruptionsindekset, mens eurolandet Italien, en af Kul- og Stålfællesskabets seks fædre, er nummer 51. Bulgarien er nummer 74, Kroatien nummer 63 og Grækenland nummer 60. Ledende politikere i flere af disse lande er i de seneste år sendt i fængsel for korruption. […] EU forsøger at gøre noget: Man har etableret Eppo, European Public Prosecutor's Office, der kan forfølge bl.a. misbrug af EU-midler. Deltagelsen er frivillig; Polen og Ungarn deltager ikke.”
Kilde: Børsen, s. 23
Institutionelle anliggender: Når vestlige demokratier ”troller” sig selv
Berlingske bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor i statskundskab og på iCourts ved det Juridiske Fakultet, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”Vi har i årevis fået tudet ørene fulde med, hvordan især russiske ”troldefabrikker” forsøger at påvirke vestlige valg og skabe mistillid til demokratiet. Det sker uden tvivl stadig, og metoderne er også blevet mere avancerede end de primitive bots, som sociale medier stadig flyder over med. […] Boris Johnson er også godt med. Selvom han nu har mistet sin spin-mester, den Oxford uddannede Dominic Cummings, handlede deres fem år lange parløb primært om én ting: at få ”solgt” Brexit til briterne. Først fortællingen om hvordan et farvel til EU ville være et quick-fix for en tilbagevenden til tidligere tiders storhed og et ”suverænt” Storbritannien. Så narrativet om, at EU kun er ude på at snyde briterne og konsekvent har stillet urimelige krav. Og endelig; skulle en aftale mellem EU og briterne blive indgået i den yderste time, vil Johnsons fortælling - uanset det reelle udfald - være, at han sejrede og at EU acceptere briternes ultimative krav. Tory-basen vil juble, mens den kritiske presse heldigvis vil kunne konstatere, at aftalen til forveksling ligner den, EU hele tiden har insisteret på. Og her ligger forklaringen på, at vi måske ikke behøver frygte spin-maskineriet helt så meget her, som i de samfund, hvor polariseringen enten er enorm - som fx USA - eller hvor medierne ikke er frie. Et godt eksempel på sidstnævnte er Viktor Orbáns Ungarn, hvor ”selftrolling” og konspirationsteorier for længst er blevet en fast bestanddel til fastholdelse af magten. […] Aldrig har den frie og kritiske presse været vigtigere end i ”self-trollingens” tidsalder.”
Kilde: Berlingske, s. 27
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Debat: Nye midler skal rette op på skævheder i EU’s forskningsprogram
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter. Han skriver blandt andet: ”I Bruxelles er man lige nu ved at lægge sidste hånd på budgettet for det store nye forskningsprogram Horizon Europe. Og der er gode nyheder fra processen, hvor man i de sidste faser af forhandlingerne om EU's flerårige budget, er lykkedes med at øge budgettet med fire milliarder euro ekstra til europæisk forskning. Det er godt nyt, for de nye midler giver samtidig en chance for at rette op på nogle af de skæve prioriteter, der er foretaget hidtil omkring Horizon Europe og programmets tre søjler. […] Så når søjle 1, der sætter fokus på den frie og excellente grundforskning, indtil nu er blevet underprioriteret i det kommende rammeprogram, og får en mindre andel af midlerne, er det meget uheldigt. Ikke mindst, fordi den skævhed, forstærkes af udsigten til et samlet budget for Horizon Europe, som er væsentligt mindre end udspillet fra både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet. Samlet set sætter det midlerne til den frie forskning under pres. Med de fire milliarder Euro, der nu er fundet, er der en mulighed for at rette lidt op på den ubalance. Danske Universiteter håber, at det lykkes at placere fire milliarder Euro mere i søjle 1 til fordel for den frie forskning.”
Kilde: Altinget
Dansk Metal: Større klimafokus vil redde arbejdspladser i EU fra at havne i Kina
Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard og Astrid Bisgaard Schmidt, EU-chef og EU-konsulent, Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Kapløbet om klima og arbejdspladser er i gang. Det er et løb, hvor hastighed, investeringer og nye idéer afgør, hvem der vinder. De konkurrerende er stormagterne Europa, USA og Kina. De kæmper blandt andet om at udvikle fremtidens CO2-absorberende teknologier og de mest energieffektive produktionsmåder. Under Donald Trumps periode som amerikansk præsident ser det ud til, at USA er sakket bagud. Men selvom vi er ambitiøse i både Danmark og EU på klimaområdet, er sejren langt fra sikker. Kina har nemlig sat i sprint både på ambitioner og investeringer, og Joe Biden har - heldigvis - også indikeret, at USA skal sætte mere turbo på den grønne omstilling. […] For det første skal EU-støtteprogrammerne i højere grad end i dag være målrettet teknologisk og digital omstilling. […] For det andet skal vi satse benhårdt på forskning. […] Det er nødvendigt for, at EU kan tage lederskab i konkurrencen om fremtidens teknologi. Taber EU kampen om at komme først til klimaløsningerne, taber vi også grønne, europæiske arbejdspladser. Den grønne omstilling skal være made in Europe.”
Kilde: Altinget
Udenrigspolitik: Veteran: EU sætter sin strategiske autonomi over styr
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Aaselund Høier, cand.jur. og chefjurist, fhv. embedsmand i staten, befalingsmand i Hæren og veteran. Han skriver blandt andet: ”Hvis man i dag spørger chefen for Den Fælles Udenrigstjeneste, Josep Borrell, er strategisk autonomi en sindstilstand. EU skal se på verden gennem EU's eget prisme. Det er en måde at formulere Europas valg på: EU skal betragte verden mere realistisk, kunne tale magtsproget i det konkurrenceprægede internationale system og være i stand til at forsvare egne interesser, på egen hånd hvis det er nødvendigt. EU skal agere globalt i forhold til verden, som den nu engang ser ud. Hvordan ser verden så ud, når det kommer til det globale magt-, teknologi- og nationale sikkerhedskapløb? […] Imidlertid er det mere end tydeligt, at EU's prismesyn på Kina volder særlige problemer. For at balancere forholdet til Kina sætter EU sig mellem flere stole ved at betegne Kina som både "forhandlingspartner, økonomisk konkurrent og systemisk rival", og dernæst udvander autonomibegrebet til "åben strategisk autonomi". […] EU må også rette sit prismesyn indad. For eksempel slås det fast i den aktuelle Koordinerede Årlige Forsvarsevaluerings (CARD) første analyse af det europæiske forsvarslandskab, at udgiftsniveauerne til forsvarsforskning og teknologi (R&T) fortsat er utilstrækkelige, hvilket sætter EU's strategiske autonomi i fare. Hvis EU ikke kommer ind i kampen og agerer ud fra teknologiers enorme strategiske drivkraft, efterlades Europas autonomi fortsat mudret og endnu længere væk.”
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: No deal- brexit vil koste bilindustrien
Børsen skriver, at et no-deal vil koste den britiske bilindustri dyrt. Ifølge The Times har den britiske bilsektor estimeret, at bilindustrien vil tabe 55 mia. pund over de næste fem år, hvis ikke Storbritannien når en handelsaftale med EU. Mike Hawes, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Society of Motor Manufacturers Traders (SMMT), advarer i sin årlige tale til handelsindustrien om usikkerhed i bilsektoren som følge af brexit, coronakrisen og den britiske regerings hastige skridt mod et forbud af benzin- og dieselbiler.
Kilde: Børsen, s. 22
Økonomi: Coronavirussen har betydet det største fald i britisk økonomi i 311 år
Prisen for corona-krisen har ramt Storbritannien med et brag og da finansminister Rishi Sunak onsdag eftermiddag fremlagde budgettet for næste år, indledte han med dommedagsordene: ”Den sundhedsmæssige krise er ikke overstået endnu. Den økonomiske krisesituation er kun lige begyndt,” skriver Jyllands-Posten. Situationen ser således ud: ”Den britiske økonomi falder med 11,3 pct. i år i forhold til i fjor. Statens lånebehov er på 3.262 mia. kr., svarende til 19 pct. af bnp. Arbejdsløsheden nærmer sig 7,5 pct., og ser man fem år frem i tiden, vil økonomien fortsat ligge ca. 3 pct. under 2019-niveauet.” Det er den værste økonomiske situation i Storbritannien i 311 år, og derfor bliver næste års budget lidt af en balanceakt. En økonomisk prognose fra EU-Kommissionen viser, at Storbritannien sandsynligvis bliver det land, der økonomisk bliver næsthårdest ramt af coronavirussen, kun overgået af Spanien, der ifølge prognosen har et fald på 12,4 pct. af bnp i 2020.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16
Finansielle anliggender: Lempede krav til danske banker gør samtidig EU-banker mere robuste
For første gang i over et årti vil nye EU-regler lempe kravene til de danske banker. Professor på Copenhagen Business School, Jesper Rangvid, mener, at de nye regler hiver “bunden med op” blandt banker i resten af Europa, og dermed bliver det finansielle system i Danmark også mere sikkert. “Hvis man ser på det på europæisk plan, så er det ikke en lempelse, for de andre lande har ikke haft krav om subordination og slet ikke på samme niveau som i Danmark,” siger Rangvid ifølge Børsen og fortsætter: “De andre lande nærmer sig nu os, fordi bunden bliver hevet op.” Han forventer ikke, at de nye EU-regler er første skridt mod mere deregulering.
Kilde: Børsen, s. 6-7
Sundhed: Forhåndsaftale om vaccine sikret
På Twitter skriver sundhedsminister Magnus Heunicke, at Danmark er tiltrådt EU's femte forhåndsaftale med Cure-Vac om indkøb af vacciner. For Danmark betyder det, at ca. 2,6 mio. personer vil kunne blive vaccineret, hvis vaccinen godkendes efter grundig dokumentation for sikkerhed og effekt.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 4
Udenrigspolitik: Putin tilbyder USA en ikkeindblandingspagt. Imens hober anklager om russisk indblanding sig op
Rusland har længe forsøgt at påvirke dagsordenen i vestlige lande ved hjælp af desinformationskampagner, men nu er præsident Putin på banen med et forslag om ”digital fred” mellem USA og Rusland. Information dykker ned i to russiske angrebstyper og spørger, hvor stort deres omfang er, og giver et indblik i, hvordan cyberangreb spiller en stadig større rolle i krigsførelse. Putins forslag kan ifølge Information ses på to måder: Enten kan det ses som en reel intention om at forbedre det nedkølede forhold mellem USA og Rusland eller også kan dog også vise sig at være det rene bluf. ”Hver gang det her tilbud kommer på bordet, sker det i forbindelse med, at Rusland er blevet anklaget for indblanding. Det, Moskva egentlig gør, er at bruge tilbuddet til at aflede sin skyld og sige, at USA ikke vil samarbejde med dem. Man ved jo udmærket, at USA ikke siger ja (til udveksling af information på cybersikkerhedsområdet, red.),” siger forfatter Anna Aruntunhan.
Kilde: Information, s. 8-9
Finansielle anliggender: Støt stod renten trods talstorm
Onsdag formåede en mindre storm af amerikanske nøgletal ikke at rokke væsentligt ved obligationsrenterne, som holdt sig til små udsving over dagen. I løbet af onsdagens handel svingede renten mellem minus 0,47 pct og minus 0,44 pct og ved dansk lukketid lå renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation i minus 0,46 pct. Tidligt på dagen sås det mest markante udsving, da der fra Den Europæiske Centralbank, ECB, blev løsnet for forretningsbankernes mulighed for igen af udbetale udbytter.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15
Udenrigspolitik: Uhørt angreb på Australien viser det kinesiske diktaturs sande ansigt
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Naser Khader, MF (K), formand for forsvarsudvalget. Han skriver blandt andet: ”Kommunisterne i Beijing har nu indledt et ekstraordinært hårdt angreb på Australien og beskyldt den australske regering for at forgifte de bilaterale forbindelser mellem de to lande. Det viser et bevidst lækket brev fra den kinesiske regering, som kom frem i sidste uge. […] Lige nu påvirker spændingerne mellem Kina og Australien ikke Danmark, men de lækkede dokumenter viser, at det kinesiske diktatur vil true det frie verden, hvis ikke vi makker ret. I et demokrati har hver side af det politiske spektrum et incitament til at få folk til at tro, at et valg har alvorlige konsekvenser. Det er bestemt tilfældet i USA, og i de kommende år bliver amerikanske ledere nødt til at indse, organisationer som WTO ikke er stærke nok til at håndtere et kommunistisk diktatur som det kinesiske. USA skal og må på banen og forsvare allierede som Australien. Hvis den nye regering værdsætter internationalt samarbejde og organisationer, som EU, Nato og WTO, skal de forlange reformer og bruge dem aktivt til at sætte Kina på plads. Det kan de tydeligvis ikke i dag. Jeg frygter, at Bidens nye ministre allerede har opgivet kampen mod Kinas verdensdominans, og at Trump får ret i, at EU, Nato og WTO ikke er pengene værd.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27
Udenrigspolitik: Hongkong er knægtet
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Oppositionens pladser stod tomme, da Carrie Lam onsdag holdt sin årlige tale til Legislative Council (LegCo), det såkaldte parlament i Hongkong. Fire medlemmer af oppositionen er blevet bortvist fra forsamlingen, hvilket har fået de øvrige 15 oppositionsmedlemmer til at trække sig. […] Diktaturet har sænket sig over Hongkong, hvilket er i skærende kontrast til situationen for blot et år siden, da hun kun nåede at aflevere nogle få afsnit af sin tale, før demokratiforkæmperne i LegCo tvang hende til at flygte ud af salen og i stedet holde sin tale virtuelt. Denne gang var Carrie Lam dårligt begyndt på talen, førend hun citerede Kinas præsident Xi Jinping og lod forstå, at Hongkong udgør »det svage led i Kinas nationale sikkerhedsstruktur«, og at hendes væsentligste prioritet i den kommende tid bliver at »få lukket det gabende hul« i sikkerheden. […] Hongkong er i dag en kinesisk provins brutalt styret fra Beijing. Desuagtet har reaktionen fra EU været ekstremt svag, hvilket som så ofte før efterlader indtrykket af, at profit er vigtigere end principper. Kina forstår kun magtens sprog, og derfor skal EU gå sammen med USA, Canada, Australien og andre ligesindede demokratier i en enig front mod det kommunistiske diktatur. Alt for ofte er EU's udenrigspolitik præget af den kræmmermentalitet, som Kina dygtigt forstår at udnytte. Prisen betales af borgerne i Hongkong.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26
Klima: Hvor alvorlig er klimakrisen egentlig?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jakob Mathias Wichmann, partner og co-founder, The Footprint Firm. Han skriver blandt andet: ”580 milliarder ton CO2. Det er i rene tal, hvad vi samlet set har tilbage at udlede som verdenssamfund, hvis vi skal holde os under en global temperaturstigning på 1,5°C. De seneste par år har vi hvert år udledt knap 35 mia. ton CO2, og med det nuværende udledningsniveau har vi derfor rundt regnet 16 år at løbe på. Danmark har også et budget. Det hedder 410 millioner ton CO2. Uden en gennemgribende indsats vil budgettet være opbrugt om ca. 10-12 år. […] Der er dog også positive takter: USA får en ny præsident, som igen vil forpligte landet til globale klimaaftaler. EU er i fuld gang med at udrulle New Green Deal og har opjusteret sit reduktionsmål fra 40 pct. til 55 pct. i 2030. EU arbejder desuden på en ny taksonomi for bæredygtige investeringer, der gør det lettere for investorer at gennemskue, hvilke investeringer der reelt set har grøn effekt. Kina, Japan og Korea har inden for de seneste måneder meldt ud, at de vil gå efter massive CO2reduktioner. […] Trods et katastrofalt og surrealistisk 2020 tegner der sig således her ved årets afslutning et unikt “window of opportunity” for klimahandling. Hvis 2010'erne var de gode hensigter og skåltalernes årti, er der allerede første spæde tegn på, at 2020'erne bliver handlingernes årti.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14
Handel: Grøde i verdenshandlen skaber håb om en økonomisk optur
De globale forsyningskæder er i færd med at blive genskabt, og det vidner om øget økonomisk aktivitet, skriver Jyllands-Posten. Trenden bekræftes af det nyeste varehandelsbarometer fra Verdenshandelsorganisationen WTO, der nu står i 100,7 mod 84,5 i august, hvor verdenshandelen var meget mærket af de foregående måneders nedlukninger. Ngozi Okonjo-Iweala, som har været Nigerias udenrigsminister, i to omgange finansminister og i et kvart århundrede arbejdet som udviklingsøkonom i Verdensbanken, er blevet indstillet til posten som WTO-chef af den udvælgelseskomité, der har været nedsat, selvom hun kun perifert har beskæftiget sig med international handelspolitik. På trods af den manglende handelspolitiske erfaring støtter en stor del af WTO's medlemslande Ngozi Okonjo-Iweala, herunder også EU-landene, men USA's vicechefforhandler, Dennis Shea, har meddelt, at Det Hvide Hus ”ikke kan tilslutte sig konsensus” omkring Ngozi Okonjo-Iweala, selvom hun i fjor blev amerikansk statsborger. Den amerikanske regering foretrækker den 53-årige Yoo Myung-hee, der er Sydkoreas handelsminister. Det forventes, at det amerikanske veto står ved magt frem til den 20. januar næste år, da Joe Biden tages i ed som USA's præsident, men ingen kender Bidens holdning til Ngozi Okonjo-Iweala.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13
Migration: Dansk Flygtningehjælp: Beskyttelse af flygtninge bør være målet med EU's solidaritetsmekanisme
Charlotte Slente, generalsekretær hos DRC Dansk Flygtningehjælp, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "En af de store knaster i de seneste års forhandlinger om en reform af EU's fælles migrations- og asylpolitik har været spørgsmålet om solidaritet, herunder en fælleseuropæisk fordelingsmekanisme, som placerer ansvaret for de asylansøgere, der ankommer til EU, hos alle unionens 27 medlemsstater i stedet for primært hos landene ved EU's ydre grænser. Det nye udspil til en pagt for migration og asyl forsøger at imødekomme medlemslandenes forskellige positioner med et forslag, der gør deltagelse i en fælles solidaritetsmekanisme obligatorisk, men samtidig sikrer de enkelte medlemslande fleksibilitet i, hvordan de bidrager til fælles løsninger. [...] Det vil altså sige, at lande eksempelvis kan fortsætte med at sende medarbejdere til Frontex, der netop nu bliver beskyldt for at skubbe asylansøgere ud af EU. Det er der ikke meget solidaritet i. [...] Kommissionen har dog med forslaget opfundet en række nye værktøjer, som kan iværksættes i tilfælde af manglende opbakning fra medlemslandene. Men også her vil der være fleksibilitet. [...] Den skal roses for at forsøge at ændre de forfærdelige forhold, som vi i dag ser ved EU's grænser. Men modellen er imidlertid afhængig af, at EU's medlemslande udviser vilje til at påtage sig ansvar og solidaritet, både med landene ved EU's ydre grænser, men i allerhøjeste grad også med mennesker på flugt."
Kilde: Altinget
Det digitale indre marked: Frankrig kræver ekstraskat fra tech
Børsen skriver, at Frankrigs skattemyndigheder, ifølge Financial Times, nu kræver en ekstraskat fra en række amerikanske tech-selskaber. De nye skatteopkrævninger risikerer at genantænde spændinger på tværs af Atlanten. Den amerikanske regering mener, at det er urimelig adfærd, og det kan udløse nye handelsafgifter rettet mod EU.
Kilde: Børsen, s. 26
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Grønland har et stort potentiale
Interesseorganisationen for grønlandske studerende i Danmark, Avalak, og Arctic Consensus, arbejder på, at flere kvalificerede unge skal bruge deres kompetencer i Grønland. "Vores dagsorden er erhvervsfremme, som inddrager ny viden og understøtter velfærd og indfrielse af nye potentialer. Arctic Consensus virker som katalysator på vækst og stimulerer derigennem en positiv erhvervsudvikling," siger direktør i Arctic Consensus, Lise-Lotte Terp. Arctic Consensus er en central organisation mellem Arktis, Danmark og EU og virker som bindeled for et stærkere samarbejde mellem parterne. Arctic Consensus har opnået en status i EU-regi, der gør, at organisationen kan præge udviklingen i Arktis. Erhvervslivet efterspørger flere aktiviteter, som skaber dynamikken mellem de internationale og nationale aktiviteter til udvikling, innovation, vækst og beskæftigelse.
Kilde: Politiken, s. 6-7
Finansielle anliggender: EU må straks kræve åbenhed i virksomheders regnskaber
Politiken bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen og Lisbeth Bech-Nielsen, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet for SF og finans- og erhvervsordfører for SF. De skriver blandt andet: "Forleden afslørede Transparency International, hvordan nogle af Europas største banker placerer sig i skattely. Konkret viste rapporten, at 8 ud af 10 banker er til stede i skattelylande - og endnu værre: at 29 ud af 39 af Europas største banker gør brug af såkaldte spøgelsesoperationer. [...] Hvert år går europæiske statskasser glip af milliarder på grund af denne praksis. Corona-pandemien har bragt Europas økonomi i knæ, og som aldrig før har vi brug for midler til sundhed, velfærd og genopretning til Europas borgere. Vi kan ikke længere lade stå til, når banker og multinationale selskaber gør krumspring for at undgå at bidrage til fællesskabet og rage mere til sig selv."
Kilde: Politiken, s. 6
Interne anliggender: Ny minister med stort potentiale. Genialt, at udviklingsminister får ansvar for nordisk samarbejde
Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Nogle sukkede, da de hørte, at den nye minister for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen (S), også skulle være minister for nordisk samarbejde. [...] Men jeg synes faktisk, det er en genistreg. Det nordiske samarbejde, der i årenes løb har været et lidt forsømt appendiks til en lang række forskellige ministerier, ligger rigtigt godt hos ministeren for udviklingssamarbejde. [...] Vi har brug for stærke allierede, som tænker, som vi gør, og kan være med til at rykke EU, FN, OECD, Verdensbanken og også andre lande. Og her er der faktisk et naturligt værdifællesskab med de andre nordiske lande. [...] Så velkommen til, Flemming Møller Mortensen. Du har fået den vigtigste ministerpost for de fleste mennesker i verden på det rette tidspunkt og med en unik mulighed for at nytænke vores indflydelse."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11
Sundhed: OECD: Europa skal blive bedre til at tackle pandemier
En undersøgelse fra OECD afslører, at der er store forskelle mellem de europæiske lande, når det kommer til konsekvenser af coronaepidemien. Norge fremhæves som et godt eksempel og Sverige er blandt de dårligste. Advarslen fra OECD lyder, at selvom en vaccine er på vej, så må de europæiske lande ikke læne sig tilbage nu. Det fremhæver Angel Gurría, generalsekretær i OECD. I alle de undersøgte lande har staten måttet til lommerne for at bevilge flere penge til sundhedsvæsenet. Især i Storbritannien, hvor der er brugt ekstra 446 euro per indbygger på sundhedsområdet som følge af covid-19 - næsten fire gange så meget som gennemsnittet i EU: 112 euro per indbygger. Danmark ligger i den absolut lave ende med 50 euro per indbygger.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15
Interne anliggender: Venstre drømmer om nyt EU-agentur i Danmark
Venstre foreslår allerede nu, at der skal lægges en handlingsplan for, hvordan Danmark kan komme i betragtning til at huse et nyt EU-agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling, selvom et konkret forslag først står til at se dagens lys i fjerde kvartal næste år. Det var i EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen State of the European Union-tale i september, at tanken om at styrke EU's formåen på området med et nyt agentur første gang blev luftet. Ideen med aftalen er at styrke EU's evne til at håndtere grænseoverskridende sundhedsproblematikker, som for eksempel den, EU står i lige nu, hvor der skal opkøbes millioner af doser vaccine i fællesskab i forbindelse med covid-19. "Der er ingen tvivl om, placeringen af et EU-agentur har en afsmittede effekt inden for et område, hvor vi står stærkt. Det vil ubetinget være en fordel, hvis det placeres i Danmark, for det bliver en spydspids inden for det pågældende område," siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V).
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 26. november 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark