Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 26. oktober

EU i dagens aviser

26. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Omdiskuteret sprøjtegift splitter EU-landene
Flere aviser bringer i dag artikler om den meget omdiskuterede sprøjtegift Roundup, der indeholder aktivstoffet glyphosat. Som det fremgår af både Information og Berlingske, så vil Danmark have forlænget godkendelsen til brug af stoffet i ti år, men det er alle lande ikke enige i. EU-Kommissionen har som reaktion på de stærke protester mod stoffet præsenteret et kompromisforslag, som lægger op til en kortere periode end de ti år, men heller ikke det kan flere lande tilslutte sig. Danmarks ønske om at forlænge tilladelsen med helt op til 15 år, under en dansk professor: ”Det er for skråsikkert at sige, at vi ikke tror, der sker noget med det her stof de næste 15 år, når man tager i betragtning, hvor meget diskussion der er i videnskabelige cirkler. Det er Miljøstyrelsen forpligtet til at følge med i. Men det er, som om der er gået stædighed i den. Jeg forstår det ikke,” siger Lisbeth E. Knudsen, professor i humantoksikologi fra Københavns Universitet. Som man kan læse på Altinget i går, så har 1,3 millioner mennesker skrevet under på, at de vil have stoffet forbudt, og afgørelsen er nu udskudt. I Politiken kan man læse et debatindlæg af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug give igen på den omdiskuterede debat. Han mener debatten er unuanceret, og at Roundup ikke er mere farligt end rødt kød og rødvin.
Kilder: Berlingske, s. 9; Information, s. 7; Politiken, s. 10; Altinget

Interne anliggender: Catalonien er klar til at forhandle
Som det fremgår af de store aviser i dag, Information, Jyllands-Posten og Politiken, så er Catalonien klar til at forhandle med Spanien. Opfordring til forhandling kommer dagen før Cataloniens selvstyre sandsynligvis bliver opløst, og er fremsat af regionens selvbestaltede udenrigsminister Raül Romeva. Han har tidligere besøgt Danmark, som det fremgår af både Berlingske og Jyllands-Posten, blandt andet med henblik på at hente støtte hos den danske regering til Catalonsk selvstændighed. Men regeringen har fastholdt, at det er et spansk anliggende. ”Alt er muligt, hvis der er en politisk vilje til at tale og forhandle. Det, jeg siger med det her, er, at det scenario eksisterede. Der var en statut for Catalonien, der var et kompromis. Det var den spanske stat, der fik det til at eksplodere”, siger Raül Romeva, som håber på i det mindste at opnå delvist selvstyre.
Kilder: Information, s. 8; Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Forskere oprørte over kontrol med Brexit-undervisning
Brexit er stadig et ømt emne, og i både Politiken og Børsen kan man læse, at et britisk medlem af EU-parlamentet har forsøgt at blande sig i undervisningen om EU på en række engelske universiteter. Det har vakt stor harme hos akademikere, som kalder det forsøg på censur. Det er Chris Heaton-Harris, gruppeformand hos de konservative, som i et brev har bedt flere universiteter udlevere pensumlister og navne på undervisere i Brexit. Han forklarer ikke, hvad informationerne skal bruges til, men er kendt for at være Brexit-fortaler, så det har vakt bekymring. Jyllands-Posten skriver, at et markant mindretal vil have sat en stopper for forhandlingerne om Brexit og EU og tage en såkaldt ”kold tyrker”. Brexit har så store konsekvenser for landet, at kongehuset nu har sendt prins Harry på besøg i andre EU-lande for at genetablere de usikre bånd mellem Europa og Storbritannien, som det fremgår af MetroXpress.
Kilder: Politiken, s. 9; Børsen, s 24; Jyllands-Posten, s. 26; MetroXpress, s 16

Økonomi: Kan den Europæiske Centralbank redde Europa ud af sin egen fælde?
Flere af de store aviser i dag, Jyllands-Posten, Information og Berlingske, kigger nærmere på det møde, som afholdes i dag hos Den Europæiske Centralbank. Som et led i sikringen af Euroen, så købte ECB massivt op i erhvervs- og statsobligationer for at skabe vækst i Eurozonen, og ved dagens møde skal det besluttes om denne strategi skal udfases. Konsekvensen af en udfasning er meget forskellig fra land til land. Renten har været holdt lav, og det har gavnet lande med stor gæld. Sydbanks cheføkonom Jacob Graven er sikker på, at der er en opbremsning på vej. ”Vi er overbeviste om, at Draghi torsdag vil meddele, at opkøbet af obligationer bliver nedtrappet fra 1. januar 2018,” siger Jacob Graven. Jyllands-Posten kan berette om mindre udsving på det danske obligationsmarked forud for mødet.
Kilder: Information, s. 9; Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 20

Grundlæggende rettigheder: EU-Parlamentet ramt af anklager om sexchikane
I dagens udgave af Jyllands-Posten og Berlingske kan man læse, at EU-Parlamentet er ramt af anklager om sexchikane. Det er Facebook-bevægelsen #Metoo, som har skabt reaktioner over hele verden og nu også i Parlamentet. Jyllands-Posten beretter om assistenter, som er blevet forulempet af parlamentarikere, og en kvinde har overfor The Sunday Times kaldt EU-Parlamentet for ”et arnested for sexchikane”. Bevægelsen #Metoo har fået mange til at stå frem, og BT bringer en artikel om det danske medlem af Europa-Parlamentet, Rikke Karlsson, som fortæller om tre episoder om overgreb. Ingen af dem var dog relateret til EU-Parlamentet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 7; BT, s. 11

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Næsten ingen kæmpekoncerner afslører deres skattebetalinger
En stor analyse foretaget af analysevirksomheden Vigeo Eiris af knap 1.200 internationale koncerner viser, at kun 2,5 procent oplyser om deres skatteforhold efter OECDs retningslinjer, skriver Berlingske i dag. Det vækker bekymring hos blandet andet pensionskasser, som vil gøre det til et krav for at kunne modtage investeringer, at der er åbenhed omkring skatteforholdene. ”Den manglende åbenhed om skatteforhold blandt multinationale selskaber er bekymrende, og vi ser en øget transparens som et vigtigt middel til at sikre, at selskaberne opererer inden for rammerne af gældende lovgivning. Det er forudsætningen for, at vi kan investere kundernes penge i disse selskaber,” siger administrerende direktør i Sampension Hasse Jørgensen.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Arbejdsmarkedspolitik: Du arbejder mindre, end du praler med
Berlingske bringer i dag et debatindlæg af avisens erhvervskommentator, Jens Chr. Hansen, hvor han langer ud efter danskernes selvopfattelse som hårdt arbejdende. Han henviser blandet andet til de seneste tal fra Danmarks Statistik, som viser, at Danmark ligger som tredje laveste land i antal ugentlige arbejdstimer kun overgået af Frankrig og Polen. Han påpeger, at hvis der kan drages en parallel mellem arbejdstimer og landets velstand, så ville Grækenland ligge i toppen med en gennemsnitlig arbejdsuge på 44 timer.
Kilde: Berlingske, s. 2

Landbrug: Værste vinhøst i verden i over 50 år
BT og MetroXpress kan i dag berette om den værste druehøst siden 1961. EU-Kommissionen havde allerede tidligere været ude med et overslag, som forudsagde en høst, der ville være den dårligste i 36 år, men nu ser det altså ud til, at den bliver endnu værre. En stor del af skylden tilskrives ifølge Jean-Marie Aurand, generaldirektør i den internationale vinorganisation OIV, klimaændringer.
Kilder: BT, s. 18; MetroXpress, s. 12;

Retlige anliggender: Massive bøder til offentlige myndigheder for sjusk med persondata
Børsen bringer i dag en artikel om de offentlige myndigheders sjusk med persondata, og justitsminister Søren Pape Poulsens (K) ønske om at straffe for brud på forordningen. Der er tale om EU-persondataforordningen (GDPR), som justitsministeren vil pålægge bøder på op til fire procent af driftsbevillingen, dog med loft på 16 millioner kroner.
Kilde: Børsen, s. 13

Institutionelle anliggender: Schaldemose: Lad briterne tage deres pladser med ud af EU
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Christel Schaldermose (S), medlem af Europa-Parlamentet, som mener briterne skal tage deres 73 pladser i Europa-Parlamentet med sig, når de forlader EU. Ifølge Lissabontraktaten er der maksimalt 751 sæder i Europa-Parlamentet, og kun hvis et land forlader Parlamentet, vil andre lande kunne opnå flere sæder. Briternes afgang åbner mulighed for at diskutere landenes antal mandater på en ny måde, mener hun.
Kilde: Altinget

Klima: Sortering af madaffald gør en forskel for klimaet
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Sine Beuse Faurby, energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, om sortering af husholdningsaffaldet. Det handler om at nå EU's mål om genanvendelse af affaldet med 50 procent i 2022. Hun glæder sig over, at flere kommuner nu går forrest, i kampen for at indfri EU's miljømål, ikke mindst set i lyset af regeringen, som hun mener flere gange har modarbejdet planerne. Men ikke alle deler optimismen ved effekten af sorteringen af husholdningsaffaldet for miljøet. "Ud fra en ren klimamæssig betragtning så kan man ikke på nuværende tidspunkt sige, at der er den store forskel mellem at bioforgasse madaffald og sende det til forbrænding," siger professor ved DTU Environment, Thomas Fruergaard Astrup.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Nord Stream langer ud efter regeringen: I lovgiver med tilbagevirkende kraft
Nord Stream har nu hyret det danske advokatfirma Bech-Bruun som svar på et lovforslag fremsat af regeringen, der har til hensigt at inddrage udenrigs- sikkerheds-, og forsvarspolitiske hensyn, når ansøgninger om gasrør i danske farvande skal behandles. Som det fremgår af Altinget, er det regeringens planer om at gøre det til en lov med tilbagevirkende kraft, der får Nord Stream til at tvivle på, at det er i overensstemmelse med lovtraditionen. "Man skal ikke være i tvivl. Vi er ekstremt skeptiske over for, hvad Rusland vil bruge Nord Stream 2 til. Det er sket meget de senere år, hvor vi oplever et mere og mere aggressivt Rusland. Og vi har mange venner i Østeuropa, som vi jo i øvrigt sender soldater for at bakke op om," siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V).
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen udpeger 66 politiske hængepartier
EU-Kommissionen med Jean-Claude Juncker i spidsen er stolte af at have fremlagt 80 procent af de forslag, som den har lovet at komme med, i sin femårige periode, men der er forskel på fremlæggelse og vedtagelse. En forskel, som nu får EU-Kommissionen til at presse for fremskridt for 66 udvalgte stykker lovgivning. "Prioriteten må være at få forslag gjort til lov og lov til praktik. Jo hurtigere Europa-Parlamentet og Ministerrådet gør deres arbejde færdigt, jo snarere vil vi kunne høste frugterne af vores fælles indsats," lød det fra Juncker, da Kommissionen tirsdag præsenterede sit arbejdsprogram for 2018 og samtidig gjorde status over den tid, der allerede er gået.
Kilde: Altinget

Administration: Messerschmidt vil have udvalg til at se på brug af EU-midler
Sagen mod Morgen Messerschmidt re ikke færdig, han er stadig i antisvindelenheden OLAF´s søgelys, men nu vil han have nedsat et udvalg, som skal kigge på praksis og regler omkring brug af EU-midler. Det kan man læse på Altinget i dag. Men hans iver efter at gøre reglerne klare, bliver modtaget med et smil flere steder. "Det virker, som om han forsøger at minimere de ting, han har gjort i fortiden, når han taler om, at reglerne ikke er klare. Men der var mere i det end bare regnskabsfejl," siger forsker Wouter Wolfs fra det Katolske Universitet i Leuven.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
26. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark