Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27 December 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 27. december

EU i julens aviser

Den 22.-27. december 2018

Dagenes EU-Tophistorier

Interne anliggender: Skæbnevalg i sigte
Flere medier skriver om det kommende valg til Europa-Parlamentet. Børsen torsdag skriver, at forårets valg til Europa-Parlamentet bliver afgørende for EU's fremtid, vurderer flere spidskandidater, der vil have EU tilbage til projektets kerne. Danskerne skal op fra sofaen og ud i stemmeboksene, når der den 26. maj 2019 er valg til Europa-Parlamentet. Sådan lyder opfordringen fra tre af de danske spidskandidater, for det bliver nemlig et skæbnevalg for Europa, for EU og for Danmark. I kølvandet på Brexit, med en amerikansk præsident der truer den globale frihandelsdagsorden og med medlemslande, der udfordrer ytringsfriheden og domstolens uafhængighed, er det afgørende ifølge flere danske kandidater, at EU finder tilbage til kernen af samarbejdet. Det mener Liberal Alliances spidskandidat, kultur- og kirkeminister Mette Bock, der peger på fred, frihed og frihandel som EU's absolutte kerneopgaver. “Vi er fuldstændig afhængige af EU, men vi bliver nødt til at se i øjnene, at EU skal åbne et nyt kapitel. Det kan ikke nytte noget, at vi fortsætter uændret, for så er jeg bange for, at EU ikke kan overleve på længere sigt,” siger hun. Den holdning deler Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, der også fremhæver frihandelsdagsordenen som den væsentligste for Danmark. “Jeg tror, det bliver et meget spændende valg, fordi der er en anderledes bevidsthed om, at vi må tage det her alvorligt, fordi det rent faktisk betyder noget. Deri ligger også en diskussion om legitimitet, og om hvordan vi sikrer et rimeligt EU-samarbejde, som folk kan forstå og se fornuften i,” siger Løkkegaard.

Børsen torsdag skriver blandt andet i sin analyse af situationen: ”Det kommende parlament skal tage stilling til Europas næste langsigtede budget, hvor investeringer i forsvar, klima og grænsevagter forventes at blive prioriteret højere end før. På mange måder bliver valget i maj afgørende for retningen i EU de kommende år. Bevares, de fleste valg er jo afgørende for den politiske retning i et givent parlament, men hvis EU skal bevare legitimiteten hos borgerne, er det vigtigt, at moderne udfordringer tages alvorligt. Den forståelse er tilsyneladende også nået til Danmark. Især briternes tumultariske Brexit-forløb ser ud til at have været en øjenåbner for såvel borgere som politikere. I Venstre har man brugt 2018 på at tale EU op, og hos Dansk Folkeparti har man skruet lidt ned for den negative retorik. Samtidig viser den ene meningsmåling efter den anden en stigende folkelig opbakning til EU, uanset hvordan spørgsmålene formuleres.”

Børsen torsdag skriver også, at når der til maj skal vælges et nyt Europa-Parlament, er det vigtigste for danskerne, at de bruger deres stemme. Det fastslår den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager. “Det vigtigste er at stemme. Vores europæiske demokrati kræver lige så meget, at man stemmer som til nationale valg og lokale valg. Europa-Parlamentet vedtager lovgivning på præcis samme måde som et nationalt parlament gør, og de har selvfølgelig brug for den fulde demokratiske legitimitet, der kommer fra at mange stemmer til valgene,” siger Vestager. Ved valget i 2014 stemte blot 56,3 procent af danskerne, men ifølge tal fra oktober fra Europabarometer forventer 76 procent af de adspurgte at stemme til det kommende valg.
I Berlingske tirsdag skriver Niels Fuglsang, EP-kandidat (S) og Thomas Skriver Jensen, formand, Dansk Metal Ungdom: ”For nylig slog EU-Kommissionen fast, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Vi bakker op om visionen for vores fremtids skyld, men også for vores arbejdspladsers skyld. For at nå målet skal vi i 2019 vælge et Europa-Parlament, der sætter handling bag visionen. Det er det, EU-valget 26. maj bør handle om.”
Kilder: Børsen, torsdag, s. 26-27; Berlingske, tirsdag, s. 27

Klima: EU skal vise mod i kampen for klimaet
Klimatopmødet i Polen er slut, og flere medier skriver om klimaet og den politiske debat vedrørende klimaindsatser. I et interview med Information lørdag siger tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard, nuværende bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito samt i Berlingske Media, ligesom hun er formand for KR Foundation under Villum Fonden, hvor hun tildeler økonomisk støtte til projekter og indsatser for en mere bæredygtig verden: ” Vi har jo helt tydeligt ikke lært nok af de sidste 20 års klimadebat, for vi har ikke gjort nok. En vis afkobling af CO2udledningerne er der dog sket, og havde vi ikke haft fokus på det, var det meget værre i dag, det er jeg sådan set ikke i tvivl om. Men altså, vi har ikke lært nok og der er ikke blevet gjort nok,” svarer Connie Hedegaard. Alligevel mener Connie Hedegaard, at der er tegn på, at omstillingen snart for alvor begynder at tage fart. Investorer er tvunget til at tænke i klimarisici, borgmestre laver klimaplaner for deres kommuner og direktører i nogle af verdens største selskaber - eksempelvis Shell - få nu udbetalt deres bonusser efter om de overholder egne klimamål. Hun tror på, at vi er i stand til at gennemføre den grønne omstilling, inden det er for sent.

Ekstra Bladet søndag, skriver at EU vil have bilindustrien til at udlede mindre CO2. 37,5 procent. Så meget mindre CO2 skal nye biler udlede i 2030 sammenlignet med niveauet i 2021. Målet blev 17. december formuleret af EU og er resultatet af flere måneders debat om, hvor store krav unionen skal pålægge bilindustrien. Oprindeligt var der lagt op til, at EU skulle lægge barren på 30 procent, men efter pres fra flere lande og EU-parlamentet, der gik efter en reduktion på 40 procent, endte målet med at blive et kompromis. Ifølge miljøorganisationen Transport & Environment vil målene betyde, at omkring en tredjedel af alle nye biler solgt i Europa vil være drevet af strøm eller brint.

Information lørdag, skriver at onsdag sluttede interne EU-forhandlinger om udfasning af økonomisk støtte til kulkraft, men i sidste øjeblik fik Polen klemt en undtagelse ind, der betyder, at de fortsat vil kunne støtte kulkraft efter 2030, som er EU's slutdato for kul. Det skaber naturligvis massiv kritik fra klimaorganisationer i EU.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at trods større fokus på klima er ingen af 33 undersøgte europæiske pensionsselskaber, hvor de skal være for at understøtte målet om at holde temperaturstigningerne under to grader celsius. Danske pensionsselskabers eksponering mod fossile brændsler ligger på den forkerte side af Parisaftalens klimamål. Det konkluderer Verdensnaturfonden, WWF, i en ny rapport om europæiske pensionsselskabers børsnoterede aktier og kreditobligationer. Det er første gang eksponeringen mod fossile brændsler via kreditobligationer undersøges. Ligesom WWF ud fra udviklingsplanerne i de selskaber, der er investeret i, også for første gang ser på, om eksponeringen fremadrettet vil falde, så den lever op til Paris-aftalens mål i 2023. ”Ingen af de 33 selskaber har aktie- og obligationsporteføljer, der vil flugte med Det Internationale Energiagentur IEA's scenarie for, hvor meget kul, olie og gas højst bør udgøre i 2023, hvis man vil holde klodens temperaturstigning solidt under to grader celsius,” siger Hanne Jersild, seniorrådgiver på klima og energi, WWF.

I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Tobias D. Nielsen, postdoc, Institut for Statskundskab, Lunds Universitet; Jacob Hasselbalch, postdoc, Institut for Statskundskab, Lunds Universitet; Lars J. Nilsson, professor, Miljø- og Energisystemer, Lunds Universitet; Fredric Bauer, postdoc, Miljø- og Energisystemer, Lunds Universitet: ”

De seneste 3-4 år er problemet med plastik i havene blevet genstand for stor interesse blandt Europas borgere. Nyt EU-direktiv får opbakning i hidtil uset omfang. […] I denne uge blev man i EU enig om det såkaldte Single Use Plastics Directive - på dansk: EU's direktiv om engangsplast, der har til formål at bekæmpe plastikforurening i havet og på strandene. […]DER ER TO ting, der især kendetegner processen omkring direktivets tilblivelse: utrolig stor hast og utrolig stor opbakning.

Det er først de seneste 3-4 år, at problemet med plastik i havene er blevet genstand for stor interesse blandt Europas borgere. Direktivet blev forslået af Europa-Kommissionen i maj i år og bliver altså vedtaget efter blot ca. et halvt års debat - normalt kan denne proces sagtens tage flere år. Flere aktører rapporterer om en hidtil uset grad af opbakning til direktivet. […] EU og den danske regering har taget de første spæde skridt, men der er meget lang vej igen"

Politiken torsdag skriver, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil have ensrettet indsamlingen af plastaffald i kommunerne for at bringe genanvendelsen i vejret. Forslaget er en del af den plaststrategi, som regeringen fremlagde for nylig. Organisationen Plastindustrien er positiv. Her anbefaler direktør Thomas Drustrup, at man begynder med at sikre, at plastaffald fra husholdningerne altid indsamles for sig. ”Vi har en udfordring med de plastprodukter, vi alle sammen bruger i husholdningen. Der er mange af dem, som er opbygget på en måde, så de ikke kan genanvendes, fordi de har flere lag af forskellige typer plast. Hvis vi får nogle krav til plastemballagers design, så de rent faktisk kan genanvendes, kan vi få et markant ryk fremad. Det er nok i virkeligheden der, den store indsats skal gøres«, siger Thomas Lyngholm fra Reno-Nord. Det arbejde er i fuld gang, fortæller miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk. Hun peger på, at det også er nødvendigt med handling på EU-niveau i lyset af den stadig stigende nethandel. Hun henviser til EU's direktiv om eco-design, der rummer miljøkrav til en række produkter. Her kunne man stille krav om, at computere og anden elektronik skal indeholde en vis andel genanvendt plast.
Kilder: Politiken torsdag, s. 20; Politiken, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten lørdag, s. 14-15; Information lørdag, s. 1, 6-7, 19; Ekstra Bladet søndag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Udsigt til økonomisk bekymring i begyndelsen af 2019
Berlingske skriver torsdag om, at tempoet i den globale økonomiske vækst formentlig nedsættes i det kommende år. Økonomien har det dog fortsat godt i det meste af verden, men en række problemer nærmer sig. Særligt et sted ligner det en krise. Spillereglerne, der regulerer internationalt samarbejde, og som USA og EU har værnet om lige siden 2. verdenskrig, er truet. USA er i handelskrig med Kina, og de internationale fora, særligt G20-møderne, hvor man siden finanskrisen på dygtig vis har koordineret økonomisk politik, fungerer ikke længere. Samtidig er den økonomiske konjunktur i USA ved at toppe. Det kan tydeligt ses på arbejdsløsheden, som er den laveste siden 1960erne. Det er ikke et udtryk for en global økonomisk recession da både amerikansk, europæisk og kinesisk økonomi fortsat viser vækst, men tempoet skal sandsynligvis nedsættes og investorerne skal vænne sig til en lavere vækst. Børsen bringer onsdag en kronik af Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, hvor han blandt andet skriver: "I september markerede vi ti-års dagen for finanskrisen. Heldigvis er der god grund til at tro, at vi ikke skal gennemleve endnu en krise af samme type. Det globale finansielle system risikerer ikke en tilsvarende nedsmeltning. Men kraftige ubalancer i verden kan skubbe verdensøkonomien ud i en ny krise. Euroen forårsager nogle af problemerne. [...] Faktisk er forventningen, at USA som det eneste udviklede land fortsat vil øge sin gæld frem til 2023. Det er en trussel mod USA's finansielle kapacitet. Om mindre end fire år vil renteudgifterne alene udgøre 16 procent af USA's føderale budget. Det giver ikke meget plads til at rokke med ørerne, hvis man er præsident Trump og blevet genvalgt i 2020. I modsætning til USA har Tyskland verdens største opsparingsoverskud. En væsentlig del af årsagen er de skadelige effekter af den monetære union i EU, som har bundet så forskellige lande som Tyskland og Italien til samme rente og valutakurs med euroen." I Jyllands-Posten kan man mandag læse en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, der blandt andet skriver: "Den politiske usikkerhed fortsætter ind i 2019. Det kan nemt blive endnu et hårdt år for investorerne. Selvom julen er over os, har freden svært ved at lægge sig over de finansielle markeder, og vi må konstatere, at 2018 blev et år, som på ingen måde levede op til forventningerne. [...] Handelskrig, politisk usikkerhed i Europa og frygt for en aggressiv pengepolitisk stramning i USA for at imødegå et inflationært pres har været afgørende for udviklingen på finansmarkederne i år. Men heller ikke realøkonomien er gået ram forbi, og de fleste prognosemagere har løbende måttet nedjustere forventningerne til væksten i verdensøkonomien i år. [...] En af de store ubekendte i ligningen for 2019 er, hvordan slutspillet om brexit udvikler sig. For tiden er alt kaos i Storbritannien, og der er fortsat risiko for et hårdt og rodet farvel til EU. Det vil kunne føre til en dyb recession i britisk økonomi, som også vil få følger i EU. Hvis det derimod lykkes at få en aftale på plads, er der håb om, at det bliver uden markante negative konsekvenser for EU eller Storbritannien. Og endelig bliver det i stigende udstrækning muligt, at briterne slet ikke forlader EU i denne omgang." Politiken bringer en kommentar onsdag af Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator på Politiken. Han skriver blandt andet: "De fleste økonomer tror ikke, at der er en ny økonomisk krise på vej. Vel falder væksten en smule, især i Europa og Kina, men fra et højt niveau. Den amerikanske økonomi er stadig meget stærk, og foreløbig har hverken handelskrig eller sammenbrudte Brexit-forhandlinger kostet vækst. Det kan blandt andet forklares med, at importører verden over har hamstret for at spare told og komme et hårdt Brexit i forkøbet. I så fald er det en stakket frist, for på et tidspunkt skal lagrene tømmes. Men optimisterne tror, at der stadig er så stor fremdrift i den amerikanske og globale økonomi, at der ikke kommer en hård opbremsning i 2019. [...] I Europa stopper Den Europæiske Centralbank pengeudpumpningen, den såkaldte kvantitative lempelse af pengepolitikken, ved årets udgang. Økonomerne prøver at tage højde for det i deres prognoser, men ingen ved, hvordan reaktionen bliver. Der er ingen fortilfælde. Kommer der en ny krise, må centralbankerne sætte seddelpresserne i gang igen. Under finanskrisen i 2008 kunne renten sættes markant ned, og staterne kunne slække finanspolitikken."
Kilder: Berlingske, torsdag, s. 10; Børsen, onsdag, s. 2-4; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Politiken, onsdag, s. 2

Handel: Handelskrigen mod Kina underminerer WTO
Jyllands-Posten skriver torsdag, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) ikke er gearet til at håndtere handelskonflikter, der udspringer af strategiske magtkampe. EU og USA har begge store underskud på samhandlen med Kina, og nu sætter begge ind på at bremse Kinas krav om tvungen teknologioverførsel og dermed det, der opfattes som tyveri af intellektuel ejendom. Forskellen er den måde Bruxelles og Washington har valgt at håndtere situationen på. EU-Kommissionen er gået til WTO med en formel klage over de kinesiske myndigheder. USA har derimod valgt den konfrontatoriske linje, blandt andet truslen om at forlade WTO. Sagen mod Kina fra EU-Kommissionen bygger på klager fra flere end 1.600 europæiske virksomheder, der angiveligt bliver tvunget til at stille deres teknologi til rådighed for kinesiske virksomheder, hvis de skal opnå tilladelse til at etablere sig i Kina. "Vi kan ikke acceptere, at noget land tvinger vores virksomheder til at aflevere teknologisk innovation og knowhow ved grænsen. Det er i strid med de regler, som vi har aftalt i WTO," siger Cecilia Malmström, handelskommissær i EU. Berlingske skriver lørdag om Tyskland, der har skruet bissen på over for Kina. Den tyske regering har nemlig ingen jul vedtaget nye regler, der skal sikre at vigtig infrastruktur ikke kommer på udenlandske hænder. De nye regler nævner ikke Kina med et ord, men det er primært kinesiske opkøb, som Angela Merkels regering vil undgå. Tidligere på måneden diskuterede EU regler, hvor lande skal samarbejde og udveksle oplysninger om udenlandske investeringer. Heller ikke her nævnes Kina ved navn. Kina har ifølge Bloomberg investeret for mindst 2.000 milliarder kroner i Europa de seneste år. Jyllands-Posten onsdag bringer et debatindlæg af Danmarks ambassadør i Kina, Anders Carsten Damsgaard, hvor han blandt andet skriver: "En omfattende handelskonflikt mellem USA og Kina kan få alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien og den globale stabilitet - og for Kinas økonomiske vækst. [...] Der er for øjeblikket våbenhvile mellem USA og Kina. Men da Kina næppe bøjer sig for USA's krav (for det ville indebære fundamentale ændringer i Kinas økonomiske model), truer en handelskonflikt per 1. marts 2019 - medmindre Trump inden da indgår en bilateral aftale med Xi. En omfattende handelskonflikt mellem USA og Kina kan få alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien og den globale stabilitet - og for Kinas økonomiske vækst. De seneste nøgletal tyder på, at væksten allerede i 2. halvår 2018 er svækket i forhold til de seneste år. [...] Danmarks strategiske partnerskab med Kina har i nu over 10 år dannet rammen for vores samarbejde og dialog. Også når det gælder Danmarks fortsatte bekymring over udviklingen i menneskerettighedssituationen i Kina, herunder forholdene for etniske og religiøse minoriteter i Xinjiang og Tibet. Disse spørgsmål adresseres også i forbindelse med EU's menneskerettighedsdialog med Kina samt under samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd, hvor Danmark indtræder som medlem fra årsskiftet."
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 11; Berlingske, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten, onsdag, s. 22

Institutionelle anliggender: Brexittilhængere vildledte, men vil stadig ikke tage ansvar
Jyllands-Posten torsdag bringer et debatindlæg af Anne Applebaum, kommentator på The Washington Post, som blandt andet skriver: "Enten betaler Storbritannien en økonomisk pris for at miste adgang til markeder, eller også bliver der en pris at betale i henseende til indflydelse. [...] For godt et års tid siden i september 2017 skrev jeg i en klumme, at briterne snart ville få en ganske usædvanlig mulighed. Brexitfortalerne havde fortalt dem en række løgnehistorier om, hvor nemt og fordelagtigt det ville være for Storbritannien at forlade EU. Nogle af disse løgne blev fortalt med fuldt overlæg; nogle var udslag af uvidenhed. Under alle omstændigheder stod det klart allerede for et år siden, at de med tiden ville blive gendrevet. Politikerne ville blive nødt til at tage ansvar. Vælgerne kunne straffe dem. Nu er spillet tabt: Den britiske premierminister, Theresa May, er kommet tilbage fra sine langstrakte forhandlinger med EU, som slet ikke var nemme, og hun har indgået en aftale med EU, som slet ikke er fordelagtig. [...] Der er stadig ikke noget stabilt flertal for Theresa Mays aftale, ikke noget stabilt flertal for at blive i EU, ikke noget stabilt flertal for en løsning uden Brexitaftale med EU, hvor Storbritannien uden videre forlader samarbejdet med sine vigtigste samhandelspartnere." Børsen bringer også torsdag en kommentar om Brexit. Her skriver økonomisk kommentator Jens Lundsgaard blandt andet: "Brexit er næsten umuligt at fatte. Og det bliver ikke nemmere, hvis man følger med i den daglige strøm af nyheder om afstemninger om mistillid til Theresa May og så videre. [...] Britiske medier har nu udnævnt årets ord: Backstop. Backstop er den mekanisme i udtrædelsesaftalen med EU, som skal træde i kraft, hvis Storbritannien og EU ikke kan enes i de kommende år. I så fald skal Nordirland forblive dækket af EU's regler på en række felter på ubestemt tid for ikke at skabe en grænse mellem Irland, der fortsat er del af EU, og det britiske Nordirland, der forlader EU. [...] Hvis Danmarks grænse til Tyskland lå som før 1864, havde vores forhold til EU været mindst lige så svært at løse som brexit. I 1992, hvor genforeningen af Øst- og Vesttyskland faldt på plads i sammenhæng med etableringen af euroen, kunne det været blevet meget sværere for Danmark at stå udenfor. Måske havde aftalen om Danmarks fire undtagelser inkluderet, at EU som et backstop kunne kræve euroen indført som en parallel officiel valuta i Sønderjylland for at tilgodese det tyske mindretal, hvis kronen ikke fungerede tilfredsstillende." Under overskriften "Glem Commonwealth, grænsen er Irlands problem" svarer politisk kommentator Hans Engell på spørgsmålet: "Der er stadig brexit-bøvl i forbindelse med grænsen mellem Nordirland og republikken Irland. Kan der overhovedet findes en løsning mellem UK og EU? Men hvordan ser irerne på det her, de er jo også en del af det problemet. Republikken Irland er jo blandt de 27 lande, der forhandler med UK om en brexit-aftale, men på den anden side er de også et Commonwealth-land. Er det ikke et stort problem for irerne?" Engells svar lyder blandt andet: "Du begår en meget stor fejl: Irland er ikke medlem af det britiske Commonwealth. De ville ikke drømme om at være med i en så pompøs organisation med deres gamle besættelsesmagt, der behandlede Irland ekstremt dårligt i århundreder. [...] I forbindelse med brexit er det absolut mest betændte punkt i skilsmisseaftalen grænsen mellem Nordirland og republikken Irland. Når brexit er en realitet, vil Irland være det eneste EU-land, som har en landgrænse med Storbritannien, og dét giver alle mulige problemer. [...] Skilsmisseaftalen siger, at i den situation forbliver hele Storbritannien i en toldunion med EU. Selvom briterne står uden for EU, kan man altså ikke på egen hånd indgå en handelsaftale med særlige toldsatser med en tredjepart, så længe 'backstop'en gælder. Og det har gjort en stor del af de konservative brexit-tilhængere rasende." I Berlingske kan man lørdag læse et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "Endnu en gang sluttede et topmøde med en besked til Theresa May og briterne om, at de simpelthen må gøre deres hjemmearbejde bedre. May troppede således (igen) i sidste uge op på et EU-topmøde med nye diffuse og ukonkrete krav, selv om hun et par uger forinden havde præsenteret Brexit-aftalen som en stor personlig sejr. Det vi oplever i øjeblikket er en nærmest total nedsmeltning af britisk politik for rullende kameraer. Samtidig når irritationen over briternes rodebutik af krav, trusler og følelsesudbrud nye højder i de øvrige europæiske hovedstæder. [...] Et eksempel på, hvordan absurditeterne stadig står i kø, er briternes seneste raseri over Irlands centrale rolle i forhandlingerne med EU. Det handler selvfølgelig om den famøse backstop, som skal sikre, at der ikke igen indføres en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Men selv om aftalen om backstoppen, der holder hele Storbritannien i EU's toldunion indtil man har fået forhandlet en ny handelsaftale på plads, følger Theresa Mays egen drejebog, har man nu set sig sure på irerne." Information bringer lørdag en analyse af Europakorrespondent Christian Bennike. Han skriver blandt andet: "Der er under 100 dage til, at briterne officielt skal forlade EU, og det er stadig helt åbent, hvilken slags Brexit de vælger. Der tegner sig seks mulige scenarier, der har det tilfælles, at der ikke er flertal for nogen af dem. Endnu. [...] Hvis EU og briterne ikke kan lave en udtrædelsesaftale, som parlamentet i London kan vedtage inden den 29. marts, bliver det no deal - det er standardindstillingen. [...] I sidste uge måtte Theresa May som bekendt aflyse afstemningen om sin aftale med EU, fordi den var på vej til at falde i parlamentet. I stedet tog hun til Bruxelles med en ambition om at ændre den nordirske 'backstop' til en midlertidig ordning. Det nægtede EU, så nu står hun reelt med den samme deal, der efter planen skal til afstemning i uge tre i det nye år. [...] Labour har igen og igen sagt, at de vil fremsætte et mistillidsvotum mod May, hvis de kan vinde en afstemning i parlamentet - de har endnu ikke gjort det, og det kan kun være, fordi de ikke har stemmerne. Nyvalg ville enten kræve, at det lille nordirske unionistparti, DUP, stemmer imod Theresa May, eller at hendes egne partimedlemmer besluttede sig for at vælte deres egen regering - og det er de trods alt ikke klar til endnu. [...] En ny folkeafstemning er London-Labour-typernes våde drøm, men der er stadig ikke flertal for det i parlamentet. [...] Endelig er der den mulighed, at briterne bare stopper udmeldeldesprocessen og bliver i EU-klubben. De behøver ikke at spørge de andre 27 lande, det slog EU-Domstolen fast forleden."
Kilder: Jyllands-Posten, torsdag, s. 28; Børsen, torsdag, s. 4; Ekstra Bladet, søndag, s. 13; Berlingske, lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 14-15

Andre EU-Historier

Klima: Ulven vækker angst og debat i Europa
Jyllands-Posten torsdag skriver, at der findes ca. 17.000 ulve i Europa, og ulvebestanden er voksende. Ulv eller ikke ulv. Danskerne er ikke alene om den debat. Overalt i Europa har ulven sat spor og endog været med til at afgøre valg. I maj mødtes EU's miljøkommissær, Karmenu Vella, med en blandet forsamling af både regionale, nationale og europæiske parlamentarikere i Bruxelles for at diskutere ulvenes situation. Mødet kom i stand, efter at østrigerne havde rykket på sig, fordi en ulv havde angrebet over 20 får i området omkring Salzburg. Debatten endte med en delsejr til ulveforkæmperne. Tiroler Tageszeitung konstaterede, at EU-Kommissionen ikke ville lade ulven overgå fra fredet til jaget vildt. ”Det handler om at bevare naturarven. Det indebærer sameksistens mellem menneske og ulv,” forklarede Karmenu Vella og advarede mod en opildnet ulvedebat samt opfordrede medlemslandene til selv at sætte ind med alle nødvendige midler for at beskytte husdyrene.
Kilde: Jyllands-Posten torsdag, s. 10

Finansielle anliggender: Mobilepay sparer formue på færre kortbetalinger
Børsen torsdag fortæller, at kabalen ser omsider ud til at være gået op for Mobilepay. De over 4 mio. kunders overførsler bliver nu i fire ud af fem tilfælde sendt direkte fra en kundes konto til modtagerens konto, i stedet for at udløse en betaling med et betalingskort. Det sparer Mobilepay mange millioner. Ved udgangen af 2017 var 37 procent af Mobilepays transaktioner konto-til-konto-betalinger. “Vi er et af de første steder i verden, hvor man er kommet så tæt på at have en fuld konto -til-konto-platform. Det sidder der mange store betalingsvirksomheder verden over og tænker over. Alle sidder og kigger på konto-til-konto, og alle ved, at det er det langsigtede perspektiv,” siger direktøren. Målsætning i EU EU-Kommissionen har et langsigtet mål om at al betaling skal køre fra konto til konto. “Vi er et land som mange nu kan kigge på i Europa, som stort set har realiseret den målsætning,” siger Mark Wraa-Hansen og understreger, at det er noget der har skabt opmærksomhed i forhold til fremtidige strategiske samarbejder med andre aktører.
Kilde: Børsen, torsdag, s. 12

Interne anliggender: Danmark bør støtte EU i hård kurs over for Ungarn
Politiken mandag skriver, at ungarerne fortsætter deres protest mod Victor Orban, som svarer igen med stærkt manipuleret video mod liberal EU-politiker. Hele konflikten startede med en lovændring, som giver arbejdsgiveren ret til at øge antallet af overarbejdstimer fra 250 til 400 om året og samtidig ret til at kunne tilbageholde lønnen i op til tre år. Loven har populært fået navnet »slaveloven«.

Berlingskes lederskribent skriver onsdag: ”Ungarn er i forvejen på kollisionskurs med EU. Og nu har den ungarske regering tilsyneladende fundet tid til at bedrive politisk propaganda rettet mod danske facebook-brugere. I en video, der er sponsoreret af den ungarske regering og delt på de sociale medier, bliver en tale af europaparlamentarikeren Guy Verhofstadt om nødvendigheden af migration fremstillet som en direkte årsag til en øget terrortrussel i Europa. Man behøver ikke at være enig med Verhofstadt for at lægge afstand til de ungarske metoder, der udgør en bekymrende og utidig indblanding i andre EU-landes indenrigspolitiske anliggender. Det kræver ikke stor fantasi at forestille sig den ungarske regerings reaktion, hvis eksempelvis Tyskland med hjemmeproducerede videoer søgte at overbevise den ungarske befolkning om velsignelserne ved Angela Merkels flygtningepolitik. […] EUs prodemokratiske kræfter bør finde modet frem. For EU står ikke med dårlige kort på hånden, når det gælder muligheden for at modvirke demokratiskforfald i unionens østlige medlemslande. Det viser EUs håndtering af forholdet til Polens nationalkonservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed.”
Kilder: Politiken, mandag, s. 5; Berlingske, onsdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Debatten om EU-hær er kompleks
I en kronik i Jyllands-Posten onsdag skriver Catharina Sørensen forskningschef, Tænketanken Europa: ”Den mest sandsynlige udgave af den usandsynlige EU-hær er en, hvor landene fortsat ville have fuld suverænitet over deres styrker. Det var en sjælden gave til danske EU-modstandere, da den tyske kansler, Angela Merkel, i en tale til Europa-Parlamentet i november brugte udtrykket EU-hær. For dermed har de nemlig chancen for at stoppe al debat om fremtiden for det danske forsvarsforbehold. De partier, der gerne ser forbeholdet ophævet, var hurtigt på banen for at love deres vælgere, at de selvfølgelig ikke støtter en EU-hær. Men fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten lød det, at Merkel bekræftede, hvad de så komme for 25 år siden: Går man med i EU's forsvarssamarbejde, risikerer man at blive tvangshvervet til krig under de EU-gule stjerner. Vi er dermed tilbage i dansk EU-debat classic. Ja-siden er i defensiven (" EU-hær er et misvisende ord", "en EU-hær er meget langt fra at blive til virkelighed") og nejsiden råber vagt i gevær mod Europas Forenede Stater ("Vi aner ikke, hvordan det ender", "En EU-hær kan føre til Danmarks opløsning"). Hvis der udskrives folkeafstemning på den baggrund, taber Ja-siden.”
Kilde: Jyllands-Posten onsdag, s. 23

Migration: Virker Danmarks hjælp til Syrien?
Berlingske tirsdag, skriver at Danmark og EU har siden krigens begyndelse brugt milliarder af kroner på en myriade af projekter fra kurveflet over brønde til uddannelse, der skal hjælpe flygtninge i Syriens nabolande. Hvordan måler man, om de knap 12 milliarder kroner, EUs Madad-fond indtil videre har brugt på de syriske flygtninge i nærområderne virker? ”Det handler om at hjælpe mennesker, som står i en ekstremt tragisk og ubærlig krise og at holde hånden under de samfund, der huser dem,” siger udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), der med den seneste finanslovsaftale har afsat 675 millioner kroner til at støtte Syriens nærområder. »Og det på en måde, som begrænser flygtninges behov for at rejse videre på en ekstremt farlig rejse i søgen efter tryghed. ”Vi kan se, at der kommer færre til Europa. Og vi kan sige, at der generelt er fornuftigt at fokusere på at skabe fremtidsmuligheder for flygtningene og de lokale. Men effekten af de enkelte initiativer er umulig at isolere. Derudover skal man huske på, at udviklingshjælp ikke er nødhjælp, men også politik: Og det er langt fra alle værtssamfund, der overhovedet er interesserede i, at flygtningene bliver integreret,” siger Lars Engberg-Pedersen, der forsker i udviklingshjælp og nærområder på DIIS.
Kilde: Berlingske tirsdag, s. 10-13

Økonomi: Manglende reformer kan hæmme væksten
I Jyllands-Posten tirsdag skriver Jes Brinchmann Christensen, underdirektør, Dansk Erhverv i et debatindlæg: ”Det er forstemmende, at Christiansborg ikke har kunnet enes om reformer, der sikrer, at erhvervslivet har tilstrækkeligt med arbejdskraft. Det kan nemt ende med at trække væksten markant ned i gear. Den aktuelle diagnose på dansk økonomier fred og ingen farer. De økonomiske vismænd offentliggjorde i forrige uge en optimistisk prognose for 2019, og regeringens økonomiske redegørelse fulgte samme spor. Budskabet er: Det går godt, og selv om risikoen for overophedning er til stede, er det ikke noget, som behøver at forstyrre vores nattesøvn. Men den indstilling er farlig, for der er faktisk grund til alvorlige panderynker. For det første er væksten i dansk økonomi langtfra prangende. Regeringen forventer 1,7 procent vækst i 2019, og EU-Kommissionen forventer, at væksten i Danmark i årene 2017 til 2020 vil være den fjerde laveste i EU.
Kilde: Jyllands-Posten tirsdag, s. 2

Interne anliggender: Tyskland og Europa efter Merkel
I et debatindlæg i Jyllands-Posten onsdag, skriver Friis Arne Petersen. Danmarks ambassadør i Tyskland: ”Alt tyder på, at Tyskland også med en ny kansler vil fortsætte sit store fokus på at sikre stabilitet i Europa og i verden. Merkel-æraen er gået ind i sin sidste fase. Efter 18 år som formand for det konservative, kristendemokratiske parti CDU overdrog hun den 7. december partiformandskabet til den tidligere CDU-ministerpræsident i Saarland Annegret Kramp-Karrenbauer. Merkel fortsætter dog på kanslerposten og er dermed endnu ikke færdig med at svinge taktstokken. Merkel står i spidsen for et Tyskland, hvis globale rolle vokser. […]
Men den internationale orden er udfordret. F.eks. af en amerikansk præsident, der med America First sætter spørgsmålstegn ved værdien af multilaterale aftaler, af et Rusland, som bliver stadig mere aggressivt udadtil og mere repressivt indadtil samt af en global magtbalance, hvis tyngdepunkt fortsat bevæger sig mod Asien og Kina. […] For et Tyskland belært af sin historie er EU-samarbejdet det naturlige primære sted at søge løsninger. Det vil ske i tæt samarbejde med Frankrig under mantraet "mere Europa i verden". EU skal påtage sig en ny og stærkere rolle i fastholdelsen af globale regler og ordnede forhold for international handel. Desuden skal en videreudvikling af det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde sikre et mere handlekraftigt EU, der i større grad kan bidrage til stabilitet og fred i verden. Konjunkturerne af et tættere og bedre organiseret forsvarssamarbejde mellem EU-landene er allerede ved at tage form og udgør et vigtigt element i den tyske ambition om en styrket europæisk søjle i Nato.”
Kilde: Jyllands-Posten onsdag, s. 24

Klima: Måske vi en dag med sindsro kan trække vejret i hele EU
Jyllands-Posten bringer torsdag et debatindlæg af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S), og Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd. De skriver blandt andet: “Luftforurening med fine partikler er pr. definition grænseoverskridende. Derfor er international regulering nødvendig, da mange medlemsstater ellers vil undlade at gøre noget, da den meste forurening alligevel skabes uden for landets grænser. For at undgå denne passivitet over for egne forureningskilder, som både er til skade for befolkningen i de enkelte medlemsstater og til skade for EU som helhed, har EU indført National Emissions Ceilings Direktivet (NEC-direktivet). Det har til formål at begrænse den grænseoverskridende luftforurening, der hvert år koster flere tusinde dødsfald og flere millioner sygedage i Danmark. […] NEC-direktivet er et godt eksempel på en koordineret EU-indsats, der både vil give danskerne - og folk i alle andre medlemsstater - et længere og mindre sygdomsfyldt liv.”
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 28

Det digitale indre marked: Mark Zuckerberg har mistet kontrollen med Facebook
Kristeligt Dagblad bringer torsdag en kommentar af Guy Verhofstadt, tidligere premierminister i Belgien og præsident for Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Selvom Facebook og mange andre store teknologivirksomheder har underskrevet Europa-Kommissionens ‘adfærdskodeks’ vedrørende hadefuld tale og misinformation, er der stadig meget, som skal gøres. Adfærdskodekset er for vagt og omfatter ikke en tidsplan for, hvornår virksomheder skal opfylde deres forpligtelser. Ydermere er der behov for langt flere ressourcer til at håndhæve EU's nye persondataforordning, så teknologivirksomheder ikke længere blot vil kunne anse bøder for misbrug af personoplysninger som simple forretningsomkostninger.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, torsdag, s. 11

Landbrug: Landbrugseksporten bombet baglæns
Jyllands-Posten skriver torsdag, at stigende svineproduktion har udløst store prisfald både på verdensmarkedet og i EU, hvilket har reduceret værdien af slagteriernes eksport. “Efter et godt år i 2017 skruede svineproducenter over hele verden op for produktionen. USA’s produktion er øget 3-4 procent til det højeste niveau nogensinde, mens EU’s produktion er vokset 2 procent anført af høje vækstrater i Spanien. Også eksportnationer som Canada og Brasilien har skruet op for produktionen af grise, mens den store importnation Kina har været præget af stigende lokal produktion og faldende priser,” forklarer markedsanalytiker Karsten Flemin, L&F.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 5

Konkurrence: Nervekrig på mobilmarkedet
Jyllands-Posten skriver torsdag, at EU-Kommissionen i november godkendte en hollandsk fusion mellem den tredjestørste teleoperatør, T-Mobile, og den fjerdestørste, Tele2, hvilket er første gang, at en fusion af den størrelse er blevet godkendt af EU. Godkendelsen kan åbne for en ny fusion mellem Telenor og Telia i Danmark, hvilket EU-Kommissionen tidligere har vendt tommelfingeren nedad for. Analytikere vurderer imidlertid, at en ny fusion er urealistisk. “Det er svært at forestille sig, at kommissionen kryber til korset. Jeg tror ikke, at den her dom har ændret så meget for Telia-Telenor-fusionen,” siger analytiker hos ABG Sundal Collier Peter Kurt Nielsen.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 4

Klima: Sorte pletter på Kinas selvopfattelse som ‘grøn’
Politiken skriver torsdag, at der ifølge klimaeksperter er sorte pletter på Kina grønne selvbillede. De sorte pletter er Kinas udledning af drivhusgasser, der er begyndt at stige igen efter en opbremsning i 2014 og 2015, samt at opførelsen af nogle af de kulkraftværker, som blev bremset, er blevet genoptaget. “Lande kan nå deres mål i Paris-aftalen enten ved at implementere meget ambitiøse klimahandlinger eller ved at have meget lave målsætninger. Det sidste er tilfældet for Kina. I 2014, da Kina lagde sine mål frem, stod det klart, at man ville nå målene alene ved allerede besluttede tiltag, uden at gøre yderligere. Det er selvfølgelig meget bedre end USA, som trækker sig fra Paris-aftalen, men USA bør bestemt ikke være målestokken,” siger Hanna Fekete, der er grundlægger af tænketanken NewClimate Institute i Köln.
Kilde: Politiken, torsdag, s. 10-11

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Metal-boss vil give virksomheder 20 procent skatterabat
Dansk Metals formand Claus Jensen mener, at Danmark og EU skal kopiere USA og Asien og kæmpe langt hårdere for at holde hånden under industriarbejdspladserne. “Virksomheder, der flytter produktionen hjem til Danmark eller til EU, skal have et skattefradrag på 20 procent af omkostningerne, som er forbundet med tilbageflytning af produktion fra tredjelande til EU,” siger Claus Jensen i forbindelse med, at Dansk Metal lancerer en kampagne forud for valget til Europa-Parlamentet 26. maj næste år.
Kilde: Politiken, s. 28

Retlige anliggender: Konsekvenser af EU-dom kan blive større end antaget
Berlingske skriver onsdag, at Udlændinge- og integrationsministeriet vurderer, at konsekvensen af en kommende EU-dom mod Danmark kan blive langt værre end først antaget. Om få måneder afgør EU-Domstolen, om Danmark med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav ulovligt har nægtet tyrkere familiesammenføring, og hvis det ender med en kendelse, der går Danmark imod, kan vi blive tvunget til at genbehandle ikke kun tyrkiske sager, men alle sager, hvor der er givet afslag. Fra 2004 til 2015 er der i alt givet over 14.000 afslag.
Kilde: Berlingske, s. 10

Migration: Kun respekt for grænserne kan redde freden i Europa
I en kommentar i Information torsdag skriver Rasmus Munch Søndergaard, forhenværende fuldmægtig i Udlændingestyrelsen og kandidat til EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, blandt andet: "Det europæiske fællesskab har svigtet sine løfter over for nationalstaterne - migrantkrisen havde været en umulighed, hvis de internationale forpligtelser var blevet ærligt forvaltet Danmark sagde ikke ja til grænseløshed, da vi i 1997 tiltrådte Schengenkonventionen. Der var tale om en aftale med vores europæiske naboer om at åbne os for dem, mens de samtidig lovede os, at de ville beskytte os alle udadtil. [...] Det gik på samme måde med Schengen-konventionen: Ophævelsen af national grænsekontrol ville ikke gøre Danmark mere sårbart over for ulovlig indvandring, for grænserne ville jo kun være åbne mod andre EU-lande - Europas ydre grænser ville fortsat blive hævdet og sikret. Sådan var løfterne. [...] Som det ser ud nu, er intet blevet løst: Selvom den illegale migration er mindsket, fortsætter tilstrømningen - alene i år har der været mindst 100.000 grænsekrænkelser. Samtidig var der ifølge EU-Kommissionens egne tal allerede i 2015 mere end to millioner illegale indvandrere inden for netop det grænsefrie Schengen-område, som de havde lovet at sikre. En voksende del af europæerne forstår efterhånden, at de højstemte løfter, der blev aflagt mellem staterne, nu snart må opfyldes, hvis vi skal sikre grundlaget for den fredelige og frie sameksistens, som har kendetegnet vores verdensdel siden 1945. Alternativet er, at Europa igen vil komme til at stå ansigt til ansigt med de voldskræfter, der vansirede kontinentet i det tyvende århundrede.
Kilde: Information, torsdag, s. 16

Konkurrence: Syd for Kongeåen har de indført høflighed
Politiken har kåret EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager som årets meningsdanner. I den forbindelse bringer avisen lørdag et interview med hende. Her siger hun blandt andet: "Jeg er utrolig glad og faktisk også overrasket, for jeg deltager ikke meget i de der 'lad-mig-tale-højere-end-dig-næste-gang-jeg-siger-noget'-debatter. Det er en kæmpe kompliment, at nogen synes, at det, man taler om, er relevant. Måske endda vigtigt. [...] Man kan sige, at det handler om ret og rimelighed. Jeg blander mig ikke i, hvordan virksomheder bruger deres skatteprovenu, men det kan ikke være sådan, at nogle skal betale, og andre ikke skal. [...] Det, jeg er skuffet over - meget skuffet over - er, at vi ikke er kommet længere med beskatning af virksomheder, som er digitale i deres grundstruktur, men som driver forretning i et land og derfor også er afhængige af, at der er veje og skoler og sygehuse, som de så bare ikke bidrager til."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1-2

Konkurrence: Udbudsreglerne gælder, selv om en aftale ikke giver økonomisk gevinst
Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU-domstolen for nyligt har fastslået at det er i strid med udbudsreglerne ikke at sende en aftale om levering af medicin i udbud, selvom virksomheden alene modtog betaling for leveringsomkostningerne og et tilskud, som udelukkende var bestemt til fremstilling af lægemidlet. EU-Domstolen bemærkede indledningsvis, at den almindelige juridiske betydning af udtrykket "gensidig bebyrdende aftale" er en aftale, hvorved hver af parterne forpligter sig til at præstere en ydelse mod en anden ydelse, typisk en pengeydelse.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Interne anliggender: Femern er seks dage fra milepæl: Hvad sker der, når godkendelsen kommer?
Jyllands-Posten skriver lørdag om, hvad der kommer til at ske, når godkendelsen til Femern-forbindelsen kommer fra Tyskland den 28. december. "Det bliver en milepæl for projektet. Vi glæder os rigtig meget til at få godkendelsen, for det betyder, at der ikke bare er enighed med tyskerne om, at vi skal bygge en tunnel. Nu kommer der også enighed om, hvordan den skal bygges," siger Tine Lund-Bretlau, kommunikationschef i Femern-selskabet. I sidste uge annullerede EU-Retten Femernprojektets danske statsgarantier. Det betyder, at Femern A/S ikke længere kan optage ultrabillige lån, hvor den danske stat garanterer for, at långiveren får sine penge. Femern A/S forventer dog, at statsgarantierne bliver godkendt igen, når EU-Kommissionen har undersøgt sagen nærmere. Og selskabet mener ikke, at det får betydning, at den lukrative lånemulighed er lukket ned.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Drop nu de dårlige undskyldninger i erhvervet
Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, blandt andet: "Forleden kunne jeg her på siderne læse, at et trekløver fra transporterhvervet bestående af Simon H. Galsgaard (administrerende direktør, DSV Road), Thomas Corneliussen (koncerndirektør, Frode Laursen Gruppen) og Jesper Gronenberg (branchedirektør, Specialforeningen for Logistisk og Distribution) beklager sig over de nye regler for vejtransporten, som EU's transportministre blev enige om i forrige uge. De er især utilfredse med, at international transport fremover omfattes af reglerne for udstationering. Det betyder, at man skal aflønne chaufførerne efter, hvor de kører, og ikke hvor vognmanden har placeret sit “postkasseselskab". [...] Det med de indviklede regler ligner ikke andet end en dårlig undskyldning. Med det nye forslag skal man aflønne chaufførerne efter lønnen i det land, som man kører til. Simple import-/eksporttransporter og transit er fritaget, og har man har smart takograf, må man endda lave to af- og pålæsninger undervejs. Nu mangler vi kun at behandle vejpakken her i Europa-Parlamentet, hvor vi håber at kunne forbedre reglerne yderligere for at komme den sociale dumping og unfair konkurrence til livs."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 23

Interne anliggender: Senat har vedtaget kritiseret budget
I Jyllands-Posten og Berlingske kan man mandag læse, at senatet i Italien søndag har vedtaget et omstridt statsbudget, som er blevet set efter i sømmene og ændret efter uenigheder med EU. Vedtagelsen skete efter midnat og skal videre til en afstemning i det italienske underhus mellem jul og nytår.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Berlingske, mandag, s. 6

Institutionelle anliggender: Arbejderklassen og den lavere middelklasse gør oprør. Desværre med god grund
Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af journalist og forfatter Lars Olsen. Han skriver blandt andet: "Et spøgelse går gennem Europa - populismens spøgelse. 2018 bragte nye milepæle: Italien fik Europas første "populistiske" regering, og Frankrig rystes af protestbevægelsen de gule veste - det etablerede Europas kollektive sutteklud, præsident Macron, står afpillet tilbage. [...] Tag Italien: Mens Lega passer i det etablerede billede af flygtningekritiske højrepopulister, er det andet regeringsparti, Femstjernerne, venstrepopulistisk med rødder i arbejderklassen og Syditalien. De to partier er ved at gennemføre en form for kontanthjælp til arbejdsløse unge og differentieret pensionsalder, hvor folk efter mange år på arbejdsmarkedet kan gå tidligere. Klassisk socialdemokratisk politik. Lige nu er vi midt i en afgørende europæisk styrkeprøve: "Nej, ikke brexitsæbeoperaen i Westminster, men EU-krisen, som alle ser ud til at have glemt - konfrontationen mellem Bruxelles og Rom om det italienske statsbudget," skriver kommentatoren Kenan Malik i The Guardian. EU-Kommissionen har hidtil uset forkastet den italienske finanslov, der opererede med et underskud på 2,4 procent. Nu har regeringen barberet underskuddet ned til 2 procent. Samtidig får Macrons indrømmelser til gule veste det franske underskud langt over EU-grænsen på 3 procent. Det store spørgsmål er, om Bruxelles tør fortsætte den hårde linje over for den populære italienske regering, mens eliternes dengse, Macron, får lov til at bryde alle regler? "
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 20

Retlige anliggender: Ministerium advarer om EU-dom
Politiken skriver tirsdag, at en kommende EU-dom kan tvinge Danmark til flere familiesammenføringer end hidtil antaget. Det vurderer Udlændinge- og integrationsministeriet. Danmark kan blive tvunget til at genoptage flere tusinde sager om familiesammenføring af tyrkiske statsborgere, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Men en endelig dom kan genåbne mange flere sager. Dommen kan føre til, at alle andre tredjelandsborgere, der er blevet afvist med henvisning til tilknytningskravet, skal have genoptaget deres sager. EU-Kommissionen har i en indledende vurdering underkendt tilknytningskravet, som stammer fra 2003 og blev afskaffet i sommer. Kravet betød, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skulle være større end til et andet land. "Man kan mene, at det er at tage sorgerne på forskud. Hvorfor ikke bare vente på, at der kommer en tilsvarende sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Men man kan også mene, at det blot er udtryk for rettidig omhu: Når vi nu bryster os af at være en retsstat, må vi også respektere entydige domstolsafgørelser om rettighedernes indhold og udstrækning," siger Thomas Ryhl, advokat for Njord Law Firm, som fører den nuværende sag mod staten. Udlændingeordfører fra Dansk Folkeparti Martin Henriksen er bekymret. "Jeg vil meget nødig male fanden på væggen. Men det her har potentiale til at blive en bombe under dansk udlændingepolitik. Det kan gå grueligt galt. Det er forkert, at en advokat og nogle tyrkere kan få så stort og mægtigt et apparat som EU til at sætte spørgsmålstegn ved en udlændingepolitik, som der alt andet lige har været afholdt folkeafstemning om, og som der er en god portion opbakning til i Danmark," siger han.
Kilder: Politiken, tirsdag, s. 1, 6

Institutionelle anliggender: Hiv op i EU-sokkerne
I et debatindlæg i Berlingske torsdag, skriver Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister for Venstre, blandt andet: ”Det har faktisk været en nyt 'annus horribiles', for nu at citere den britiske dronning efter hendes rædselsår i 1992. For i 2018 har vi også oplevet mange rædsler - Trump, Putin, Orban, Brexit, gule veste, tyske Alternative, svensk valg og så videre. Der er måske ikke noget at sige til, at mange tror på fortællingen om et Europa i krise, måske ligefrem på vej mod undergang. Der er masser at være ked af, når man ser sig rundt i verden, men så meget vigtigere er det at minde om, at her i Europa er der faktisk rigtig meget, der går godt. Det er det, vi skal huske at tage med i den europæiske fortælling, for det er, hvad vi skal bygge videre på i det nye år. Først og fremmest er det næsten et lille mirakel, at der har været enighed blandt 27 EU-lande om at holde fast i principperne i forhandlingerne med Storbritannien om Brexit. Der er mange forskellige interesser på spil, og briterne har gjort, hvad de kunne, for at splitte resten af EU for at købe sig fordele. Det er ikke lykkedes, og det lover godt for det videre samarbejde, når (og hvis) UK forlader EU om godt tre måneder.”
Kilde: Berlingske, torsdag, s. 43

Udenrigspolitik: Millionstøtte fra EU til voldsom grænsekontrol i diktaturstat
I Politiken torsdag kan man læse, at selvom EU siden 2011 har stoppet for alt eksport af udstyr, som kan bruges til at undertrykke befolkningen i Hviderusland, så modtager landet alligevel for mere end 16 millioner kroner af overvågnings- og patruljeudstyr. Hviderusland betragtes som Europas sidste diktatur. "Det er meget alvorligt, at EU støtter Hviderusland med dette udstyr. Der er meget, som tyder på, at der sker alvorlige krænkelser af de mennesker, som bliver udsat for denne kontrol", siger adjunkt Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i asylpolitik og grænsekontrol på Aalborg Universitet.
Kilde: Politiken, torsdag, s. 1

Det digitale indre marked: Gør klar til angreb fra kunstig intelligens, freelancerobotter og danske fake news-millionærer
Berlingske bringer onsdag en artikel, hvor avisens ekspertpanel af teknologiske spåmænd giver deres bud på, hvordan teknologien vil ramme hjemmet og arbejdspladsen de kommende år. John Strand, teleanalytiker og direktør i Strand Consult, skriver blandt andet: "Huawei-sagen kommer til at eksplodere og vil udløse en helt ny debat i Danmark og EU, som tager udgangspunkt i cybersikkerhed, og hvordan vi bygger og driver vital, digital infrastruktur. Debatten om, hvilken magt aktører som Facebook og Google har i relation til data, vil sprede sig til en debat om, hvor afhængige vi er af kinesisk infrastruktur. På samme måde som mange lande og EU har fokus på forsyningssikkerhed inden for en række industrier, vil man i en række lande herunder Danmark erkende, at kineserne kontrollerer store dele af den vitale, digitale infrastruktur. Den debat vil eskalere, og i forbindelse med det kommende udbud af det net, som Dansk Beredskabskommunikation driver i dag, vil det blive meget nemt at forstå for den almindelige dansker."
Kilde: Berlingske, onsdag, s. 4-5

Detaljer

Publikationsdato
27 December 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark