Torsdag den 27. februar

Tophistorier

WHO er bekymret over corona-virussens spredning i Europa
Flere aviser skriver om corona-virussens spredning og konsekvenserne. Politiken fortæller, at chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, er dybt bekymret over den pludselig stigning i antallet af smittede med coronavirus i lande som Italien, Iran og Sydkorea. EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, mener ligesom WHO-chefen, at spredningen til Europa er bekymrende: ”Denne situation giver anledning til bekymring, men vi må ikke gå i panik,” siger hun. Politiken fortæller også, at for nuværende er mere end 80.000 mennesker blevet smittet med coronavirussen, der først blev registreret i den kinesiske Hubei-provins. Langt de flest af de mere end 2.600 mennesker, der foreløbig har mistet livet i forbindelse med udbruddet, er kinesere, men virussen er den seneste tid tilsyneladende blusset op i en række andre lande. For første gang blev der tirsdag registreret flere nye tilfælde af smittede uden for Kinas grænser end på det kinesiske fastland, oplyser WHO. I Italien er 12 bekræftet omkommet, efter at de er testet positive for virussen. Også Sydkorea og Iran er blandt de lande, som i disse dage kæmper for at inddæmme sygdommen. Berlingske skriver, at siden i mandags har smitten spredt sig videre ud til Schweiz, Spanien, Kroatien, Østrig og Nordmakedonien. I forvejen var Frankrig, Tyskland og Storbritannien blevet ramt af smitten. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (EDCD), kaldte det onsdag sandsynligt, at andre lande i Europa vil opleve tilsvarende udbrud, som det Italien kæmper med. EU har allerede øremærket op mod to milliarder kroner til at bistå medlemslandene i kampen for at holde virussen nede. EUs sundhedskommissær, Stella Kyriakides, har anmodet medlemslandene om at sikre, at man er forberedt på at tackle det pres, som et udbrud kræver af myndigheder og hospitaler. Berlingske fortæller også, WHO afstod onsdag fortsat fra at kalde det en pandemi, om end sundhedsorganisationen kalder udviklingen bekymrende. ”At bruge ordet pandemi lemfældigt gavner ikke nogen. Det indebærer en væsentlig risiko i forhold til at forstærke unødvendig og ubegrundet frygt,” sagde WHOs direktør, Tedros Adhanom Ghebreyesus. I sin analyse af situationen, skriver Bo Nielsen, Jyllands-Postens økonomiredaktør, blandt andet: ”Der kan vente en kæmpelussing til italiensk økonomi, hvis ikke man får situationen under kontrol hurtigt. Der er risiko for, at den skrøbelige italienske økonomi går omkuld og skaber problemer for hele Europa. […] Eskalerer det herfra, kan det ramme europæisk økonomi, betyde lempeligere finanspolitiske rammer i EU, hjælp fra ECB og et fald i forbruget helt op i Danmark, vurderer eksperter. […] Italien som helhed udgør omtrent 11 procent af eurozonens BNP. Et vaklende Italien kan ifølge Citigroup ramme Euroen og skabe nye problemer for eurozonen. Danske virksomheder sælger varer og tjenester til Italien for omtrent 75 milliarder kroner om året. Spreder virussen sig til eksempelvis Tyskland, Frankrig og Storbritannien - Europas tre største økonomier og nogle af vores største markeder - vil regningen blive endnu større.” Børsen beretter ligeledes, at risikoen for en global pandemi med coronavirus er ifølge Moody's steget fra 20 til 40 procent. UBS advarer om, at EU ikke kan svare igen, hvis væksten dykker. "Coronavirus er et hårdt slag for Kinas økonomi, der nu truer med at vælte hele den globale økonomi. En global recession er sandsynlig, hvis covid-19 (corona-virus), bliver en pandemi. Odds for, at det sker, er ubehageligt høje," påpeger cheføkonom Mark Zandi, Moody's Analytics. EU's økonomikommissær Paolo Gentiloni siger under et besøg i Rom til journalister, at "situationen udvikler sig hastigt, og vi overvåger den tæt". Han understreger, at sygdommen udgør en voksende negativ risiko for Europas økonomi. Berlingskes lederskribent skriver: ”Danmarks temmeligt usynlige finansminister skal se at vågne op. For et par dage siden lød det på forsiden af den svenske erhvervsavis, Dagens Industri, at ”Corona er det værste siden Lehman-krakket”. Så er Nicolai Wammen (S) advaret. Sandheden er, at der er meget, vi ikke ved om både spredningen af coronavirus, Covid-19, og de potentielle økonomiske effekter. Selvsagt er det et chok, at Italien i lyntempo sprang op og blev verdens tredjestørste epicenter for coronavirus. […] Nicolai Wammen kan ikke længere sidde og glo. En af de vigtigste opgaver for en regering er at vise økonomisk lederskab - eller i det mindste forberede sig på at gøre det - i perioder med økonomisk usikkerhed. Det er sandsynligt, at virusudbruddet har en skala, som kunne få EU til at suspendere sine stramme finanspolitiske spilleregler med henvisning til exceptionelle omstændigheder.”
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 2, 4, 6; Børsen, s. 22-23; Jyllands-Posten, s. 16-17 (27.02.2020)

Prioritede historier

Tidligere ministre advarer mod Trumps fredsplan for Israel
Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten skriver begge, at en lang række tidligere udenrigs- og statsministre og tidligere topledere i EU og Nato nu retter en kraftig appel til EU og EU-landenes udenrigsministre om at afvise den amerikanske præsident Donald Trumps fredsplan for Mellemøsten. Det er den tidligere danske udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), som har taget initiativ til erklæringen om, at den amerikanske plan ikke vil føre til en holdbar og fredelig tostatsløsning for Israel og Palæstina. Tværtimod åbner den for, at Israel får fuld kontrol over mange af de besatte palæstinensiske områder og en situation, der ifølge de tidligere ministre kan komme til at minde om apartheid, som det i sin tid udfoldede sig i Sydafrika. Erklæringen er underskrevet af blandt andre den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, Spaniens tidligere udenrigsminister og tidligere Nato-generalsekretær Javier Solana og Belgiens tidligere udenrigsminister og tidligere generalsekretær i Nato, Willy Claes, foruden af fem tidligere danske udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen (V), Per Stig Møller (K), Holger K. Nielsen (SF), Martin Lidegaard (R) og Mogens Lykketoft selv. Lykketoft mener, at det vigtigt, at Europa viser sammenhold over for Trumps planer. Han nævner, at især de østeuropæiske lande kunne udgøre en sprække i den europæiske enighed.
Kristeligt Dagblad, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2 (27.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Drop snakken om tvang og kvoter, lad kvaliteterne tale
I et debatindlæg i Børsen, skriver Pernille Weiss (K), MEP: ”I EU har vi taget et vigtigt skridt i retning af større kønsbalance med valget af Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand. EU-Kommissionen har desuden historisk mange kvindelige medlemmer, og dét sender et vigtigt signal til omverdenen. Man skal heldigvis lede længe efter nogen, som ikke mener, at kvinder kan bestride topposter på lige fod med mænd. Danmark er generelt et af verdens mest attraktive lande at være kvinde i, men vi er bagud, når det handler om kvinder i lederstillinger. Ifølge nye tal fra Eurostat er ca. hvert fjerde lederjob i Danmark besat af en kvinde. Og ifølge den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF) faldt vi fra en 13.-plads i 2018 til en 14.-plads sidste år. […] Lad os droppe tvang og kvoter - ligestilling kan ikke måles på en guldvægt. Vi skal fremvise de gode eksempler på, at mangfoldighed skaber stærke og profitable arbejdspladser. Og så må man heller ikke glemme, at det også handler om personlige valg og kulturelle normer, når vi vælger uddannelse og beskæftigelse. Som samfund kan vi skabe rammer og vilkår, men i sidste ende er det op til hvert enkelte menneske - uagtet køn - at træffe valg. Også når vi møder modstand på vores vej. Den slags kan hverken tvang eller kvoter ændre på.”
Børsen, s. 2 (27.02.2020)

R: Øremærk tre måneder af forældreorloven til fædre
I et debatindlæg på Altinget, skriver Samira Nawa (R), beskæftigelses- og ligestillingsordfører: ”I Danmark har vi en forvrænget forestilling om, at alt er i sin skønneste orden, hvad angår ligestilling. Ja, faktisk tror mange, at vi er førende på området. En nylig rapport viste, at Danmark ligger nummer 95 i verden, når det kommer til kvinders repræsentation på ledelses- og beslutningsniveau. Og vi ligger nummer 55 i verden, når det kommer til ligeløn mellem kønnene. Så der er bestemt plads til forbedring. Over halvdelen af de studerende ved universiteterne er kvinder – men kun 75 ud af de 1.000 største virksomheder i Danmark har en kvindelig administrerende direktør, og der er ingen fremgang at spore, når det kommer til kvinder i bestyrelser. […] Heldigvis har vi erhvervslivet og EU, som kan drive os fremad og skubbe til os, når vi ikke selv tør. EU har således vedtaget et direktiv om, at to måneder af den betalte forældreorlov øremærkes til fædre. Det er da en god begyndelse, som kan være med til at nedbryde nogle af de strukturer, som jeg har peget på med mit indlæg. Men det er ikke ambitiøst nok. Vi bør øremærke tre måneder af forældreorloven til fædrene. […] Tiden er ikke til nøl og fodslæberi. Der skal handles, og det kan kun gå for langsomt.”
Altinget (27.02.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Regulering må ikke bremse forskere og firmaer i at få EU-midler
I et debatindlæg på Altinget skriver Johan Moesgaard og Henrik Aarestrup, henholdsvis EU-chef og erhvervspolitisk chef, Dansk Metal: ”Hæver vi blikket fra Andeby til Danmark, er det heldigvis sjældent, at danske forskere gør skade med deres forskning og opfindelser, når de kommer ud fra laboratorierne. Men spørgsmålet er, om vi alligevel kan gøre mere for at få forskningen til at give endnu bedre gevinster ude på arbejdspladserne i virkeligheden? Et internationalt ekspertpanel leverede for få måneder siden en rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet. De pegede på, at der er stort potentiale for at binde dansk forskning og erhvervsliv bedre sammen. For eksempel ved at etablere en innovationsstrategi, styrke de såkaldte GTS-institutter og bringe innovation mere i centrum på universiteterne. Det er anbefalinger, som vi fra Dansk Metals side bakker varmt op om. […] EU's forskningsprogram ser nemlig heldigvis ud til at vokse en hel del i det nye EU-budget. Det er en stor fordel – ikke mindst for industriens ansatte. […] Der er altså god grund til at flytte EU-pengene til de kasser, der kan styrke Europas forskning til gavn for virksomheder og lønmodtagere ude på arbejdspladserne. Desværre peger eksperterne på, at der ikke altid er lige stor tilskyndelse for danske virksomheder til at hente penge fra EU-kasserne. […] Det er ikke kun win-win for virksomheder og forskningsinstitutioner. Det kan skabe nye arbejdspladser i industrien – ikke mindst til vores medlemmer i Dansk Metal. Det gør hele Danmark rigere.”
Altinget (27.02.2020)

Det digitale indre marked

Facebook klar til at betale for at høre stemmer
Berlingske skriver, at Facebook nu tilbyder at betale sine brugere for deres personlige oplysninger, heriblandt optagelser med deres egen stemme. Dette er endnu et eksempel på, at internetselskaber direkte betaler forbrugerne for at kunne indsamle folks data. Skridtet kommer oven på afsløringerne af, at IT-giganterne, Google, Facebook og Amazon har delt data uden at have spurgt forbrugerne om lov. Teknologigiganterne er under stigende beskydning på begge sider af Atlanterhavet for deres massive indsamling af brugerdata og for den efterfølgende håndtering og krydskøring af dem, fordi folks liv bliver kortlagt i detaljer. EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge en stor digital handlingsplan, som blandt andet lægger op til at stække giganterne og tvinge dem til at dele data med mindre konkurrenter ”under fair, gennemsigtige, rimelige, proportionelle og/eller ikke-diskriminerende betingelser”, som man allerede gør i finansverdenen. Mange har talt om, at brugerne skal kompenseres økonomisk, for at acceptere, at deres data samles ind og bruges til bestemte, afklarede formål, sådan som blandt andet de nylige opstrammede europæiske databeskyttelsesregler (GDPR) kræver.
Berlingske, s. 8 (27.02.2020)

Finansielle anliggender

Lidegaard: S, DF og EL svigter i kampen mod hvidvask og spekulation
I et debatindlæg på Altinget, skriver Martin Lidegaard (R), MF og formand for Udenrigspolitisk Nævn: ”Indrømmet. Bankunionen er ikke det mest sexede stof, man kan skrive om. […] Rapporten blev bestilt af den tidligere regering, udarbejdet af en arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet og offentliggjort i december 2019. Og lad os bare hoppe direkte til rapportens konklusion: ”Det er samlet set vurderingen, at der er mange forhold, der taler for dansk deltagelse i banksam-arbejdet.” Omvendt er der ifølge rapporten intet, der taler imod. […] Men som rapporten skriver, er det også ”relevant at overveje betydningen af dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde for bekæmpelsen af hvidvask i danske institutter”. […] Med andre ord: Der er virkelig mange gode grunde til at tilslutte sig bankunionen - hellere i dag end i morgen. I hvert fald, hvis det er beskyttelse af forbrugerne og kampen mod fusk i den finansielle sektor, der ligger en på sinde. […] Det kan vel være, at Bankunionen er kedelig. Men den har udviklet sig til et særdeles effektivt værktøj mod både utidig spekulation, grådighed og økonomisk kriminalitet. At nægte Danmark adgang til Bankunionen gavner kun banditter i habitter. Derfor bør Danmarks tre EU-kritiske partier overveje, om de virkelig vil være bekendt over for danskerne at nægte dem adgang til den samme beskyttelse og indflydelse, som andre borgere i Europa nu kan få.”
Altinget (27.02.2020)

Handel

En aggressiv parringsdans?
Information fortæller, at i tirsdags præsenterede Michel Barnier, EU's Brexit-forhandler, det 46 sider lange forhandlingsmandat, der skal bruges til at få en endelig frihandelsaftale i stand med briterne, og som de 27 EU-lande på rekordtid er blevet enige om. Dog er der allerede ugler i mosen, inden forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Storbritannien officielt begynder i Bruxelles mandag. EU mener, at briterne allerede er i gang med at påvirke præmisserne: Ifølge en talsmand for Downing Street 10, vil briterne først og fremmest ”genvinde deres økonomiske og politiske selvstændighed”, så de ikke vil være bundet til EU's regler i fremtiden. ”Men det er de altså nødt til, hvis de vil have en frihandelsaftale uden told og kvoter for varer,” siger EU, og det står sådan set også i den ”politiske erklæring”, som briterne underskrev for under et halvt år siden. Den er godt nok ikke juridisk bindende, men ”et ord er et ord,” lød det fra den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Information, s. 2 (27.02.2020)

Interne anliggender

Nyt forskningsprojekt skal kulegrave håndteringen af europæisk populisme
Alternativet fortæller at Carlsbergfondet har bevilliget 7,5 millioner kroner til en gruppe af europæiske forskere, der skal undersøge, hvordan EU og medlemslandene modarbejder de populistiske partier i Europa. Er det i orden, når de øvrige svenske partier blankt nægter at samarbejde med Sverigedemokraterne, selvom over en million svenskere har stemt på partiet? Og er det den rette fremgangsmåde, når EU forsøger at straffe Ungarn og Polen for at forhindre, at de krænker retsstatsprincippet? Det er nogle af de spørgsmål, som en gruppe af europæiske forskere nu forsøger at finde svaret på.
Altinget (27.02.2020)

Sikkerhedspolitik

Danmark skal ud af NATO
I et debatindlæg på Altinget skriver Emil Ipsen og Anton Stubbe Teglbjærg, henholdsvis politisk forperson og politisk næstforperson, Alternativets Unge: ”Forsvar er blevet til angreb, og det er tydeligt, at Danmark på nuværende tidspunkt er en marionetdukke i supermagten USA's udenrigspolitiske dagsorden. […] Nato udgør en af vores tids største trusler mod verdensfreden. Det famøse toprocentskrav samt Natos støtte til atomvåben sætter Europa ind på et spor mod fortsat mere oprustning og krigsretorik, som i høj grad er rettet mod Rusland, som har et militærbudget på langt under en tiendedel af Natos. […] Danmark kunne eksempelvis gå forrest om et fælleseuropæisk forsvar, der også anbefales af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, så vi sammen med det øvrige EU kan effektivisere vores samlede militær ved at koordinere vores arsenal. […] Fred skabes ikke med bomber, men gennem diplomati. En ny retning for det danske militær skal gøre Danmark til verdens stærkeste bløde magt, og så kan andre nationer slås om, hvem der har de største bomber.”
Altinget (27.02.2020)

Udenrigspolitik

Putin og Assad er ansvarlige for Idlib
I et debatindlæg i Politiken, der er underskrevet af en lang række europæiske udenrigsministre, skriver Jeppe Kofod (S), udenrigsminister: ”Krigsforbrydelser begået i Syrien må ikke gå ustraffet hen. Verden er i øjeblikket vidne til en humanitær katastrofe i Idlib. Måske den værste under den snart tiårige konflikt i Syrien. Uden det mindste hensyn til den civile befolkning fortsætter det syriske regime sin militære erobringsstrategi om kontrol over hele landet for enhver pris. Med støtte fra det russiske luftvåben er regimets militære offensiv i det nordvestlige Syrien vokset i intensitet siden december. De konstante luftbombardementer har tvunget næsten en million syrere på flugt på bare få uger. Hundredtusinder af syrere, hvoraf de fleste er kvinder og børn, søger beskyttelse i midlertidige lejre. De er alle udsat for sult, kulde og sygdom. I direkte modstrid med den humanitære folkeret går luftbombardementerne målrettet efter hospitaler, sundhedsfaciliteter og skoler. 79 hospitaler og sundhedsklinikker fungerer ikke længere. Og ifølge FN er 298 civile blevet dræbt i Idlib siden 1. januar. […] Vi må derfor fortsætte det politiske pres på regimet. Europa tager sin del af ansvaret. EU og dets medlemsstater er samlet set den største humanitære donor til krisen i Syrien. Vi vil fastholde og øge denne støtte som reaktion på krisen i Idlib. Europa fortsætter også sit kontinuerlige pres på regimet for at få gang i en politisk proces. Og så sent som i sidste uge vedtog EU nye sanktioner mod Syrien, der er målrettet en række syriske forretningsfolk, der støtter regimets krigsindsats og tjener penge på det. […] Forbrydelser begået i Syrien må ikke gå ustraffet hen. Disse forbrydelser har blandt andet omfattet brugen af kemiske våben i strid med de mest grundlæggende folkeretlige normer. Det afgørende må være, at de ansvarlige stilles til regnskab for deres handlinger. Og vi har brug for klarhed over, hvad der er sket med de mange tilbageholdte og savnede personer.”
Politiken, s. 7 (27.02.2020)

Økonomi

Er statsministeren dobbeltmoralsk?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Anders Maegaard, cand.mag.: ”Statsminister Mette Frederiksen betegner det som gak, at EU-Kommissionen foreslår at øge EU-bidraget fra 1 procent af bruttonationalindkomsten (bni) til 1,07 procent for den kommende budgetperiode (2021-2127) - samt at fjerne alle hidtidige ”rabatordninger”, hvor Danmark i indeværende periode har fået et nedslag på 1 milliarder kroner årligt. Samlet vil et sådant forslag hæve Danmarks årlige bidrag fra knapt 20 milliarder til knapt 25 milliarder kroner årligt, hvoraf en stor del kommer tilbage i form af blandt andet landbrugsstøtte. Men er den bastante kritik fra statsministeren rimelig og konsistent? Forslaget fra Kommissionen om en stigning bygger blandt andet på de ganske mange ønsker om nye og øgede aktiviteter, der er fremsat fra medlemslandene, herunder Danmark. Samtidig er stigningen mindre end det provenu fra Storbritannien, der forsvinder med Brexit. Det er altså ikke rimeligt at fremstille kommissionens forslag som gak. […] Den manglende rimelighed og konsistens og det manglende perspektiv i statsministerens argumentation gør det fristende at bruge udtrykke dobbeltmoralsk.”
Jyllands-Posten, s. 25 (27.02.2020)