Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 27. september 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 15 min læsetid

Torsdag den 27. september

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Labour vil ikke stemme for Mays Brexit-plan
Lederen af det britiske parti Labour, Jeremy Corbyn, sagde i går i en tale på Labours partikongres i Liverpool, at partiet vil stemme imod en Brexit-aftale, som er baseret på premierminister Theresa Mays såkaldte Chequers-forslag. Dog vil Corbyn støtte enhver aftale, der omfatter en toldunion, ingen hård grænse i Nordirland, samt jobbeskyttelse og miljøbeskyttelse. Det skriver Jyllands-Posten og andre aviser. Labour vil også modsætte sig, at Storbritannien forlader EU uden en aftale, hvilket efterlader May med et problem, da hun uden Labours støtte er nødt til at samle hele sit eget konservative parti bag sig, og det er dybt splittet, skriver Jyllands-Posten. Børsen beretter, at May er under pres forud for de konservatives årlige partikonference, da både medlemmer af hendes egen regering og den konservative Brexit-fløj vil tvinge hende til at opgive Chequers-planen til fordel for et hårdere Brexit. Avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder, skriver i en analyse: “Den korte version af Chequers-planen er, at May vil have indre markedsadgang for britiske varer og landbrugsvarer i EU, men ikke overholde alle regler i det indre marked. Altså en fortrinsstilling i forhold til konkurrenter fra EU-27. Men alligevel med håndhævelse af så mange EU-love, at hårdnakkede brexiters vil vælte hende. Mays muligheder for at forblive i Downing Street no. 10 ved vi snart mere om. Men muligheden for at være halvt gravid i indre marked-forstand ved vi allerede nu mere om. I EU-27’s opfattelse er det en klar abort.” Jyllands-Postens lederskribent skriver: “Premierminister May har meddelt, at hvis de øvrige EU-lande ikke vil acceptere hendes plan for det fremtidige samarbejde, den såkaldte ‘Chequers plan’, vil alternativet være, at Storbritannien den 29. marts næste år forlader EU uden nogen aftale. Labour vil, lover Corbyn, stemme imod Chequers-planen, ligesom partiet vil modsætte sig Brexit uden en aftale med EU. Hvis Chequers-planen falder, vil Labour kræve nyvalg, men lykkes det ikke, ‘står alle muligheder åbne’ - herunder en ny folkeafstemning om tilhørsforholdet til EU.” Børsen skriver, at et hårdt Brexit ifølge storbanken UBS vil betyde, at pundet falder med cirka 27 procent, hvilket både virksomheder med stor pundeksponering og valutaspekulanter ifølge avisen må forholde sig til. Altinget bringer et debatindlæg af Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer. Han skriver blandt andet: “Brexit-forhandlingerne nærmer sig nu deadline, men meget er endnu usikkert. Det nuværende britiske, konservative regeringsparti er i intern strid om det fremtidige forhold til EU, og det kan blive svært at få en aftale med EU igennem det britiske parlament. Derfor er det vigtigt, at både virksomheder og myndigheder herhjemme forbereder sig på alle udfald. Herunder også på risikoen for, at parterne ikke bliver enige om en aftale, og at Storbritannien dermed bliver et tredjeland i forhold til EU allerede per 30. marts 2019. Det vil blandt andet medføre, at Storbritannien og EU skal handle med hinanden under WTO-vilkår. Det er klart, at det er den værst tænkelige situation, men ikke desto mindre er det et reelt scenarie, som vi må forberede os seriøst på i fødevarebranchen.” Altinget bringer ligeledes et debatindlæg af Søren Rahbek, formand for Danish Food Tech Group. Han skriver blandt andet: “Når scenarierne er listet op, er det vigtigt at afdramatisere det hele en anelse. Danske virksomheder inden for procesudstyr til fødevarevirksomheder er vant til at eksportere til lande uden for EU, hvor man oplever mange forhindringer. Det bliver sikkert mere bøvlet at eksportere til Storbritannien, og mængden af papirarbejde bliver øjensynligt større, men jeg tror ikke på et scenarie, der vil blokere et samarbejde.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, 22; Berlingske, s. 11; Ekstra Bladet, s. 18; Information, s. 7; Politiken, s. 9; Børsen, s. 20-21; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Statstilskud til elbiler
BT skriver, at Klimarådet i en ny analyse anbefaler et tilskud på minimum 50.000 kroner fra staten, uanset hvilken elbil forbrugerne vælger at investere i. “Senest i 2050 skal vi have en helt fossilfri transportsektor, og derfor skal vi i gang allerede nu,” siger formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen og fortsætter: “Salget af elbiler i Danmark er stadig alt for beskedent, når vi sammenligner med vores nabolande, og for at sætte gang i omstillingen er det afgørende, at vi som samfund sender et klart signal til både bilkøbere og forhandlere om, at elbilen er fremtiden.” Udmeldingen kommer forud for regeringens udspil til en klimaplan, der skal sætte retningen for den grønne omstilling frem mod 2030. Planen ventes offentliggjort i løbet af efteråret og skal sikre, at Danmark overholder sine klimaforpligtelser over for EU. Informations lederskribent skriver blandt andet: “El- og hybridbiler i Danmark udgjorde blot 0,45 procent af det samlede bilsalg de første seks måneder af 2018 - hvilket er stort set samme andel som året før - og der må derfor gøres noget, hvis salget af andet end benzin- og dieselbiler skal op. EU har allerede givet Danmark et mål, der siger, at udledningerne af drivhusgasser fra de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer, herunder transport, skal skæres med 39 procent i 2030 målt i forhold til 1990-niveau.”
Kilder: BT, s. 14; Information, s. 20

Landbrug: EU advarer mod vildsvinehegn
Jyllands-Posten skriver, at den danske regerings planer om et vildsvinehegn til 80 millioner kroner langs den dansk-tyske grænse som forsvar mod afrikansk svinepest bekymrer EU-Kommissionen. I et skriftligt svar til avisen oplyser kommissionen, at andre dyrearter, “vil være stærkt sårbare over for lange hegn over hundredvis af kilometer”. “Hegnene kan også rejse bekymringer for naturbevarelsen,” lyder det endvidere, inden der konkluderes: “Omkostningseffektiviteten og den praktiske etablering af dette tiltag vækker bekymring. At bygge et hegn i dag er ikke en EU-anbefaling.” Belgien blev ramt af den frygtede sygdom tidligere på måneden, og indtil videre har 14 lande lukket for import af belgisk svinekød. Landets myndigheder mener, at smitten er kommet ind med en lastbilchauffør og vurderer derfor, at et hegn ikke ville have udgjort et effektivt forsvar. Den danske regering fastholder imidlertid sin plan om, at samtlige vildsvin på dansk jord skal nedkæmpes af jægere, hvorefter hegnet skal forhindre nye vildsvin i at trænge ind. “Miljøstyrelsen har oplyst, at alle kravene til processen er overholdt, og at tilladelsen til at opføre hegnet hviler på et solidt fagligt grundlag,” skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i en mail til Jyllands-Posten. WWF Verdensnaturfonden agter at klage over hegnet til EU-Kommissionen, der i sidste ende kan forsøge at få EU-Domstolen til at bremse det.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 8

Andre EU-historier

Klima: EU kan spænde ben for Ellemanns naturændringer
Altinget skriver, at to førende eksperter i miljøret, Peter Pagh fra Københavns Universitet og Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet, vurderer, at regeringens planer om at ophæve beskyttelsen af næsten 30.000 hektar særlige naturområder - også kaldet Natura 2000-områder - kan blive forhindret af EU. “Der har været flere høringssvar, som påpege, at ophævelsen af Natura 2000-beskyttelsen flere steder virker vilkårlig. Og det går ikke, for EU-retten kræver, at myndighederne skal fremføre solide videnskabelige argumenter. Det er ikke en teknisk øvelse at flytte Natura 2000-områder. Det er en øvelse, som skal begrundes på naturens og dyrenes betingelser,” siger juraprofessor Ellen Margrethe Basse. Danmarks Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) frygter, at Natura 2000-ændringer vil gå hårdt ud over flere sjældne fugle-, dyre- og plantearter, særligt i Vadehavet, og har nu bedt EU kigge nærmere på sagen.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Det handler om Europa - ikke om EU
Berlingske bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: “Messerschmidt smider om sig med beskyldninger om mit tilhørsforhold til Danmark. I hans øjne kan man ikke være dansk og stadig tro på, at vi har brug for andre mennesker. Det var ikke en lille anklage. Jeg afsværger ifølge DFs Morten Messerschmidt enhver værdi i det nationale - altså i det at være dansk. Det skyldes, at jeg er det, som Messerschmidt kalder ‘gæv internationalist’. Jeg takker for titlen. Den henviser til min overbevisning om, at Danmark bør samarbejde internationalt - bl.a. i EU. Min holdning er ganske rigtigt, at vores land får enormt meget ud af europæisk samarbejde. Det udelukker dog ikke, at jeg føler mig stærkt knyttet til Danmark. Tværtimod. Jeg føler mig stolt over, hvad Danmark kan alene, men jeg føler ingen tryghed om, at vi kan klare alt selv. Dertil er udfordringerne for store.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Institutionelle anliggender: Uffe Østergårds EU-kommentarer er langt mere realistiske end Per Nyholms
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Michael Böss, historiker, samfundsforsker og forfatter. Han skriver blandt andet: “Jeg har lige læst min historikerkollega Uffe Østergårds glimrende nye bog ‘Hvorhen Europa?’. Det er en helt anderledes jordnær mammutkommentar til debatten om EU’s fremtid. Og langt mere realistisk end Nyholms. Østergård konstaterer - som altid med lidt ærgrelse - at årsagen til, at EU længe så ud til at blive en succes, var, at unionen styrkede nationalstaterne. Og det er europæerne som flest glade for. Derfor vil den også kun kunne overleve som en ‘mere eller mindre løs koalition af nationalstater’. Proklamationen af en Europæisk Union i 1992 var hybris. Men frøet til den krise, som EU står i nu, blev lagt i jorden i Bella Center i 2002, da det blev besluttet at udvide EU med otte tidligere kommunistiske lande. Jeg er ked af at skulle indrømme det. Men jeg tror desværre, Østergård har ret. Kommunister bliver ikke liberale, når de skifter politik; de bliver autoritært nationalkonservative.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Grundlæggende rettigheder: Robotter vil ende med at få juridiske rettigheder
Jyllands-Posten bringer en kronik af Thomas Telving, selvstændig kommunikationsrådgiver, iværksætter og AI-debattør. Han skriver blandt andet: “I løbet af få år vil der gå robotter rundt blandt os, som vil være så livagtige, at spørgsmålet automatisk vil opstå, om de skal have juridiske rettigheder, også for vores egen skyld. […] Fra EU’s side er problematikken behandlet flere steder. Blandt andet i rapporten ‘European Civil Law Rules of Robotics’, hvor anbefalingen er klar: Robotter skal ikke have status som juridiske (‘digitale’) personer, og de skal ikke have anden rolle end at tjene mennesket. Også disse argumenter er gode. F.eks. forekommer det ifølge rapportens forfattere meningsløst at give juridisk status til noget, der ikke har bevidsthed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Naboskabspolitik: Erdogan-besøg varsler tøbrud mellem Tyrkiet og Tyskland
Kristeligt Dagblad skriver, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan i dag indleder sit første officielle statsbesøg i Tyskland. Ifølge Gülistan Gürbey, adjungeret professor i statskundskab ved Det Frie Universitet i Berlin, hvor hun forsker i Tyrkiet og EU, skal statsbesøget betragtes som et tøbrud i det anspændte forhold mellem de to lande. “Begge sider ønsker at forbedre forholdet af forskellige grunde. Det er vigtigt for Tyrkiet at modtage økonomisk støtte i lyset af landets nuværende økonomiske krise, men også at opnå støtte til dets Syrien- politik og til at dæmme op for de syriske kurdere. For Tyskland er det vigtigt dels at undgå økonomisk ustabilitet, da tyske investeringer også er berørt af problemerne, dels at forhindre en ny bølge af flygtninge fra Syrien,” siger Gülistan Gürbey med henvisning til, at flygtningeaftalen med Tyrkiet fra 2016 er helt central for Tyskland og EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Migration: Kvinde dræbt af Marokkos kystvagt
Politiken skriver, at den marokkanske kystvagt har skudt med skarpt mod en flygtningebåd i Middelhavet og i den forbindelse dræbte en kvindelig migrant. Spanien har indgået en aftale med Marokko om at forhindre illegale migranter i at forlade deres territorium, og siden januar har de marokkanske myndigheder forhindret 54.000 mennesker i at rejse til EU, viser landets egne opgørelser. “Det er præcis det, vi har advaret om: Når man udliciterer grænsekontrollen til tredjelande, mister man kontrollen med, hvordan den bliver udmøntet,” siger Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Samme avis bringer et brev fra Abdoulie Manneh, en gambiansk migrant der i maj vendte hjem med hjælp fra EU og IOM. Han skriver blandt andet: “Jeg vil gerne takke EU og IOM for alt det, de gør for os, de såkaldt tilbagevendte. Vi er blevet løsladt fra fængslerne i Libyen og sendt hjem igen med hjælp fra IOM og EU på grund af de lidelser, sorte afrikanere udsættes for i Libyen. […] Ved nærmere eftertanke vil jeg alligevel ikke takke EU og IOM. Jeg skrev det, mens vi hjemsendte var til ti dages orienteringsmøder, men nu kan jeg se, at der intet kommer ud af det.” Altinget bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: “Investeringer, et tættere økonomisk partnerskab og bedre handelsaftaler med Afrika er vigtige, så incitamenterne til at migrere bliver mindre. Man bør også overveje at få oprettet nye civiliserede modtagecentre og udrejsecentre i Nordafrika.”
Kilde: Politiken, s. 6, 7; Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Forbud mod langtidsparkering er også et værn mod social dumping
Altinget skriver, at regeringen afviser alle kritikpunkter, som EU-Kommissionen i en åbningsskrivelse har rettet mod det danske forbud mod langtidsparkering på landets motorvejsrastepladser. EU’s transportkommissær, Violeta Bulc, mener, at det danske parkeringsforbud synes at stride mod EU’s traktatfæstede princip om tjenesteydelsernes frie bevægelighed og må anses som diskriminerende over for udenlandske lastbilchauffører. Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Gronenberg, branchedirektør, SLD. Han skriver blandt andet: “Hvad langtidsparkering angår, kunne man have valgt blot at håndhæve EU-Domstolens dom fra december 2017 om, at ophold i førerhuset ud over 45 timer ikke er tilladt. Så havde man været i tråd med regelsættet på EU-plan og sat en stopper for langtidsparkering. I stedet har man indført en skærpet national parkeringsbegrænsning, som primært er designet til at genne udenlandske chauffører hurtigt videre, så de ikke afholder det fulde, reducerede ugentlige hvil på op til 45 timer i Danmark.”
Kilde: Altinget

Klima: Mens Venstre maler sit logo grønt, fører regeringen sort politik i EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: “Med både EU- og folketingsvalg lige rundt om hjørnet ved jeg godt, at vi allerede er midt i et valgår. Men for klimaets skyld håber jeg, at efterårets klimaforhandlinger bringer Danmark tilbage til sporet. […] Vi er i en unik position i Danmark til at kunne gå forrest på denne dagsorden og til igen at være det gode eksempel, vores naboer skeler til. Men det kræver, at vi har en regering, der påtager sig at kæmpe den grønne sag - også i EU.”
Kilde: Altinget

Landbrug: L&F sætter kemigiganternes profit over borgernes sundhed
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: “4. september skrev viceformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, at mit forslag om at få forbudt Glyphosat i hele EU er ren populisme. Hvidtfeldt mener åbenbart, at det er fuldstændig ligegyldigt, når en amerikansk domstol fastslår at Roundup - hvis hovedingrediens er Glyphosat - har været hovedårsagen til en mands lymfekræft. […] Indtil vi har et entydigt svar på, hvilken påvirkning Glyphosat har på menneskers sundhed, så bør Roundup selvfølgelig slet ikke være tilladt. Dommen i USA er en oplagt grund til at bremse vores brug herhjemme og i hele EU.”
Kilde: Altinget

Handel: Regeringen undervurderer handelskrig
Børsen skriver, at økonomer i tænketanken Axcelfuture mener, at regeringens estimat af effekten af en global handelskrig med høje toldsatser på dansk økonomi er forkert. “Det er forbavsende, at danske forbrugere og virksomheder skulle være stort set upåvirkede af en global handelskrig, mens amerikanske forbrugere og virksomheder taber, hvad der svarer til 2,1 procent af bnp. Vi vurderer, at man i høj grad undervurderer effekterne af en eskalerende global handelskrig,” siger Thomas Bernt Henriksen, cheføkonom i Axcelfuture. Samme avis bringer en kommentar af Steen Bocian, cheføkonom. Han skriver blandt andet: “Regeringen har kigget på, hvordan effekten via importen påvirker dansk økonomi. Konklusionen er, at importeffekten kun giver et økonomisk tab herhjemme på 0,1 procent af bnp. Beregningerne er baseret på en analyse af nobelpristageren Paul Krugman, der vurderer, at en eskalerende global handelskrig giver et økonomisk tab på 2,1 procent af bnp i USA. Effekten bliver dog ifølge regeringens økonomer markant mindre i Danmark, da hovedparten af vores import ikke påvirkes, da vi primært handler med EU-/EØS-lande, hvis varer ikke toldbelægges. Dertil antager regeringen, at import fra lande, vi er i handelskrig med, vil kunne erstattes af import fra f.eks. EU.”
Kilde: Børsen, s. 18-19

Administration: Offentligheden har ikke krav på at se EU-parlamentarikernes pengeforbrug
Altinget skriver, at EU-Domstolens første instans tirsdag fastslog, at EU-parlamentarikernes brug af diæter, rejsetillæg og penge til kontorhold er fortsat en hemmelighed. Med afgørelsen afviste domstolen en række journalisters krav om aktindsigt i, hvordan EU’s 751 folkevalgte bruger de mange tusinde kroner, de månedligt får ud over deres løn. I sin dom lægger retten vægt på, at EU-institutionerne skal nægte adgang til informationer, hvor offentliggørelse krænker individets ret til privatliv og beskyttelse af persondata. “Det viser, at persondatalovgivningen bliver brugt til at begrænse åbenheden i EU-institutionerne,” siger Staffan Dahllöf, der er journalist ved DEO og en af 28 journalister, som lagde sag an mod Parlamentet for at tvinge dem til at offentliggøre dokumenterne.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
27. september 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark