Torsdag den 28. februar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Labour vil kæmpe for ny afstemning
Flere aviser skriver om afstemningerne i det britiske parlament igår. Berlingske skriver, at det britiske parlament i aftes nedstemte Labours forslag til et blødt Brexit og udløste dermed oppositionspartiets løfte om at arbejde for en ny folkeafstemning. Med 502 stemmer mod 20 vedtog parlamentet et forslag, der holder premierminister Theresa May fast på den kovending, som hun foretog tirsdag, nemlig at arbejde for en udsættelse af den famøse skæringsdato for Brexit, så der kan forhandles videre uden panik. Igår gjorde præsident Macron dog opmærksom på, at premierministeren ikke uden videre får lov til at skyde Brexit til hjørnespark. ”Vi kan kun støtte en udsættelse, hvis den retfærdiggøres af nye britiske beslutninger, og vi vil under ingen omstændigheder acceptere en udsættelse uden et klart mål,” fastslog den franske præsident ifølge Berlingske, efter at have været til møde med den tyske kansler Angela Merkel. Politiken skriver, at den onsdag, som skulle have bragt klarhed over Storbritanniens udtræden af EU, i stedet blev den onsdag, hvor Labour igen gled i en diskussion om antisemitisme og endte med at suspendere en af partiformand Jeremy Corbyns nære allierede, Chris Williamson. Berlingske skriver, at landbrugsvarer fra EU står til at blive ramt af beskyttelsestold i Storbritannien, hvis det ender med et no deal-Brexit. 30 procent af al mad, der bliver spist i Storbritannien, kommer fra andre EU-lande, og de britiske landmænd er rædselsslagne for at komme under massivt pres fra billig, importeret mad fra resten af kontinentet. Derfor har May også foreslået at lægge told på alle EU-landbrugsvarer, men regningen ender hos de britiske forbrugere, der kommer til at betale ekstra for europæiske produkter. Jyllands-Posten skriver, at en ny rapport fra den britiske regering, viser, at Storbritanniens økonomi kan falde med 9 procent over 15 år, hvis ikke der bliver forhandlet en udtrædelsesaftale med EU. Fødevarepriser kan stige, og toldkontrol kan koste virksomheder op mod 13 milliarder pund.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Mays taktik har været at true med at vælte ud af EU uden aftale 29. marts - med et følgende kaos af aflyste fly, medicinmangel og voldsomme økonomiske tab. Budskabet har været: Det er min skilsmisseaftale eller afgrunden. Den gambling er farlig og urimelig over for alle parter. Desværre lægger May kun op til kort, begrænset forlængelse. Dermed ruller hun blot truslen om kaos et par måneder frem, men vi har i virkeligheden brug for mindst et år eller to, så EU og Storbritannien kunne realitetsforhandle om det vigtigste stridsemne, som står tilbage: den fremtidige grænse mellem Nordirland og Irland. [...] Man må derfor opfordre både britiske parlamentarikere og EU-ledere til at signalere, at en længere udsættelse end blot nogle måneder ville være at foretrække. Med mere tid bliver der også mulighed for at holde en ny folkeafstemning, som Labour nu er åben for. EU-modstanderen Nigel Farage er i dag imod at holde en ny afstemning, hvis der på stemmesedlen bliver en mulighed for at blive i EU, men de britiske vælgere fortjener at få lov til at få lov til at udtale sig på ny.” Information skriver blandt andet i sin leder: ”Den britiske rutsjetur mod Brexit ramler rundt i nye sving. Tirsdag opgav den konservative premierminister Theresa May sin afvisning af at søge EU om udsættelse af datoen for udtræden. [...] I EU er overvejelser gået på at tilbyde briterne 21 måneders udsættelse. Så kan de nå at afholde nyvalg, hvor May har lovet ikke at stille op som premierminister, og hvor Labours leder Jeremy Corbyn måske også er væk. [...] Men tager den britiske regering imod mere end tre måneders fristforlængelse, skal den altså også skynde sig i gang med at holde EU-valg - hvad der også åbner mulighed for, at uventede begivenheder indtræffer. 53 procent af briterne siger nu til meningsmålere, at de faktisk helst vil blive i EU. Hvor langt May og Corbyn kan rykke mod besindighed, er dog tvivlsomt. May har bundet sig op på at behage sit partis virkelighedsflygtende højrefløj. Corbyn har fanget sig selv i et taktisk spil, der for enhver pris går ud på at vælte May. Derfor fortsætter den britiske rutsjetur.”
Kilder: Berlingske, s. 2, 6, 10; Politiken, s. 9; B.T. Metro, s. 8; Information, s. 24; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Dansk Folkeparti støtter Vestager som ny formand for EU-Kommissionen
Både Venstre og Socialdemokratiet tøver, men nu melder Dansk Folkeparti ud, at de støtter konkurrencekommissær Margrethe Vestager som ny formand for EU-Kommissionen. ”Er der en mulighed for, at en dansker kan få den post, skal vi sige ja til det, selv om det er Margrethe Vestager. Hvis der er sådan en stor ting i sigte, synes jeg, at vi skal holde sammen som nation,” siger Søren Espersen (DF), medlem af DF's ledelse og formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget og fortsætter: ”Det er ikke, fordi jeg er vild med hende politisk, men en toppost er væsentlig for Danmark. Vi får en helt anden indgang, end hvis det er en eller anden Jean-Claude Juncker, der sidder der.” Det skriver Jyllands-Posten. Det er til sommer, at der skal vælges ny kommissionsformand og debatten kører på fuldt blus i Bruxelles, fordi internationale medier og EU-diplomater konsekvent nævner Vestager som en mulighed. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet vil garantere støtte, men Vestager har dog heller ikke erklæret sig officielt som kandidat til jobbet. ”Det er en beslutning, som andre skal tage, men jeg kan fortælle dig, hvad vi plejede at gøre. Vi plejede at tænke, at vi ville hjælpe hver gang, hvis der var en chance for, at en dansker kunne lykkes. Det ville have været det normale svar. Hvad de tænker om det derhjemme, det må de om,” siger Vestager til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 4

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: EU’s sociale søjle er en lappeløsning
I et debatindlæg på Altinget skriver Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: “Barsel til mænd, omsorgsdage, bedre ansættelseskontrakter og arbejdsmarkedsmyndighed. Forslagene er mange, når EU forsøger at vise sit sociale ansigt, men jeg er langtfra begejstret. EU forsøger sig med et socialt ansigt udadtil, men mangler meget for reelt at sikre social retfærdighed. Faktisk modarbejder EU de vigtigste redskaber til at sikre social retfærdighed. Uligheden i EU er stadig stor, arbejdsløsheden er mange steder høj, arbejdstagernes rettigheder krænkes, og de sociale problemer er massive. Alt sammen er noget, som giver store udfordringer, og som EU har været med til at gøre værre. [...] EU's indre marked sætter virksomhedernes økonomiske friheder og sætter i den sammenhæng særligt tjenesteydelserne over arbejdstagernes rettigheder. Det betyder, at de krav, standarder og kollektive kampskridt, som måtte komme på tværs af tjenesteydelsernes frie bevægelighed, kan blive dømt ulovlige af EU. [...] Hvis vi kunne blive enige om at sættearbejdsrettigheder og arbejdsforhold over den fri bevægelighed, kunne vi være på vej mod et mere socialt og retfærdigt Europa. Som det er nu, sætter vi et plaster på et åbent benbrud, det er ikke nok.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: DfiR-medlem: Mor og forsker rimer på elendige karriereudsigter
I et debatindlæg på Altinget skriver Maja Horst Professor, KU og medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, blandt andet: “I den kommende udgave af EU-Kommissionens såkaldte 'She-figures' kommer vi endnu engang til at konstatere, at Danmark halter bagud på den centrale indikator for ligestilling inden for forskningen; hvor stor en andel af professorerne i de respektive europæiske lande er henholdsvis mænd og kvinder. [...] Selv om andelen af kvindelige professorer er lavere i for eksempel Tyskland og Holland end i Danmark, ligger vi alligevel bag lande som UK, Schweiz, Østrig og Sverige og væsentligt under EU-gennemsnittet. [...] DFiR vil gerne have, at vi i Danmark bliver meget bedre til ligestilling i forskningen. Det kræver imidlertid, at vi i Danmark starter med at erkende, at der er et problem og sætter aktivt ind i forhold til at gøre noget ved det.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Øget åbenhed skal forhindre ny glyfosatstrid
Reformen General Food Law, som i disse dage er ved at blive endegyldigt godkendt af EU-lovgivere, kommer til at betyde, at EU's agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, fremover får stærkere muskler. Med den nye reform håber man på, at ændringerne både øger tilliden til fødevarepolitikken i den europæiske befolkning og tilgodeser producenternes markedsinteresser. Forventningen hos visse lovgivere er, at reformen af Efsa skal udvides til også at gælde for myndighederne på kemikalie- og medicinområdet, ECHA og EMA. "Vi må se, hvordan dette rent praktisk falder ud. Vi mangler stadig at se, hvor meget information, der effektivt skal fremlægges, og hvad folk skal gøre for at få fat i den. Det er op til Efsa at implementere de nye regler," siger Franziska Achterberg fra Greenpeaces EU-kontor til Altinget og fortsætter: "EU tager nu i det mindste fat i en af de mangler, som har gjort, at kemivirksomheder har kunnet få en EU-licens til sine produkter, selvom uafhængige videnskabsfolk har konkluderet, at de er farlige."
Kilde: Altinget

Økonomi: Forår i luften – bare ikke i europæisk økonomi
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie og analytiker Morten Laugesen. De skriver blandt andet: ”Der var ikke så meget at glæde sig over i EU-Kommissionens seneste økonomiske barometre for februar. Optimismen aftog lidt i euroområdet, og selv om niveauet fortsat er pænt i historisk sammenhæng, har der været tale om fald hver måned siden august 2018. Det er især industrien, der trækker ned, og den svage globale tendens ser dermed ikke ud til at være afsluttet. [...] Samlet set viste det økonomiske barometer EU-Kommissionen, at der er mere forår uden for vinduerne end i den europæiske økonomi. [...] En afsluttet handelskrig mellem USAog Kina kan give anledning til, at præsident Trump retter blikket mod EUs biler og landbrugsvarer. Samtidig øger det muligheden for flere renteforhøjelser i USA og dermed mere finansiel turbulens. Brexit er noget politisk og økonomisk rod. Der er ikke tegn på recession i euroområdet, dertil er fundamentet for stærkt i Tyskland og opsvinget for lidt drevet af overdreven optimisme og gældsætning. Men 2019 ser fortsat svagt ud.”
Kilde: Berlingske, s. 16

Sikkerhedspolitik: Konflikten mellem Indien og Pakistan er en gammel kending. Men denne gang udspiller den sig i en helt ny verden
Information bringer en analyse af journalist Anna Von Sperling. Hun skriver blandt andet: ” Konfliktniveauet mellem Indien og Pakistan er på sit højeste i mange år. Og det sker i en ny global kontekst, hvor pakistanerne ikke længere kan regne med, at USA har en interesse i at holde hånden over dem. Til gengæld har USA dannet stærke økonomiske forbindelser til Kina og kan have en interesse i at beholde en stærk mand i spidsen for Indien. […] Donald Trump har lige nu hænderne fulde ved topmødet med Nordkorea, men flere topfolk fra Det Hvide Hus har, ifølge Washington Post, udtrykt ”manglende tålmodighed” med Pakistan, og efter angrebet på den indiske militærkonvoj sagde den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, at han støttede ”Indiens ret til selvforsvar”. I en udtalelse fra EU opfordres parterne godt nok til, at situationen ikke eskalerer, men den indeholder ingen fordømmelse af det indiske angreb på pakistansk jord. “Det er påfaldende, hvor få der er villige til at købe Pakistans argumenter, at fordømme Indien, eller at benytte sig af 'begge sider'-formuleringer,” vurderer Tanvi Madan fra tænketanken the Brookings Institution i WorldView.”
Kilde: Information, s. 8-9

Klima: 5G er en miljøtrussel, som bør stoppes
Information bringer en kommentar af Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen, henholdsvis biolog og formidlingskoordinator i EHS Foreningen, dyrlæge, ph.d. og videnskabelig rådgiver, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, og elektronikingeniør med speciale i digital signalbehandling, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation. De skriver blandt andet: “Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det vil have for mennesker, dyr og planter. […] Radiofrekvent elektromagnetisk stråling, som anvendes i trådløs teknologi, er klassificeret som en miljøgift af både Europarådet og Det Europæiske Miljøargentur. Senest har EU-Kommissionens organ for nye miljøtrusler, SCHEER, udpeget 5G som en af 13 nye miljøtrusler, og rapporten giver 5G den højeste prioritet for risikoafklaring. […] Udrulningen af 5G-teknologien bør ikke ske, uden at den har været genstand for en offentlig debat, der tager udgangspunkt i de identificerede konsekvenser for miljøet.”
Kilde: Information, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Liv over våbenprofit
Information bringer et debatindlæg af Kristian Weise, generalsekretær for Oxfam lBlS. Han skriver blandt andet: ”Vejer menneskerettigheder eller våbeneksport tungest? Det er kernen i det beslutningsforslag, der i dag ligger foran politikerne i Folketinget. Regeringen har heldigvis allerede suspenderet våbenhandlen med Saudi-Arabien og Emiraterne. En beslutning, der har gjort Danmark til en del af et europæisk fællesskab af lande, der siger fra over for saudiernes krig i Yemen. Landene insisterer alle på politiske løsninger. Nu har Folketinget mulighed for at vægte menneskerettigheder højere end dansk våbeneksport i hele verden. [...] Danske virksomheder som teknologiproducenten Terma og brancheorganisationen Dansk Industri lader nemlig ikke til at have nogen intentioner om aktivt at overholde EU's retningslinjer, når det gælder våbeneksport og menneskerettigheder. De refererer kort og koldt til de tilladelser, regeringen har givet dem. [...] Et ja til dagens beslutningsforslag kan skifte Danmarks fokus, så vi på sigt vælger fred, udvikling og respekt for menneskerettighederne over krig og våbenprofit.”
Kilde: Information, s. 28

Landbrug: Sygdomsudbrud kan løfte danske landmænd og slagterier ud af krisen
Et voldsomt udbrud af svinepest i Kina kan i løbet af de kommende måneder løfte flere tusinde danske landmænd ud af en dyb økonomisk krise, da det ventes, at udbruddet vil øge Kinas import af svinekød mindst 50 procent. ”Mens der er udsigt til en voldsom stigning i Kinas import, er produktionen i EU begyndt at falde. Set i det lys er der udsigt til markant højere svinekødspriser de kommende måneder og dermed en markant højere afregningspris til vores andelshavere,” siger Lars Albertsen, eksportdirektør i Danish Crown. Han nævner dog også, at håbet om fremgang kan få et knæk, hvis svinepesten spreder sig i Vesteuropa, eller Brexit ender i kaos.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Klima: Olieindustrien ønsker indgreb mod plastic
Den internationale olieindustri opfordrer nu til et indgreb mod engangsplastic, da det er en af de største udfordringer for global bæredygtighed. ”Over en årrække har udviklingen fulgt så fast et mønster, at det er tankevækkende let at lave fremskrivninger. Af samme grund er engangsplastic også blandt de områder, hvor det burde være lettest at lave et politisk indgreb på tværs af statsgrænserne i EU og USA. Det samme gør sig gældende i Kina og andre dele af Asien,” konstaterer Arnaud Breuillac, præsident for produktion og efterforskning i Total. EU-landene enedes kort før årsskiftet om et plasticdirektiv, der skal reducere anvendelsen af engangsplastic.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Økonomi: EU-Kommissionen: Danmark har en stærk økonomi
I EU-Kommissionens rapport, som netop er blevet offentliggjort, fremgår det, at den danske regering fører en sund finanspolitik, da Danmarks bnp er vokset og beskæftigelsen er historisk høj. ”Det går godt i Danmark. Der er styr på de offentlige finanser, og beskæftigelsen er historisk høj,” udtaler finansminister Kristian Jensen (V) i pressemeddelelsen. Rapporten er med til at danne baggrund for EU's årlige anbefalinger til den danske økonomi, som forventes vedtaget i juli i år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Institutionelle anliggender: EU-nationalisme er under opbygning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: ”EU er et politisk projekt, der svækker vores demokrati og medlemslandenes selvbestemmelse. EU skader desuden miljøet, velfærden og det globale udsyn. Det er politisk indoktrinering, EU har gang i. [...] EU-Kommissionen har foreslået, at vetoretten skal fjernes inden for skattepolitikken, udenrigspolitikken og arbejdsmarkedsområdet. Den tyske kansler og franske præsident vil have en EU-hær. Dette er den forkerte vej for Danmark og Europa. [...] Jeg elsker Danmark, Norden, Europa og verden. Men jeg er klart imod EU's nations opbygning. Vi skal aldrig have en dansk lov, der kræver, at der er EU-flag i de danske klasseværelser. Vi skal ikke blive til en delstat i Europas Forenede Stater. Vi skal ikke give EU mere magt. Det er i stedet på tide, at vi tager magten tilbage. Ja til samarbejde og demokrati - nej til EU-staten.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Retlige anliggender: EU-dom rammer jødiske og muslimske spisevaner
I går slog EU-domstolen fast i en principiel sag, at når kyllingelåret, oksebøffen eller lammeryggen skal bære et økologisk mærke, må kødet ikke samtidig komme fra et dyr, der er slagtet på en måde, der medfører unødvendig smerte. ”Det er vigtigt at sikre, at forbrugerne kan føle sig sikre på, at varer, der har fået Det Økologiske Mærke, faktisk lever op til de højeste standarder, særligt når det gælder dyrevelfærd,” skriver domstolen. Men for mange jøder er det at bedøve dyret uforeneligt med religiøse krav om, at dyret skal være ubeskadiget inden slagtningen og Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund, mener, at EU-domstolens afgørelse er mere præget af symbolpolitik end af hensyn til dyrenes velfærd.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Vores tre største problemer kan vi ikke løse selv
Politiken bringer et debatindlæg af folketingskandidat Rasmus Stoklund (S), der blandt andet skriver: ”Folketinget er på lange stræk magtesløst over for de tre største problemer, som Danmark står over for: indvandring, klimaforandringer samt finanssektorens skruppelløshed og kriminalitet. [...] Når det gælder klimaet, må EU-Kommissionen presse på, for at medlemslandene nu sætter handling bag ordene fra de mange klimatopmøder. [...] Endelig bør man også på EU-niveau enes om at kontrollere den finansielle sektor. Medlemslandene har en interesse i at få reguleret finanssektoren på en måde, der sikrer finansiering til vækst- og jobskabende virksomheder frem for til spekulation, der ikke skaber reel værdi. Samtidig bør EU sikre kontrol med de systemiske finansielle institutter, så deres størrelse ikke gør, at de på grund af en krise kan kaste lande ud i nye kriser.”
Kilde: Politiken, s. 9

Klima: Slingrekurs skader fremgangen af elbiler
Børsen bringer en kronik af Rune Grøndahl, partner, KPMG Acor Tax og Jacob Skjærris, senior automotive manager, KPMG Acor Tax. De skriver blandt andet: ”Danmark risikerer at halte bagefter i den globale udvikling af klimavenlige biler, hvis ikke politikerne begynder at tænke mere langsigtet. [...] Med sin seneste klimaaftale stiller regeringen ambitiøse krav til nye bilers CO2-udledning, og samtidig kommer der skærpede EU-krav frem mod 2030. For at denne vision kan realiseres, kræver det en stor omlægning over mod mere miljøvenlige motorer. [...] Fremtiden vil vise, om snakken om miljø blot er gode intentioner, eller der rent faktisk kommer langsigtet politisk handling i Danmark til at understøtte den miljøvenlige udvikling, som EU og bilproducenterne allerede selv er i fuld gang med.”
Kilde: Børsen, s. 4

Økonomi: Tillidsindeks bedre end ventet
I februar faldt den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen til 106,1 fra 106,2 måneden før, skriver Børsen. Ifølge et estimat fra Bloomberg havde økonomerne ventet en tilbagegang til 106.0. Indekset er en sammensætning af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen.
Kilde: Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: Topembedsmanden fra Danmark løser statsledernes hovedpine
Børsen bringer en artikel om Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som er generalsekretær i Det Europæiske Råd. For ham nærmer slutspillet sig i en af karrierens største opgaver, Brexit. I mandags mødtes EU-Rådets formand Donald Tusk og Jeppe Tranholm-Mikkelsen igen med Theresa May for at diskutere den seneste udvikling, hvordan parterne når frem til en aftale og dermed undgår et no deal-Brexit. “Vores prioriteter er for det første at sikre unionens overlevelse og videre udvikling og for det andet at sikre en ordnet skilsmisse med briterne. Nummer to er selvfølgelig uhyre vigtigt, og vi kæmper for at opnå det, men nummer et er nummer et, og nummer to er nummer to. Det kan også være svært for Theresa May at kombinere sine to målsætninger, nemlig at få en aftale og samtidig at holde sammen på sit parti. Derfor er det en vanskelig politisk situation,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 1, 4-6

Økonomi: Italien bekymrer EU for smittefare
EU-Kommissionen advarer i en rapport om, at Italien har en høj gæld og en svækket økonomi, og det kan “udgøre en risiko af grænseoverskridende relevans”. “Vi er fortsat bekymrede over, at den offentlige gæld ikke ventes at falde i de kommende år på grund af udsigten til afmatning i økonomien og regeringens økonomiske planer,” siger næstformand Valdis Dombrovskis ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: Bankerne i modvind på alle fronter
Børsen bringer en analyse af finansjournalist Peter Levring. Han skriver blandt andet: ”Gebyrfesten er slut. Handelsindtægterne er sendt i gulvet, og det er blevet hverdag for konverteringer af realkreditlån. Og som om det ikke var nok, så trisser bankrenterne stille og roligt længere nedad, så længe hverken centralbanker eller markedsledere som Danske Bank eller Nordea har mod på at træffe upopulære beslutninger om at hæve dem. [...] Bankerne kan selvfølgelig få et midlertidigt boost, hvis Den Europæiske Centralbank beslutter sig for at sende flere billige penge i markedet for at få kickstartet den europæiske vækst (igen). En anden mulighed er at låneefterspørgslen begynder at stige, fordi lønstigninger på arbejdsmarkedet slår igennem, og de store banker kunne også starte ballet med at vælte bankernes reelle omkostninger fra bl.a. øget hvidvasktilsyn over på kunderne. Hvor indtjeningen skal komme fra, er der dog ingen, der ved, men den er i hvert fald priset ind i bankernes aktiekurser, hvor flere handler under den bogførte værdi.”
Kilde: Børsen, s. 7

Økonomi: EU-lande beskyldes for skattely
En ny rapport fra EU-Parlamentets skattesnydsudvalg viser, at syv EU-lande (Belgien, Ungarn, Cypern, Irland, Luxembourg, Malta og Holland) udskammes som skattely, der potentielt stjæler skatteindtægter fra andre EU-lande. Det skriver Børsen og Politiken. “Man siger direkte, at det er i strid med traktaten, hvor man skal have et loyalt og forpligtende samarbejde,” siger Jeppe Kofod (S) om rapporten, der onsdag blev stemt igennem parlamentet.
Kilder: Børsen, s. 20; Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Kandidater til topjobs i EU er blevet godkendt
Altinget skriver, at tre kandidater til tre af EU’s topposter er blevet godkendt af parlamentets økonomiudvalg. Irske Philip Lane er blevet godkendt som kandidat til stillingen som cheføkonom i Den Europæiske Centralbank, Sebastiano Laviolo er blevet godkendt som kandidat til at blive medlem af Den Fælles Afviklingsindsats, og José Manuel Campa har fået godkendt sit kandidatur som leder af Den Europæiske Bankmyndighed. Der var ingen dramatik omkring godkendelserne, men flere parlamentsmedlemmer var dog utilfredse med, at der ikke var nogen kvinder som stillede op.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Der bliver ikke trukket i nødbremsen i sag om nye optjeningsregler for ydelser
Onsdag var beskæftigelsesministerTroels Lund Poulsen (V) indkaldt til samråd i Europaudvalget. Baggrunden for samrådet var den såkaldte forordning 883, som kan komme til at betyde, at borgere i EU fremover kun skal have opholdt sig i et andet EU-land mellem én dag og én måned for at være berettiget til sociale ydelser modsat de tre måneder, der gælder i dag. "Vi synes sammen med et stort flertal i Folketinget, at det er en meget væsentlig sag," indledte ministeren ifølge Altinget og fortsatte: "Men hvis vi ser isoleret set på økonomien, er det svært at argumentere for. De estimerede merudgifter for Danmark skønnes til 170 millioner kroner årligt. Til sammenligning skønnes udgifter i 2018 til folkepension, efterløn, sygedagpenge, barselsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge samlet til 180 milliarder kroner årligt." Til slut på samrådet inviterede Troels Lund Poulsen alle ordførerne over i beskæftigelsesministeriet efter den 15. marts, hvor ministeren forventer at kende mere til de nye reglers udformning efter et rådsmøde i EU.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Eksperter: Salvini, Le Pen og Kaczynski forbereder højre-populistisk EU-gruppe
Ifølge de seneste meningsmålinger ville den italienske indenrigs- og vicepremierminister Matteo Salvinis højreorienterede Lega-parti formentlig blive det største parti i Europa-Parlamentet. Lega står nemlig til at nappe 29 sæder i Bruxelles efter det kommende Europa-Parlamentsvalg. "Salvini, Le Pen og Kaczynski har mulighed for at danne en stærk gruppe, der vil kæmpe for et EU med større respekt for nationale forskelligheder, mindre EU-integration, øget national suverænitet og mere fokus på mellemstatsligt samarbejde," siger Gert Sørensen, forsker i Italiens forhold til EU på KU. Jørn Boisen, der forsker i fransk politik og højrepopulisme på KU og Svend Gottschalk Rasmussen, der forsker i polske samfundsforhold på SDU er begge enige med Gert Sørensen. De mener også, at der er stor sandsynlighed for en ny alliance mellem de tre EU-skeptiske partier, når partierne skal konstituere sig efter Europa-Parlamentsvalget den 26. maj.
Kilde: Altinget