Torsdag den 28. maj

Tophistorier

Danmarks sparekurs får kritik fra socialdemokraterne i Europa
Jyllands-Posten skriver, at Danmarks sparekurs får kritik fra socialdemokraterne i Europa. ”Hvis man ikke tror på de europæiske løsninger, så kan man i hvert fald ikke være bekendt at ødelægge det eller lægge hindringer i vejen for dem, der tror på Europa. 23 proeuropæiske lande skal ikke tages som gidsler af fire sparelande med en snæversynet holdning” sagde lederen af den socialdemokratiske gruppe, Iratxe Garcia. Også lederen af det europæiske borgerlige parti, tyske Manfred Weber, appellerede direkte til de fire sparelande: ”Til jer fire vil jeg sige: Jeres virksomheder kan heller ikke få succes uden et stærkt indre marked.” Der var dog klar opbakning fra den EU-skeptiske I&D-gruppe samt skæld ud på Ursula von der Leyen. ”Det her er fuldstændig vanvid. Prisen bliver enorm for borgerne i Europa. Det er ikke Deres egne penge, De kaster om Dem med. Det er borgernes penge. Det er fuldstændig ansvarsløst. Det er voodooøkonomi. De fleste mennesker forstår det ikke endnu, fordi de har helt andre sorger. Det gør De Dem til ansvarlig for, selv om De står og siger, at der skulle være tale om solidaritet. Jeg beder indtrængende Østrig, Holland, Danmark og Sveriges regeringer om at nægte at tilslutte sig dette forslag,” sagde Meuthen.

Politiken skriver, at SF også melder sig i koret af kritikere. ”Regeringen må melde sig ud af den sparebande, vi er nødt til at gå væk fra sparesporet,” siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr og hun fortsætter: ”Belært af finanskrisen skal vi ikke igen havne i en situation, hvor Nordeuropa sparer sig ud af alle problemer. I virkeligheden skal vi føre en ekspansiv finanspolitik, og i en periode er vi nødt til at hjælpe Sydeuropa, så de kan komme på benene igen. Det er ikke ren altruisme, for selvfølgelig skal vi være solidariske, men hvis Italien ikke kommer i gang igen, så kommer Tyskland heller ikke i gang igen, og hvem er Danmarks primære eksportmarked? Det er Tyskland. Vi er så afhængige af hinanden, at vi også er nødt til brede vores corona-genopretning ud over Danmarks grænser.” Olsen Dyhr mener, at i stedet for kun at tale om at budgettet ikke skal stige, bør man bruge kræfterne på at koncentrere sig om, hvad pengene skal bruges til. ”Flest muligt af pengene skal bruges på klima og på grønne investeringer. På kollektiv trafik. I en forhandling kan man ikke kæmpe på to fronter, her må man vælge. Og klimakampen er en hovedprioritet for regeringen og noget, der også kan skabe arbejdspladser i Danmark,” siger hun. Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra regeringen til kritikken fra støttepartierne.

Information bringer et interview med den franske økonom Thomas Piketty, som onsdag på en internetkonference efterlyste, at de nordiske socialdemokrater deltager i samarbejdet om at skabe et mere socialt retfærdigt Europa. ”Jeg finder det meget overraskende, at de nordiske socialdemokrater er så ambitiøse, når de taler om demokratiske rettigheder i verden, kampen mod klimaforandringerne og lighed mellem kønnene. Men det er de bestemt ikke, når det kommer til Europa og bestræbelsen på at bygge en demokratisk transnational model, hvor vi kan vedtage fælles beskatning gennem flertalsafgørelser af de store virksomheder og stærkeste økonomiske aktører,” siger Piketty og fortsætter: ”Hvis vi skal vedtage det nye EU-budget, skal vi have enstemmighed. Så måske vil Danmark stemme det ned med veto. Det vil der sikkert være nogen i Frankrig, som reagerer på ved at sige, at så må Frankrig, Italien, Spanien og andre lave deres egen union med deres eget budget. Jeg vil gerne have, at Danmark og Sverige bidrager til at udvikle en social model for Europa. Jeg vil gerne have, at I anlagde et mere internationalt perspektiv og deltog i refleksionerne over, hvad det kræver at regulere den globale kapitalisme. Hvis vi skal bevæge os mod en mere bæredygtig og lige model, skal vi demokratisere beslutningsprocessen i EU. Jeg tror, det vil være bedre med en mere demokratisk union, hvor de afgørende beslutninger kan træffes af et flertal i en fælles forsamling.”

Politiken bringer et interview med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, som giver en opsang til den danske regering og dens støtter. Han opfordrer den danske regering og dens støtter til at melde klart ud, at Danmark principielt støtter en fælles europæisk genopretningsfond i stil med den, som EU-Kommissionen foreslår. ”Selvfølgelig skal man forhandle om detaljerne i den, men jeg synes, at som helhed bør partierne i Folketinget bakke op om det her. Det vil efter min opfattelse være helt forkert, hvis Danmark kommer til at stå som et land, der modsætter sig den solidaritet, vi har behov for i Europa i den her forfærdelige situation, vi står i. Det kan slet ikke på nogen som helst måde tjene danske interesser,” siger Anders Fogh Rasmussen og fortsætter: ”Alle er blevet ramt, og derfor synes jeg, at det netop er nu, at man skal vise, at EU også er solidaritet. Ellers vil du risikere et EU, der langsomt falder fra hinanden. I Italien har du set, hvordan skepsis overfor EU er vokset ganske kraftigt, og det er en farlig udvikling for Europa. Så derfor synes jeg, det er det rigtige svar, man har givet.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder med overskriften ”Kald os endelige bare nærige”: ”I disse dage bliver vi mindet om, hvorfor det er en god idé at have forbehold over for EU. Vi er eksempelvis bedre til at passe på pengene end de andre. Og lige nu bliver statsminister Mette Frederiksen (S) - og dermed vi alle - kaldt for nærige i tyske og franske medier. Fordi vi stirrer ned i et sydeuropæisk hul og tøver med at sende en stor check for at dække det til. […] Selvfølgelig skal der hjælpes. Danmark har over 600 milliarder kroner i eksport og 330.000 arbejdspladser på spil. Men det skal være hjælp til selvhjælp. Det betyder, at de andre selv skal gøre noget. Det betyder betingelser. Det mest sørgelige er, at med denne omfattende økonomiske plan for EU, styrer vi alle mod en forbundsrepublik - et føderalt EU. Hvilket netop er, hvad vi danskere har forbehold overfor. Kald os bare nærige. Så længe vi ikke er naive. Vi var ellers lige begyndt at kunne lide EU, viser undersøgelser. Men vi får se, som man siger.”

Børsen bringer en kronik af Jens Nordvig, grundlægger og administrerende direktør i Exante Data Inc. Han skriver blandt andet: ”Det tysk-franske forslag om en europæisk genopretningsfond tvinger Danmark til at tage stilling til EU og Europa. […] Solidaritet er ganske enkelt afgørende for at sikre den finansielle stabilitet og bevare den politiske sammenhængskraft - uden den, ingen europæisk vækst. Som et land med et omfattende og vidtrækkende socialt sikkerhedsnet, ja, så burde europæisk solidaritet også stemme godt overens med danske værdier. Men selv fra en ren økonomisk synsvinkel kan et bidrag fra Danmark til en europæisk genopretningsfond være en god investering. Så Danmarks politiske beslutningstagere skal nøje overveje, om det - for at spare x-antal millioner euro om året - er værd at risikere den vedvarende stabilitet. Eller “dårlig karma” ift. de øvrige medlemslande. […] Ønsker Danmark at blokere, nærmest alene eller med den højreorienterede østrigske regering? Det er spørgsmålet - måske det største udenrigspolitiske spørgsmål siden 1993. Det koster noget. Men hvis investeringen kan hjælpe den europæiske vækst i gang, stabilisere Europa og reducere populistiske kræfter og støtte demokratiet (fundamentalt set hvad de europæiske værdier handler om), ja, så er det vel investeringen værd.”
Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 7; Ekstra Bladet, s. 24; Information, s. 7; Børsen, s. 4 (28.05.2020)

EU er parat med gigantisk redningsfond
Som ventet præsenterede EU-Kommissionen onsdag et udspil til en redningspakke, der indebærer oprettelsen af en genopretningsfond på 750 mia. euro. Det skriver flere aviser om i dag. I forslaget fremgår det, at 500 af de 750 mia. euro skal uddeles som direkte overførsler til trængte lande og de resterende 250 mia. skal kanaliseres videre som lån. Den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen læner sig som ventet op af det forslag, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel, præsenterede i sidste uge. ”Hvad der begyndte med et virus så lille, at man ikke kan se det, er blevet til en økonomisk krise så stor, at man simpelthen ikke kan undgå den,” siger EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ifølge B.T. Kristeligt Dagblad skriver, at Ursula von der Leyen har åbnet døren til et nyt skridt hen imod øget europæisk integration. ”Vi skal finde den rigtige balance mellem suverænitet og fælles byrdefordeling, ” sagde hun i sin præsentation af ”Next Generation”, som forslaget er blevet døbt. Den tyske kommissionsformand brugte rigtig mange retoriske kræfter i sin tale. ”Dette er fælles investering i vores fremtid og i Europa som et fælles gode. I morgen vil prisen for ikke at gøre noget være langt højere for os. Pointen med dette er at lægge et fundament for vores fælles fremtid,” lød det fra Ursula von der Leyen ifølge Kristeligt Dagblad.

Berlingske skriver, at EU-Kommissionen konkret foreslår, at den på vegne af de 27 medlemslande låner de 750 milliarder euro ude på det private marked, for ved at optage lånene i fællesskab vil EU-Kommissionen sandsynligvis kunne gøre det på favorable vilkår til meget lave renter. I forhold til tilbagebetaling foreslår EU-Kommissionen en indkrævning af skatter på plastik, en hårdere beskatning af store techvirksomheder og CO2-afgifter. Opkrævning af skatter har dog hidtil været et nationalt anliggende, og forventeligt vil det afføde store ideologiske diskussioner. Alternativerne til at finansiere lånet er, at medlemsstaterne skal betale mere i EU-kontingent, eller at EU-budgettet i fremtiden vil være mindre. Begge disse forslag vil dog næppe få politiske ben at gå på, skriver Berlingske. Spørgsmålet skal dog først afklares senest 2028, når EU tager hul på et nyt syvårigt budget.

Flere aviser skriver også, at udspillet har fået en varm modtagelse i Sydeuropa. ”Der er tale om et historisk skridt, der får alarmerne til at ringe i nogle nordeuropæiske lande, men som tænder håb i syd,” skrev den toneangivende spanske avis El Pais ifølge Berlingske. Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, glædede sig over et ”optimalt signal fra Bruxelles” og mindede sine hjemlige politiske modstandere om, hvordan regeringens tro på en europæisk løsning hånligt var blevet afskrevet som ”fantasteri”. B.T. skriver, at i Madrid lød det mere pragmatisk fra premierminister Pedro Sánchez, at EU-Kommissionens forslag ”indeholder flere af vores krav”, men nu handler det om hurtigst muligt at få forhandlet en endelig aftale på plads, så genopbygningsarbejdet kan komme i gang. Børsen skriver, at Macrons finansminister Bruno Le Maire direkte opfordrede Danmark og sparebanden til at skifte kurs: “Jeg opfordrer alle europæiske lande, uden undtagelse - også de fire sparsommelige - til at støtte denne plan.” Fra den danske EU-repræsentation lød det kortfattet på Twitter, at man nu “ser frem til at studere” Kommissionens forslag. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en mail til Børsen, at Kommissionens forslag “er et vigtigt principielt skridt i retning af vores og andres synspunkt om, at en genopretningsfond skal lægge vægt på en lånebaseret tilgang. Når det er sagt, så er vi langt fra i mål, og der venter svære forhandlinger forude.” Han tilføjer, at han “ved fra mine dage i Bruxelles, at det ikke nytter noget at sidde tavs på bageste række eller slå hælene sammen, bare fordi Paris og Berlin spiller ud. Derfor var vi fra dansk side sammen med andre klart ude med vores eget forslag.” Fra finansminister Nicolai Wammen (S) lød reaktionen i går ifølge B.T.: ”Vi mener, at der skal ydes lån til de hårdest ramte lande, men ikke ydes direkte tilskud. Vi vil arbejde for at trække så meget i vores retning som muligt.”

Flere aviser skriver, at der er udsigt til, at EU-Kommissionen vil tilbyde Danmark og de øvrige nettobidragere i EU, at de kan fastholde deres rabatter i det næste budget. ”Udfasningen af rabatter vil medføre en uforholdsmæssig øgning af bidrag for visse medlemslande i 2021-27. For at undgå det kunne rabatterne udfases over en meget længere periode end i det tidligere forslag,” hedder det ifølge B.T. I et telefoninterview med Børsen og andre danske medier, siger EU-kommissær Margrethe Vestager, at hun og de øvrige kommissærer fortsat mener, “det er lidt mærkeligt at have disse rabatter.” Ifølge Vestager har Kommissionen dog valgt den “pragmatiske” løsning. “Det er tydeligt, at rabatterne er meget vigtige for nogle lande. Derfor lader vi dem blive - indtil videre uden bagkant,” siger hun ifølge Børsen.

I en analyse i Information skriver Europakorrespondent Christian Bennike blandt andet: ”EU's store coronaplan med fælles lån og fælles skatter er et stort skridt fremad for Europa. […] Med onsdagens udspil fra kommissionsformand Ursula von der Leyen er EU endelig ved at ændre den destruktive dynamik. […] De 27 EU-lande skal senere tilbagebetale lånene i fællesskab. Måske først i 2058. Og måske med penge fra nye fælles skatter på CO2 eller store multinationale virksomheder. Det foreslår kommissionen i hvert fald. Det er et kvantespring mod mere og dybere økonomisk samarbejde. […] Jean Monnets berømte ord om, at ”Europa smedes i kriser”, er blevet en kliché i Bruxelles. Men lige nu er de sande. Og nødvendige. En hel generation af italienere er vokset op med arbejdsløshed, gæld, nedskæringer og lavvækst. Det kan ikke blive ved. ”Dette er Europas øjeblik,” sagde Ursula von der Leyen, da hun fremlagde sin plan for parlamentet. Hun har ret. […] Fælles lån givet som tilskud er ikke ”gaver”, som den danske regering ynder at sige. Det er ”en investering” i Europas fremtid, som Ursula von der Leyen sagde. Man kan indvende, at kommissionen sniger europæisk føderalisering ind ad bagdøren. […] EU's 27 statsledere skal diskutere kommissionens udspil på et topmøde den 19. juni. Angela Merkel har dog allerede sagt, at de næppe når frem til en beslutning allerede på det møde. Intet er afgjort, men det ligner et skridt imod et mere åbent, solidarisk og forpligtende samarbejde i Europa. Et mere harmonisk ægteskab.”

I ’Indsigt’ i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Onsdagens plan fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen var det nemme. Nu skal den vedtages politisk. Det bliver sværere. […] Behovet er skrigende stort. 2020 vil betyde en udhuling af den europæiske økonomi med mellem 8 og 12 pct., siger ECB-chefen Christine Lagarde. Onsdag afskrev hun det mest godartede scenarie for årets dybe nedtur, et bnp-fald på “kun” 5 pct. Et dyk i velstand og velfærd uden sidestykke i nyere historie er uundgåeligt. På trods af at EU-regeringerne uden overdrivelse allerede sprøjter lånte penge ud i rå mængder for at inddæmme menneskelige og økonomiske kollaps. […] Hvad er faren, hvis ikke EU's regeringschefer vedtager planen? Ifølge cheføkonom hos Bloomberg Economics Jamie Rush er det især, at genopretningen bliver langvarig. Men en finanspolitisk omkostning på 2,5 billioner euro over tre år. Så truer i hans optik også en ny gældskrise i eurozonen. Derfor er EU-solidaritet nøgleordet. Også i en overførselsunion.”

Politiken bringer et debatindlæg af forhenværende overvismand Christen Sørensen, som blandt andet skriver: ”Symptombehandling kan være nødvendigt, men er sjældent tilstrækkeligt. Det er symptombehandling, når EU-lederne skal tage stilling til, om det fransk-tyske forslag om at bruge 500 mia. som tilskud til genopretning efter coronakrisen skal gennemføres. Det problematiseres nemlig ikke, hvorfor kløften mellem nordlige og sydlige EU-lande eller rettere eurolande er opstået - en kløft, der jo ligger bag forslaget om genopretningspakken på 500 mia. […] Fokus rettes mod EU's spilleregler i koordinering af medlemslandenes makroøkonomiske politik. Disse spilleregler er ud over at være traktatfæstet især udbygget i Stabilitets- og Vækstpagten samt i Finanspagten, der har uddybet den ensidige og forkerte fokusering på offentlige saldi og offentlig gæld. […] Danmark bør støtte det franske og tyske forslag, men til gengæld kræve, at de afgørende spilleregler ændres, så kløften mellem nord og syd ikke blot midlertidigt dækkes lidt til, men så det bliver muligt at fjerne denne uholdbare situation. Og så der ikke blot bliver tale om symptombehandling. Men når tidligere diplomater nu priser Tyskland, vil jeg kun tilføje: Hvor var de henne, da Tyskland med også Merkel i spidsen solgte Grækenland for at redde tyske storbankers aktionærer, som det meget tydeligt fremgår af bl.a. en IMF-rapport.”
Berlingske, s. 18-19; B.T., s. 14; Information, s. 1, 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7, 11; Børsen, s. 1, 24, 25; Altinget (28.05.2020)

Prioritede historier

Analyse: Store faldgruber venter Ursula von der Leyens historiske milliardplan
Altinget bringer en analyse af journalist Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: ”EU-Kommissionen var i sidste fase af forberedelserne til et nyt og kontroversielt forslag om EU's pengekasse i årene 2021-2027 og var derfor intenst optaget af, hvor skarpt modforslaget fra firebanden ville gå i rette med Macron og Merkel. Derfor var det næsten en skuffelse at modtage bare halvanden A4-side med nogle få sætninger om, at lån til de nødlidende lande ville være bedre end direkte støtte, samt at de fire landes restriktive holdning til EU's rammebudget er "uændret". Uformelle udkast af denne type bliver normalt kaldt 'non-papers' i den diplomatiske jargon. Men lige præcis i dette tilfælde var begrebet ualmindelig passende på en anden måde, bemærker flere diplomater og embedsmænd i Bruxelles. "Det var virkelig og helt reelt et ikke-papir. Der står næsten ingenting i det dokument," siger en funktionær fra Kommissionen. Både i Bruxelles, Berlin og Paris er der også blevet lagt mærke til, at udspillet ikke er blevet fulgt af fælles pressemøder, indlæg i europæiske medier eller lignende entusiasme. Denne mangel på både substans og politisk aggressivitet giver EU-Kommissionen tro på, at Danmark og de andre kritiske lande i sidste ende kan overbevises om den historiske plan med tusinder af milliarder kroner til primært Sydeuropa, som nu er lagt på bordet. […] Von der Leyen, Margrethe Vestager og de andre kommissærer får brug for en hel serie af meget mere prosaiske kompromiser for at få vedtaget en gigantisk genopretningspakke til 5.600 mia.kr. oven i et syvårigt rammebudget for 2021-2027 på 8.200 mia.kr. "Der er ikke nogen garantier for, at det her kan komme til at spille. Men det er et meget godt bud på, hvad der kan lade sig gøre, for at få en stærk og hurtig genopretning af den europæiske økonomi," sagde Vestager selv onsdag aften. […] "Det her er en ny måde at gøre tingene på. Det er derfor, vi foreslår at gå ind ad fordøren. Det betyder også, at det skal ratificeres af parlamenterne i medlemslandene," siger Margrethe Vestager. "Vi synes ikke, at det her skal ende med at være en juridisk diskussion. Vi synes, det er en politisk diskussion. Derfor skal den afgøres af politikere," siger hun. Signalet er tydeligt: Ingen må være i tvivl om, at Europas gigantiske nye budget for genopretning bliver vedtaget med alles velsignelse. Det står eller falder med netop den fælles troværdighed. Måske er det selve Den Europæiske Unions fælles troværdighed, der står eller falder med dette forslag om Europas genstart.”
Kilde. Altinget (28.05.2020)

Kommissionen lever ikke op til sine grønne ambitioner
Grønne organisationer havde store forventninger til EU-Kommissionens udspil om kommende budget og genopretningsfond, men selvom Ursula von der Leyen har taget den store og omstridte pengekanon frem, er klimaorganisationer skuffede og frygter udvanding af de grønne ambitioner. Det skriver Information. Økonom Jakob Funk Kirkegaard fra Peterson Institute for international Economics mener, at EU i forhold til klima og miljø risikerer at skyde sig selv i foden med forslaget om at bruge CO2-beskatning og beskatningen af digitale virksomheder til at tilbagebetale de store lån over de kommende årtier. ”Det hænger ikke helt sammen,” siger han og fortsætter: ”På den ene side vil kommissionen promovere den grønne omstilling, og samtidig vil de bruge pengene fra emissionshandelssystemet ETS til at tilbagebetale lånene. Dermed er midlerne ikke længere i samme grad øremærket til grønne investeringer, men kan bruges til genopretning generelt, også af industrier og sektorer, der absolut ikke er grønne. Det kan give folkelig modstand mod øgede CO2afgifter, hvis de også skal dække lån, som for eksempel finansierer bil-, skibs- eller luftfartsindustrien. Kommissionen risikerer her at undergrave en del af sine gode intentioner.” Det europæiske Climate Action Network (CAN) er ud fra et grønt perspektiv meget skuffet over udspillet. ”Kommissionen har ikke gjort sin egen Green Deal til målestokken for og midlet til at komme ud af coronakrisen. Jeg savner, at de klart definerer grønne mål både i budgetudspillet og i genopretningsfonden,” siger Markus Trilling, der er CAN's ekspert i grøn finansiering, til Information. Verdensnaturfonden WWF efterlyser et konsekvent 'do no harm'-princip som en rød tråd i kommissionens udspil. ”Her har EU-medlemslandene og EU-Parlamentet meget at udbedre,” lyder det i en pressemeddelelse fra WWF: ”Under det tyske EU-formandskab (fra 1. juli, red.) har den tyske regering ikke bare den opgave at overbevise de øvrige EU-lande om den milliardtunge genopretningsplan. Den bør også kæmpe for, at der er bæredygtige principper, der viser retningen for at gøre Europas industri og økonomi klimaneutral og mere kriseresistent.” Politiken skriver, at Dansk Energi og Dansk Industri (DI) ikke er negative i forhold til den grønne linje i genopretningsplanen. De mener, at grøn og digital omstilling flugter fint med danske strategiske mål. ”EU's genopretningsplan lægger en grøn vej ud af coronakrisen, der er med til at sikre, at vi ikke styrer direkte ind i en klimakrise efter coronakrisen. Der skal turbo på den grønne omstilling, og danske virksomheder er verdensførende inden for udvikling af klimateknologi,” siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse ifølge Politiken og Altinget. Han lægger dermed et yderligere pres på regeringen ved at rose en pakke, den er imod. Da kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde forslagene på sit pressemøde onsdag, forsøgte hun også at hjælpe med en salgstale til de sparsommelige. ”Hvis jeg kigger på de emner, som jeg ved er vigtige for de sparsommelige 4 - forskning og innovation, større modstandsdygtighed i sundhedssektoren, så er det opfyldt med forslaget. Klima og den digitale dagsorden er opfyldt med forslaget,” sagde Ursula Von der Leyen ifølge Politiken. Altinget skriver, at Enhedslisten slet ikke er tilfreds med udmeldingerne. Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, mener, at forslaget svigter klimaet. "Jeg er ærlig talt skuffet over EU-Kommissionen. Der er flotte ord om grøn omstilling, men de står ikke mål med, at man lader EU's budget stige markant uden at ville gennemføre den nødvendige grønne omprioritering," siger han.
Information, s. 1, 9; Politiken, s. 6; Altinget (28.05.2020)

Det digitale indre marked

I Sverige skal Huawei være med i 5G-netværk
Herhjemme har statsminister Mette Frederiksen (S) varslet en skrappere kurs over for upålidelige leverandører af fremtidens telenet, men den svenske regering ser ikke noget odiøst i, at det er den kinesiske techgigant Huawei, som skal bygge dele af fremtidens telenet i Sverige. ”Det står klart, efter et svensk teleselskab har besluttet, at en del af landets 5G-telenet skal bygges af kinesiske Huawei. Den beslutning er den svenske regering indforstået med,” siger minister for digitalisering, Anders Ygeman ifølge Berlingske. Flere EU-lande og Storbritannien har tidligere bebudet, at Huawei kan levere komponenter til antennedelen i det kommende 5G-net men ikke de dybere dele, der behandler strømmen af potentielt følsomme data. Flere lande overvejer nu at stramme kursen og i øjeblikket undersøger den britiske regering en mulig udelukkelse af leverandører som Huawei fra det 5G-net, der ventes at blive rygraden i fremtidens digitale samfund. Mandag blev de britiske overvejelser mødt med en skarp advarsel i avisen China Daily, der er talerør for Kinas kommunistiske parti. ”Storbritannien vil blive ramt af gengældelse, hvis Boris Johnsons regering forbyder Huawei. Eftersom den kinesiske regering har knyttet stor betydning til måden, som Huawei behandles på internationalt, og bogstaveligt talt gjort det til en prøvesten for landenes forhold, så er reaktionen på en sådan beslutning let af forudsige,” lød det i avisens leder.
Berlingske, s. 19 (28.05.2020)

Finansielle anliggender

Derfor cruiser aktierne ubesværet gennem krisen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand. Oecon. Han skriver blandt andet: ”De danske aktier er indtil nu gået ram forbi under coronakrisen. Det skyldes den ultralave rente, der i vidt omfang har immuniseret aktiekurserne mod udefrakommende ulykker. Pengepolitikken begunstiger ”the haves” snarere end ”the have nots”. […] Det koster ikke længere noget at låne, den risikofrie rente er nul; man kan være så heldig at blive betalt for at låne. Hvad det på længere sigt betyder for vores adfærd, er der ingen, der ved. Det er et pengepolitisk eksperiment orkestreret af almægtige centralbankdirektører som tidligere Fed-chef Alan Greenspan, tidligere ECB-chef Mario Draghi (der har lært Wammen at sige whatever it takes) og nuværende ECB-chef Christine Lagarde. Men det skulle blive værre endnu. Med en rente på nul mistede rentevåbnet sin virkning. Forbrugerne er blevet immune over for nedsættelser af en rente, der allerede er negativ. Noget nyt måtte til. Det nye sort hedder Quantitative Easing (QE). Centralbankerne lader seddelpressen køre og foretager enorme opkøb af statsobligationer, andre fordringer og sågar aktier. Resultatet er en massiv forøgelse af pengemængden, der skal stimulere udlåns- og investeringsaktiviteten. Det er uklart, om QE har ført til flere investeringer. Men opkøbsprogrammerne bidrager da til finansieringen af det statsfinansielle underskud i Italien. Det er det, tyskerne nu brokker sig over.”
Jyllands-Posten, s. 14 (28.05.2020)

Institutionelle anliggender

Verden efter corona bliver værre eller meget værre
Altinget bringer et debatindlæg af Per Stig Møller (K), tidligere MF, partiformand, udenrigsminister og kulturminister. Han skriver blandt andet: ”Om verden efter coronapandemien har den altid pessimistiske franske forfatter Michel Houellebecq sagt, at den bliver den samme, bare værre. Og det er sikkert rigtigt, hvis vi undgår en stor anden bølge. Kommer den, bliver verden endnu værre med en verdensorden, der er slået ud af skaglerne. Undgår verden den anden bølge, bliver den kun kortvarigt værre, hvorefter den globale økonomi rejser sig, og de hidtidige konflikter kører videre. Kina vil fortsat sprede sin indflydelse ud over stadigt større afstande. USA vil fortsat forsøge at inddæmme det og risikerer derved at falde i Thukydids fælde. Det vil tvinge Nato-medlemmerne og EU med ind i konflikten på amerikansk side, Rusland og Iran på kinesisk, mens Mellemøsten vil dele sig mellem begge sider. […] Dertil kommer udsigten til, at Rusland lurer på en opløsning af Nato og EU for at genoptage sin traditionelle bevægelse mod Sortehavet og Østersøen. Hvordan sikrer vi et fornuftigt forhold til et fragilt Rusland? Hertil føjer sig interessemodsætningerne i Arktis mellem USA, Rusland - og os. Uanset om Thukydids fælde klapper eller ej, tilsiger fremtidsudsigterne, at Danmark og EU gennemtænker de forskellige scenarier og konfliktløsningsmuligheder og erkender, at kun med et stærkere fællesskab i EU kan vi finde den bedste vej frem.”
Altinget (28.05.2020)

Interne anliggender

De viser vejen ud af coronakrisen
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Akut økonomisk førstehjælp. Sådan har man betegnet de hjælpepakker, der blev indført som reaktion på coronakrisen og beslutningen om at lukke store dele af det danske samfund ned for at begrænse smittespredningen. Nu har en af regeringen nedsat ekspertgruppe bestående af økonomiprofessorerne Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder afleveret en rapport, der anbefaler, at hjælpepakkernes økonomiske kompensationsordninger skal ophøre onsdag den 8. juli - altså om seks uger. […] Ekspertgruppens anbefalinger er såre forstandige og bør følges; herunder ikke mindst, at nye hjælpepakker skal kunne iværksættes, hvis det konstateres, at ”brancher som helhed oplever markant lavere afsætningsmuligheder”. Lige så vigtigt er det, at Folketinget forbereder tiltag, der kan stimulere til fornyet økonomisk vækst. Ganske vist kan det ikke udelukkes, at danskerne har opsparet et så stort forbrugsbehov, at det i sig selv kan løbe økonomien i gang igen, men det er nødvendigt med et beredskab til at sikre, at momentum ikke går tabt. Nogle har talt om at frigive de indefrosne feriepenge, der efter skat andrager ca. 55 mia. kr., men for at få størst effekt skal pengene bruges her i landet for at skabe beskæftigelse og så vidt muligt ikke på importvarer såsom en ny mobiltelefon fremstillet i Kina. Det vil imidlertid kræve en adfærdsregulering, der vil være aldeles udansk. Normaliseringen er begyndt, og vejen ud af nedlukningen kan vise sig langt mere kompleks end beslutningen om den hurtige nedlukning. Her er de tre aarhusianske økonomiprofessorers anbefalinger de ubetinget bedste bud.”
Jyllands-Posten, s. 20 (28.05.2020)

Ghettobeboere stævner staten for diskrimination - og de har en god sag
Information og Politiken skriver, at 12 beboere i Mjølnerparken sagsøger Staten for at godkende planen om salg af halvdelen af boligerne i Mjølnerparken som følge af ghettopakken. Flere jurister vurderer, at beboerne har en god sag. Anklagen lyder, at planen er diskriminerende og krænker grundlæggende rettigheder, og hvis de får medhold kan det få indflydelse på udviklingsplaner i hele landet. Pia Justesen, menneskeretsjurist og medlem af EU's antidiskriminationsnetværk, som rådgiver EU-Kommissionen, vurderer også, at ”det er udtryk for indirekte diskrimination - i strid med dansk lovgivning og EU-direktivet,” men understreger dog, at det først er i det øjeblik, at domstolene dømmer i sagen, at vi får en afklaring. Udover de danske domstole kan det også blive et spørgsmål for EU-Domstolen.
Information, s. 4-5; Politiken, s. 10 (28.05.2020)

Lufthansa-bestyrelse afviser hjælp
Børsen skriver, at bestyrelsen i Lufthansa ikke er i stand til at godkende den stabiliseringspakke, som selskabet har fået tilbudt af den tyske regering, men hvor EU-Kommissionen har stillet en række betingelser. ”Betingelserne ville betyde en svækkelse af selskabets hub-funktioner i Frankfurt og München,” lyder det i en udtalelse fra selskabet onsdag. Anonyme kilder sagde tirsdag til Bloomberg News, at EU-Kommissionen vil have selskabet til at opgive vigtige slots i Frankfurt og München, fordi det, ifølge kilderne, kan betyde at den statslige hjælp vil give unfair konkurrencefordele og medføre søgsmål fra konkurrenter som Ryanair.
Børsen, s. 6 (28.05.2020)

Ungarn stopper nødretstilstand
Da Ungarn indførte undtagelsestilstand på ubestemt tid til at bekæmpe coronakrisen, skabte det panderynker rundt om i Europa. Men nu har premierminister Viktor Orbán selv sat slutdato på, dog vil de fleste af hans dekreter fortsat stå ved magt. Det skriver Berlingske. Den ungarske regering vil ophæve nødretstilstanden den 20.juni. Den ungarske ambassadør i Danmark, Kristóf Altusz, mener, at det beviser, at kritikken af Ungarn lige fra begyndelsen har bygget på et falsk grundlag. ”De, der har brugt denne lov til at kalde Ungarn for antidemokratisk, tog fejl. Det har hele tiden stået klart, at loven ville blive trukket tilbage, når epidemien var ovre, eller parlamentet ønskede det,” siger Kristóf Altusz. Ungarns justitsminister, Judit Varga, skriver i et opslag på Facebook: ”Vi forventer, at de, der har angrebet os med uretmæssige politiske beskyldninger, nu vil undskylde for deres smædekampagne. ” The Guardian skriver ifølge Berlingske, at siden nødretstilstanden blev indført i slutningen af marts, er der blevet udstedt flere end 100 dekreter, men mange af dem ser ikke ud til have nogen relevans for coronakrisen. Eksempelvis har Orbán fjernet statsstøtten til alle politiske partier for resten af året og gjort parkering gratis, hvilket ellers har været en vigtig indtægtskilde for landets storbyer, hvoraf halvdelen er styret af oppositionen. Peter Kreko, direktør for den ungarske tænketank Political Capital, skriver i en ny analyse: Regeringen har allerede opnået flere mål med nødretstilstanden, blandt andet at dække over korruption og en styrket klientelisme. Så regeringen har faktisk misbrugt sin autoritet til at opnå politiske mål og til permanent at ændre Ungarns politiske og økonomiske system.”
Berlingske, s. 14 (28.05.2020)

”Lad falde, hvad ikke kan stå” skal nu stå sin prøve
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Afviklingen af coronahjælpepakkerne står for døren. Det er næsten umuligt at undgå, at tilpasningen til en ny virkelighed ikke munder ud i nye fyringer og konkurser. Det vil gøre ondt på politikerne og økonomien, men erhvervslivet har ikke godt af at køre med støttehjul over længere stræk. […] Det er nemt at male et endnu mørkere billede og tale om 2022 eller 2023 som normaliseringsåret, men der er faktisk også grunde til optimisme, især hvis EU endelig får skabt rammer for vækst og reformer i Sydeuropa og dermed håndterer en permanent kilde til ustabilitet. Husholdningerne har sparet op under nedlukningen, og mange steder er forbrugertilliden steget. Der kommer finanspolitisk stimulans og turbo på den grønne omstilling. Det kan meget vel være, at tusindvis af ufaglærte vil blive efterladt på perronen, hvilket kræver en særlig indsats, men Europa har faktisk samlet set vist gode takter i nedlukningen og genåbningen.”
Berlingske, s. 7 (28.05.2020)

Klima

Reducer flytrafik
Information bringer et læserbrev af Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i Miljøorganisationen Vedvarende Energi, Poul Kattler, formand for Rådet for Bæredygtig Trafik, Jacob Sørensen, talsmand for Miljøorganisationen NOAH, og Peter Alving, bestyrelsesmedlem i Bevar Jordforbindelsen. De skriver blandt andet: ”Selv om rapporten fra flybranchens klimapartnerskab kom i maj, er den, som beskrevet i Information den 9. maj, skrevet før coronakrisen og baseret på ambitioner om vækst i flyvningen. […] I rapporten foreslås en global CO2-afgift, men branchen støtter ikke en afgift på EU-plan, som EU-Kommissionen har foreslået i The European Green Deal. Luftfarten i Danmark vil også undgå det, som Klimarådet foreslår som det mest effektive redskab, nemlig en høj og generel CO2-afgift i Danmark. […] Vi mener, at en langt bedre måde at opnå en endnu større reduktion af flybranchens udledning er ved simpelthen at reducere flyvningen, indføre flyafgifter som i vores nabolande og udvikle flere klimavenlige transportmidler, når vi skal i gang igen efter coronakrisen.”
Information, s. 16 (28.05.2020)

Udenrigspolitik

USA risikerer at miste Europa
I Signatur i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”I rå tal dør der nu omkring et tusind amerikanere i døgnet af covid-19. USA står stadig uden en national strategi, der bygger på opsporing og test. Mens konspirationsteorierne breder sig, tegner valgkampen frem til november til at blive betændt, hysterisk og forløjet. Demokrati i den amerikanske udgave er blevet en parodi, tilmed en farlig en af slagsen. Afgørende for enhver stormagts status er evnen til sikre tilliden til vigtige og nære alliancepartnere, og her er tilstanden kommet i skred for USA. En nylig opinionsundersøgelse gennemført af Körber Stiftung i Hamborg, viser, at tyskerne nu er delt på midten i holdningen til, om Washington eller Beijing er Forbundsrepublikkens vigtigste internationale partner. 37 procent foretrækker USA, 36 procent Kina. En tilsvarende måling i fjor gav USA et forspring på 26 procentpoint i forhold til Kina. […] Men lederne i Beijing kan ikke tage for givet, at de har europæisk sympati. EU-familien er splittet på kryds og tværs i holdningerne til, hvorledes kolossen i øst skal mødes. Kina er for EU både partner, konkurrent og systemisk rival. Den kritiske frontlinje er i cyberspace. Hvis Kina vil sit eget økonomiske bedste, må Xi Jinpings diplomater overbevise Europa om, at Huawei ikke krænker europæiske borgeres privatliv eller stjæler europæiske opfindelser frem for at betale for brugen af dem. […] Kina og Europa kommer aldrig til at blive systemiske forbundsfæller, dertil er forskellene i værdier og etik for store. Men der kan blive brug for i fællesskab at fremme pragmatiske løsninger som modvægt mod det politiske amokløb i USA, bekæmpe den radikaliserede islamisme i Mellemøsten og ikke mindst opretholde den våbenkontrol og de dermed forbundne aftalesystemer, som Trumpadministrationen enten forlader eller direkte saboterer.”
Politiken, s. 11 (28.05.2020)