Torsdag den 29. april

Tophistorier

EU's kæmpe handel med Pfizer var et højspændt drama om politisk overlevelse
I Politiken kan man læse om forløbet frem mod, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Pfizers chef Albert Bourla i denne uge indgår en aftale, hvor EU sikrer sig 1,8 milliarder doser fra Pfizer. I februar var tingene ved at udvikle sig fra skidt til værre for EU's vaccinationsprogram og von der Leyen. EU var ved at løbe tør for vacciner, efter at unionens hovedleverandør, AstraZeneca, havde meddelt, at der var problemer med produktionen og store dele af Europa var under nedlukning. Derudover var kritikere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved formandens ledelse og kritisere hendes krisestyring. Von der Leyen havde i en måned været i kontakt med den administrerende direktør for Pfizer, der også leverer vacciner til EU. Her blev det gjort klart, at Pfizer muligvis havde mange flere doser, som EU kunne aftage. Mens medicinalchefen og kommissionsformanden talte, rasede pandemien i hele Europa, og Pfizer og BioNTech arbejdede hårdt på at sætte produktionen i vejret. BioNTechs salgschef, Sean Marett, ansøgte om at få godkendt en nyerhvervet medicinalfabrik i Tyskland, som allerede producerede vaccine til deres lager i håb om, at de ville få grønt lys senere. Sidst i marts, da fabrikken blev godkendt, havde den allerede produceret 11 millioner doser, som snart var på vej ud i EU. På trods af aftalerne med Pfizer og Bio-NTech er EU fortsat bagud med at få vaccineret sine borgere, men nu har EU kompenseret for den vaccine, man ikke fik fra AstraZeneca. Aftalen, som skal underskrives i denne uge, vil tillade EU at videresælge eller donere vaccinerne. Ifølge von der Leyen og Bourla skal vaccinerne produceres i Europa, hvilket vil sikre ikke alene det færdige produkt for hjemmemarkedet, men også de fleste af de 280 komponenter, som indgår i det. Aftalen, som ikke er risikofri, bliver kritiseret af flere lande og eksperter. De frygter, at EU er ved at gøre sig alt for afhængig af Pfizer og glemmer at spille på flere heste for det tilfældes skyld, at der opstår problemer med vaccinen eller fremstillingen af den. "Jeg vil advare imod udelukkende at satse på Pfizer-BioNTech," lyder det fra Peter Piot, mikrobiolog og rådgiver for von der Leyen. Von der Leyen har ikke udelukket muligheden for at købe vacciner af andre firmaer, men hun og EU betragter aftalen med Pfizer og BioNTech som en chance for at råde bod på tidligere fejltagelser. "EU har besluttet sig for at sikre sig, at unionen under alle omstændigheder er forberedt, hvis der bliver behov for mere, og som en konsekvens af denne politiske beslutning er den nu indstillet på at løbe langt større risic," udtaler Moncef Slaoui, som har stået i spidsen for USA's vaccineindsats og hyppigt er i kontakt med von der Leyen om EU's strategi.

En prognose, som det britiske data- og analysefirma Airfinity har lavet for Politiken, viser, at Danmark potentielt kan lægge coronaepidemien bag sig tre uger hurtigere, hvis vi ændrer den måde, vi giver vores vacciner på. Det skriver Politiken. Hvis vi ligesom i Finland og Storbritannien forlænger pausen mellem det første og andet stik af vores nuværende to vacciner fra Pfizer og Moderna til 12 uger frem for de nuværende 5-6 uger, får man langt hurtigere vaccineret mange med ét stik, der giver omkring 80 procent beskyttelse. Der vil til gengæld gå længere tid, før folk er færdigvaccineret- og man bryder med producenternes anbefalinger. Lederen af EU's forskningsnetværk Vaccelerate har ifølge Politiken støttet ideen, selv om de længere intervaller ikke overholder producenternes anbefalinger.

I en kommentar i Weekendavisen skriver journalist Ole Nyeng blandt andet: "Aldrig tidligere i historien er vacciner blevet en folkesag, et sikkert konversationsemne ved ethvert coronabegrænset middagsbord, som under den fortsat hærgende covid-19-pandemi. Alle kan på fingrene de forskellige egenskaber ved en Pfizer/BioNTech og en AstraZeneca, enhver har en mening om EUs vaccinestrategi eller det ønskelige eller uønskelige i at bruge vacciner fra Rusland eller Kina. [...] Thomas Senderovitz, den netop afgåede chef for Lægemiddelstyrelsen, der har oplevet udviklingen og senere udrulningen af vaccinerne på allertætteste hold, har nu taget konsekvensen af det store folkelige engagement - og dets sikkert uundgåelige følgesvend: de mange myter og konspirationsteorier, der især stortrives på nettet - og skrevet en frontberetning fra kampen mod corona. [...] "Hvorfor gjorde vi ikke bare som Storbritannien og USA, hvor udrulningen af vacciner er langt længere fremme end i EU?" er nok det spørgsmål, Senderovitz bliver stillet oftest. Og spørgsmålet er jo relevant nok. I skrivende stund har såvel USA som Storbritannien givet over 68 stik pr. 100 indbyggere, i EU er det 28,6 stik. En forskel, der også kan måles i et øget antal døde og i økonomiske og psykosociale omkostninger ved en længere nedlukning. Senderovitz minder os om, hvordan situationen var i forsommeren 2020, hvor ingen anede, "hvilke af de forskellige firmaer og deres forskellige teknologier der ville ende med rent faktisk at give os en virkningsfuld vaccine, endsige hvem der ville komme først. […] På den baggrund gav det rigtig god mening, at EU endte med at indgå aftaler med i alt syv leverandører, mener Senderovitz. I det hele taget fastholder Lægemiddelstyrelsens tidligere chef, at "EU valgte den fuldstændig rigtige strategi". [...] Kan vi også på lang sigt vinde over covid-19? Senderovitz tror på det, selvom mutationerne griber om sig."
Politiken, s. 7, 9; Weekendavisen, s. 7 (29.04.2021)

Prioriterede historier

Splittelse kan føre til valggyser
I et indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent Carsten Ellegaard blandt andet: "Den 6. maj skal skotterne vælge nye politikere til parlamentet Holyrood i Edinburgh. Det er blevet udråbt som det vigtigste valg i Skotland i årevis. For ifølge meningsmålingerne er SNP - det skotske nationalparti - tæt på at kunne mønstre et flertal alene. Sker det, har SNP-lederen, Nicola Sturgeon, en plan klar for at få udskrevet en ny folkeafstemning om skotsk løsrivelse fra resten af Storbritannien. Som det ser ud i øjeblikket, hvor SNP balancerer lige omkring de 50 pct. af stemmerne, kan valget ende med at blive en gyser. De konservative siger klart nej til en ny folkeafstemning, Labour vil ikke have en afstemning i den nærmeste fremtid, og Liberaldemokraterne er heller ikke med Nicola Sturgeon. Dét er til gengæld den tidligere SNP-leder, Alex Salmond, der har dannet sit eget parti, Alba. [...] I 2014 var der senest folkeafstemning om skotsk selvstændighed. Dengang stemte 55 pct. for at forblive i Storbritannien - 45 pct. stemte for selvstændighed. På det tidspunkt blev det understreget, at det var den afstemning, skotterne ville få i en generation. Men, lyder argumenterne fra nationalisterne, siden er brexit kommet til, og derfor er situationen markant anderledes for skotterne, hvor et klart flertal ved brexit-afstemningen for fem år siden stemte for at blive i EU. Netop en tilbagevenden til EU er et af argumenterne, som bliver brugt i valgkampen. Men der er lang vej. For det første skal en folkeafstemning om selvstændighed blive en realitet. Det kræver - formentlig - at premierminister Boris Johnsons konservative regering i London siger god for det. Indtil videre har Boris Johnson været stærk modstander af en ny afstemning, hvilket har gjort ham så upopulær i Skotland, at han ikke møder op for at støtte sin konservative kandidat op til valget. [...] En anden hurdle før selvstændighed og dermed en teoretisk mulighed for et fornyet skotsk EU-medlemskab er økonomien, der har det svært. Der har været et generelt overforbrug af offentlige midler, coronakrisen har gjort ondt, og indtægterne fra Nordsøen falder. [...] Et andet element, der er blevet rejst de seneste dage, er, hvad der skal ske med grænsen til England. Både med et Skotland med eller uden for EU. Vil den åbne grænse blive lukket? Vil det blive lige så problematisk, som situationen er for Nordirland?"

I en fælles opfordring fra 160 forfattere, journalister, kulturpersonligheder og forskere fra hele Europa lyder det, at europæiske statsledere og regeringschefer bør give skotterne en unik og lynhurtig vej til medlemskab af unionen, hvis Skotland forlader Storbritannien. I Politiken kan man læse et debatindlæg af Adam Tooze, Slavoj Žižek, Carsten Jensen, m.fl. De skriver blandt andet: "Kære stats- og regeringschefer i EU, formand for Det Europæiske Råd, formand og medlemmer af Europa-Parlamentet, formand og medlemmer af EU-Kommissionen. Vi er europæere fra hele kontinentet og hele verden. Der er naturligvis mange ting, vi ikke er enige om. Men vi er alle enige om dette: Skotlands befolkning skal vide, at europæere overalt vil byde dem velkommen tilbage i EU, hvis det stadig er deres demokratiske ønske. Ved folkeafstemningen om Brexit i 2016 stemte ikke ét eneste skotsk distrikt for at forlade EU. Og samlet set stemte et flertal på hele 62 procent af skotterne for at blive i EU. I årene efter folkeafstemningen har det skotske parlament forkastet udtrædelsesprocessen i samtlige faser af forhandlingsforløbet. Men i 2020 blev Skotland alligevel taget ud af EU sammen med resten af Storbritannien. [...] Vi skal ikke se passivt til, selv om sagen er gået i hårdknude. Det er en udvikling uden fortilfælde, og den kræver nytænkning fra EU. [...] Så længe Skotland juridisk set stadig er en del af Storbritannien, kan den skotske regering ikke forhandle med EU. Men EU kan erklære, at Skotland ikke behøver at ansøge som 'ny' medlemskandidat, hvis landet skulle blive juridisk og demokratisk uafhængigt, da Skotland i forvejen har været medlem af EU længe. I stedet bør EU og medlemslandene give et ensidigt og åbent tilbud om medlemskab: et exceptionelt tilbud, der svarer til Skotlands exceptionelle omstændigheder."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør, lic.jur., som blandt andet skriver: "Balladen i Skotland - og Nordirland - skyldes brexit. Den 1. januar trådte Storbritannien ud af EU og genvandt derfor friheden til at gøre, hvad de vil, uden at ”spørge om lov i Bruxelles”. Boris Johnson valgte et hårdt brexit, altså uden en aftale med EU. Han havde en aftale, men løb fra den. Kan man stole på Storbritannien? Meget er på spil den 6. maj. Vil Skotland melde sig ud af Det Forenede Kongerige? Vil kongeriget stadig være forenet? Og hvad med Nordirland og Wales? [...] Der er der stor vrede over, at de måtte forlade EU, fordi London besluttede det. Som følge af brexit blev der pr. 1. januar 2021 lagt en grænse mellem den irske ø, altså Irland og Nordirland, og - på den anden side - England og Wales. Det var begrundet i, at Nordirland så kunne beholde åbne grænser til Irland, men med den konsekvens, at der blev fastlagt en ny grænse i forhold til England og Wales, også toldmæssigt. Det har givet anledning til ballade. Kæmpedemonstrationer og brand i gaderne. [...] De tidligere kampe mellem katolikker og protestanter, og om selvstændighed eller loyalitet over for London, er blusset op igen. Holder den berømte Belfast-fredsaftale fra 1998? Politiet beskytter nu adskillige truede politikere døgnet rundt. Det nemmeste for Nordirland vil være at blive forenet med Irland, som er EU-medlem og med i det indre marked mv. Så slipper de for en grænse til Irland og resten af EU. Lysten til uafhængighed og til at vende tilbage som EU-medlemsland er ikke blevet mindre, efter at Nordirland i januar oplevede tomme hylder i supermarkederne. Papirarbejdet i samhandelen med Storbritannien hober sig op, stempler skal svinges, og på begge sider af Kanalen er der indsat ekstra toldere i tusindvis. Briterne har forberedt sig på brexit, men er langtfra på plads. Der er indgået en række bilaterale frihandelsaftaler med små lande, foreløbig 62 lande, herunder Mauritius, Belize og Færøerne. Ingen af disse aftaler er trådt i kraft. [...] Den lange usikkerhed om forholdet til EU har kostet Storbritannien dyrt. Det er uklart, hvornår aftalen med EU vil træde i kraft. Først skal aftalen godkendes på begge sider af Kanalen. For EU betyder det, at aftalen først skal godkendes af Europa-Parlamentet og derefter af Det Europæiske Råd. Derefter følger overgangsordninger. Tidsplanen skrider."
Jyllands-Posten, s. 16-17, 31; Politiken, s. 5 (29.04.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Det er for tidligt at klage over mangel på arbejdskraft
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Heisel, forbundssekretær i 3F. Han skriver blandt andet: "Arbejdsgiverne er igen begyndt at synge den gamle klagesang om mangel på arbejdskraft. Senest her i JP, hvor Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, råber vagt i gevær på baggrund af nye tal om forgæves rekrutteringer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Star. Arbejdsgivernes klagesang er rituel, men unødig skinger i forhold til de reelle forhold på arbejdsmarkedet. [...] Skulle rekrutteringen alligevel svigte, er der muligheder i Europa og resten af verden. Virksomhederne kan hente al den arbejdskraft, de vil, i Europa, hvor der går mange millioner faglærte specialarbejdere ledige som følge af krisen. Virksomhederne har også mulighed for at hente tømrere, murere og kokke i lande uden for Europa via den såkaldte positivliste, som arbejdsgiverne selv har været med til at udarbejde - en liste, der hele tiden kan forandre sig, hvis der opstår særlige problemer med mangel på arbejdskraft. På byggeområdet, hvor vi gerne medgiver, at der er fuldt blus på beskæftigelsen, har virksomheder, der tager lærlingeansvar, mulighed for at importere bl.a. murere og tømrer fra lande uden for EU."
Jyllands-Posten, s. 29 (29.04.2021)

Finansielle anliggender

Sydbanks topchef ærgrer sig over ministerens kommentar på Facebook
Topchefen i Sydbank, Karen Frøsig, som netop har offentliggjort regnskab for de første tre måneder af 2021, er ked af den udvikling, som dansk politik er inde i. Det skriver Jyllands-Posten. Erhvervsminister Simon Kollerup har på Facebook været ude med hård kritik af, at bankerne har sænket grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter, til et lavere og lavere niveau. "Det gør mig trist, når en regering synes, at dens politik skal føres på Facebook. Det bryder jeg mig ikke om, for det afskærer en række personer, som ikke er på det sociale medie, fra at deltage i debatten," siger Frøsig, der samtidig ikke bryder sig om budskabet. "Jeg tror og håber på, at Simon Kollerup ved bedre end dette. Han bør jo kende til pengepolitik og til årsagen bag de negative renter. Det er jo noget, som Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har indført for at stimulere inflationen. Det må han nødvendigvis vide som minister," udtaler hun.

I Jyllands-Posten kan man læse en kommentar af Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand.oecon. Han skriver blandt andet: "Ved en folkeafstemning i september 2000 stemte et flertal af befolkningen nej til at indføre euroen som valuta i Danmark. Med kronen som valuta har Danmark således muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik. Men skiftende regeringer har været enige om at lade, som om vi er med i eurozonen. Danmark har reelt fravalgt muligheden for at føre selvstændig pengepolitik; kursen sættes af Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Thi oven over alting råder fastkurspolitikken. For at fastholde en stabil økonomisk udvikling med lav inflation valgte regeringen Schlüter i 1982 at lade kronen følge den bomstærke D-mark; siden 1999 har vi fulgt euroen. [...] At kronekursen er låst fast til euroen, betyder, at også den danske rente er låst fast til eurorenten. Den negative pengemarkedsrente skal sikre, at kronen ikke går igennem loftet over for euroen. Vi fører i dag en meget aggressiv pengepolitik, hvis lige vi ikke har set siden Napoleonskrigene først i det 19. århundrede. [...] Erhvervsminister Simon Kollerup meddelte sig forleden dag til sine venner på Facebook med en bemærkelsesværdig bandbulle mod bankerne: "Grænsen for negative renter i banken er nået. Det kan ikke blive ved på denne her måde. ... Jeg mener, at det skal stoppe nu," udtaler ministeren, der har indkaldt, ikke indbudt, bankerne til et møde. Mon ikke udtalelsen blot skal opfattes som smagløs, populistisk bankbashing. Hvis ikke, udstiller Kollerup en betænkelig uvidenhed. Formålet med den negative foliorente i Nationalbanken er at påvirke markederne på en måde, der tjener til at fastholde en fast kronekurs. Hvis bankerne vælger at skærme kunderne mod de negative renter, modarbejder de Nationalbankens pengepolitik."
Jyllands-Posten, s. 8, 16 (29.04.2021)

Grundlæggende rettigheder

Enhedslistens forslag om aborthjælp til polske kvinder fik ikke opbakning
Folketingets partier førstebehandlede i går eftermiddags Enhedslistens beslutningsforslag om at give polakker ret til gratis abort i Danmark i en to-årig forsøgsperiode. Da Polens forfatningsdomstol strammede abortlovgivningen udtrykte flere partier støtte til de polske kvinder, men der tegner sig ikke umiddelbart opbakning til Enhedslistens forslag, skriver Kristeligt Dagblad. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, og partiets sundhedsminister, Magnus Heunicke, sparkede primært forslaget til hjørne, fordi en vedtagelse af forslaget - som følge af EU's ligebehandlingsregler - sandsynligvis vil medføre, at alle EU-borgere får ret til gratis abort i Danmark. "Socialdemokratiet kan ikke støtte op om det konkrete forslag," udtalte Rasmus Horn Langhoff, selvom partiet støtter intentionen med forslaget. I Polen har det siden den 27. januar i år kun været muligt at få en abort, hvis graviditeten er blevet til som følge af incest eller voldtægt, eller hvis en fortsættelse af graviditeten vil bringe moderens liv i fare. Tidligere var en abort også lovlig, hvis fostret var alvorligt sygt.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (29.04.2021)

Ingen kan være imod en grønnere verden
Danske embedsmænd er i øjeblikket i gang med at opdatere en 13 år gammel partnerskabsaftale med Kina. Vestens store fokus på menneskerettighedskrænkelser i Kina gør fornyelsen til en penibel affære, skriver Weekendavisen. Hvis det står til regeringen skal klima og miljø være i centrum for Danmarks samarbejde med den asiatiske kæmpe i de kommende år, hvilket ifølge kritikerne vil komme til at ske på bekostning af menneskerettighederne. Én af de bekymrede er Uffe Elbæk fra Frie Grønne. "Hvilke krav stiller regeringen til Kina for at indgå et nyt arbejdsprogram? Har Udenrigsministeriet specifikt skrevet menneskerettighederne ind i det nye arbejdsprogram, eller har det ikke?" siger Elbæk til Weekendavisen. Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at handel med fokus på områder, hvor Danmark har en konkurrencefordel, skal være tyngdepunktet i det fremtidige partnerskab. Menneskerettigheder bør forlægges til fora som FN eller EU, og myndighedssamarbejde bør udfases, lyder det fra ordføreren. "Det er umuligt at have en en-til-en-dialog om menneskerettigheder. Kina har desværre ikke nogen interesse i det, fordi de mener, det er et indgreb i deres interne anliggender, og derfor bliver det bare en sludder for en sladder og lidt paradeshow, hvor Kina vil prøve at sige, at der er ingen problemer her, selvom alle jo ved, at det er ekstremt langt væk fra virkeligheden," udtaler han.
Weekendavisen, s. 9 (29.04.2021)

Institutionelle anliggender

"Såret og alene. Både som kvinde og som europæer."
Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er blevet kendt som kvinden uden stol efter et omdiskuteret besøg hos Tyrkiets præsident Erdogan. Weekendavisen skriver, at seancen personificerer essensen af det storpolitiske havari, der er EU; masser af værdier, ingen handlekraft. I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Niels Erik H. Christensen blandt andet: "For en gangs skyld giver jeg Ursula von der Leyen ret. Det var ikke på sin plads, at der ikke var en stol til hende ved mødet med tyrannen Erdogan. Men det var da mere iøjnefaldende, at Charles Michel bare tog plads ved siden af despoten. Havde han (CM) ikke været sådan en kylling, havde han givet stolen til Ursula."
Weekendavisen, s. 13; Ekstra Bladet s. 15 (29.04.2021)

Bye-bye, Brits: Nu venter den meget vanskelige virkelighed efter Brexit
Børsen og Berlingske skriver, at et flertal i EU-Parlamentet tirsdag godkendte EU's handels- og samarbejdsaftale med Storbritannien efter brexit. "Det er da en speciel dag," sagde den radikale europarlamentariker, Morten Helveg, ifølge Berlingske. Helveg har en forventning om, at diskussionen vil fortsætte i fremtiden, men nu vil det handle om efterlevelse af aftalen og tilsyn med, at briterne gør, som de har lovet. Han stemte for, da aftalen ifølge ham er den bedst tænkelige udgang på den ellers triste kendsgerning, at briterne har forladt EU. Han mener ikke det til diskussion, om briterne bliver fattigere, og job vil forsvinde - det er en kendsgerning. Berlingske skriver, at meget tyder på, han har ret. Siden Storbritannien formelt forlod Det Indre Marked ved årsskiftet, har eksporten til EU været forbundet med betydeligt besvær for britiske virksomheder. Nye tal fra The Food and Drink Federation, Storbritanniens største fødevareorganisation, viser, at britiske eksportører har tabt i omegnen af ti milliarder kroner i omsætning siden årsskiftet. Også de britiske fiskere melder om betydelige startvanskeligheder. Premierminister Boris Johnson og den konservative regering har netop beroliget med, at det er startvanskeligheder, og at det var forventeligt med udfordringer og besvær i begyndelsen, men at tingene vil blive lettere med tiden.
Berlingske, s. 10; Børsen, s. 26 (29.04.2021)

Klima

Polen dropper kullet - i 2049
Polens regering og kulindustriens fagforbund er blevet enige om en udfasning af kulproduktionen i landet frem mod 2049. Det skriver Politiken og Ekstra Bladet. Ifølge miljøorganisationen WWF er 2049 dog alt for sent, skriver Politiken. "Det vil være umuligt at bevare kulminerne så længe," udtaler energieksperten Marta Anczewska fra WWF til nyhedsbureauet AP. Den amerikanske præsident Joe Biden har lovet at udfase kul fra elforsyningen inden 2030, mens EU sigter på at blive helt CO2-neutral i 2050.
Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 9 (29.04.2021)

Konkurrence

Luxembourg og Bahamas? Danmark er skam også selv et skattely
I et debatindlæg i Politiken skriver Kurt Rye Damkjær, tidligere kaptajn og rektor, blandt andet: "Når man læser medlem af EU-Parlamentet Niels Fuglsangs (S) indlæg 17. april, kan man få det indtryk, at kun EU har svigtet i kampen mod skattely. Og at Danmark helt kan melde hus forbi. Det er ikke rigtigt. Oven i de 6,5 milliarder kroner, som Niels Fuglsang nævner, at Danmark taber om året i skatteprovenu på grund af skattely, kan lægges omkring 2 milliarder kroner årligt, der gives til danske rederier gennem forskellige skattelettelser. [...] I det hele taget er skattelyproblematikken for danske rederier meget kompliceret stof. Overordnet drejer det sig om, at ansatte på danske skibe ikke betaler skat og derved er billigere at ansætte, samt at rederierne typisk ikke betaler selskabsskat. [...] De fleste ansatte på danske skibe, når der ses bort fra færger, er udlændinge fra tredjeverdenslande, som det via den danske lovgivning er forbudt for danske fagforbund at tegne overenskomst for. et er ikke bare et brud på den danske arbejdsmarkedsmodel, men også et brud på Den Internationale Arbejdsmarkedsorganisations (ILO) konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. [...] At Danmark gennem national lovgivning har etableret skattely og social dumpning for et helt erhverv, kan kun opfattes som lige så konkurrenceforvridende som de eksempler, Niels Fuglsang nævner i sin klumme. Der burde med andre ord ikke være grund til at vente på et fælles EU-initiativ mod skattely. Og hvorfor mon konkurrencekommissær Margrethe Vestager ikke har fundet anledning til at se på det? Kunne det være, fordi hun selv er en af arkitekterne bag den danske lovgivning? I hvert fald skal man være mere blind end en blind høne for ikke at finde eklatante brud på de europæiske statsstøtteordninger. Selvfølgelig er det glædeligt, at EU tager fat på problemet med skattely, men det er for nemt at gøre som Niels Fuglsang, og bare skyde mod Bruxelles, når man selv har konstrueret et skrøbeligt glashus."
Politiken, s. 6 (29.04.2021)

Store banker i kartel får EU-bøder for 210 mio. kr.
EU-Kommissionen, som håndhæver unionens konkurrenceregler, skriver i en pressemeddelelse onsdag, at bankerne Crédit Agricole, Bank of America Merrill Lynch og Credit Suisse idømmes EU-bøder for over 200 millioner kroner i en kartelsag om handel med værdipapirer. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. "Beslutningen i dag sender en klar besked om, at EU-Kommissionen ikke vil tolerere nogen form for hemmelig praksis," skriver konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en skriftlig meddelelse.
Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 26 (29.04.2021)

Landbrug

Landbrugsudspil får hård modtagelse
I flere aviser kan man læse at regeringen har fremlagt sit udspil til forhandling om en klimaplan for dansk landbrug. Én af de større knaster er, at regeringen lægger op til, at landbruget reelt selv kommer til at finansiere den største del af den grønne omstilling ved, at omkring en femtedel af EUs landbrugsstøtte bliver omlagt fra direkte landbrugsstøtte til støtte, der er øremærket klimatiltag, herunder også udtagning af lavbundsjorde. Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, mener ifølge Berlingske, at staten må finansiere et større beløb, sådan som det er sket inden for andre sektorer som energi og transport. Den danske statskasse bør eksempelvis finansiere udtagning af landbrugsjord, mens alle EU-kroner investeres i udvikling. Støttepartierne har siden lanceringen været ude og kritisere klimaudspillet, som blandt andet bliver kaldt for uambitiøst. Det skriver flere aviser. "Regeringen har indset, at landbruget skal gøre sin del for, at vi når vores klimamål, og det er vigtigt. Men der er hårdt brug for, at vi presser ambitionerne op," lyder det blandt andet fra Pia Olsen Dyhr, formand for SF, skriver Altinget. Finansordfører i Venstre, Troels Lund Poulsen, kræver betragtelige ændringer i regeringens forslag om at forpligte landbruget til at reducere sin samlede kvælstofudledning samt forslaget om at øremærke en større del af EU's landbrugsstøtte til nye grønne indsatser. Det skriver Politiken. Venstre vil i næste måned fremlægge partiets eget landbrugsudspil.

I Politiken kan man læse en analyse af klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, som blandt andet skriver: "Med romantiske gloser og den ene hånd rakt frem kommer regeringen landbruget i møde. Med den anden hånd snupper den landmændenes EU-tilskud. [...] Under den lokale opvarmning slap et af de krav, som kommer til at gøre mest ondt på landmændene, næsten under radaren. Det handler om at sikre fjorde og indre farvande mod det iltsvind, som i årtier har farvet vandet algegrønt og lagt et lighvidt tæppe over den døde havbund. Ministrene er fast besluttet på at leve op til EU's mål om rent vandmiljø. Det har Danmark ikke tidligere taget initiativ til at nærme sig. For prisen er høj. [...] Med satsningen på ny teknologi støtter ministrene sig igen til hockeystaven. Den bruger de som billede på, at reduktionerne øges langsomt nu, men hurtigt de sidste år frem mod 2030, hvor det danske klimamål skal være nået. Hockeystaven får i forvejen klimabevægelsen til at se rødt, og kluden blafrer ekstra for dens blik, fordi regeringen har sat et relativt beskedent beløb, 780 millioner kroner, af til at udvikle teknologien. Årsagen er, at regeringen også vil tage penge fra landmændene selv. De får i dag hektarstøtte fra EU, efter hvor meget jord de dyrker. 93 procent af EU-støtten bliver uddelt på den måde. De 7 procent, som i dag går til grønne formål, vil regeringen øge til 20,5 procent, næsten en tredobling. Det er 800.000 millioner kroner årligt snuppet direkte fra landmændene. Eller hvad der svarer til et årligt EU-tilskud på 60.000 kroner til en gennemsnitlig landmand."

I en analyse i Børsen skriver politisk kommentator, Helle Ib, blandt andet: "Selvom ministrene ved fremlæggelsen af landbrugsudspillet betonede vigtigheden af brede forlig - i lighed med aftalen om elbiler og aftalen om grøn affaldssektor - bliver det næppe en realitet. Det er ekstremt kompliceret, for ikke at sige næsten umuligt, at forestille sig et forlig, der tilgodeser alle støttepartier, og som minimum får Venstre og også flere andre borgerlige med. [...] Venstre er - som regeringen - dybt skeptisk, når det kommer til midler, der kan koste arbejdspladser, genere den enkelte kødproducerende landmand, sende udledning ud af landet - eller svække tilliden hos følgeerhverv i provinsen. Derudover bliver kvælstofudledning og især omlægning af EU-støtten kontroversielle temaer. [...] Et forlig primært i egen blok kan godt blive udgangen, hvis Venstre vælger at køre hård konfrontation og ikke selv vil risikere vrede i eget bagland. Men et smallere forlig kan regeringen formentligt kun slippe godt fra, hvis det lykkes at få bare ét borgerligt parti som De Konservative ombord."
Berlingske, s. 10-11; Politiken, s. 4; Børsen, s. 28, 29; Kristeligt Dagblad, s. 2; Altinget (29.04.2021)

Retlige anliggender

Alt for lidt, alt for sent - det politiske makværk fortsætter
I Børsen kan man læse et debatindlæg af Holger Wilcks, direktør, Danske Annoncører og Markedsførere. Han skriver blandt andet: "Et flertal i Folketinget har netop vedtaget en ændring af markedsføringsloven, der fra den 28. april skal gøre det muligt for banker at sponsorere sport uden at overtræde forbuddet mod at markedsføre sig i nærheden af reklamer for spil. Eller… det var hensigten. Realiteten bag ændringen er, at det fortsat ikke er muligt for en bank at reklamere med deres sponsorat, hverken på de mest almindeligt benyttede onlinemedier eller på tv i forbindelse med en sportsudsendelse, hvis der samtidigt i reklameblokkene er annoncering fra spiludbydere. [...] Konsekvensen vil derfor være, at der også fortsat vil være færre penge til sporten. Det er naturligvis ærgerligt for klubberne og fansene, men for forbrugerne og erhvervslivet er der større udfordringer. [...] Den politiske hensigt er, at det forebygger ludomani - forstå det hvem der kan. Bankerne er fortsat udelukkede fra at indrykke digital annoncering på onlinekanaler, hvor de ikke selv kan udøve indflydelse på, om deres markedsføring optræder nær reklamer for spil. I praksis vil det sige, at de er udelukket fra langt de fleste former for onlinemarkedsføring. Ikke bare er det uhørt i 2021, det stiller også danske banker væsentligt ringere i konkurrencen med udenlandske aktører. Derfor skal loven ændres! Danske Annoncører og Markedsførere arbejder derfor på, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet bliver analyseret til bunds i den kommende evaluering af lovgivningen, og vi undersøger muligheden for i sidste ende at få prøvet loven ved en EU-domstol, da den efter vores overbevisning overtræder grundlæggende EU-sikrede rettigheder."
Børsen, s. 51 (29.04.2021)

Sundhed

Bundlinjen: Genåbning bremses af mangel på kokke og tjenere
I en kommentar i Politiken skriver erhvervskommentator Leif Beck Fallesen blandt andet: "Alt tyder på, at danskerne flittigt besøger caféer og restauranter, selv om restriktionerne stadig lægger snærende bånd på mulighederne og på omsætningen. Men for mange i branchen er det utrolig vigtigt, at turisterne får lov at komme ind i landet i sommersæsonen. Det samme gælder hotellerne, især i København, hvor de sidste sommer var udsat for en nedlukning, som de opfattede som meget diskriminerende. Holder det nuværende momentum, kan hele oplevelsesindustrien håbe at redde en del af sommerens omsætning, men ikke drømme sig tilbage til 2019. Der er gang i vaccinationerne globalt, og et EU-coronapas vil fra 1. juli kunne åbne grænserne for de europæiske turister. Der kan også komme oversøiske turister. I weekenden skrev New York Times, at det ser ud til, at der åbnes for amerikanske turister i Europa. Men krydstogtsskibene kommer ikke i år, og ferieplanlægningen er slået i stykker for de fleste turister, så hotellerne får det også svært. Coronakrisen er ikke slut, og hvad der sker efterfølgende, er usikkert. Hoteller og restauranter kan håbe på, at turisterne kommer igen, for intet tyder på, at krisen har svækket rejselysten."
Politiken, s. 2 (29.04.2021)

Danmark og EU spiller hasard med pandemien
I et debatindlæg i Politiken skriver Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: "Verden hungrer efter vacciner, så der burde ikke være noget at rafle om, når landene i Verdenshandelsorganisationen (WTO) mødes torsdag for nok en gang at diskutere om medicinalindustriens patenter på coronavacciner midlertidigt skal ophæves. Konklusionen ligger lige til højre ben: Frigiv patenterne. Stop vaccinemonopolerne, så flere kan komme i gang med at producere mere af den livreddende medicin. Så alle kan få adgang til en vaccine. Forslaget blev allerede fremsat af Indien og Sydafrika i oktober sidste år og støttes nu af henved 100 lande, og det er faktisk også en fremgangsmåde, som alle verdens stater har blåstemplet med deres tilslutning til FN's verdensmål. Men EU, Danmark, USA, Storbritannien, Canada, Japan m.fl. spænder alligevel ben. Argumentet er, at medicinalindustrien fremover vil afstå fra at investere i forskning og udvikling af ny medicin, hvis de ikke kan være sikre på deres patent. Men det er et rygmarvsargument, der ikke forholder sig til virkeligheden. Den er, at medicinalvirksomhederne har fået en særdeles rundhåndet økonomisk støtte til at udvikle coronavaccinerne af blandt andre EU og USA. [...] Hvis ikke vi sikrer en meget bredere vaccinedækning, vil virussen inden for et år have muteret i en sådan grad, at flertallet af de nuværende vacciner vil være ineffektive. Vil regeringen i Danmark og alle de andre lande, der modsætter sig en frigivelse af vaccinepatenterne, løbe den risiko? Vil de påtage sig det ansvar? Hvis ikke, så bakker de op, når medlemslandene i WTO mødes i dag. Det er på høje tid."
Politiken, s. 7 (29.04.2021)

Hov, Mette F. og DI er enige - vaccineproduktion kan blive nyt dansk eventyr
I en kommentar i Berlingske skriver journalist og erhvervskommentator på Berlingske Business, Birgitte Erhardtsen, blandt andet: "Hvis man tror på, at coronapandemien dør hen, når den sidste dansker er vaccineret i august, og den sidste EU-borger er blevet stukket inden for en overskuelig fremtid, så giver planer om dansk produktion af coronavaccine umiddelbart ingen mening. Men hvis man frygter, at covid-19 er en sej fætter at få bugt med på grund af evnen til at genopfinde sig selv i nye krigeriske udgaver - så er det, at den enfoldige begynder at drømme om hjemlige vaccinefabrikker. [...] Statsministeren har fornuftigvis opgivet en tidligere idé om statslig vaccineproduktion. Regeringen vil i stedet sende produktion af vaccine i udbud blandt private virksomheder, hvorefter staten forpligter sig til at opkøbe et vist antal doser. Alligevel mødes Mette Frederiksens plan af massiv kritik af flere eksperter, som kalder planen "urealistisk" og "uacceptabel" - især hvis hensigten er at sikre danskerne førsteret til danskproduceret vaccine. Men statsministerens tanker bør ikke fejes af bordet, blot justeres. Hendes pr-stunt med danske-vacciner-fra-danske-fabrikker-til-danskerne til ære for socialdemokratiske vælgere skal selvfølgelig hurtigst muligt pakkes væk. Det går slet ikke i relation til samarbejdet i EU, hvor medlemslandene hidtil har delt vaccinerne, uagtet hvor de var fremstillet. [...] Efter at vi danskere har nydt godt af andre landes milliardinvesteringer i udvikling af vacciner, så er det på tide, at vi også spytter i kassen og opbygger produktionsanlæg til fælles EU-bedste. Her er det værd at lytte til Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), der hilser Mette Frederiksens melding om dansk vaccineproduktion velkommen. [...] Ifølge DI er det vigtigste ikke, at Danmark bliver selvforsynende. Det vigtigste er, at danske virksomheder, forskningsmiljøer og myndigheder bliver en central del af en europæisk forsyningskæde. [...] Han peger på, at EU har som ambition at blive verdens største vaccineproducent inden udgangen af i år med over 50 fabrikker på tværs af kontinentet, der tilsammen skal producere to-tre milliarder doser årligt. [...] Lad os se regeringens vaccineudspil som lige dele industripolitik og geosikkerhedspolitik og begynde med at blive en del af fødekæden til bekæmpelse af covid-19. Ikke som et nationalt dansk projekt, men i samarbejde med EU."
Berlingske, s. 16 (29.04.2021)

Norge venter markant flere Moderna-vacciner til sommer
Norge er ligesom Danmark en del af den fælleseuropæiske vaccineudrulning, og ifølge den norske vaccinationskalender ventes leverancen af Moderna-vacciner at vokse fra 190.000 i juni til 510.000 i juli, skriver Børsen. Den norske vaccinationskalender, som blev frigivet 15. april, kan muligvis vise sig at gemme på en god nyhed for det danske vaccineprogram. Ifølge Folkehelseinstituttet i Norge bygger prognosen på et kommunikeret estimat fra Moderna, som venter at levere godt 1,5 mio. doser til Norge samlet i tredje kvartal. Senior fellow, Jacob F. Kirkegaard, fra Peterson Institute for International Economics, hæfter sig ved, at produktionen af Modernas vacciner fortrinsvis sker i USA, som netop ventes at ophæve landets eksportforbud på covid-vacciner til sommer. "Man kan sagtens forestille sig, at der ligger nogle kontrakter med Moderna, som siger, at når USA har sikret nok doser til sig selv, så bliver det muligt at eksportere langt flere doser til EU,” udtaler han. Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, forventer også, at færdiggørelsen af det amerikanske vaccinationsprogram vil åbne for en hurtigere leverance af Moderna-vacciner til EU hen over sommeren. "Det tror jeg godt, vi kan forvente. Moderna har jo ikke tidligere produceret, men er ved at opbygge en vis kapacitet i USA og partnerskaber andre steder. Desuden er de meget langt fremme med at udvikle nye versioner af deres vaccine, som særligt vil være attraktivt for de markeder, der kan betale for det," siger Konradsen.
Børsen, s. 26-27 (29.04.2021)

Snart kan USA indlede global vaccinekamp
Inden længe har USA vacciner nok til egen befolkning, og eksperter vurderer, at så vil vaccinediplomatiet tage fart, skriver Børsen. “USA's to hovedkonkurrenter bruger vaccinerne aggressivt i deres diplomati til at understøtte geopolitiske interesser. USA er faldet langt bagud på den front, så USA vil sandsynligvis bruge sine videnskabelige færdigheder til at gøre sin indflydelse gældende globalt - og det handler om at gøre sit for at få vaccineret hele verdens befolkning,” siger Lawrence Gostin, professor i global sundhed på Georgetown University. Professor i global sundhed på Københavns Universitet, Flemming Konradsen, mener ikke, det er utænkeligt, at EU og andre rige lande pga. kontraktforhold kan få gavn af vaccinerne på kort sigt. “Udfordringen for nogle af de amerikanske producenter er, at deres vacciner er dyrere og sværere at opbevare og distribuere. Derfor er de også mindre relevante for de helt store markeder i Asien, Afrika og dele af Latinamerika. Omvendt ser de store muligheder i Europa, Mellemøsten og dele af Østasien,” siger han.

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Hvem er vinderne i vaccinediplomatiet? USA er slet ikke med, men beholder selv sine vacciner. EU deltager kun i begrænset omfang. Kina og Rusland derimod har vist stor dygtighed, ikke mindst i EU's egen baggård. Hjemme i Kina er kun få vaccinerede, men i et land næsten uden covid-19 gør det ikke meget. Vaccinen er gratis, hvilket også gælder 53 lande, der får kinesiske vacciner. Ifølge de nyeste tal har Kina eksporteret 115 mio. doser fra bl.a. Sinopharm, mens EU ved udgangen af marts havde eksporteret 58 mio. doser. Meget tyder på, at de kinesiske vacciner er mindre virkningsfulde, men modtagerlandene har på grund af svag økonomi ofte ikke mange valgmuligheder. […] Rusland har med Sputnik V gjort det tilsvarende godt; over 50 lande har modtaget vaccinen. Den tyske ministerpræsident Markus Söder vil producere den hjemme i Bayern med en foreløbig ordre på 2,5 mio. doser. Angela Merkel og Emmanuel Macron diskuterer en fælles produktion med Vladimir Putin. Kroatien, Serbien og Balkan-lande står i kø for at købe. En sjælden russisk eksportsucces i en avanceret sektor.”
Børsen, s. 26, 27 (29.04.2021)

Udenrigspolitik

Kup med modifikationer
I en videokonference sagde den belarusiske politiske konsulent, Aleksandr Feduta, at der kun er én ting at gøre med Belarus' præsident og diktator, Aleksandr Lukasjenko, og det er likvidering. Uheldigvis for Feduta blev videoen optaget af efterretningstjenesten, som i Belarus stadig bruger det gamle sovjetiske navn, KGB. Det skriver Weekendavisen. For to uger siden kunne man i Belarus stifte bekendtskab med de mest kritiske dele af både denne og andre optagelser på deres statskontrollerede tv-kanaler. Feduta og juristen Jurij Zenkovitj blev kort tid inden tv-udsendelsen anholdt i Moskva, hvor de ifølge belarusiske og russiske myndigheder var i fuld gang med at planlægge angrebet mod Lukasjenko og hans inderkreds. "Meget tyder på, at det er en specialoperation fra efterretningstjenestens side," siger den belarusiske analytiker Andrej Kazakevitj, der er direktør for tænketanken Politisk Sfære. Analytikeren hæfter sig ved, at hverken Feduta, Zenkovitj eller andre deltagere i den påståede sammensværgelse har nogen form for politisk magt eller vægt til at kunne gennemføre et militærkup. "Zenkovitj har længe boet i USA, hvor han har hjulpet folk med at få opholdstilladelse. Han er ikke nær så kendt i Belarus som blandt belaruserne i USA," fortæller han. Magthaverne i Minsk og Moskva fik med operationen mulighed for at fremstille Zenkovitj som en amerikansk agent og dermed beskylde Vesten for et fejlslået statskup i Belarus, på et tidspunkt hvor Vesten anklager Rusland for alt fra giftattentater til hackerangreb. Budskabet er dermed, at Vesten ikke er et hak bedre. Putin kunne derfor insinuere, at USA og Vesten måtte være indblandet i det "åbenlyse forsøg på statskup", som han omtalte sagen i sidste uge. Andrej Dmitrijev har længe været bekymret for, at Belarus er ved at miste sin suverænitet, da landet ikke længere kan placere sig mellem Rusland og Vesten. Efter sidste års præsidentvalg og omfattende protester anerkender EU ikke længere Aleksandr Lukasjenko som Belarus' statsleder, og samtidig har Lukasjenko selv haft travlt med at anklage Vesten og særligt nabolandene Polen og Litauen for at stå bag protesterne. Lukasjenko har dermed brændt broerne i alle andre retninger end mod øst og Moskva.
Weekendavisen, s. 10 (29.04.2021)

Rusland smider diplomater fra EU-lande ud
Ruslands udenrigsministerium oplyser, at landet har udvist syv diplomater fra Slovakiet, Estland, Letland og Litauen. Det sker som reaktion på udvisning af russiske diplomater i landene, skriver Berlingske. Det drejer sig om i alt fire diplomater fra Estland, Letland og Litauen og dertil udvises tre diplomater fra Slovakiet.
Berlingske, s. 11 (29.04.2021)

Økonomi

Dansk økonomi har dækket op til et solidt opsving
Erhvervslivets samlede tillidsindikator stiger i april til 104,3 fra 100,7 i marts, og dermed er optimismen i dansk erhvervsliv på det højeste niveau i to år, men forude lurer tre udfordringer, skriver Børsen. En af udfordringerne ligger uden for landets grænser. “En af hovedpinerne er, at Europas genopretning går langsommere end andre dele af verden, og det vil bide på den danske eksport,” siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Han mener, at USA står over for bragende vækst med perfekte vækstbetingelser fra finans- og pengepolitikken. “Det betyder, at den amerikanske økonomi hurtigere kan nå sin kapacitet og derved tidligere end ventet opleve en mere naturlig økonomisk begrænsning. Og når det går ringere i USA, så smitter det typisk også af på den anden side af Atlanten,” siger Jeppe Juul Borre.
Børsen, s. 34 (29.04.2021)