Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20 Maj 2021Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 29. maj

Tophistorier

Migrantstrøm mod Europa tager til igen
Jyllands-Posten skriver i dag, at tal fra Frontex viser, at migrantstrømmen mod EU igen er på vej op. Det sker efter et år, hvor antallet af migranter har været markant faldende. Da covid-pandemien ramte verden for over et år siden, faldt antallet af migranter, der fandt vej til EU med 33 procent i forhold til 2019. Det resulterede i det laveste antal ulovlige grænsekrydsninger ind i Europa i seks år. Det er især via ruter over Balkan og det centrale middelhav, at stigningen i migration opleves. Frontex rapporterer, at i de første fire måneder af 2021 er migration via Balkan næsten fordoblet i forhold til den samme periode i 2020. Frontex rapporterer ligeledes også om en fordobling af antallet af migranter, der har krydset Middelhavet i forhold til 2020. Oplysningerne fra Frontex bekræftes af UNHCR. Det har kunnet mærkes i Italien, hvor man på øen Lampedusa i april modtog mere end 1.400 migranter på én dag. ” Ankomsten af migranter tager til igen med det gode vejr. Vi er nødt til at genstarte diskussionerne om udfordringen med migration,” udtaler Lampedusas borgmester, Toto Martello til italiensk TV.

Også i Spanien har man kunnet mærke den øgede tilstrømning af migranter. Det skriver Politiken og Jyllands-Posten. Den spanske regering har været nødt til at sende 200 soldater og 200 politifolk til den spansk enklave Ceuta på Marokkos kyst ved Gibraltarstrædet. Her ankom der anslået 6.000 – 8.000 migranter mandag, der sejlede eller svømmede uden om hegnet, der afgrænser Ceuta fra Marokko. Selvom Marokko og Spanien har aftalt, at Marokko skal hjælpe med at bremse tilstrømningen af migranter, så rapporteres der, at marokkanske grænsevagter har forholdt sig passivt til tilstrømningen. Marokko modtog i 2019 omkring 200 millioner euro fra EU som hjælp til sikring af grænsen mellem Marokko og Ceuta, og EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansen, udtalte i Bruxelles i tirsdags ifølge Politiken, at grænsen mellem Ceuta og Marokko hører til EU’s ydre grænser. Til gengæld for grænsesikringsaftalen har EU, ifølge Ylva Johansen, indgået en, for Marokko, fordelagtig fiskeriaftale. Det hele sker, midt under en potentiel diplomatisk krise mellem Spanien og Marokko, der tager afsæt i, at Spanien har behandlet lederen af Vestsaharas løsrivelsesbevægelse Polisario Front, Brahim Gali, for covid-19. Polisario Front ønsker at løsrive Vestsahara fra Marokko. En kilde i EU-Kommissionen udtaler, at: ”Der er ingen tvivl om, at Marokko bruger migrationen som et redskab i den diplomatiske strid med Spanien.” I Bruxelles følger man sagen tæt, og ifølge Jyllands-Posten udtalte EU-kommissær Margaritas Schinas onsdag, at ”EU ikke vil lade sig afpresse af sådanne taktikker.”
Redaktør Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 8 (20.05.2021)

FN afviser klart Mettes asyl-plan
FN afviser blankt at være en del af den danske regerings plan om, at asylansøgere ved den danske grænse skal sendes til et modtagecenter udenfor Europa. Det skriver Ekstra Bladet i dag. Det er regeringens plan, at asylansøgere, som får tilkendt asyl på disse modtagercentre, skal overføres til UNCHR, og herfra skal Danmark så kunne tage kvoteflygtninge. Men den plan ønsker UNHCR ikke at være en del af. ”UNHCR håber, at Danmark vil afholde sig fra en sådan model. Og UNHCR har gjort det klart, at vi ikke på nogen måde vil være en del af sådan noget,” skriver Anders Aalbu, UNHCR’s talsmand i de nordiske lande, til Ekstra Bladet. Det vil sige, at skulle Danmark oprette modtagecentre, i eksempelvis Rwanda, så har Danmark ingen mulighed for at sende asylsøgere videre til FN-lejre. Udmeldingen fra UNHCR skaber problemer for regeringens plan om at oprette modtagecentre udenfor EU for asylansøgere. Men, det er ikke det eneste problem, regeringen har i forbindelse med deres plan om modtagecentre udenfor EU. Hvis Danmark sender asylansøgere, der er forfulgte, er svært syge eller har nær familie i Danmark til eksempelvis modtagecentre i Afrika, så er det overtrædelser af konventioner, som Socialdemokratiet har forsikret, de ellers vil følge. Det erkender Rasmus Stoklund (S), Socialdemokratiets udlændingeordfører. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye anerkender ikke, at regeringens plan står til at falde til jorden. ”Nej, det synes jeg ikke. Jeg tager tingene i den rigtige rækkefølge. Nu præsenterer vi i første omgang vores ide for en håndfuld lande, og en aftale med dem kan jo indeholde mange ting. Jeg arbejder på at lave en aftale med en regering uden for EU, og så kan det jo godt være, at vi ønsker, at FN skal spille en rolle, f.eks. i forhold til at få udvalgt og genbosat kvoteflygtninge til Danmark. Det kan jeg jo ikke tvinge FN til, men det håber jeg da,” siger Tesfaye. Hos Institut for Menneskerettigheder har man svært ved at vurdere indholdet af den danske regerings asyl-plan er umulig at gennemskue.” Det er faktisk ikke muligt for os at vurdere de menneskeretlige konsekvenser af det forslag, hvilket vi også har påpeget i vores høringssvar. Det er for upræcist. Og derfor er det også uklart, hvad der skal ske med folk,” udtaler Louise Holck, vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder.

Kristeligt Dagblad skriver i dag, at UNHCR, onsdag, i skarpe vendinger, men uden at nævne navne, kritiserer de lande, der går med tanker og planer om at håndtere asylansøgere i modtagercentre udenfor Europa. ”Eksternalisering er en modbydelig praksis, som dybest set går ud på, at en stat handler med menneskeliv. De velstående lande sælger asylansøgere og deres internationale asylforpligtelser til lande i syd til gengæld for dollars,” skriver UNHCR-talsperson, Shabia Mantoo, på Twitter. Udover Danmark har også Storbritannien planer om at flytte asylansøgere til modtagercentre udenfor EU. ”Så skarp sprogbrug benyttes kun, hvis det er blevet godkendt på højeste sted i UNHCR, og advarslen kommer kun få uger, før lovforslaget om eksternalisering af asylbehandling og beskyttelse kommer til anden- og trediebehandling i juni,” kommenterer Nikolas Feith Tan, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Fra Mattias Tesfaye lyder det: ”Jeg kan berolige UNHCR med, at der selvfølgelig bliver gjort meget grundige overvejelser om de regler, forhold og sikkerhedsgarantier, der skal gælde for asylansøgerne, mens de får behandlet deres sag i et modtagecenter i et tredjeland. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.”
Ekstra Bladet, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5 (20.05.2021)

Prioriterede historier

EU-lande vil åbne for færdigvaccinerede
Uformelt er medlemslandene blevet enige om, at hvis man er færdigvaccineret mod coronavirus med en EU-godkendt vaccine, skal man kunne rejse ind i EU. Det skriver flere af dagens aviser. Forslaget blev fremsat af EU-Kommissionen i starten af maj, og den formelle godkendelse fra EU's medlemslande ventes senere i denne uge. Det vil ikke være bindende for EU-landene at følge den, da der er tale om en henstilling, skriver Berlingske. Man vil heller ikke kunne sanktionere landene, hvis de ikke følger den, men EU-Kommissionen kan henvise til, at man sammen har truffet beslutningen.B.T. skriver, at de omkring 150.000 danskere, som har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og efterfølgende et stik med enten Moderna- eller Pfizer-vaccinen, ikke vil kunne rejse overalt i verden. Nogle lande godkender nemlig ikke kryds-vaccination, men Udenrigsministeriet kan ikke oplyse, hvilke lande det drejer sig om. Udenrigsministeriet skriver i en mail: ”Folk bør selv orientere sig om regler for det specifikke rejsemål, som man er interesseret i, på den enkelte ambassades hjemmeside”. B.T. har også været i kontakt med Sundhedsministeriet, som i en mail skriver: ”Formålet med EU-certifikatet er at lette den frie bevægelighed ved hjælp af dokumentation af vaccination, test eller tidligere smitte med covid-19. Forhandlingerne om forordningen er i gang, og forordningen forventes at træde i kraft ultimo juni 2021. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at en række EU-lande også anbefaler færdigvaccination med mRNA (teknologien, som Pfizer og Moderna bygger på, red.), og der pågår nu et arbejde sammen med andre EU-lande om, hvordan problemstillingen håndteres, inden forordningen træder i kraft.”
Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 10; Børsen, s. 20; B.T. s. 8 (20.05.2021)

Rød dag efter advarsel om overophedning fra ECB
Onsdag var de europæiske aktier malet med rødt som følge af bekymringer om nye covid-19-udbrud i nogle lande, forsyningsbegrænsninger og en advarsel fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om en bemærkelsesværdig overophedning af markederne, skriver Børsen. ECBs finansielle stabilitetsundersøgelse viste bekymring over, at strømmen af finans- og pengepolitisk stimulus skaber farlige ubalancer. Centralbanken vurderer, at større end ventede inflationsaflæsninger i USA kan få investorerne til at satse på en tidligere pengepolitisk stramning, hvilket vil kunne presse obligationsrenterne opad. “Inflationen begynder at skabe forstyrrelser og højere makrovolatilitet end ventet. Men så længe indtjeningen stiger, og centralbankerne handler med behørig omhu, så tror vi, at aktierne vil fortsætte med at stige, og i så fald bør købes,” siger Emmanuel Cau, analytiker hos Barclays, til Bloomberg News. Børsen skriver også, at der er to væsentlige årsager til, at inflationen i EU-landene ikke vil nå samme højder som i USA. Den ene årsag er, at europæiske forbrugere har mindre gang i Mobilepay og kreditkort end amerikanerne og den anden er, at forholdsvis flere europæere ikke er tilbage i arbejde på trods af covid-19-pandemiens opbremsning. Økonom Jack Allen-Reynolds fra Capital Economics forudser, at i andet halvår af 2021 vil inflationsraten gennemsnitligt ramme 2,5 procent.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Bag stål og glas i Den Europæiske Centralbanks (ECB) hovedsæde i Frankfurt lød der nok et lettelsens suk onsdag formiddag. For mens inflationen er steget kraftigt i USA, var prisudviklingen langt mere afdæmpet i euroområdet i april. Godt nok steg den samlede inflation til 1,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden foråret 2019, men næsten to tredjedele af dette var energipriserne. […] Der er tre uger til det næste pengepolitiske møde, hvor ECB-chef Christine Lagarde også skal præsentere ECBs nye vurdering af udsigterne for den økonomiske vækst og inflationen. I marts var forventningen, at inflationen i år vil nå 1,5 procent og så falde til 1,2 og 1,4 procent i de efterfølgende år. Altså slet ikke noget, der bringer inflationen i euroområdet i nærheden af målet om tæt på, men under to procent. Hvis priserne havde taget et hop i april, ikke mindst i de løntunge serviceerhverv, ville Lagarde have haft sværere ved at bortforklare den tiltagende inflation med råvarepriserne. Nu kan de grimme spørgsmål om inflation blive udskudt ud til efteråret. Vi ved simpelthen ikke, hvor kraftige de inflationære kræfter er i Europa sammenlignet med USA.”
Børsen, s. 24, 34; Berlingske, s. 7 (20.05.2021)

Det digitale indre marked

Tre år med GDPR: det har vi lært
Børsen bringer en kommentar af Julie Gerdes, head of employment & data privacy law, EY Law. Hun skriver blandt andet: ”Den 25. maj er det tre år siden, at EU med databeskyttelsesforordningen (GDPR) skærpede kravene til offentlige myndigheders og virksomheders håndtering af persondata. Der gik dengang chokbølger igennem dansk erhvervsliv, da EU bebudede millionbøder udmålt på op til 4 pct. af koncernens samlede omsætning. […] Tre år efter den 25. maj 2018 bliver der på ledelsesgangene fortsat brugt rigtig mange penge på compliance. Og her udgør GDPR-compliance fortsat en stor del af budgettet. […] Alle kæmper i forhold til sikring af de såkaldte “tredjelandsoverførsler”, hvor der sker overførsel af persondata til de såkaldte usikre tredjelande uden for EU. Det kan eksempelvis være til Asien eller til USA. I kølvandet på EU-Domstolens afgørelser i Schrems-sagerne er det i dag fortsat uafklaret og en udfordring, hvordan den dataansvarlige skal vurdere, om der i modtagerlandet stilles de fornødne retlige garantier, som EU kræver. Endelig er det langtfra alle, som kan fremlægge den nødvendige dokumentation af de GDPR-relaterede indsatser.”
Børsen, s. 12 (20.05.2021)

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati
Der er behov for et dansk, gratis, troværdigt og digitalt opslagsværk. Det skriver Regitze Flannov, Tomas Kepler, Birgitte Vedersø, Stefan Hermann og Anders Overgaard i en fælles kronik i Politiken i dag. ”Gennem det seneste års tid har covid-19, forståeligt nok, skubbet andre dagsordener til side. De fleste af landets elever og studerende har i lange perioder været henvist til at modtage undervisning via deres computere og til kontakt med deres undervisere via en skærm. [...] Men hvor på nettet skal de søge? Er det Google, der skal overtage ansvaret for opfyldelsen af lovens krav? Eller Wikipedia, som er god til noget, men ikke alt. [...] Tirsdag 13. april mødtes en række af landets førende forskere, universiteternes og ungdomsuddannelsernes ledelser samt formanden for gymnasieeleverne med ledende politikere for at få en dybere forståelse af mekanismerne bag og omfanget af fake news. Og frem for alt for sammen at finde frem til handling, der kan imødegå fake news. Blandt deltagerne fandt man EU-kommissær Margrethe Vestager, tidligere minister Marianne Jelved samt politolog Marlene Wind, sundhedsekspert Bente Klarlund og klimaekspert Katherine Richardson. Hjerneforsker Peter Lund Madsen var moderator. [...] I dag er Danmark uden et sådant værk i selskab med EU-lande som f.eks. Malta, Slovakiet, Rumænien, Slovenien og på kanten af EU. Tyrkiet, Serbien, Montenegro. Norge, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Tyskland m.fl. har selvfølgelig nationale opslagsværker. [...] Et nationalt opslagsværk frit tilgængeligt for alle kan ikke eksistere på almindelige kommercielle betingelser i et lille sprogområde som det danske. [...] Tiden, hvor studerende sad med næsen i opslagsværker som Den Store Danske Encyklopædi, er ovre. I dag sker research på nettet, og derfor skal der være et godt gratis digitalt opslagsværk på dansk. Det bør staten støtte.”
Politiken, s. 5-6 (20.05.2021)

Institutionelle anliggender

Europæisk Ungdom: regeringen forhindrer selv den reelle debat om Europas fremtid
Altinget bringer et debatindlæg af Tobias Marney og Jakob Konrad Kjeldsen Wind, hhv. landsformand og politisk sekretær, Europæisk Ungdom. De skriver blandt andet: ”Selvom de færreste danskere hejste EU-flaget i baghaven på Europadag den 9. maj, mens de sang Europahymnen, Ode til Glæden, kunne man i år også fejre en nyskabelse i det europæiske samarbejde: lanceringen af Konferencen om Europas Fremtid. […] På trods af den stort set ikkeeksisterende opmærksomhed fra medier og politikere i Danmark, så er konferencens formål netop at rykke traditionelle EU-debatter væk fra Bruxellesboblen og ud til den "almindelige" europæer. Fra Lissabon til Tallinn kan europæere indsende forslag til, hvordan EU's fremtid skal se ud på en myriade af områder som sundhed, klima, økonomi og udenrigspolitik. Derfor var lanceringen længe ventet. Især i kølvandet på corona, klimakrisen og Brexit, der må siges at have ændret vores fremtidssyn gevaldigt. […] Det virker decideret komisk, at hverken vores udenrigsminister eller de 12 regeringer kan spotte den åbenlyse selvmodsigelse i den syllogisme, de selv prædiker for. Konferencen om Europas Fremtid bliver jo netop ikke til andet end luftigt plidderpladder for os borgere, hvis vi ikke kan rykke noget politisk. Især os unge europæere, der kan føle os noget fremmedgjorte overfor EU-institutionernes beslutninger, vil gerne se, at vi faktisk kan tage EU's fremtid i vores egne hænder.”
Altinget (20.05.2021)

Selvfølgelig tabte von der Leyen stolelegen
EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen burde have forudset, at hun ville stå uden stol under besøget hos Erdogan, skriver Lene Hultén, cand.mag i dansk og pædagogik, i en kronik i Jyllands-Posten: ”Jeg synes, Margrethe Vestager skulle have været EU-kommissær. Hun er sej, dygtig og også god til at slås med drengene. Det har vi set, når hun konfronterede den ene verdensomspændende koncern efter den anden. [...] Hun var efter min mening på alle måder den bedste til posten som EU-kommissær, men den gik til en anden kvinde: Ursula von der Layen, som jeg i hvert fald ikke kendte inden dette valg, og som heller ikke har gjort særligt indtryk på mig siden. [...] For meget nylig repræsenterede hun så sammen med Charles Michel fra Frankrig EU på et møde i Tyrkiet hos Erdogan. Til dette møde var der kun sat to officielle stole frem. Tyrkiets udenrigsminister udtalte siden, at protokollerne levede helt op til kravene fra EU. Meget mere interessant er det imidlertid, hvordan de tre deltagere i stolelegen agerede. De to mænd skyndte sig at kapre hver en af de to stole, mens Ursula von der Leyen efter et forundret ”øhm”, derangeret og som et forurettet barn fortrak til en sofa lidt på afstand af de andre. Som de fleste kvinder, der ønsker magt i dag, var hun klædt i bukser og jakke, som selv om begge dele kan være nok så velsiddende, ofte kan minde tilskueren om, at det er beklædningsgenstande, som er beregnet til mænd og derfor klæder mænd bedst, så allerede her er de fleste kvinder bagud på point.”
Berlingske, s. 27 (20.05.2021)

Interne anliggender

Den ”socialdemokratiske udenrigspolitik” er et fatamorgana
Malte Frøslee Ibsen, lektor i statskundskab, skriver blandt andet i et debatindlæg i Berlingske: ”Oppositionen er i dag så afmægtig og politisk retningsløs, at Søren Pape de facto har erobret det formodede borgerlige statsministerkandidatur fra en vingeskudt Jakob Ellemann, ved stort set ikke at ”tænke” eller mene noget politisk. Samtidig står Socialdemokratiet så stærkt i målingerne, at brodden er taget fuldkommen af støttepartiernes ultimative trussel om at fremtvinge et valg, hvorfor Enhedslisten og De Radikale i praksis er reduceret til harmdirrende opslag på de sociale medier som reaktion på regeringens stadigt mere drakoniske udlændingepolitik og fodslæbende klimapolitik. [...] Den stærkeste kognitive dissonans i den henseende er statsministerens stort opslåede ”vaccinealliance” med den konservative østrigske kansler, Sebastian Kurz, og den højrepopulistiske israelske premierminister, Benjamin Netanyahu. En alliance, der satte Frederiksen på kollisionskurs med EU og den europæiske vaccinealliance, som faktisk har tilvejebragt de vacciner, der lige nu danner grundlaget for det danske vaccinationsprogram, og som tilmed blev lanceret få uger før den aktuelle intensivering af konflikten mellem Israel og palæstinenserne. [...] Men modsætningsforholdet mellem Frederiksens nationalt orienterede, politiske tænkning og internationale linje har i mine øjne været dybest i den økonomiske krisepolitik, som den socialdemokratiske regering har ført i Danmark, og den økonomiske krisepolitiske linje, som Frederiksen sammen med Kurz og den hollandske premierminister, Mark Rutte, har sat sig i spidsen for i EU.”
Berlingske, s. 23 (20.05.2021)

Konkurrence

Ryanair vinder sag om statsstøtte
EU-Domstolen har annulleret EU-kommissionens afgørelse om statsstøtte til hollandske KLM og portugisiske TAP under corona-krisen. Det skriver flere aviser i dag. Konkurrencekommissær Margrete Vestager godkendte støtten til KLM og TAP sidste år, men EU-Domstolens laveste instans, EU-Retten, har annulleret afgørelsen om KLM og TAP. Retsvirkningen af sagerne er dog suspenderet, indtil EU-Kommissionen har fået taget endnu et kig på sagerne.
Børsen, s. 6; Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 8 (20.05.2021)

Migration

Diktatoren i Syrien kender ikke til barmhjertighed
Politiken skriver i dag, at musikeren Benjamin Koppen, i en tale til en demonstration på Rådhuspladsen i går, fortæller, at han i protest har sendt et brev hver dag i ti dage til udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), hvor han beder Danmark tage ansvar for en fornuftig baseret fordelingspolitik af flygtninge i EU. Benjamin Koppen forstår ikke, hvorfor Danmark, som det eneste land i Europa, hjemsender syriske flygtninge. Utilfredsheden med Danmarks hjemsendelse af syriske flygtninge markeredes onsdag med demonstrationer i 25 danske større byer. Til demonstrationen på Rådhuspladsen i København er der dukket 3.000 demonstranter op. Demonstranterne er dog oppe imod et politisk flertal på Christiansborg, der mener, at situationen i Syrien er så stabil, at det godt kan forsvares at påbegynde hjemsendelse af syriske flygtninge. I Flygtningenævnet omgør man dog ganske ofte sager om hjemsendelse af syriske flygtninge. Fra juni 2019 til april 2021 har Flygtningenævnet omgjort 35 sager om hjemsendelse ud af 86 sager, mens 12 sager er sendt til fornyet behandling.
Politiken, s.10 (20.05.2021)

Sikkerhedspolitik

Israels bomber har dræbt flere end 60 børn i Gaza
Politiken skriver i dag, at af de 219 palæstinensere, som har mistet livet under de seneste ti dages konflikt, har 63 været børn. Amnesty International kritiserer Israel for en chokerende mangel på respekt for palæstinensiske liv og vil have ICC, Den Internationale Krigsforbryderdomstol til at undersøge, om Israel har begået krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. I Europa anerkender man, at Israel har ret til at forsvare sig, men efterlyser proportionalitet og henstiller til, at Israel overholder humanitær ret. I Rusland er beskeden til Israel endnu mere klar. Her siger man, at yderligere dødsfald er uacceptable. I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, at der er et stigende internationalt pres for en løsning på konflikten. Han skriver blandt andet: ”Det er, ifølge den israelske nyhedshjemmeside, Walla det egyptiske forslag om en våbenhvile her til morgen, som indtil videre er blevet accepteret af Hamas. I løbet af de seneste dage er antallet af raketaffyringer fra Gaza faldet en smule, hvilket indikerer, at Hamas er interesseret i at få kampene stoppet. [...] Fra europæisk side opfordres der også til en våbenhvile efter et møde mellem EU-landenes udenrigsministre. Kun Ungarn brød rækkerne ved at nægte at slutte sig til opfordringen. Sideløbende har Frankrig, Egypten og Jordan formuleret en skriftlig opfordring til en våbenhvile, som vil blive fremlagt for FN's Sikkerhedsråd i løbet af i dag. [...] Ifølge Walla bruger de tre lande bevidst en ordlyd, der ligger tæt op ad den skriftlige erklæring, som USA's præsident, Joe Biden, udsendte tidligere på ugen. Det gør man for at undgå, at USA blokerer for en afstemning i Sikkerhedsrådet, sådan som amerikanerne allerede har gjort tre gange tidligere i den seneste uges genopblussede konflikt mellem Hamas og Israel.”
Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5 (20.05.2021)

Udenrigspolitik

Vi er nødt til at forberede os på, at Trump kan komme tilbage
Kommentarskribent på Altinget, David Trads, skriver blandt andet: ”Åh, den lettelse, der ramte alle, der bestemmer i EU, i Nato og i Danmark, da Joe Biden besejrede Donald Trump ved valget i november sidste år: Endelig - E-N-D-E-L-I-G! - ville verden blive normal igen. Slut med en vildbasse, en charlatan, en demagog i Det Hvide Hus. Slut med trusler om handelskrig med Europa og med opløsning af Nato. Slut med hån, spot og latterliggørelse fra Den Nye Verden til Den Gamle Verden. […] Den nye præsident har optrådt på videolinks på topmøder i EU, Nato og G7-gruppen. Ledere i Europa har siddet som en blanding af et ju-hu-kor af benovede teenagedrenge og piger, der lytter til deres nye helt, og en uhyre lettet gruppe af modne ledere, som stilfærdigt elsker, at den gamle verdensorden er tilbage. Mange - alt for mange - tager det nu for givet, at de fire vilde år med Trump er historie. […] Trumpismen vil, som det ser ud nu, overleve med eller uden Trump! Den politik, han står for, er der simpelthen stor opbakning til i Amerika. […] Vi er derfor nødt til at forberede os i Danmark og i Europa på, at Trump kan komme tilbage. Den reetablering af de transatlantiske bånd, som vi kåde glæder os over i disse måneder, er langtfra given.”
Altinget (20.05.2021)

Økonomi

EU-pakke sparker gang i Sydeuropa
Når milliarderne fra EU's historiske hjælpepakke skal fordeles, vil næsten halvdelen af pengene gå til fire lande: Italien, Spanien, Portugal og Grækenland, skriver Jyllands-Posten. Pengene vil falde på et tørt sted og fra seniorvicedirektør Sarah Carlson fra kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service, lyder det: ”Sammen med de normale tildelinger fra EU's budget vil pengene fra EU's genopretningspakke løfte væksten, reducere gælden og lette gældsbyrden. Reelt vil der i de kommende fem år være tale om en fordobling af de offentlige investeringer. Dermed vil pengestrømmen fra EU vende års underinvesteringer i de nationale, regionale og lokale områder i de fire sydeuropæiske eurolande, og ikke mindst derfor vil effekten blive ganske stor.” Forudsætningen for at få milliarder fra EU's store hjælpepakke er dog gennemførelsen af alle de aftalte reformer. ”Hvis Spanien, Italien, Portugal og Grækenland evner at gennemføre de nødvendige reformer, vil det kunne levere et så signifikant skub til produktiviteten, at det vil kunne øge vækstpotentialet ud over vores estimater,” betoner Sarah Carlson.
Jyllands-Posten, s. 1, 14 (20.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
20 Maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark