Torsdag den 3. juli

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Efter flere døgns forhandlinger fik EU nyt lederskab
Efter tre dages forhandlinger fandt EUs stats- og regeringsledere endelig frem til, hvem de mener, der skal sidde på de magtfulde topposter i EU. Flere medier skriver om fordelingen af topposterne. Den konservative, tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, er blevet nomineret til at blive den nye kommissionsformand, den liberale belgiske statsminister, Charles Michel, til at blive formand for Det Europæiske Råd, den spanske socialdemokrat Josep Borrell Fontelles til at blive EU's udenrigschef og den konservative franskmand Christine Lagarde til at blive chef for Den Europæiske Centralbank. Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, står til at få en af de højest placerede politiske poster i Bruxelles, da hun er blevet indstillet til at blive næstformand for Europa-Kommissionen. Berlingske skriver, at selv om Det Europæiske Råd nu har nomineret, hvem de gerne vil have som ledere, er det ikke på plads endnu. Europa-Parlamentet skal først godkende Ursula von der Leyen som formand for Europa-Kommissionen. Ekstra Bladet skriver, at hvis Ursula von der Leyen bliver godkendt, er det første gang, en kvinde skal stå i spidsen for EU. Statsminister Mette Frederiksen (S) bider også mærke i, at flere kvinder er valgt til de store poster og udtaler til Ekstra Bladet: ”Set med danske, nordiske briller er det en ualmindelig flot tegning.” Vestager var undervejs i processen kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. Hverken Mette Frederiksen eller Vestager ønsker at oplyse om, hvorfor Vestager ikke fik formandsposten.

Information skriver, at det er en stor overraskelse, at tyske Ursula von der Leyen er blevet nomineret til den absolutte toppost som formand for Kommissionen. Hun har syv børn og en ph.d. i gynækologi. Hun er fra den liberale venstrefløj i CDU og er gået imod partilinjen på en række værdipolitiske spørgsmål som kvindekvoter i bestyrelse, homoægteskaber, kunstig befrugtning og forældreorlov. Tidligere er hun kommet med voldsomt føderalistiske udtalelser som, at hun gerne så et ”Europas forenede stater - ligesom føderale lande som Schweiz, Tyskland eller USA” og som forsvarsminister har hun talt varmt for mere europæisk samarbejde. Det ventes ifølge Information, at hendes økonomiske linje vil være tysk konservativ. Ursula von der Leyen er den eneste minister, som har fulgt Angela Merkel gennem hele hendes kanslertid siden 2005. Politikens leder skriver, at den ny EU-top tegner lovende, men at den svigter øst: ”EU har nu kvinder på to topposter - tre med Vestager - og for første gang en kvindelig kommissionsformand. At det også er en tysk formand, er faktisk første gang i et halvt århundrede. Og den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen kan ikke hævdes at være et dårligt valg til leder af kommissionen. Hun har 13 års ministererfaring og er flydende på tysk, fransk og engelsk. Hun får brug for at formidle europæisk lederskab i den afgørende klimakamp og vise, at EU på tværs af syd og nord, øst og vest kan finde en fælles løsning på uenighederne om de ydre grænser og den politisk ømfindtlige migrantkrise. Problemet i fordelingen af topposter er, at medlemmerne i Centraleuropa ikke blev tilgodeset. Det er uklogt, også i betragtning af at de østlige medlemmers engagement kan blive afgørende i den forestående klimaindsats.”
Kilder: Berlingske, s. 1, 10-11; B.T., s. 11: Ekstra Blader, s. 8; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1, 4

Andre EU-historier:Prioriterede emner

Finansielle anliggender: De første skridt er taget for at få den svageste valuta
Jyllands-Posten skriver, at både den amerikanske og den europæiske centralbank nu er gået i stilling til at sænke renterne og dermed svække valutaerne i kampen om verdens vækst. Den første ammunition er dermed gjort klar til en mulig valutakrig. Chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Mario Draghi, lovede for nylig at komme med massive stimuli til europæisk økonomi, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt, hvilket fik euroen til at falde. Trump svarede igen med beskyldninger om valutamanipulation og kort efter meldte Fed, at den også ville sænke renten. Barclays vurderer, at Europa vil være den svage part i en mulig valutakrig: ”Vores vurdering af euroen er dyster. ECB har begrænset handlekraft, og eurolandene er meget sårbare over for stigende spændinger i handelskonflikten,” skriver chefvalutastrateg i Barclays, Martin Barth, i en kommentar. Den seneste tid er handelskrigen strammet til blandt andet på grund af at Trump satte en ekstra told på 25 procent på kinesiske importvarer for 300 milliarder dollars. Spændingerne har derfor været store mellem de to lande, og retorikken er langsomt begyndt at blande valutaerne ind i spillet. Trump beskyldte for nylig den Den Europæiske Centralbank for valutamanipulation, da ECB-chefen lovede at være klar med støtte til europæisk økonomi. Både USA, Europa og Kina forventer en afmatning i økonomien fremadrettet, og derfor skal der gøres noget. ”Grunden til, at vi nu ser, at begge centralbanker hurtigt vil sænke renten, skyldes, at de længe har undervurderet, hvor langt ned økonomien ville komme. De har ikke været forberedt på, at handelskrigen ville komme oveni. Den har fået væksten til at falde hurtigere,” lyder det fra cheføkonom og strateg i SEB, Thomas Thygesen til Jyllands-Posten. Spørgsmålet er, hvordan valutaerne kommer til at reagere på det stigende politiske pres. Euroen står svagest, da renten allerede er nul, eller reelt negativ, så ECB har meget lidt ammunition. ”Det lugter lidt af desperation fra ECB. Det vil ikke gøre nogen forskel,” siger Thomas Thygesen. Goldman Sachs vurderer også, at euroen vil svækkes mere end dollaren i den kommende tid. I første omgang vil det være godt for Europa, da europæerne kan håbe på, at billigere eksportvarer vil skubbe gang i handlen og væksten igen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6, 7;

Handel: Hver femte danske virksomhed er indirekte ramt af handelskrigen
Handelskrigen mellem USA og Kina præger da også den danske økonomi. I en undersøgelse, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen, fremgår det, at 13 procent af de danske virksomheder, der deltog i undersøgelsen, er blevet ramt direkte af øgede toldsatser i forbindelse med handelskrigen mellem USA og Kina. 22 procent af virksomhederne svarer i undersøgelsen, at de er indirekte ramt af handelskrigen. Hos HMF Group, der laver kraner til montering på lastbiler, har handelskrigen ikke en direkte konsekvens, men direktør Brian Stage følger med og han forklarer, at man er meget opmærksom på, om Donald Trump vil starte en toldkrig med EU, der vil påvirke deres forretninger på det amerikanske marked. Børsens leder skriver ligeledes om handelsaftalen: ”Det nylige G20-topmøde i Japan gav ikke grund til nogen særlig optimisme, når det gælder internationalt samarbejde. Topmødet viste endnu engang, at USA’s præsident Donald Trump går sine egne veje, og at han foretrækker at give magthavere i Kina, Rusland, Saudi-Arabien og Nordkorea mere opmærksomhed end USA’s mangeårige, demokratiske allierede og venner Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Det er trist at se en amerikansk præsident skåle, more og hygge sig med en Vladimir Putin, der få dage før G20-topmødet erklærede, at det liberale demokrati ikke længere har sin berettigelse. […] Den mest glædelige, og lidt oversete, nyhed i ly af G20-topmødet var, at det lykkedes at indgå en handelsaftale mellem EU og Mercosur, som er det sydamerikanske handelssamarbejde mellem Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Forhandlingerne har været i gang i 20 år, og stærke interesser har bøjet sig imod hinanden. Formanden for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker kaldte aftalens indgåelse for et “sandt historisk øjeblik”. EU-handelskommissær Cecilia Malmström sagde i en hilsen til G20-topmødet: “Med denne aftale viser vi, at vi mener, handel er en god ting. Det bringer folk og virksomheder tættere.”
Kilde: Børsen, s. 2, 14-15

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Christine Lagarde skal fastholde minusrenter
Den nuværende chef for IMF, Christine Lagarde, står til at afløse Mario Draghi på posten som præsident for ECB. Dermed står den lempelige pengepolitik til at blive videreført, skriver Børsen. Både Draghi selv og flere medlemmer af Styrelsesrådet har indikeret, at en ny rentesænkning er på vej i enten juli eller september og at at “alle instrumenter er til rådighed” herunder, at man genoptager obligationsopkøbene. De seneste uger har Draghi flere gange understreget, at det altoverskyggende problem er at få inflationen i vejret. Chris Hiorns, porteføljemanager i Edentree Investment Management udtaler følgende om valget af Lagarde: “Christine Lagarde passer godt til at blive formand for ECB på et tidspunkt, hvor centralbanken har brug for at ekspandere sin pengepolitik og for at forstærke bankerne.” Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skrive ri en analyse følgende: ”Frankrig får sin anden chef i ECBs forholdsvis korte levetid. […] Om Christine Largarde får et “whatever it takes” øjeblik til at skrive sig ind i historien er uvist. [...] Skeptikere, og dem er der ganske mange af, siger at Largardes udfordring ikke bliver mindre. At Italien uundgåeligt kommer i så dyr en krise, at der bliver brug for en gældsomlægning, hvilket i praksis vil være en afskrivning af en del af gælden på p.t. cirka 134 procent af bnp. Optimister holder sig til, at Lagarde bedre end Draghi vil kunne overbevise eurozonens finansministre om, at de med bl.a. arbejdsmarkedsreformer skal bidrage til vækst og inflationen for i sidste ende at sikre at den fælles valuta overlever på langt sigt. Her får Ursula von der Leyden som Kommissionsformand også en betydelig rolle at spille. Kommissionen har serveretten. Monopol på at fremlægge forslag til nye politikker, og der er stadig store mangler i eurozonens fælles skatte-, finans- og arbejdsmarkedspolitik. Men i en krise kan kun ECB redde eurozonen.”
Kilde: Børsen, s. 1, 17

Institutionelle anliggender: Magtopgør mellem EU og Schweiz er en advarsel til briterne
I en analyse skriver Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie om, at EU har ophævet anerkendelsen af schweizisk lovgivning for handel med værdipapirer, og investorer i de to områder kan ikke længere købe aktier på hinandens børser. Og det er en klar advarsel til Storbritannien. Bie skriver blandt andet: ”For de fleste er handel med værdipapirer som aktier og obligationer noget, der foregår helt smertefrit fra netbank eller en handelsplatform. Men rundt om klik på ”køb” og ”sælg” ligger et netværk af regulering og lovgivning. Det gælder eksempelvis regler om god skik i rådgivningen, regler om beskyttelse af investorer og mod insiderhandel. Helt banalt og på samme tid ekstremt kompliceret i forhold til selve regelværket for værdipapirhandel på tværs af landegrænser. Det er her, at EU og Schweiz er røget i totterne på hinanden. Det har stor betydning for investorernes adgang til internationale investeringer. Og især for Storbritannien, der på et tidspunkt skal forhandle en handelsaftale med EU. Schweiz og EU er tæt forbundne og nogle af hinandens vigtigste handelspartnere. Men hvor Norge har en aftale gennem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), så stemte schweizerne nej til den aftale i 1992. Forholdet mellem EU og Schweiz er derfor ikke resultat af én handelsforhandling, men en myriade af bilaterale aftaler, der knytter Schweiz økonomisk tæt til EU, blandt andet som medlem af Det Indre Marked, men samtidig giver Schweiz lov til en række undtagelser. […] Forholdet mellem EU og Schweiz har stor betydning for forholdet mellem EU og Storbritannien. Det er åbenlyst, at EU ikke vil tillade briterne at udvælge godbidder af forholdet, som Schweiz har gjort det. Det ville eksempelvis ramme den danske fiskeindustri hårdt. Men for Storbritannien og ikke mindst London er det den finansielle sektor, der er i centrum. Og her er ækvivalens afgørende. […] Hvis der er én lektion, man kan tage ved lære af fra de seneste skærmydsler mellem EU og Schweiz, er det, at EU benytter alle kneb og tager alt i brug for at få sin vilje. Det skal vi som medlemmer være glade for. Men for den britiske finansielle sektor burde fratagelsen af den schweiziske ækvivalens udløse dybe panderynker.”
Kilde: Berlingske, s. 1, 7

Retlige anliggender: Virksomheder kan have ret til momsrefusion for ubetalte fakturaer
De tjekkiske skattemyndigheder har tabt en principiel sag om momsrefusion ved EU-Domstolen. Sagen omhandlede en afgørelse truffet af de tjekkiske skattemyndigheder, Odvolací financn í re ditelství, som gav et tjekkisk momspligtigt selskab, A-PACK, delvis afslag på at opnå momsrefusion. Jyllands-Posten skriver atEU-Domstolen indledte med at fastslå udgangspunktet, som er, at medlemsstaternes skattemyndigheder er forpligtet til at nedsætte afgiftsgrundlaget og dermed det momsbeløb, som en momspligtig virksomhed skal betale.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Irans præstestyre optrapper nervekrig om atomaftale
Efter at Iran har taget det første skridt til at bryde atomaftalen siger flere af aftalens europæiske underskrivere, at det kan få konsekvenser. ”Vi vil bevare aftalen, fordi vi ikke ønsker, at Iran skal få atomvåben. Men hvis Iran bryder aftalen, er vi også ude af den,” siger den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt. Tirsdag opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron også Iran til at holde igen, og den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, erklærer sig dybt bekymret. USA's præsident Donald Trump reagerede også skarpt på meldingen, men har ifølge Jyllands-Posten undladt at benytte lejligheden til at skærpe krisen ved Den Persiske Golf yderligere. Iran begrunder sit skridt med utilfredshed med, at de lovede lempelser i sanktionerne mod præstestyret, som var modydelsen i 2015 for at indgå aftalen, aldrig er blevet gennemført. EU har etableret Instex, en særlig handelsmekanisme, som skal sætte vestlige virksomheder i stand til at handle med Iran uden om de amerikanske sanktioner. Men systemet har aldrig fungeret, fordi mange virksomheder er bange for at blive ramt af amerikanske repressalier mod deres kommercielle interesser i USA.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Finansielle anliggender: Dansk renterekord immun overfor Draghis advarsler
Børsen skriver, at Mario Draghi, der træder tilbage som chef for ECB med udgangen af oktober, i sidste måned varslede, at banken er klar til at levere ny stimulans af den europæiske økonomi, hvis målet om en varig stigning i inflationen kommer i fare. Analytikerne hos blandt andet Danske Bank og Nordea er dog enige om, at Danmarks verdensrekord fra 2015, hvor Nationalbanken sænkede renten til minus 0,75 procent ikke er i fare. ”Nationalbanken “har jo maksimale frihedsgrader til at gøre præcis, hvad de vil, men hvis ECB virkelig går 0,15 eller 0,20 procentpoint længere ned, så vil Nationalbanken formentlig vurdere, at kronen har ligget over centralkursen til euro i syv måneder, og så gå 0,1 procentpoint ned til at starte med, og sænke mere hvis der pludselig kommer en voldsom bevægelse i kronen,” siger chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen.
Kilde: Børsen, s. 12

Institutionelle anliggender: Boris Johnson: Vi bør ikke frygte WTO
Boris Johnson, der er favorit til at blive Storbritanniens nye premierminister, oplyser, at briterne ikke forlader EU for at blive styret af EU. “Vi bør ikke være skrækslagne for at komme ud af EU og stå med de betingelser, som er udarbejdet i Verdenshandelsorganisationen (WTO),” siger Johnson. Børsen skriver at Johnson vil tilbyde EU en post-brexit-frihandelsaftale, men hvis denne åbning afvises, vil briterne forlade EU uden en aftale 31. oktober.
Kilde: Børsen, s. 16

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vækstfonden får ny direktør
Rolf Kjærgaard skal fremover stå i spidsen for statens finansieringsfond, Vækstfonden, som årligt er med til at skyde millioner af kroner ind i danske virksomheder i form af risikovillig kapital. Kjærgaard kommer fra en stilling som investeringsdirektør i fonden, og Vækstfonden har sammenlagt været hans arbejdsplads de seneste 18 år. ”Med udnævnelsen af Rolf Kjærgaard har vi fundet den helt rigtige kommende øverste ledelse. Rolf har gennem sit hidtidige virke i den grad bevist, at han kan skabe samfundsmæssige resultater og skabe aktivitet. I bestyrelsen har vi lagt vægt på, at Rolf har en bevist visionær evne og dermed kapaciteten til at videreudvikle Vækstfonden,” lyder det fra Claus Gregersen, formand i Vækstfonden til Jyllands-Posten. Rolf Kjærgaard gør det klart overfor Børsen, at han ikke fra dag 1 står klar med forkromede programerklæringer. Han vil tale med både ansatte og ikke mindst Vækstfondens omfattende netværk af partnere for at finde ud af, om der er nye områder, som Vækstfonden skal satse på. “Det er vigtigt for mig, at det, der kommer til at ske, bygger videre på det, vi har skabt frem til nu. Det handler om, at både nye som etablerede virksomheder kan se, at der er en kontinuitet i den måde, som vi udvikler Vækstfonden på,” siger han. Inden Kjærgaard kom til Vækstfonden, arbejdede han for EU-Kommissionen og Erhvervsministeriet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 10

Handel: Frankrig: Godkender ikke frihandel
Regeringstalskvinden Sibeth Ndiaye i Paris oplyser, at Frankrig “endnu ikke er parate til at ratificere” frihandelsaftalen med de fire lande i den sydamerikanske blok Mercosur. Børsen skriver, at aftalen er indgået efter næsten 20 års forhandlinger og den fjerner handelshindringer og bidrager til øget eksport fra begge parter. Med henvisning til en handelsaftale mellem EU og Canada, som det tog år at ratificere, siger Sibeth Ndiaye, at Frankrig vil studere aftalens detaljer.
Kilde: Børsen, s. 16

Institutionelle anliggender: Ballade fra første dag i det nyvalgte Europa-Parlament
Da det nye Europa-Parlament tirsdag trådte sammen for første gang, valgte de 29 medlemmer af Brexit Party demonstrativt at vende ryggen til under afspilning af Europa-hymnen, som ses som en form for nationalmelodi for EU. Brexit Party er imod alle de dele ved EU, der i partiets øjne forsøger at dreje unionen over mod en "nation", herunder nationalmelodi, parlament, EU-hær m.v. Opførslen kritiseres for at være upassende fra flere sider. Organisationen "Our Future, Our Choice", der vil have en ny folkeafstemning om Brexit, kaldte opførslen for barnlig. Skribent på magasinet The Economist, Jeremy Cliffe skrev på sin Twitter-profil om episoden: ”Ingen klasse, ingen manerer, ingen anstændighed. Hvilket uværdigt billede af Storbritannien.” Jyllands-Posten skriver at også et andet britisk parti, Liberaldemokraterne, vakte opsigt. Partiet går ind for at stoppe Brexit og blev nummer to ved det britiske EP-valg. De havde alle taget gule T-shirts på til parlamentets åbning hvorpå der stod: "Stop brexit" og "Bollocks to Brexit". Da "bollocks" er et bandeord, blev også Liberaldemokraterne kritiseret. Ude foran parlamentsbygningen i Strasbourg var der ligeledes oprørsstemning. Flere tusinde mennesker fra den spanske region Catalonien var troppet op for at deltage i en demonstration til ære for deres tidligere leder Carles Puigdemont og to andre catalanske politikere som alle tre vandt en plads i Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj. Men stridighederne om selvstændighed mellem Catalonien og den spanske regering i Madrid har gjort det umuligt for de tre folkevalgte politikere at indtage deres sæde i parlamentet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Migration: Tyskland vil have ngo-kaptajn løsladt – det nægter Italien
Tyskland og Italien er raget uklar, efter at den tyske kaptajn Carola Rackete insisterede på at sejle ind i havnen på Lampedusa med 40 skibbrudne flygtninge om bord, hvor hun under manøvren strejfede flådefartøjet, der prøvede at spærre vejen for hende. Carola Rackete blev efterfølgende anholdt, og anklagerne fra italienerne lyder på, at Carola Rackete har bragt politifolks liv i fare og for at have angrebet et italiensk krigsskib. Hvis hun bliver dømt skyldig, kan det koste hende op til ti år i fængsel. Det skriver Politiken og Kristeligt Dagblad. En bølge af protester har siden hen rejst sig og den tyske udviklingsminister, Gerd Müller fra det konservative CSU, krævede en hurtig reaktion fra EU. ”Sea-Watch-kaptajnen har handlet i absolut nødværge. Derfor forventer jeg, at Bruxelles her sender et tydeligt signal og kræver en øjeblikkelig løsladelse,” sagde Müller til avisen Passauer Neuen Presse og fortsatte: ”Nu overlader vi bare flygtningene til deres skæbne. Det er en ubærlig situation, i betragtning af at næsten 600 mennesker alene i år er druknet i Middelhavet.” Professor i international politik ved Warwick Universitetet i Storbritannien med speciale i migration, grænse- og sikkerhedsstudier, Vicki Squire, mener, at kritikken af Italiens hårde kurs over for migranter falder tilbage på hele EU. "Italiens beslutninger skal ses i lyset af den politik, som EU fører, og hvis formål er at forhindre mennesker i at komme ind i EU. Det er den, der er årsagen til, at der i det hele taget er nogle, der rejser over havet. EU's egen lovgivning gør det muligt at retsforfølge mennesker, der hjælper. Der er et direktiv tilbage fra 2002. Italien har så oveni vedtaget et nyt stramt nationalt dekret, men det skal ses på baggrund af den manglende solidaritet i EU og den manglende evne til at blive enige om, hvad der skal ske med nyankomne," siger hun ifølge Kristeligt Dagblad.
Kilder: Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: EU nåede i mål, men kampen er ikke ovre
Politiken bringer en analyse af korrespondent i Bruxelles, Nilas Heinskou. Han skriver blandt andet: ”Pludselig gik det stærkt. Efter otte timer på tredjedags topmøde kom den hvide røg op, EU's stats- og regeringschefer var blevet enige om at udpege den tyske forsvarsminister, 60-årige Ursula von der Leyen, som ny formand for EU-Kommissionen. Med valget af Ursula von der Leyen som EU-ledernes kandidat ser EU ud til som i de foregående 15 år at få en kommissionsformand fra EU's største parti, kristendemokraterne EPP. [...] EU-præsident Donald Tusk afviste på et pressemøde tirsdag at spekulere i, om Ursula von der Leyen kan samle flertal i EU-Parlamentet. ”Jeg er ikke profet,” sagde Donald Tusk og fortsatte: ”Det er ikke op til mig at vurdere muligheden for at opnå succes i parlamentet. Jeg vil møde op i parlamentet på torsdag og efter bedste evne forklare om processen og intentionerne. Det er derfor, vi har parlamentet: for at debattere, diskutere, argumentere og derefter beslutte.” Formanden for Det Europæiske Råd, også kaldet EU-præsidenten, bliver den belgiske regeringschef, 43-årige Charles Michel. EU's nye udenrigschef bliver den spanske socialdemokrat Josep Borrell, og chefen for Den Europæiske Centralbank bliver franske Christine Lagarde.”
Kilde: Politiken, s. 4

Institutionelle anliggender: Portræt: ”Mini-Merkel” på vej ind i lukket land for kvinder
Politiken bringer et portræt af Ursula von der Leyen, der er blevet indstillet som den nye leder af EU-Kommissionen. Det forudsætter dog, at hun bliver godkendt af Europa-Parlamentet til at overtage posten. Ursula von der Leyen blev i 2013 Tysklands første kvindelige forsvarsminister og der var en del spekulationer om, hvorvidt von der Leyen var ved at blive kørt i stilling til at blive forbundskansler Angela Merkels efterfølger som leder af de kristelige demokrater (CDU) i Tyskland. Som forsvarsminister igangsatte hun en større undersøgelse af forsvarets ansatte, hvilket fik hende i en stor konflikt med ledelsen, der krævede hendes afgang. ”Det tyske militær har et attitudeproblem,” var ministerens håndfaste udmelding til den sag. Senest var der en sag om det tyske skoleskib 'Gorch Fock', som er ved at blive restaureret, men regningen er løbet løbsk og ligger i øjeblikket på 135 millioner euro (ca. 1 milliard kroner). Ursula von der Leyen anses dog kun for at være delvis ansvarlig for skandalen, da forsvarsministeriet i flere omgange har været omtalt som korrupt og kaotisk. Ursula von der Leyen er den eneste folkevalgte, der har været minister i alle Merkels regeringer, siden Merkel overtog som kansler i 2005, og hun er stadig en utrolig anerkendt politiker.
Kilde: Politiken, s. 4