Torsdag den 30. august

Tophistorier

Macron er rejst hjem igen
Flere medier skriver om den franske præsident Emanuel Macrons statsbesøg i Danmark og dets konsekvenser. Politiken skriver, at interessen for Danmark og den danske model er en af de ting, som Rebecca Adler-Nissen, der forsker i international politik, diplomati og EU's udvikling på Københavns Universitet, har bidt mest mærke i. ”Det, der overskyggede alt i den offentlige del af statsbesøget, var Macrons ønske om at blive inspireret af den danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity-modellen, som gør det lettere at ansætte og fyre,” siger hun. Europas fremtid blev også diskuteret på Den Sorte Diamant. ”Europa er ikke dødt alligevel. Der er sat en anden dagsorden nu. Macron siger direkte, at det er Europa eller ingenting. Det er ikke blot nødvendigt, det er også en god ting,” siger institutleder og frankrigskender Jørn Boisen fra Københavns Universitet. Informations lederskribent skriver: ”Frankrigs præsident Emmanuel Macron ville med egne ord ikke belære danskerne om, hvordan det skulle forholde sig til Europa. Under sit besøg i Danmark understregede han, at han var her for at samle indtryk og gå i dialog om, hvordan man kan styrke det europæiske samarbejde. Men der var ingen tvivl om, at han kraftigt appellerede til den danske regering om at gøre mere i Europa og stå ved de progressive liberale værdier i Europa, som vi i forvejen tilslutter os herhjemme: I mine øjne er I blandt de progressive og på linje med det, jeg tror på, sagde Macron på det fælles pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag. Løkke forsikrede Macron om, at danskerne skam er europæere i hjertet, men at vores måske lidt koldblodige og pragmatiske facon kunne forklare, hvorfor vi samtidig er så forbeholdne over for samarbejdet. Det er noget af en underdrivelse. Danmark har under de seneste års værdipolitiske krise i EU forholdt sig som opportune skeptikere. Vi får mest muligt og afgiver ikke så meget. De traditionelle EU-modstandere er blevet mindre imod EU, men de traditionelle tilhængere er blevet mere tilbageholdende.” Jyllands-Posten skriver i sin analyse af besøget: ”Macron ville, med sit besøg i Danmark, vise, at han tager selv de mindste EU-lande alvorligt. Supereuropæeren har stadig svært ved at finde tilstrækkelig med opbakning til sit fornyelsesprojekt af EU. Danmark har på ingen måde tænkt sig at hoppe med på Macrons EU-iver, men på ét punkt lykkedes det alligevel den franske præsident at trække vores land en smule i den franske EU-retning. Ud over en masse nye samarbejdsaftaler på områder som både uddannelse, udviklingssamarbejde, klima og kultur mundede mødet mellem de to nationer også ud i et tættere militært samarbejde. ”Vi er nødt til at tage større ansvar for vores egen sikkerhed,” lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med henvisning til, at valget af Donald Trump i USA og Storbritanniens udmelding af EU har gjort det tættere militære samarbejde mellem EU-landene mere nødvendigt. I et debatindlæg i Berlingske skriver Marc D. Bangert, cand.mag. i historie og samfundsfag, og Isak Zachariasen, cand. mag. i international og global historie: ”Skal Danmark vedblive at være en afgørende spiller på den internationale politiske scene, er det altafgørende, at forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitikkens værktøjer styrkes således, at de respektive tjenester kan tilpasse sig, samt håndtere og imødekomme både nutidens og fremtidens udfordringer. […] Gennem institutioner som EU, FN og NATO kan Danmark sætte klare aftryk på politikker og tiltag, der ikke kun tjener nationale særinteresser, men mange på tværs af politiske og kulturelle skel. Gennem disse institutioner kan Danmark opnå en global indflydelse, som rækker langt ud over, hvad dets demografiske og geografiske størrelse kan godtgøre.” Politiken konkluderer i sin analyse af udsigten til selvstændigt europæisk forsvar, at det har lange udsigter, før EU kan forsvare sig uden hjælp fra USA, men USA har også et betydeligt militært strategisk behov for Europa. Helt afgørende er den nukleare terrorbalance mellem USA og Rusland. De amerikanske atomvåben er ifølge det store flertal af eksperter en afgørende sikkerhedsgaranti for Europa, når det kommer til at forhindre en tredje verdenskrig. Men måske bekymrer europæerne sig for meget. Professor emeritus Bertel Heurlin har fulgt international sikkerhedspolitik i generationer. Han peger på, at USA i dag har op mod 100.000 soldater udstationeret i Europa og Middelhavet, og trods præsident Trumps mange udfald fortsætter han opbygningen af de amerikanske styrker i Europa. Det skyldes ikke alene ønsket om at forsvare det Europa, som stadig er den amerikanske strategi. USA's position som militær supermagt går gennem Europa.
Politiken, s. 2, 10; Berlingske, s. 10-11, 32-33; Altinget; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 12, 23 (30.08.2018)

Prioritede historier

Dansk erhvervsliv bakker op omkring EU´s hårde Brexit strategi
Altinget fortæller, at når den britiske premierminister i begyndelsen af oktober tager til Birmingham for at tale under det konservative regeringspartis årlige kongres, vil Theresa Mays chance for at skabe en aftale med EU om Brexit måske allerede være forpasset. Børsen skriver, at selvom det kan få omfattende konsekvenser for danske virksomheder, hvis EU ender med ikke at indgå en Brexitaftale med Storbritannien, er der fuld opbakning fra Dansk Erhverv til EU-Kommissionens hårde forhandlingslinje. Det understreger administrerende direktør Brian Mikkelsen. “For de hellige principper om fri bevægelighed og ens regler er der ikke frit valg på alle hylder. Derfor er vores opfordring fra Dansk Erhverv til regeringen og EU27, at det må man stå benhårdt fast på,” siger han. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor hårde forhandlingspositioner på begge sider får forhandlingerne til at stå stille. EU's chefforhandler, Michel Barnier, har afvist en række af kerneelementerne i premierminister Theresa Mays plan for Brexit, der blev aftalt af den britiske regering på premierministerens landsted, Chequers. Planen lægger op til fri bevægelighed for fysiske varer, men ikke for tjenesteydelser, ligesom May vil sætte en stopper for den frie bevægelighed for personer. Planen rummer også et kompliceret toldsamarbejde, der skal gøre det muligt for Storbritannien at indgå sine egne handelsaftaler, men også det har EU afvist. May har omvendt fastslået, at briterne kun vil indgå en Brexit-aftale med EU, hvis den tager udgangspunkt i Chequers-udspillet, og trods de klare afvisninger fra EUhar en række af den britiske regerings tungeste ministre rejst EU tyndt for at få europæerne til at bløde op. Det vil ikke være i danske virksomheders interesse, at EU kommer briterne i møde, understreger Brian Mikkelsen.
Børsen, s. 20-21; Altinget (30.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

S negligerer de løst ansatte
I et debatindlæg i Information, skriver Lisbeth Bech Poulsen (SF), erhvervs-og finansordfører: ”Der er kommet markant flere usikre ansættelser de senere år. Det er et problem, Socialdemokratiet bør hjælpe med at løse - i stedet for at lade, som om det ikke eksisterer. […] Den frie bevægelighed for arbejdskraft inden for EU er endnu en faktor, der gør livet for mange danskere i atypiske ansættelser mere besværligt, da eksempelvis landbrug, skovdrift og hotel- og restaurationsbranchen flyder over med underbetalt arbejdskraft, der ikke stiller mange krav til hverken løn eller arbejdsforhold. Vi ved fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at antallet af østeuropæere, der fandt vej til Danmark, steg med 7.350 sidste år. Danskere i atypiske ansættelser skal altså også kæmpe med lavtlønnet arbejdskraft fra resten af EU. Tilbage står, at prekariatet ikke blot er et nationalt anliggende, men et europæisk problem, hvor millioner skal slås om job med ringe vilkår og et tvivlsomt levegrundlag, hvis vi ikke tager kampen op.”
Information, s. 16 (30.08.2018)

Interne anliggender

DF og V kan er tæt på at finde hinanden i EU-politikken
Jyllands-Posten skriver i dag i en analyse, at meget er sket i de seneste år, og enderne i Venstres og Dansk Folkepartis (DF) europapolitik er tættere på at kunne mødes end nogensinde før. Dansk Folkeparti har ydmygt krævet en fredning af forbeholdene indskrevet i et eventuelt fælles regeringsgrundlag. Det kan ikke være svært at få, al den stund at det er status quo. Forbeholdene er fundamentet for den danske EU- politik, indtil andet er vedtaget. Hverken parlamentarisk eller folkeligt er der - uanset Venstres retorik i debatten - mod på en afstemning om forsvarsforbeholdet. Et andet omdrejningspunkt for DF har været spørgsmålet om en dansk folkeafstemning i kølvandet på Brexit. Hvis Storbritannien får en slags B-medlemskab af EU, vil Thulesen have en dansk afstemning om det samme. Indtil videre har EU lagt op til en hård exit og intet B-medlemskab. Under alle omstændigheder er der ikke endelig afklaring på briternes erfaringer på denne side af et dansk valg, som skal afholdes senest den 17. juni 2019. Derfor er det heller ikke afgørende i en regeringsdrøftelse.
Jyllands-Posten, s. 4 (30.08.2018)

Den danske regering støtter EU-Kommissionens trafiksikkerhedskrav
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister: ”Jeg mener, der skal være gode og sikre muligheder for alle for at færdes i trafikken. Derfor kan jeg ikke genkende Hans Erik Hansen fra Dansk Fodgængerforbunds opfattelse af, at de bløde trafikanters sikkerhed ikke bliver prioriteret. For det gør den. Det skal være sikkert at færdes på vejene. Også selvom trafikken stiger. Det gælder for alle, om man så sidder inde i bilen, på cyklen, eller man som fodgænger benytter fortove og fodgængerfelter. Derfor bakker regeringen op om EU-Kommissionens forslag om at øge kravene til sikkerhedsudstyret i køretøjer generelt, ligesom vi bakker op om at fremrykke muligheden for længere førerhuse på lastbiler. Det vil nemlig give chaufførerne et bedre udsyn og dermed bidrage til at reducere antallet af højresvingsulykker.”
Berlingske, s. 35 (30.08.2018)

Fascismen kigger frem i Chemnitz
Jyllands-Postens lederskribent skriver: ”Hvad der er sket i Chemnitz de seneste dage, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver. Horder - der er ikke et andet ord - af hadefulde ofte sortklædte skikkelser vader gennem gaderne på jagt efter mennesker med udenlandsk udseende. Arme strækkes i vejret til Hitler-hilsen. Racisme ophøjes til noget efterstræbelsesværdigt. Politiet virker i stort omfang magtesløst. Der er tale om en nedsmeltning, som - det manglede bare - har udløst et chok i Tyskland. Man kan sige meget om forbundsrepublikken, og det meste er positivt. Man har efter Anden Verdenskrig opbygget et i mange henseender mønstergyldigt demokrati. Genforeningen 1990 var en lykkelig begivenhed. Tyskland er igen en stor kulturnation udover at være kontinentets økonomiske lokomotiv. Det er - i takt med Trumps tirader, Storbritanniens udmeldelse af EU og alskens andre problemer - ved at påtage sig en vægtigere rolle i Europa.”
Jyllands-Posten, s. 22 (30.08.2018)

Salvini og Orbán gør fælles front mod EU
Politiken beretter, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, og Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, vil kæmpe sammen mod diverse fjender frem mod EU-valget i 2019. Da Viktor Orban og Matteo Salvini tirsdag mødtes i Milano, var det på en og samme tid dybt ulogisk og helt indlysende. Ulogisk, fordi Ungarns premierminister ikke i sin vildeste fantasi kunne drømme om at imødekomme Salvinis krav om, at EU-landene skal tage imod flygtninge og migranter, der ankommer til Italien. Indlysende, fordi de to borgerligere partiledere har et værdifællesskab i kampen mod indvandring og EU. ”Salvini er en helt. EU's sikkerhed afhænger af hans succes” har Orban sagt. De to mænd har i 2018 begge haft yderst succesfulde valgkampe, hvor de har advaret mod migrationen af muslimske indvandrere til EU.
Politiken, s. 11 (30.08.2018)

Udemokratiske EU-lande skal straffes hårdt
I et debatindlæg på Altinget, skriver Andreas Høstgaard Poulsen, landsformand i Europæisk Ungdom: ”Vold mod civile demonstranter, hetz mod frie medier og svækkelse af domstolenes uafhængighed er bare tre eksempler fra den bølge af brud på vores fælles demokratiske spilleregler og værdier, der har fundet sted i EU-lande gennem de seneste år. Hvis medlemslandene ser stort på basale retsstatsprincipper og menneskerettigheder, bør de straffes, hvor det gør ondt, nemlig på adgangen til det indre marked og de fonde, som de i stor stil nyder godt af i dag. Op mod 100.000 demonstranter samledes i sidste uge foran parlamentet i Rumænien. Demonstrationen var mod den siddende regering, der ad flere omgange har søgt at påvirke de selvsamme domstole, som er i gang med at undersøge regeringen for korruption. Men den ellers fredelige demonstration tog en uventet drejning, da uropoliti gik til angreb på demonstranterne med vandkanoner, tåregas og knipler. Regeringens svar var brutalt og et klart brud på de rettigheder og værdier, som vi i Europa deler: forsamlingsfrihed og retten til fredeligt at demonstrere. […]I Polen har vi de seneste år set forsøg på at påvirke forfatningsdomstolens uafhængighed. Den samme tendens ses også i Ungarn, hvor Victor Orbán kontrollerer medierne og har ændret forfatningen til sin egen fordel. EU er ikke kun et økonomisk markedssamarbejde med det indre marked som altoverskyggende omdrejningspunkt. EU er, og skal først og fremmest være, en stærk garant for at sikre borgere mod medlemslande, der ser stort på vores fælleseuropæiske værdier. Derfor må vi i EU forhindre, at de polske, rumænske og ungarske regeringer forbryder sig mod netop disse værdier - forbryder sig mod vores fælles demokratiske spilleregler.”
Altinget (30.08.2018)

Klima

Fiskekvoter skåner miljø
I et debatindlæg i Information, skriver Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, og Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation: ”Den danske model for fiskeriforvaltning med individuelt omsættelige kvoter (IOK) har siden 2003 skabt lønsomhed og udvikling i dansk fiskeri. Før da haltede økonomien voldsomt, men med IOK er det lykkedes at skabe balance mellem fiskefartøjer og ressourcen i havet og dermed skabe grundlag for et bæredygtigt fiskeri. […] Hvert år fastsættes fiskekvoterne i EU på baggrund af grundige videnskabelige undersøgelser og rådgivning. EU er gennem internationale aftaler forpligtet til en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Mere end 90 procent af de fisk, danske fiskere fanger, er bæredygtighedscertificeret med MSC-mærket. Intet andet land i Europa kan præstere så højt et niveau, og netop IOK giver den enkelte fisker incitament til at arbejde for et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Og med det IOK-puljesystem, vi har til at dele kvoter mellem fartøjerne, er vi langt foran andre lande i EU, når det gælder om at minimere udsmid. […] Vi er altid åbne over for konstruktiv kritik og tiltag, som kan styrke forvaltning af dansk fiskeri. Men fiskeriet må og skal fortsat være miljømæssigt og økonomiskbæredygtigt.
Information, s. 16 (30.08.2018)

Migration

Løkkes udrejsecenter lader vente på sig
Jyllands-Posten skriver i dag, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke ser ud til at få et center for afviste asylsøgere uden for EU i år. Det oplyste udlændingeminister Inger Støjberg (V) under et samråd tirsdag. ”Jeg tror, at et center som det her tidligst vil kunne påbegyndes, når vi kommer på den anden side af året. Altså selve etableringen af det. Forhandlingerne og drøftelserne kører for fuld skrue nu, men der kommer til at gå noget tid, inden at man har en færdig aftale og kan gå i gang med selve etableringen,” sagde hun. Dansk Folkeparti ærgrer sig over, at et udrejsecenter har lange udsigter. ”Løkke og regeringen siger så meget, men når vi kommer dertil, hvor de skal levere, kan det knibe. Det gør det så også i det her tilfælde,” siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF). Socialdemokratiet kritiserer Løkke for at have oversolgt prestigeprojektet. ”Det viser, at det var et billigt pr-stunt frem for seriøs politik, da Lars Løkke Rasmussen kom med den udmelding,” siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).
Jyllands-Posten, s. 2 (30.08.2018)

Sikkerhedspolitik

S og DF er imod EU-afstemning om forsvarsforbeholdene
Politiken fortæller, at regeringen med Venstre i spidsen vil få overordentligt svært ved at få gennemført en folkeafstemning om de danske forsvarsforbehold. Morten Løkkegaard (V) håber, at debatten om forsvarsforbeholdet bliver modnet hurtigt. Nick Hækkerup (S), EU-ordfører, mener slet ikke, at det kan lade sig gøre at afskaffe forbeholdet. ”Vi ønsker ikke en folkeafstemning, fordi vores position er, at forsvarsforbeholdet og de øvrige forbehold er en del af det fundament, som vores EU-samarbejde står på nu,” siger Hækkerup, der peger på meningsmålinger, der viser, at et flertal af vælgerne vil bevare forbeholdet. En måling fra analyseinstituttet Norstat viste i maj et flertal på 57 procent for at bevare forbeholdet. Adspurgt, om Socialdemokratiet ikke længere ønsker at komme af med forsvarsforbeholdet, svarer han: ”Som det er nu, er det spørgsmål irrelevant. Fordi det ikke kan lade sig gøre.” Dermed vil Venstre i givet fald møde modstand på forskellig måde fra landets to største partier. Dansk Folkeparti er ikke bare imod at udskrive en folkeafstemning, men vil også anbefale et nej. DF's EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth siger, at han ikke kan forestille sig, at partiet indgår i en regering, der planlægger at afskaffe et eller flere forbehold. Altinget beretter, at SF bakker regeringen op i ønsket om at sætte det danske forsvarsforbehold til debat, sådan som både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ytrer ønske om. Altinget fortæller også, at en måling lavet af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten viser, at 32 procent anser en borgerlig regering for bedst til at håndtere EU- politikken. 29 procent mener omvendt, at det er en Socialdemokratisk ledet regering, der er bedst til at håndtere det, og 39 procent svarer ingen af disse/ ved ikke. På trods af at de traditionelt regeringsbærende partier har bevæget sig længere fra hinanden på europapolitikken, er det ikke noget, den almindelige vælger har bemærket endnu. Sådan lyder vurderingen fra Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet.
Politiken, s. 10; Altinget (30.08.2018)

Udenrigspolitik

Tyskland vil binde Tyrkiet tættere til Europa
Information skriver, at midt i den alvorlige tyrkiske valutakrise er der nu tegn på tøvejr i det iskolde udenrigspolitiske forhold mellem Tyrkiet og Tyskland. det skyldes til dels konfrontationen mellem Tyrkiet og USA. Bag kulisserne prøver Tyskland dog at bruge den tyrkiske krise til at binde Tyrkiet til Vesten. Økonomisk og politisk er det dog meget tvivlsomt, om og hvor meget europæiskhjælp kan bevæge i landets selvforskyldte krise. Efter politiske krav om at støtte Tyrkiet, har den tyske regering godt nok betonet, at en direkte finanshjælp til Tyrkiet aktuelt ikke er på tale - med betoning på aktuelt. Alligevel er der mange stemmer, der mener, at det meget vel kan komme på tale. Fra to af Tysklands mest renommerede økonomer, Marcel Fratzscher og Alexander Kriwoluzky fra det regeringsrådgivende DIW-institut, lyder det, at det truende sammenbrud i den tyrkiske økonomi kan blive eksplosiv for Mellemøsten og Europa, men at krisen netop derfor er den måske sidste chance for at reformere Tyrkiet grundlæggende og muliggøre en tilnærmelse mellem Europa og Tyrkiet. Underforstået: i kraft af økonomiskhjælp til gengæld for reformer.
Information, s. 10-11 (30.08.2018)