Torsdag den 30. juli

Tophistorier

Det går bedre med den globale økonomi. Men 'bedre' er stadig helt enormt dårligt
Flere aviser skriver om den økonomiske situation, som er stærkt påvirket af coronakrisen. Verdensbanken, IMF og OECD har betegnet nedlukningen i marts og april som det største chok i den globale økonomi i knap 100 år. I dag står det bedre til, men "bedre" er ikke specielt godt. Det skriver Information. "Vi står stadig i en dyb recession. Før stod vi bare med en økonomi, der nærmest stod totalt stille," siger Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit i Danmark. Han vurderer, at verdensøkonomien i år vil opleve en nedgang, der er "halvanden til to gange så slem som finanskrisen". Den seneste prognose fra OECD viser, at eurozonens BNP i år vil falde med mellem ni og 12 procent. "I Europa er der desværre en konkret og rimelig frygt for, at der i efteråret kommer en stor bølge af konkurser, som kan sprede sig til bankerne og virkelig udfordre deres stabilitet," siger økonomiprofessor og konjunkturchef ved Kiel Institut for Verdensøkonomien, Stefan Kooths.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Bie skriver blandt andet: "Sverige har ikke haft en nedlukning og genåbning som i andre lande, men alligevel har coronakrisen sat sine spor. [...] Genåbningerne i Europa betyder, at økonomierne kravler ud af coronamørket. I Danmark og Norge ser det ud til, at det går forholdsvis hurtigt i den hjemlige økonomi. Men Sverige har jo aldrig lukket ned og har derfor heller ikke haft den positive effekt fra en genåbning. I teorien skulle det give et mere blødt forløb, hvor økonomien undgår de store udsving ned og op. [...] En stor del af forklaringen skal nok findes i det svenske arbejdsmarked. I april blev der indført en ny lønkompensationsordning (korttidspermittering), der har vist sig overvældende populær. [...] Det har dog ikke forhindret ledigheden i at stige eksplosivt til 9,3 procent, hvilket er en tangering af niveauet fra finanskrisen. [...] Den seneste prognose fra Europa-Kommissionen peger mod samme tilbagegang i årets aktivitet i Danmark og Sverige på godt fem procent. Der er fortsat mange usikkerheder omkring udsigterne for dansk økonomi de kommende måneder, men det virker, som om det svenske opsving er endnu mere tvivlsomt."

Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN. Han skriver blandt andet: "I forbindelse med diskussioner om EU, handelsaftaler og andre internationale ordninger hører man ofte, at små lande ikke har noget valg, men bliver nødt til at være med. Påstanden lyder, at man bliver nødt til at være "stærk" for at have økonomisk udvikling. Det underforståede argument er, at store økonomier har en stor fordel. [...] Den er faktuelt forkert. Den bedste måde at tjekke, om den generelle påstand holder, er at se på virkelig små lande. [...] Ifølge statistik fra Penn World Tables og CIA har de små stater i gennemsnit en indkomst pr. indbygger på ca. 19.000 dollar, og mikrostaterne har indkomst på 19.800 dollar. [...] Viden om små lande og mikrostaters økonomiske succes er af indlysende relevans for de muligheder, lidt større stater har. Uanset hvad man mener om medlemskabet af EU, er det f.eks. ikke nødvendigt for mindre økonomier som Danmark eller Finland, og idéen, at nationer kan have stordriftsfordele, er en myte. [...] Et samfunds succes hviler ikke på størrelse eller international “styrke”, men på hvor gode dets institutioner og hvor dygtige dets virksomheder og borgere er - uanset hvor småt det er."
Information, s. 8-9; Berlingske, s. 8; Børsen, s. 4 (30.07.2020)

Prioritede historier

Belgiske brintbusser er soldater i Europas kamp for egen sikkerhed
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae. Han skriver blandt andet: "Grøn energi kan styrke den udenrigspolitiske handlefrihed for EU-landene. Klodens behov for grøn omstilling og udfasning af olie og kul øger i disse måneder interessen betydeligt for brint, der kan bruges som brændstof til biler, busser og sværindustrien uden at udlede CO2. Men brint er ikke kun et klimavåben. Det bliver også sikkerhedspolitik, vurderer eksperter. »Europa er i høj grad afhængig af naturgas fra Rusland. Men da man ikke kan være sikker på Rusland som politisk allieret, er det afgjort en god idé at sikre brint som alternativ energikilde,« siger Martin Lambert, senior fellow ved Oxford Institute for Energy Studies. Det har udløst et internationalt kapløb. [...] Globalt kæmper EU især mod Kina og USA, og EU-Kommissionen fremlagde tidligere på måneden en strategi, der skal »give vigtige fordele for konkurrence, lav pris og forsyningssikkerhed« for brint i Europa. [... ] I Lier nord for Bruxelles bygger Van Hool brintbusser til Aalborg, Køln og Groningen. Her tror de på, at brintmarkedet nu kommer med fuld fart. Hvis det sker, kan det øge Europas forsyningssikkerhed og dermed uafhængighed fra Rusland. [...] I dag produceres langt det meste brint ved hjælp af strøm fra naturgas, hvilket ikke gør den helt så grøn, som den kan være, hvis strømmen hentes fra vind og sol i stedet. Til gengæld kan "brun" eller "sort" brint, som det kaldes i forhold til "grøn" brint fra vedvarende energikilder, skabes til omkring den halve pris. Men teknologiske fremskridt driver prisen på de grønne processer ned. EU-Kommissionen har for nylig vurderet, at prisen kan være halveret om 10 år. I lyset af de stigende krav om nuludledning af CO2 for at redde planeten, er det den udvikling, der i Europa gør grøn brint særlig interessant. [...] Som i mange andre globale magtspil er EU i hård konkurrence med stormagterne USA og Kina. [...] "Kina har sat et mål om en mio. brintbiler inden 2030. Det kommer til at drive udviklingen i deres teknologier frem. Så for ikke at tabe dette kapløb, og måske ligefrem komme til at kontrollere løbet, skal der satses stort i Europa," konstaterer Maciej Giers fra analysebureauet Esperis Consulting. Han vurderer, at selv om Europa er langt fremme i dag, kan kontinentet meget vel ende med at tabe kapløbet. Det vil EU-Kommissionen gerne undgå, og milepælene blev stillet op i den strategi for brint, der blev præsenteret tidligere på måneden. Strategien beskriver bl.a., hvordan det vil være i EU's interesse at etablere samarbejder med landene i det nordlige Afrika og Ukraine for at sikre sig muligheder for at importere brint herfra i fremtiden. Strategien taler ligefrem om, at EU skal etablere brintproduktion uden for EU, fordi sol- og vindforhold her i kombination med tyndt befolkede områder kan være særdeles attraktive. Brinten kan så sendes til Europa via eksisterende eller nye rørledninger. Dertil kommer, at EU-landene selv skal opbygge kapacitet i betydeligt omfang."
Jyllands-Posten, s. 1, 12-13 (30.07.2020)

EU køber coronamedicin for halv mia
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen har indgået en aftale med det amerikanske medicinalselskab Gilead om indkøb af lægemidlet Remdesivir for 63 millioner euro. "I de seneste uger har Kommissionen arbejdet utrætteligt med Gilead for at nå en aftale, der skal sikre, at der er lagre af den første godkendte behandling mod covid-19," skriver Stella Kyriades, kommissær for sundhed og fødevarer. EU har købt lægemidlet Remdesivir til omkring 30.000 patienter, der vil blive fordelt til EU-landene og Storbritannien fra starten af august.
Børsen, s. 16; B.T, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5 (30.07.2020)

Storbritannien styrer mod en Brexit-COVID-19-afgrund
Information bringer en analyse af journalist Jakob llleborg. Han skriver blandt andet: "London School of Economics advarer om alvorlige konsekvenser for den britiske økonomi som følge af kombinationen Brexit-COVID-19. Fortsat hårdknude i Brexit-forhandlingerne skaber ny frygt for no deal. [...] Frustrationen på begge sider er åbenlys og forståelig. På trods af måneders intens forhandling er man stadig på side ét i en meget lang forhandlingsbog. Fiskeriet og fiskerirettigheder, når briterne forlader transitionsperioden på vej ud af EU den 1. januar 2021, viser med al tydelighed, hvor langt der er til mål. Fiskeriet indbringer kun 0,1 procent af britisk BNP, men fiskeriet spiller en stor rolle i det nationale følelsesregister. Og som det er nu, fanger EU-fiskere langt flere fisk i britiske farvande end vice versa. Det ønsker Storbritannien skal ophøre. [...] Officielt søger begge parter en handelsaftale, der vil forhindre et kaotisk og fordyrende brud på den for begge parter indbringende samhandel, men dele af den britiske regering vil hellere have no deal end at binde sig til europæiske regulativer i fremtiden. Særligt Boris Johnsons magtfulde rådgiver Dominic Cummings er forbeholden over for mange bånd til EU. [...] Storbritannien offentliggjorde tidligere på sommeren planer om at oprette en slags britisk indre marked, hvor der kan ydes statsstøtte til handel på tværs af grænserne mellem England, Skotland, Wales og Nordirland. Præcis hvordan det skal fungere vides ikke, men noget af det EU-forhandlerne frygter mest er, at Storbritannien vil underbyde EU på områder som miljø og arbejdsvilkår. Den såkaldte level playing field er afgørende for forhandlingerne, set fra et EU-perspektiv. Problemet er, at den indordning efter europæiske standarder, som EU søger, præcis er den Storbritannien på en række områder forsøger at undslippe. Det er med andre ord svært at se et gennembrud for sig lige med det første. EU's forhandlere siger, at en aftale skal være på plads inden oktober for, at det overhovedet skal være muligt at få den gennem systemet før nytår."
Information, s. 5 (30.07.2020)

Grundlæggende rettigheder

De gode nyheders tid er forbi. Men de kommer nok igen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af korrespondent Michael Kuttner, som blandt andet skriver: "Ser man på Central og Østeuropa, går det ikke fremad længere. Historien går vel ikke i ring, men så meget kan man sige: Den bevæger sig heller ikke ad en lige linje. I Polen og Ungarn, der var stjernerne i 1989, skrues retsstaten tilbage. [...] I Kroatien, som ligger noget under radaren, hører nationalisme og forherligelse af krigen i Jugoslavien til den gode tone. I Bulgarien og Rumænien præger interne magtkampe, frem for en kvalificeret debat om landenes vel, billedet. Det var inden for EU. Uden for EU ser det heller ikke for godt ud. I Serbien, der håber på optagelse, forfølges journalister, og præsidenten fører sig frem som enehersker, a la Viktor Orban i Budapest. I Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Albanien er der brydninger, som heller ikke lover godt. [...] Vesten, herunder EU, har set på, uden at vide hvad man skulle gøre. Fra nationalkonservative også i Danmark fornemmes undertiden beundring; stemmer i Dansk Folkeparti har ligefrem foreslået, at man i EU skulle slå sig sammen med Visegrad-landene - ud over Polen er det Tjekkiet og Slovakiet - frem for med Tyskland og Frankrig. Den slags kan forundre. Det handler jo ikke om magthavernes meninger - de må selvsagt synes, hvad de vil, og hvis tilstrækkeligt mange vælger dem, tegner de regeringen. Det handler om grundlæggende rettigheder i et demokrati og en retsstat. Om ikke ved hjælp af lovgivning at forhindre andre i at komme til. Om ikke at være korrupt. Det vil ændre sig. Kommunismen holdt i 40 år. Orban og hans ligesindede varer nok ikke så længe. Andetsteds - i Kina, Nordkorea og Rusland, f.eks. - tager det formentlig mere tid, men naturligvis kommer forandringer også dér."
Jyllands-Posten, s. 22 (30.07.2020)

Nej til EU-støtte til ”LGBT-fri” byer
Seks polske ansøgninger om økonomisk støtte til projekter om bysamarbejde er blevet afvist af EU-Kommissionen. Projekterne befinder sig nemlig i byer, der har indført "LGBT-frie zoner". Det skriver Jyllands-Posten og Politiken. "EU-værdier og grundlæggende rettigheder skal respekteres af medlemslande og statslige myndigheder. Det er grunden til, at seks ansøgninger om bysamarbejde fra polske myndigheder, som har vedtaget de LGBT-frie zoner, er blevet afvist," skriver EU's ligestillingskommissær, Helena Dalli, på Twitter. I Polen har flere kommuner erklæret sig for LGBT-frie zoner, hvor de kræver, at LGBT-personer eksempelvis ikke kysser eller holder i hånd i det offentlige rum.
Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2 (30.07.2020)

LUK ELLEBÆK
Politiken bringer et debatindlæg af Svend Erik Jensen fra Rungsted Kyst. Han skriver blandt andet: "Et emne, som ikke må glemmes, selv om der er corona- og klimakriser, er de store problemer i Ellebæk-fængslet tæt på Sandholmlejren og Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland. Fængslet er styret af Kriminalforsorgen og er beregnet til at sikre sig, at afviste asylansøgere, som i øvrigt ikke har begået noget kriminelt, ikke forsvinder. En delegation fra EU var på besøg i Ellebæk-fængslet kort før jul og fandt forholdene så uantagelige, at der var tale om brud på menneskerettighederne. Justitsministeren er bl.a. af Bedsteforældre for Asyl blevet gjort opmærksom på forholdene, men han siger blot, at ”de skal ikke have det for godt”. Det har de så sandelig heller ikke. Bedsteforældrene og andre kan afsløre, at forholdene er så forfærdelige, at det har ført til selvmord og sindssygdom. Måske burde EU-delegationen opfordres til at komme tilbage til Ellebæk."
Politiken, s. 10 (30.07.2020)

Institutionelle anliggender

Lykke Friis: EU-topmødet viste, at den nationale regnearkslogik var utilstrækkelig
Altinget bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og tidligere klima- og energiminister. Hun skriver blandt andet: "90 timers forhandlinger. Sommerens EU-topmøde varede så længe, at søvnforskere udtrykte bekymring for, om det overhovedet var forsvarligt. Ikke desto mindre var stats- og regeringscheferne vågne nok til konsekvent at følge to klassiske principper fra drejebogen for budgetforhandlinger. Det første princip er, at hvert land i slutfasen har blikket stift rettet mod sin egen budgetbalance – hvor meget skal man betale, og hvor meget får man tilbage fra EU-kassen. Konsekvensen er, at landene altid fokuserer benhårdt på strukturfonde, landbrug samt ikke mindst rabatter. Derimod må fælles programmer eller offentlige goder holde for. [...] På dette topmøde ramte sparekniven grænsekontrol og migration, altså blandt andet ansættelse af flere grænsevagter til bevogtning af EU's fælles ydre grænse. [... ] EU's forskningsprogram, Horizon Europa, blev ramt af en endnu større nedskæring. I maj 2020 mente Kommissionen, at 94,4 milliarder euro var nødvendige, men efter topmødet stod der 75,9 milliarder euro ud for forskning. [...] Det forhold, at der blev skåret i blandt andet grænsekontrol, forskning og sundhed, er hovedårsagen til, at Europa-Parlamentet forlanger forbedringer i aftalen. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har betegnet nedskæringerne som "bitre piller". Flere stats- og regeringschefer peger derimod på, at der trods alt er afsat flere penge end i EU's nuværende syvårige budget - og at der dermed kun er tale om nedskæringer i forhold til Kommissionens forslag. [...] Det andet princip fra drejebogen ligger i forlængelse af det første. For når først forhandlingerne er overstået, fokuserer stats- og regeringscheferne benhårdt på at sælge deres nationale sejre. Hos de sparsommelige fire, Holland, Østrig, Sverige og Danmark, var der glæde over rabatterne. Sydeuropæerne lagde mest vægt på de 390 milliarder euro i tilskud. Og fulgte man dækningen i Ungarn og Polen, skulle man næsten tro, at forhandlingerne kun havde drejet sig om retsstatsmekanismen. Hvad Europa i fællesskab har fået ud af forhandlingerne, rykker derimod i baggrunden. På mange måder er det måske ikke så underligt, men det bør ikke skygge for, at én af de største sejrherrer på topmødet faktisk var EU's indre marked. [...] Med topmødekompromiset er der skabt et bedre fundament for langtidssikringen af det indre marked. Men barriererne bliver ikke rullet tilbage af sig selv. Det kræver politisk vilje. En mulighed er, at Europa-Parlamentet i de forhandlinger, der nu går i gang med det tyske formandskab, forsøger at få indført en mekanisme, der gør respekten for det indre marked til en betingelse for at få udbetalt midler fra EU's genopretningsfond. Som bekendt skal hvert land udarbejde en national reformplan for at få adgang til midlerne. Det kan godt være, at der i kampens hede på et topmøde primært er fokus på de nationale budgetbidrag, men når støvet har lagt sig, bør det være muligt også at have blik for det, der kommer alle til gavn. Det gælder ikke mindst det indre marked."
Altinget (30.07.2020)

Migration

Migrant i Libyen: "Og hvis kvinderne ikke kunne betale, så voldtog de dem for øjnene af alle"
Tre mænd fra Sudan, der forsøgte at flygte efter at være blevet samlet op af den EU-støttede kystvagt i Middelhavet, blev i mandags skudt af de libyske myndigheder. Det skriver Politiken. Så snart mændene blev sat på land, begyndte de at løbe, hvorefter myndighederne åbnede ild. Det oplyser FN's migrantorganisation IOM. FN's flygtningeorganisation UNHCR har i samarbejde med Mixed Migration Center (MMC), der drives af Dansk Flygtningehjælp, udgivet en ny rapport med titlen "På denne rejse bekymrer ingen sig om, hvorvidt du lever eller dør". FN's flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, udtaler: "Denne rapport dokumenterer myrderier og udbredt vold af den mest brutale slags, udøvet mod desperate mennesker, der flygter fra krig, vold og forfølgelse." Det er uvist hvor mange der mister livet, når de rejser fra Vestafrika, landene syd for Sahara og landene omkring Afrikas Horn mod den nordafrikanske middelhavskyst. I 2018 og 2019 meldte UNHCR om 1.750 bekræftede døde. Ifølge Vincent Cochetel, UNHCR's særlige udsending for det centrale Middelhavet, er det bare toppen af isbjerget. Coronapandemien har gjort ruterne farligere og smuglerne har sat prisen op. Hvis det lykkes migranterne at nå frem til kysten og om bord på en båd til Europa, er der ingen garanti for, at pinslerne er ovre. Den libyske kystvagt, som støttes og trænes af EU, har i år hentet 6.200 bådflygtninge tilbage til Libyen. EU har trukket sine militære fartøjer væk og forhindrer konstant private redningsskibe i at sejle ud, hvilket betyder at andre drukner i Middelhavet. "Libyen er simpelthen ikke et sikkert sted at sejle folk tilbage til. EU's støtte til de tvungne tilbagesendelser til det land må stoppe nu," siger Sacha Petiot, der er Læger uden Grænsers landechef i Libyen.
Politiken, s. 9 (30.07.2020)

Udenrigspolitik

Putin nulstiller tiden og Ruslands demokrati
I et debatindlæg i Berlingske skriver forfatter og journalist Samuel Rachlin blandt andet: "Efter 20 år med Putin går Rusland i ring med den samme gamle historie og med autokrati som sit omdrejningspunkt. Det evige Rusland forbliver tro mod sig selv. [...] Putin har erklæret, at Vestens liberale demokratier står for fald, og vist, at han vil gøre sit bedste for at fremskynde det fald. Angiveligt for at bane vejen for en ideologi, som Kreml markedsfører som en ny russisk konservatisme. Den kan let gøre kommunismen rangen stridig med ensretning og undertrykkelse, krænkelse af menneskerettigheder og et retssystem, der er en hån for ethvert retssamfund. Putin har vist, at han vil genoprette Ruslands position og anseelse som en stormagt. [...] EU-landene og USA har haft så travlt med at finde retning og mål og med at holde sammen på deres eget hus og det transatlantiske forhold, at man ikke har haft overskud til at føre en aktiv og koordineret ruslandspolitik. Man har givet Putin et spillerum, der ikke har gavnet vestlige interesser. Vesten har udvist betydelig større tolerance og tilbageholdenhed over for Moskvas krænkelser internt og udenrigspolitisk, end man havde i forhold til Sovjetunionen. [...] Tiden er inde til en mere nøgtern og realistisk ruslandspolitik. Det kræver den rette balance mellem fasthed og behørig respekt for Ruslands legitime interesser som en stormagt, der ønsker at genrejse sig og finde sin plads i det internationale selskab. Giv Rusland en fremstrakt hånd og klare signaler om, at der er spilleregler, der skal følges. De vestlige demokratier holder fast på deres politiske grundværdier og principper for frihed og retssamfund. Man giver ikke køb på frihedsrettigheder og respekten for det enkelte individ. I det nye verdensbillede må Europa tage sig af sin egen sikkerhed og sikre troværdig afskrækkelse. Moskva skal ikke være i tvivl om, at man ikke accepterer en modpart, der optræder som slyngelstat, så snart man vender ryggen til. Det er de samme budskaber og principper, som man håndhævede over for Sovjetunionen. Dem må Putin kunne huske. Det må Vesten også."
Berlingske, s. 24-25 (30.07.2020)

Solidaritet og støttemidler
I en debat i Information skriver udviklingsminister Rasmus Prehn (S) blandt andet: "Udviklingsbistand handler ikke kun om at hjælpe flere sultne børn i Afrika - det handler også om at skabe mere stabilitet, handel og grøn omstilling. Sådan skrev Nikolaj K. Carstens, Sofie Lippert, og Anton Stubbe Teglbjærg i deres dejligt engagerede indlæg den 23. juli, hvor de argumenterer for, at Danmark sætter bistanden op. Tak for det indlæg. [...] Solidaritet er også at få flere til at hjælpe. Det ville højne verdens solidaritet betragteligt, hvis flere lande begyndte at støtte med lige så meget, som Danmark gør, og der er mindst 250 milliarder flere kroner at hente, hvis alle lande i EU gjorde som os. Så vi arbejder på at få flere lande til at støtte mere. Vi arbejder også for, at der skabes bedre økonomisk omfordeling og mere retfærdige skattesystemer i verdens fattigste lande. [...] For solidarisk udviklingsbistand i dag handler ganske rigtigt ikke kun om at forhindre sult, men også om at skabe mere lighed, stabilitet, handel og grøn omstilling i hele verden. Derfor skal flere rige lande være med til at løfte sammen med Danmark, og pengene skal bruges rigtigt og effektivt."
Information, s. 16 (30.07.2020)

Stjerners farvel til TikTok kaldes sejr for amerikansk protektionisme
Tre store profiler på det sociale medie TikTok har taget deres 47 millioner følgere og er rykket til den amerikanske konkurrent. Det skriver Politiken. De tre mandlige TikTok-kendisser er nemlig bange for, hvordan deres følgeres data bliver brugt af den kinesiske regering. Pernille Tranberg, ekspert i datasikkerhed og medstifter af tænketanken DataEthics.eu, mener, at det er en "sejr for amerikansk protektionisme", at det er lykkes de tre at slippe af sted med den fortælling. "Nu har store dele af de amerikanske medier brugt de seneste måneder på at italesætte den her bagdør, den kinesiske regering skulle bruge til at overvåge brugerne på TikTok. Og mens bagdøren sandsynligvis er der, ved vi jo reelt ikke, om de kinesiske myndigheder kigger med. Så det her er endnu et udtryk for den globale handelskrig, der foregår mellem USA og Kina," mener Tranberg. Præsident Donald Trump bruger TikTok som et eksempel på Kinas autoritære forhold til data fra sociale medier. Da det kom frem, hvor meget data appen reelt logger på hver enkelt af sine mange hundrede millioner profiler, truede Trump med at få appen ulovliggjort. "Jeg mener, at der mangler nuancer i den her diskussion. Kina overvåger muligvis brugerne af TikTok. Men amerikanerne overvåger også," siger Pernille Tranberg.
Politiken, s. 4 (30.07.2020)