Torsdag den 30. marts

Dagens EU historier

30. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Goodbye EU
Storbritanniens udmeldelse fylder meget i dagbladene i dag. Jyllands-Posten skriver, at det officielle Brexitbrev blev transporteret med tog fra London til Bruxelles, og at følelserne hang ude på tøjet i Bruxelles: “Der er ingen grund til at lade som om, at dette er en god dag. Hverken for Bruxelles eller for London,” sagde EU's præsident, Donald Tusk, på en pressekonference og mindede om, at de fleste europæere, inklusive næsten halvdelen af briterne, ikke havde ønsket et britisk farvel. Også Kristeligt Dagblad skriver, at Tusk havde svært ved at lægge ansigtet i de rette folder, efter at have modtaget det længe ventede officielle brev. Berlingske skriver, at ordet historisk går igen og igen i de britiske beskrivelser af udmeldelsen af EU. “Dette er et historisk øjeblik. Storbritannien forlader Den Europæiske Union. Vi er på vej til at tage vores egne beslutninger og lave vores egne love. Vi tager kontrollen over de ting, der betyder mest for os,” sagde premierminister Theresa May i en alvorlig tale. Ifølge Jyllands-Posten ønsker de europæiske ledere fortsat et tæt forhold til Storbritannien, men vil ikke give ved dørene i de kommende forhandlinger. Kansler Angela Merkel sagde fra Tyskland, at hun vil arbejde for, at effekten af Brexit på tyskere og andre EU-borgere med bopæl i Storbritannien bliver mindst mulig, hvilket også er en dansk prioritet. Det skriver avisen. Berlingske skriver, at franske Michel Barniet på vegne af de 27 fortsættende EU-lande skal forhandle skilsmissen med Storbritannien på plads. Barnier skal sikre en aftale for landene og tilfredsstille et kritisk Europa-Parlament. Børsen skriver, at Tyskland får en nøglerolle i de forestående Brexit-forhandlinger. Det forventer Danmarks ambassadør i Berlin, Friis Arne Petersen. Et analyseinstitut spår, at hvis forhandlingerne bliver en fiasko, kan Tyskland stå med det største nederlag. Ifølge Ekstra Bladet er det verdens mest komplicerede skilsmisse. Omdrejningspunktet for skilsmissen er ifølge Maja KLuger Dionigi den såkaldte Brexit Bill, der omhandler de cirka 446 milliarder kroner, som Storbritannien allerede har skrevet under på, at de vil betale. “Det beløb relaterer sig til den officielle forpligtelse. På EU's langsigtede budget forpligter man sig i en femårig periode til et beløb. De penge skal de ifølge EU betale, lige meget hvornår de vil træde ud, inden det langsigtede budget udløber,” siger Maja Kluger Dionigi til avisen. Politiken skriver, at topfolk i EU flere gange har sagt, at regningen kan være helt op mod 60 milliarder euro. Altinget onsdag skriver, at EU og briterne nu har præcis to år til at blive enige om betingelserne for deres skilsmisse, og at forhandlingerne om bodelingen nu kan gå i gang efter 44 års samliv.
Kilder: Berlingske, s. 14, 17; Altinget, onsdag; Børsen, s. 19; Ekstra Bladet, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 6; MetroXpress, s. 4; Politiken, s. 10

Klima: Tysk-Russisk gaseventyr splitter Europa
Politiken skriver, at Danmark efter lang tids venten nu har modtaget et svar fra EU-Kommissionen på det råb om hjælp, der længe har lydt fra København. Kommissionen vil nu indlede forhandlinger med Rusland. Ydermere skriver Politiken, at eksperter og politikere mener, at Folketinget blev vildledt, da den første russiske Nord Steam-gasledning gennem dansk farvand blev etableret. Ifølge Information spiller Danmark en ufrivillig hovedrolle i tilblivelsen af en gasledning mellem Tyskland og Rusland, der bryder med EU's energipolitik. Klima- og energiministrene fra Danmark og Sverige bad tidligere på måneden i et fælles brev EU-Kommissionen om at foreslå fælleseuropæisk stillingtagen til projektet. Avisen skriver, at russiske Gazprom imidlertid afviser, at EU-Kommissionen har noget at gøre i spørgsmålet. Byggeriet falder uden for EU-lov, da gasledningen trækkes til havs og ikke på lande og derudover er aftalen indgået med et land uden for EU, hvorfor EU's Gasdirektiv ikke gælder. Det mener Gazprom ifølge Information. I Berlingske mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at vi skal kunne tale med Rusland uden at hæve stemmen. Spørgsmålet om gasledningen spøger under Samuelsens besøg i russiske Arktis, og set fra Moskva er spørgsmålet om den russiske gasledning i Østersøen, Nord Stream 2, et fast fokus i kikkerten, når det gælder forholdet til Danmark. Berlingske skriver, at den 1.200 kilometer lange rørledning kræver en dansk miljøgodkendelse, fordi den på sin vej fra Rusland til Tyskland skal føres gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. Jyllands-Posten skriver, at når Danmark gerne vil have ledningen bremset, skyldes det blandt andet, at gasledningen helt entydigt vil være til stor fordel for Rusland, da det statsejede og Kreml-styrede Gazprom vil opnå bedre eksportmuligheder og et stærkere alternativ til den nuværende hoved-gas-vej gennem Ukraine. Ifølge avisen har Rusland allerede vist, at landet er villig til at bruge gassen som et geopolitisk våben, og ved et topmøde i marts 2015 understregede EU's stats- og regeringschefer da også, at alle fremtidige gasaftaler skal leve op til EU-lov og EU's prioriteter omkring energisikkerhed. Altinget skriver, at Danmark roligt kan sige nej til en ny russisk gasrørledning i dansk farvand nær Bornholm uden at frygte at få en retssag på nakken. "Det betyder ingenting retligt, at Danmark tidligere har sagt ja til Nord Stream 1. Har Danmark ændret politisk opfattelse siden dengang, måske som følge af at forholdet til Rusland i dag er et helt andet end for små 10 år siden, så har Danmark suveræn ret til at træffe en anden beslutning nu," siger David Langlet, juraprofessor ved Göteborg Universitet.
Kilder: Information, s. 14, 16: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s.
1, 4; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexit i blinde
Uret tikker for erhvervslivet og ikke mindst verdensøkonomiens finanscentrum i City of London. Det skriver Berlingske. En dansk advokat i London udtaler, at virksomheder bliver nødt til at tage deres forholdsregler nu. Børsen mener, at Danmark står foran en kritisk fremtid i det europæiske samarbejde, og at Danmark nu er det yderste medlem af EU. “Vores ministre og diplomater vil være beskæftigede med at sikre særordninger og tilknytningsaftaler, mens EU tilpasser sig virkeligheden uden britisk deltagelse. Det svækker Danmarks position i EU. Vi deltager alligevel i Europol, kronen skygger euroen, og vores forsvar er knyttet til de andre europæiske lande via Nato. I de næste to år må vi spørge os selv, hvordan vi bedst varetager Danmarks interesser i det europæiske samarbejde? Det gælder det indre marked, landbruget, fiskeri, fri bevægelighed for studerende og arbejdskraft, en vækstdagsorden i Europa, sikring af EU's ydre grænse, forholdet til Rusland, begrænsninger af EU's sociale union og alle de andre konkrete politikområder, som gør en forskel for Danmark,” skriver avisen. Jyllands-Posten skriver, at briternes officielle exit fra EU også er startskuddet for en dansk lobbyindsats af historiske dimensioner. “Vi arbejder hårdt på at afdække vores interesser, synliggøre vores interesser og formidle vores interesser. Vi er i arbejdstøjet. Det er vores opgave at sørge for, at det, som fylder meget i Danmark, også fylder meget på bordet hos ham, der kommer til at forhandle på kommissionens vegne,” sagde Lars Løkke Rasmussen foran kameraerne på Marienborg efter et krisemøde. Børsen skriver, at investorerne havde rigeligt med is i maverne, da artikel 50 blev aktiveret, og Brexit blev til virkelighed. Ifølge avisen trues pundet dog
fortsat i nær fremtid.
Kilder: Berlingske, s. 14-15; Børsen, s. 2, 22; Jyllands-Posten, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Mayday! Mayday!
BT og MetroXpress skriver, at Theresa May spiller højt spil når hun taler om, at Brexit vil føre til et stærkere Storbritannien. Det mener Simon Usherwood, EU-forsker ved University of Surrey. Han tror, at den skråsikre og ambitiøse tilgang kan blive et problem i fremtidige forhandlinger om EU. En analyse i Børsen skriver, at May slog fast, at de britiske virksomheder vil blive nødt til at leve op til europæiske standarder, og at landet ønsker et gensidigt gunstigt forhold til de resterende 27 EU-lande efter Brexit. Ydermere fastslår May, at Storbritannien forlader EU's indre marked ved Brexit, da medlemskabet indebærer arbejdskraftens frie bevægelighed. "Vi respekterer den position. Og fordi det at acceptere de friheder er uforeneligt med den demokratiskebeslutning fra det britiske folk, vil vi ikke længere være medlemmer af det indre marked," konkluderer May i sit skilsmissebrev til EU. Det skriver Børsen. Informations leder skriver, at i Europa var reaktionen i går beklagelse og med god grund: “At unionens næststørste økonomi, et medlemsland af FN's Sikkerhedsråd med EU's stærkeste militær og det tætteste forhold til USA forlader samarbejdet, er et enormt tab. EU er som konsekvens en svagere spiller på den globale scene.”
Kilder: BT, s. 8; Børsen, s. 18-19; Information, s. 24; MetroXpress, s. 4

Andre EU-historier:

Konkurrence: Vestager bremser fusion af børser i London og Frankfurt
Jyllands-Posten, Berlingske og MetroXpress skriver, at EU-Kommissionens konkurrencekommissær Margrethe Vestager har afvist et ægteskab mellem Deutsche Börse og London Stock Exchange. Kommissionen skriver i en meddelelse, at den foreslåede fusion mellem Europas to største børser ville have skabt et de facto-monopol. “Den europæiske økonomi afhænger af velfungerende finansielle markeder. Det er ikke kun vigtigt for banker og andre finansielle institutioner. Hele økonomien har gavn af det, når virksomheder kan rejse kapital på konkurrencedygtige finansielle markeder,” udtaler konkurrencekommissær Margrethe Vestager ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 12; MetroXpress, s. 20

Migration: Tyskland, Frankrig og Holland er asylstridens dukse
Berlingske skriver, at det nu går lidt hurtigere med at finde EU-lande, der vil tage imod asylansøgere fra Grækenland og Italien. Beslutningen om at aflaste Grækenland og Italien, der er flygtningenes og migranternes hovedindfaldsvej til Europa, blev truffet af EU-landenes regeringer i sensommeren 2015. Avisen skriver, at tre medlemslande skiller sig positivt ud i EU's forsøg på at deles om at huse alle asylansøgerne: Tyskland, Frankrig og Holland. Berlingske omtalte i onsdags, at Østrig ønsker at blive fritaget fra at tage imod de 1065 asylansøgere, som regeringen i Wien ellers har accepteret at skulle huse. Men den går ikke, hvis det står til EU-Kommissionen, skriver Berlingske. Natasha Bertaud, talskvinde, understreger, at der er tale om EU-lovgivning, og at det vil have konsekvenser, hvis østrigerne ikke retter sig efter den.
Kilde: Berlingske, s. 10

Udenrigspolitik: Løkke i USA
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sprang let og elegant over køen til det Hvide Hus, og møder for første gang præsident Donald Trump i aften dansk tid. Det skriver en analyse i information. Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener, at Løkke skal være offensiv og ikke bare nikke: “Lars Løkke Rasmussen (V) har, efter Trumps møde med Merkel, fået et rimelig klart varsel om, hvor de vigtigste spørgsmål ligger: økonomi og sikkerhedspolitik. Trump opfatter den økonomiske arena som en krig, hvor de vigtigste centre er USA, Kina og Europa. Den største trussel mod os er, at Trump mener, formentlig dybt og inderligt, at vejen til at indfri sine valgløfter er ved at være benhård merkantilistisk. Han mener dybest set, at vejen til at bringe job hjem til USA er at være hård i sin økonomiske politik over for Europa. Men det er dybt misforstået, og Løkke skal sige til Trump igen og igen, at vi vinder ved at fremme samhandel, investeringer osv,” siger han til Information. Fra flere partier er Nato og frihandel bud på emner, som Løkke bør tale med Trump om. Det skriver Politiken. “Klima, frihandel og sikkerhed. På klimaet vil jeg selvfølgelig gerne betrygges i, at USA har tænkt sig at stå ved den internationale klimaaftale og de forpligtelser, der ligger deri. På frihandelssiden har vi brug for at sikre, at vi ikke går en ny handelskrig mellem EU og USA i møde, men at vi kan stole på de aftaler, der er lavet. Og i forhold til sikkerhed er det ikke blot Nato-spørgsmålet, men også Syrien,” mener Martin Lidegaard, udenrigsordfører for R. En nyhedsanalyse i Politiken mener, at den personlige relation bliver afgørende for, om Løkkes møde med Trump bliver en succes.
Kilder: Information, s. 4, 6; Politiken, s. 9

Finansielle anliggender: Bankgebyr flår danske firmaer
Jyllands-Posten skriver, at det koster danske virksomheder dyrt i høje gebyrer, når de handler med virksomheder i udlandet. Danmark er, i modsætning til en stor del af de øvrige EU-lande, ikke tilsluttet en særlig forordning, der ellers skal ligestille bankgebyrerne på indenlandske betalinger og betalinger på tværs af landegrænser. “Det er vores forslag, at Danmark tilslutter sig forordningen, så bankgebyrerne er de samme, uanset om man overfører penge i Danmark eller til virksomheder i andre EU-lande,” siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri (DI) og medlem af Implementeringsrådet, der torsdag afleverer en anbefaling til toppen af regeringen om at tilmelde Danmark forordningen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Udenrigspolitik: En verden med Trump
Pia Olesen Dyhr, formand, SF, skriver i en debat i Politiken, at USA's nye præsident tvinger os til at reflektere over hvilken rolle resten af verden skal spille. “Danmark - og mange andre lande - var slet ikke forberedt på en sejr til Trump og er derfor ikke tilstrækkelig gearet til den linje, han kører. Vores sædvanlige kompas snurrer rundt, mens Washington har erstattet den velkendte ideologi om globalisering, udbredelse af menneskerettigheder og internationalt engagement med en uforudsigelig cocktail af protektionisme og foragt for de institutioner, der udgør rygraden i den internationale orden. Spørgsmålet er nu, hvordan vi fra dansk og europæisk side skal forholde os til den nye amerikanske præsident,” skriver hun i avisen. “USA valgte Donald Trump til præsident. Han siger, at Europa skal klare sig selv. Han siger også, at Kina har stjålet amerikanske job. De snyder. Og de skal holde sig fra Det Sydkinesiske Hav og USA's venner dér, hvis de altså er USA's venner endnu. Trump kasserede på sin første dag i Det Hvide Hus en frihandelsaftale med dem.” Således skriver Laurids Mikaelsen, foredragsholder og forhenværende ambassadør i Kina, Polen og Litauen i en kronik i Jyllands-Posten. Han mener, at Vesten har vænnet sig til, at det er USA og Europa, som i fordragelighed står for stabilitet i denne verden.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 25; Politiken, s. 7

Handel: Handelslammede og bange
I en debat i Jyllands-Posten skriver Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, at fremtidens Danmark ser dystert og mørkt ud, hvis handelsaftalen CETA mellem EU og Canada stemmes igennem i Folketinget, som den er blevet det i Europa-Parlamentet - i hvert fald hvis man skal tro aftalens modstandere. “Den slags skræmmebilleder har selvfølgeligt intet på sig. Læser man aftalen, som ligger offentligt tilgængeligt, vil man se, at miljøet, klimaet, arbejdstagerrettighederne, folkesundheden og fødevaresikkerheden osv. er fuldt beskyttet og garanteret,” skriver han i avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Finansielle anliggender: Skal man være bekymret for Sydeuropa?
“Der er udsigt til stigende vækst og inflation i eurozonen, og dermed fortoner problemerne i Sydeuropas skrantende økonomier sig. For nu.” Det skriver David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg, Sparinvest, i en debat i Jyllands-Posten. Grækenlands problemer eksisterer stadig, men i Italien er udsigterne bedre. Dog er situationen alligevel alvorlig. “Bekymringen drejer sig i særlig grad om en eksplosion af dårlig gæld i italienske banker i kølvandet på finanskrisen. Godt nok ser det ud til, at udviklingen ikke længere accelererer, men der kan sættes et stort og rungende spørgsmålstegn ved italienske bankers soliditet og deres afhængighed af billig finansiering samt lempelig pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank, ECB,” skrives Karsbøl i debatindlægget.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Flere kvinder skal bag rettet
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen vil gøre det mere attraktivt for kvinder at søge ansættelse i transport og logistikbranchen. EU-Kommissionen er i gang med at forberede en platform, hvor der kan udveksles erfaringer og kompetencer til at fremme kønsligestillingen inde for den europæiske transportsektor. Derudover er Kommissionen også i gang med at undersøge branchens ry samt kortlægge præcis hvilket fordele der er ved at ansætte kvinder. “I dag er kun 22 procent af transportsektorens arbejdspladser besat af kvinder. Og derfor ser vi så store muligheder. Der er mange jobs, som kan varetages af kvinder. Et vigtigt skridt er en forpligtelse til at øge ligestillingen i transportsektoren, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke forsøger at tage over - vi er her for at samarbejde,” siger EU-kommissær for transport, Violeta Bulc.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Miljø: Kvotesystemet omfatter for få sektorer og for få lande
I en debat på Altinget onsdag, skriver Lars Gårn Hansen, professor og medlem af Det Økonomiske Råd, at CO2-kvotesystemet i EU er under pres. “I Danmark og flere andre EU-lande gives tilskud til vedvarende energi indenfor kvotesektoren. Det er bl.a. motiveret med, at kvotesystemet ikke giver et ‘tilstrækkeligt’ incitament til at fremme vedvarende energi. Imidlertid er denne støtte til vedvarende energi inden for kvotemarkedet i sig selv en del af problemet - og derfor er det tredje udsagn ovenfor problematisk,” skriver han i indlægget. Christian Poll, klima- og energiordfører for Alternativet, er enig: “Nogle gange kan man godt få det indtryk, at formålet med EU's kvotesystem er at få kvotesystemet til at fungere. At løse systemets problemer, for eksempel ved at placere tilpas mange kvoter i markedsstabiliseringsreserven,” skriver han i et debatindlæg på Altinget onsdag.
Kilde: Altinget, onsdag