Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 4. marts

Tophistorier

Er statsministeren ved at falde i Netanyahu-fælden?
Flere af dagens aviser skriver om statsminister Mette Frederiksens besøg til Israel. I Berlingske kan man læse en analyse af journalist Kristian Mouritzen, der blandt andet skriver: "Det handler om vacciner. Men ingen kan rigtig pege på, hvad det præcist er med de vacciner, der er så vigtigt, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen personligt rejser helt til Israel i morgen for at tale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. [...] Man taler om fælles vaccinefabrikker. Man taler om et strategisk samarbejde med Israel om at producere vacciner. Måske sammen med Østrigs konservative kansler, Sebastian Kurz, som er med Frederiksen på turen for at besøge Netanyahu. Og besøget foregår midt i en betændt israelsk valgkamp, hvor Netanyahu givetvis vil prøve at slå politisk mønt af besøget. Intet under, at hovedparten af de kilder, Berlingske har talt med om Frederiksens tur, enstemmigt siger, at det formentlig er den mest besynderlige rejse, en statsminister har foretaget. [... ] Israel er et demokratisk land, men dog med en politisk dagsorden i forhold til rollen som besættelsesmagt i de palæstinensiske områder - en politik som Danmark og EU ofte kritiserer. Den israelske bosættelsespolitik er Danmark ligesom EU stærkt kritisk overfor og fordømmer den. Eller som der står i en skrivelse, Berlingske har fået fra Udenrigsministeriet. "Bosættelserne er ulovlige efter folkeretten og går direkte imod EUs politik og FNs sikkerhedsrådsresolution 2334. Det er dansk og EU-politik tydeligt at sondre mellem Israel inden for grænserne før 1967 og de besatte områder, herunder bosættelserne." [...] Så der er masser af fælder, Mette Frederiksen kan falde i undervejs, men det er heller ikke politik, Frederiksen er kommet til Israel for at diskutere, men vacciner - alligevel skal hun ikke betræde "besat" jord, før det går rent galt. Og dét kan være vanskeligt at undlade i Jerusalem, hvor forhandlingerne med Netanyahu finder sted."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Det vækker betydelig opsigt, at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag rejser til Israel sammen med den østrigske kansler Sebastian Kurz for at diskutere samarbejde om vaccineproduktion og muligvis nye fabrikker. [...] Med samarbejdet placerer hun sig forrest i kampen for en mere effektiv vaccineproduktion og presser samtidig EU-Kommissionen, der er under heftig beskydning for sin middelmådige indsats på vaccinefronten. Og det omtrent samme dag - som Financial Times spydigt noterer - som Slovakiet annoncerer køb af to millioner doser af den russiske Sputnik-vaccine. Billederne af de store kasser med Sputnikvaccinen, der ankommer med flytransport til det lille EU-land, er sammen med ungarsk, østrigsk, dansk, polsk og tjekkisk udbrud fra det solidariske samarbejde om indkøb og fordeling af vacciner mellem de 27 medlemslande yderligere tegn på, at EU-Kommissionens forsøg på at holde sammen på landene smuldrer. Og kritikken af kommissionen er blot taget til i styrke efter de kritiske spørgsmål til kommissionsformanden på sidste uges topmøde. [...] I princippet er samarbejde om vaccineproduktion ikke nogen dårlig idé. Hvad det så nærmere går ud på med den korruptionsanklagede Benjamin Netanyahu, der kæmper for at bevare regeringsmagten midt i en valgkamp, er stadig uklart. Israel er ikke just kendt for sine store vaccinefabrikker, men for effektiv udrulning og indkøb. Mette Frederiksen afviser da også, at hun bryder med EU-samarbejdet: Enegangen er et supplement, fordi produktionskapaciteten i EU ikke lever op til det forventede. Et rimeligt pres fra en statsleder, der i sidste ende kan gavne fællesskabet. Hvis ikke lige det var fordi, den handlekraftige statsminister også gerne køber Israels eventuelle overskydende vacciner med hjem - vaccinedoser, der rettelig burde være stukket i armene på palæstinenserne i de besatte områder, som Israel har det konventionsbestemte sundhedsansvar for. Det er ikke handlekraft, det er bare uetisk.”

I Jyllands-Posten leder kan man under overskriften "God rejse, Mette Frederiksen" blandt andet læse: "Da det i efteråret stod klart, at coronavacciner ville komme på markedet hurtigere end forventet, traf EU-landene den beslutning at uddelegere indkøb og distribution af vacciner til EU-Kommissionen. [...] Hvad der burde have været en fælleseuropæisk succeshistorie, er endt i en eklatant fiasko, der kun kan kalde på skadefryd hos EU-modstandere. Set i det perspektiv er det udtryk for rettidig omhu, at statsministeren nu aktivt forsøger at sikre fremtidige og frem for alt stabile forsyninger af coronavaccine, og kan det ske gennem aftaler med medicinalproducenter i Israel, er der grund til at afsøge muligheden. Regeringens støttepartier mener, at der vil være tale om "vaccine-apartheid", hvis Mette Frederiksen skaffer vaccinedoser til Danmark, der i stedet kunne være gået til de palæstinensiske selvstyreområder. Man kan med rette spørge, hvad selvstyret selv har gjort for at vaccinere sin befolkning, men for støttepartierne er sådanne spørgsmål irrelevante: Når selvstyret har trukket offerkortet, er rollerne som helte og skurke fordelt. Derimod er der al mulig grund til at trække i nødbremsen, når Mette Frederiksen ikke afviser muligheden af statsligt ejer- eller medejerskab af vaccinefabrikker. Det er blot fem år siden, at Statens Serum Instituts vaccinefabrik blev solgt efter mange års kritik fra Folketinget, Rigsrevisionen og andre. [...] Regeringschefen fortjener ros for at ville finde en selvstændig dansk løsning på vaccineleverancerne, da EU-Kommissionen ikke har evnet at løftet opgaven og tilmed nu synes at bruge sine ressourcer på at udpege andre som syndebukke i stedet for at udøve stærkt nødvendig selvkritik."
Berlingske, s. 5; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 18 (04.03.2021)

Mette Frederiksen kan blive en rekvisit i Netanyahus israelske valgkamp
I flere af dagens aviser kan man læse om statsminister Mette Frederiksen, der i dag holder møde i Israel med landets premierminister Benjamin Netanyahu og den østrigske kansler Sebastian Kurz. Formålet med besøget er at drøfte mulighederne for et tættere samarbejde om covid-19 og vacciner med Israels premierminister. Israel er det land, som har vaccineret den største del af sin befolkning. Mere end halvdelen af den israelske befolkning er i dag vaccineret, og omkring en tredjedel er blevet vaccineret to gange. Besøget møder dog kritik, da millioner af palæstinensere, som lever under besættelsen, ikke er blevet vaccineret. Benjamin Netanyahus bosættelsespolitik har ofte været genstand for hård kritik fra omverdenen. Tidligere EU-kommissær Poul Nielson (S) håber, at statsministeren under sit besøg vil understrege behovet for vaccination af den palæstinensiske befolkning. "Danmark har traditionelt haft en fornuftig og afbalanceret holdning i spørgsmålet om forholdet mellem israelerne og palæstinenserne," fortæller han ifølge Politiken.

Flere af dagens aviser skriver desuden, at man ved dagens møde vil drøfte en fælles vaccinefabrik. Forud for besøget sagde Mette Frederiksen tirsdag: "Vi taler konkret om, hvordan vi kan øge produktionen af vacciner. Det kan være i et offentligt-privat partnerskab. Jeg udelukker ikke nogen ideer - heller ikke at opføre fabrikker." Det skriver Berlingske. Ifølge Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere mangeårig direktør for Statens Serum Institut, kan den israelske kopigigant Teva med en dansk direktør i spidsen ende med at blive den store vinder, hvis det lykkes at etablere et samarbejde. "Jeg er overbevist om, at Mette Frederiksen tager til Israel for at lave en aftale med Teva og Kåre Schultz. Så kan Teva stå for licensproduktion af coronavacciner fra for eksempel Pfizer og Moderna til for eksempel Danmark, Israel og Østrig, og selskabet kan så vælge, hvor de vil lægge deres produktion," fortæller han. Han kan ikke forestille sig, at man vil placere en fabrik i Danmark, da det vil være for dyrt og uholdbart rent produktionsmæssigt. "Det giver ikke mening at lave en statsejet dansk fabrik. Den vil stå stille store dele af året og vaccinefabrikker skal være i konstant drift for at virke," siger han. Fagforeningen Pharmadanmark mener ikke, at udfordringen med at skaffe tilstrækkeligt med vaccinedoser bare kan løses ved at bygge nye fabrikker. "Jeg synes, at staten skal investere i fremtidig sygdomsbekæmpelse med kloge hoveder fra universiteterne og godkendende myndigheder. De bedste løsninger bliver fundet i samarbejde med den private industri, fordi det er den model, der har givet de fantastiske resultater, som vi står med nu," lyder det fra Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Under overskriften "DÅRLIG IDE" skriver B.T., at sundhedsøkonomer ligeledes dumper Frederiksens tanker om en vaccinefabrik. "Man kan sagtens forstå Mette Frederiksens frustration, men en statslig vaccinefabrik er bare ikke den rigtige vej. Når den engang står færdig, bør det private marked være fuld leveringsdygtig af vacciner, så vi ikke kommer i samme situation som i dag," fortæller professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet, Lars Holger Ehlers. Professor og sundhedsøkonom ved VIVE, Jakob Kjellberg, vurderer, at Danmark inden længe vil stå med så mange vacciner, at vi slet ikke kan nå at bruge dem. "Om to-tre måneder har vi formentlig så mange vacciner, at vi kan forære nogle til ulandene. Derfor handler en vaccinefabrik forhåbentlig ikke om den vaccination, vi er i gang med nu. For det vil slet ikke give mening," udtaler han.

Politiken skriver, at Norges konservative statsminister, Erna Solberg, ikke deltager ved mødet i Israel. Norge er ellers ligesom Danmark med i det internationale netværk "First Mover Group", hvilket Østrigs kansler Sebastian Kurz tog initiativ til. I gruppen kan man desuden finde Grækenland, Tjekkiet, Singapore, New Zealand og Australien. "Vi mener, at en fælles indsats med EU er den mest effektive måde at sikre vacciner på, da det tillader os at pulje vores ressourcer. Vi er sikre på, at tempoet i vaccineleverancerne vil fortsætte med at øges og tillade et signifikant løft i doserne i de kommende måneder," siger Saliba Andreas Korkunc, statssekretær i det norske sundhedsministerium, i et skriftligt svar på Politikens spørgsmål, hvorvidt Norge har nogen interesse i den nye alliance. Ifølge professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, giver det god mening at forberede fremtidens vaccineproduktion, men videnskabeligt giver det ikke sig selv, hvorfor Mette Frederiksen vil danne en alliance med lige præcis Israel og Østrig. "At man udpeger Israel til et særland til produktion, fordi de har fået adgang til noget vaccine lidt tidligere end andre, virker lidt besynderligt. For det har jo ikke noget med hinanden at gøre," fortæller han. Alliancen blandt de tre lande har givet genlyd verden rundt, da den af mange tolkes som et slag i ansigtet på EU's strategi om fælles europæisk indkøb. Ifølge det højreorienterede, EU-kritiske italienske parti Lega Nord er alliancen en "sensationel bekræftelse" på, at EU's strategi er mislykkedes.
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 4-5; B.T., s. 6 (04.03.2021)

Prioriterede historier

Dansk skub, tysk nølen og et polsk knockout sendte Orbans parti ud
Flere medier skriver i dag, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, onsdag forlod Europa-Parlamentets største gruppe, den kristenkonservative EPP-gruppe. Skilsmissen mellem Fidesz og EPP-gruppen kommer ikke som nogen overraskelse, men onsdag formiddag blev den effektueret. I Bruxelles sad EPP og stemte ja til en vedtægtsændring, der gør det muligt at ekskludere en hel gruppe - regler som åbenlyst er rettet mod Fidesz. Imens sendte Viktor Orban et forberedt afskedsbrev fra Budapest. Han skrev ifølge Politiken, at EPP fortabte sig i bureaukrati og fratog Fidesz deres ret til at arbejde demokratisk, mens europæerne lå syge af corona, og lægerne kæmpede for at redde liv. Ifølge kilder fra Bruxelles vil Fidesz nu sandsynligvis overveje at gå til ECR og polakkerne. ECR anses som det mest oplagte valg, da Ungarn og Polen arbejder tæt sammen på regeringsniveau. Det vil ikke for alvor rykke på magtbalancen, da ECR fortsat vil være den fjerdestørste gruppe i parlamentet. Hvis magtbalancen skal rykkes, skal der ske en fusion på højrefløjen mellem ID og ECR, hvilket er et drømmescenario på den europæiske yderste højrefløj.

I en analyse i Politiken skriver Europakorrespondent Mathias Sonne blandt andet: "Onsdag meddelte den ungarske ministerpræsident, Viktor Orban, at de 12 medlemmer fra hans parti, Fidesz, trækker sig fra Europa-Parlamentets største gruppe, den kristenkonservative EPP-gruppe. [...] I årevis har EPP haft et dybt splittet forhold til Orban og Fidesz, der i Ungarn bedriver korruption med EU-midler, truer den akademiske frihed, undergraver domstolenes uafhængighed, presser mediefriheden og ser stort på mindretal. [...] I hele processen har især Merkels CDU/CSU, EPP-gruppens største parti, holdt hånden over Orbans medlemskab. At tyske virksomheder som Audi, Mercedes og Bosch hører til blandt de største ungarske industrivirksomheder, som er ganske lukrative for deres tyske ejere, er desværre en af de åbenlyse årsager til dobbeltmoralen. I løbet af efteråret 2020 spidsede situationen til. Ikke så meget fordi den ledende europæiske Fidesz-politiker József Szájer trods corona blev taget med bukserne nede ved et 20 mand stort gangbang i Bruxelles. [...] Hovedårsagen var, at Ungarn (med Polen på slæb) var ved at torpedere forhandlingerne om både EU's syvårige rammebudget og Genopretningsfonden med den hårde modstand mod en retsstatsmekanisme for EU-midler, som ikke mindst ville ramme Ungarn. Nu kom bruddet så endelig, og i praksis nåede Orban kun lige at smække med døren, før Fidesz blev smidt ud. Allerede i søndags udtalte Orban, at hans parti ville forlade EPP-gruppen, hvis gruppen ændrede sine regler for eksklusion af partimedlemmer - regler som åbenlyst er rettet mod Fidesz. Ud af EPP-gruppens 187 europaparlamentsmedlemmer var der onsdag formiddag ikke desto mindre hele 148, der stemte for ændringen og kun 28 imod. [...] Udviklingen vil næppe få forholdet mellem EU og Ungarn til at ændre sig foreløbigt, men der vil langsomt komme en række magtforskydninger. [...] En anden bekymring er, om konfrontationen kan være det første skridt mod et ungarsk EU-exit, ligesom de britiske konservatives udtrædelse af EPP-gruppen i 2009 måske var det første skridt i retning af Brexit."
Politiken, s. 11; Information, s. 8-9; Altinget (04.03.2021)

Finansielle anliggender

Banker rykker svimlende værdier fra Storbritannien
24 finansielle koncerner har offentligt meddelt planer om at flytte aktiver til en værdi af knap 1,3 billioner pund, svarende til 11 billioner kr., til EU. Det viser data fra konsulentkoncernen EY, skriver Jyllands-Posten. Finanskoncernerne rykker derudover 7.600 arbejdspladser ud af Storbritannien. I 2016 efter brexit-afstemningen begyndte planerne at tage form, men de sidste måneder op til Storbritannien trådte ud af EU, er yderligere 859 mia. kr. blevet planlagt forflyttet ud af landet og ind i EU. Det skyldes ikke mindst, at brexitaftalen ikke resulterede i rabatter og fordele til den finansielle sektor i London, der ellers har fungeret som EU's bankhovedstad.
Jyllands-Posten, s. 2 (04.03.2021)

ECB: Ikke brug for drastiske tiltag
Ifølge Bloomberg News mener Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke, at der er behov for drastiske tiltag i forbindelse med de stigende renter. Det skriver flere aviser. Kilder med kendskab til sagen oplyser, at ECB tror, at verbale advarsler og fleksibiliteten i støtteopkøb af obligationer er tilstrækkeligt. I sidste uge satte centralbanken sit obligationsopkøb ned til laveste niveau i fire uger. Bruttoopkøbene under ECB's støtteopkøbsprogram (PEPP) udgjorde i sidste uge 16,9 mia. euro, selvom de lange renter gennem den seneste periode er steget støt. Ifølge Bloomberg News har det fået flere til at advare mod, at den økonomiske genopretning i eurozonen kan komme gevaldigt i fare, hvis låneomkostningerne stiger.
Børsen, s. 28, 33; Jyllands-Posten, s. 24 (04.03.2021)

Nationalbanken slækker forsvaret af kronen
Mens man i Europa er ved at svømme over i alle de euro, som Den Europæiske Centralbank pumper ud i markedet, er situationen en helt anden herhjemme, skriver Børsen. Likviditeten på det danske pengemarked er nu så stram, at den danske krone er på det stærkeste niveau i omkring fire år. I februar begyndte Nationalbanken at sælge ud af den danske valuta for at svække kursen over for euro og dermed håndhæve fastkurspolitikken, skriver Berlingske. Det er første gang i 11 måneder, at Nationalbanken med direktør Lars Rohde i spidsen benytter det våben. Cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank forklarer, at den stærke krone netop skyldes, at der i eurozonen er en overflod af likviditet i øjeblikket, hvilket blandt andet kan tilskrives, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2020 har skruet endnu mere op for seddelpressen. "De penge ender ude i økonomien gennem lån til de europæiske banker og opkøb af obligationer. Derfor er der kommet flere og flere euro til. Helt det samme er ikke sket i Danmark, hvor vi på trods af hjælpepakker ikke på samme måde har set, at likviditeten er steget. Samtidig er der udsigt til, at ECB ufortrødent vil fortsætte. Det kan altså betyde, at kronen vil fortsætte med at være stærk og måske endda blive styrket yderligere," siger Søren Kristensen. "Nationalbanken kan ikke kopiere ECB's lempelige pengepolitik på grund af fastkurspolitikken. Nationalbanken har ikke et opkøbsprogram og heller ikke meget generøse lånemuligheder til bankerne. Udløberen må blive, at måden, Nationalbanken må pumpe penge ud på, er via intervention," forklarer cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt ifølge Børsen.
Berlingske, s. 9; Børsen, s. 20-21 (04.03.2021)

Verdensøkonomien brager frem
Ifølge den amerikanske cheføkonom i rådgivningskoncernen Oxford Economics, Gregory Daco, står USA foran et økonomisk boom af historiske dimensioner. Det skriver Jyllands-Posten. "For et år siden blev USA ramt af det værste og hurtigste økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig. I år vil vaccineudrulningen og den ekspansive finanspolitik udgøre en potent cocktail, der vil løfte den økonomiske vækst til det højeste niveau siden begyndelsen af 1980'erne," siger Daco, der i fjor blev kåret som den økonom, der over tid har været mest præcis i sine prognoser. Og han står ikke alene. Hans forventninger bliver delt af andre fremtrædende økonomer. Perspektiverne for den økonomiske vækst i euroland er mere afdæmpede end for USA. Vaccinerne er den afgørende forskel, som i EU har været langsom og kaotisk, ligesom den økonomisk-politiske tilgang heller ikke har været vækstfremmende, fastslår den amerikanske storbank Wells Fargo & Company i en ny prognose. "EU-landene blev på deres topmøde i juli i fjor enige om en hjælpepakke på 750 mia. euro, der var historisk i den forstand, at medlemslandene nu udsteder fælles statsobligationer til at finansiere den finanspolitiske stimulans," siger international økonom Nick Bennenbroek og tilføjer: "Det er trekvart år siden, og endnu er pengene ikke begyndt at strømme til medlemslandene efter den aftalte fordelingsnøgle. Derfor må et opsving forventes at blive mere gradvist og ikke få samme styrke som i f.eks. USA, hvor såvel den politiske handlekraft som eksekvering er kendeligt større end i EU." Væksten i verdensøkonomien skyldes ikke mindst, at centralbankerne i euroland, USA, Storbritannien og Japan opkøber stats- og erhvervsobligationer i stor stil og på den måde sikrer, at regeringerne kan føre en ekspansiv finanspolitik. De finansielle markeder har på det seneste reageret på de stigende inflationsforventninger ved at sende renterne i vejret, hvilket ifølge Catherine L. Mann, global cheføkonom i Citigroup, er et fejlskud. "Såvel USA's centralbankchef Jerome Powell som ECB's præsident Christine Lagarde har understreget, at fikspunktet er at få beskæftigelsen tilbage, hvor den var før coronakrisen. Vi regner med, at arbejdsløsheden i USA vil falde til 4,5 pct. i år og under 4,0 pct. næste år," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (04.03.2021)

Handel

Danish Crown køber kød fra producenter indblandet i skovrydning i Brasilien
I en ny rapport dokumenterer Greenpeace, at et datterselskab ejet af Danish Crown har importeret oksekød fra brasilianske producenter, som handler med kvægavlere, der sættes i direkte forbindelse med de seneste års enorme skovafbrændinger. Det skriver Information. "Rapporten påviser, at de her voldsomme skovbrande i Brasilien de seneste to år har en direkte forbindelse til Danish Crown," fortæller kampagneleder for skov og landbrug i Greenpeace Danmark, Kristine Clement. Ifølge rapporten er der en direkte forbindelse mellem påsatte skovbrande og det oksekød, som blandt andre danske virksomheder køber fra de brasilianske kødproducenter JBS, Minerva og Marfrig. 15 kvægavlere i den brasilianske del af Pantanal, der sælger kvæg til 14 slagterier ejet af JBS, Minerva og Marfrig, stod i 2020 bag ulovligt antændte naturbrande ved at afbrænde mindst 73.000 hektar skov på egne ejendomme. I mange tilfælde spredte brandene sig til omkringliggende naturområder. Pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, bekræfter, at koncernen har handlet med JBS og de nævnte underleverandører via Danish Crowns datterselskab ESS-FOOD. Danish Crown erkender, at det ikke er nemt at sikre, at alle leverandører lever op til deres ansvar. Rapporten viser desuden, at det kan være vanskeligt at stole på de brasilianske myndigheder, og derfor er det helt forkert at belønne blandt andre Brasilien med en frihandelsaftale med EU. EU har siden 1999 forhandlet den såkaldte Mercosur-frihandelsaftale med Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien. Aftalen vil give Brasilien mulighed for at øge eksporten af særligt biobrændstof samt oksekød til EU's marked. En rapport bestilt af den franske regering har vist, at frihandelsaftalen med EU kan øge skovrydningen alene i Brasilien med 25 procent. Greenpeace mener derfor, at Danmark og resten af EU bør sige nej til aftalen. "Med Mercorsur-aftalen vil kvoten blive forhøjet, så Brasilien kan eksportere endnu mere oksekød til EU. Det er helt bogstaveligt som at hælde mere benzin på skovbrandene i Brasilien," fortæller Kristine Clement.
Information, s. 8-9 (04.03.2021)

Institutionelle anliggende

Jeg blev ikke diskrimineret for mit lange hår og mine mønstrede outfits. Det var tværtimod
Ifølge Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, kan det nogle gange være en stor fordel at være - og ligne - en kvinde. Det skriver Kristeligt Dagblad. I Berlingske kan man læse en kommentar af Søgaard-Lidell, som blandt andet skriver: "Jeg har fulgt den seneste tids debat om magtfulde kvinders udseende med stor forargelse. [...] Men debatten har alligevel fået mig til at tænke over, om jeg selv har oplevet at blive behandlet negativt på grund af mit udseende og min påklædning. Jeg må blankt erkende: Det har jeg ikke. Faktisk har jeg oplevet det modsatte. Da jeg op til europaparlamentsvalget tog beslutningen om at stille op i politik for første gang, havde jeg ingen chancer. Som i nul. Jeg var ukendt, både af vælgerne og i Venstre, hvor jeg kun lige var blevet medlem. Alligevel lykkedes det mig at blive valgt. Det tror jeg i høj grad har noget at gøre med, at jeg er kvinde. At jeg netop ikke lignede de typiske kandidater, som på min partiliste var midaldrende mænd i Venstre-habit: Jeans og jakke. [...] SFs Pia Olsen Dyhr har fremhævet et godt råd, hun engang fik fra min EU-kollega Margrete Auken om, at kvinder ikke skal gå i ét med tapetet. Det er et godt råd, og jeg mener bestemt, at folk skal se ud, som de vil."
Berlingske, s. 27, Kristeligt Dagblad, s. 10 (04.03.2021)

Klima

Resten af Europa har lagt planer for brint - på tide vi følger trop
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, blandt andet: "Tyskland, Holland, Norge, Frankrig og EU - alle har de en strategi for grøn brint. Storbritannien og Sverige får en i løbet af foråret og sommeren. Så ja tak til regeringen, som har planer om en dansk brintstrategi til efteråret. [...] Ved en høring i Folketingets energiudvalg sidste uge forklarede klimarådsmedlem Niels Buus Kristensen tilmed, at der er meget store energitab ved power-to-x, hvor strøm fra vedvarende energi omdannes til brint (hydrogen) og bruges som brændstof til transport. [...] Hvis man ved, at noget bliver stort på længere sigt - og det ved vi med sikkerhed om power-to-x - så er det ofte klogt at komme med fra begyndelsen. For EU, der gerne vil sætte gang i den grønne økonomiske vækst efter coronakrisen, er brint derfor blevet et fokusområde, hvor udvalgte projekter af fælleseuropæisk interesse vil være undtaget fra de almindelige statsstøtteregler."
Børsen, s. 42 (04.03.2021)

Migration

Deltagelse i netværk er ikke politisk
I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatindlæg af Mogens S. Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han skriver blandt andet: "Kristeligt Dagblads forsideartikel den 3. marts om folkekirkelig indtræden i et kirkeligt europæisk netværk for arbejde med migranter i Europa kunne forlede læseren til at tro, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd nu er ude på et skråplan, hvor der fra folkekirkeligt hold på utidig vis skal politiseres om flygtningepolitikken. For den, der lugter en spændende kirkepolitisk skandale, må vi desværre dementere og melde, at sagen er meget mere triviel. Sandt er det, at Churches' Commission on Migrant in Europe (CCME) arbejder med migrationsspørgsmål i forhold til EU-politikere og -administration. En naturlig følge af, at EU og mange regeringer i Europa ser kirker som meget væsentlige bidragydere til flygtningearbejde og integration. [...] Som for EU-landene i det hele taget er det en stor udfordring for vore gamle nationale kirker at omstille os på måder, der magter at rumme nytilkomne kristne medborgere. Hertil har vi brug for dette faglige netværk for at få al den hjælp og læring, der er at hente hos vore europæiske kirkefæller. Danmark er medlem af FN, skønt FN nogle gange vedtager resolutioner, som Danmark og danskere ikke er enige i. På samme måde er folkekirken med i internationale økumeniske organisationer, fordi vi som folkekirke ikke er en afsondret ø, men en del af kirken globalt i en verden, der hænger sammen på tværs af grænser."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (04.03.2021)

Udenrigspolitik

Amnesty beskyldes for at give efter for pres i Navalnyj-sagen
Amnesty International fjernede i sidste uge russeren Aleksej Navalnyj fra listen over verdens samvittighedsfanger, hvilket har ført til en heftig kritik, skriver Jyllands-Posten. Navalnyj, som er den mest åbenmundede kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev sidste år forsøgt myrdet med giften Novitjok. Ved sin hjemkomst til Moskva blev han fængslet og sendt to et halvt år i arbejdslejr. Amnesty International har i en længere udtalelse fastslået, man står fast på at fratage prædikatet samvittighedsfange. Amnesty forklarer, at han ikke længere har status af såkaldt samvittighedsfange, som man bliver, hvis man alene fængsles grundet politiske synspunkter eller f.eks. ens seksualitet, skyldes 14 år gamle udtalelser. Ifølge The Telegraph blev Aleksej Navalnyj søndag overført til den såkaldte fangelejr nummer 2, der af avisen beskrives som værende et af de værste fængsler i Rusland, hvor de indsatte er udsat for omfattende isolation samt psykologisk og fysisk pres med det formål at nedbryde dem. "Det er en af de værste fangelejre i Rusland. Selv tidligere indsatte er bange for at tale om forholdene, fordi de risikerer repressalier, når de forlader fængslet," fortæller en menneskerettighedsaktivist fra organisationen Fanger i Rusland, Ruslan Vakhapov. Indsættelsen i fangelejr nummer 2 fandt sted et par dage inden, at USA og EU i en koordineret indsats indførte sanktioner mod en række højtstående russiske embedsmænd. Det skete efter USA havde fastslået, at giftangrebet på Navalnyj blev gennemført af den russiske sikkerhedstjeneste, FSB. Eksperter fra FN nåede frem til samme konklusion mandag. EU's sanktioner rammer fire embedsmænd, mens USA's rammer syv. Jyllands-Posten og B.T. skriver, at Rusland kalder sanktionerne for "destruktive" og "fuldstændigt uacceptable." Ifølge B.T. kalder Rusland det desuden for indblanding i dets interne anliggender. "Disse sanktioner er destruktive for bilaterale relationer," lyder det i en erklæring fra en talskvinde for det russiske udenrigsministerium. Rusland advarer om, at Moskva vil gøre gengæld.
Jyllands-Posten, s. 13; B.T, s. 9 (04.03.2021)

Økonomi

Efter hjælpepakkerne venter skattestigningerne
Onsdag fremlagde den britiske finansminister, Rishi Sunak, regeringens budget. I sin næsten timelange tale i Underhuset brugte han ikke ordet "Brexit", først efter 46 minutter nævnte han indirekte EU-skilsmissen dog uden at bruge B-ordet, skriver Politiken. Ifølge avisen sagde Sunak, at Storbritannien løsnet fra EU-restriktionerne nu er i stand til at oprette otte såkaldte frihavne for at øge udviklingen i bestemte regioner. For tiden pumper den britiske regering lånte milliarder ind i økonomien, men det må ikke vare ved, advarede Rishi Sunak. For der skal flere indtægter i statskassen i 2023, når regeringen forventer, at økonomien er tilbage for fuld styrke. Ifølge Labours leder, Keir Starmer, har et årti med konservativ sparepolitik forberedt Storbritannien dårligst muligt på en sundhedskrise. "Vi har fået et budget, der lapper hullerne frem for at genopbygge fundamentet. Et budget, der viser, at regeringen ikke forstår, hvad der gik galt i det forgangne årti, eller hvad der skal til i det næste," siger han.

På den anden side af Den Engelske Kanal finder man også debatten om, hvor længe man kan understøtte den coronaramte økonomi med lånte penge. EU har sat de gængse budgetregler ud af kraft, så landene for tiden kan køre med underskud på de offentlige finanser på over de vanlige 3 procent af bnp. EU-Kommissionen sagde onsdag, at man lægger op til at udvide perioden, så budgetreglerne heller ikke gælder i 2022. Det skriver Politiken og Børsen. Den endelige beslutning tages først i løbet af maj måned, men Kommissionen kom onsdag med sine bud på kriterierne for, hvornår budgetreglerne bør gælde igen. Ifølge planen skal reglerne først genindføres, når den økonomiske aktivitet i hele EU-området har nået samme niveau som i slutningen af 2019, inden krisen ramte. Det forventes at blive i 2023, lyder det fra kommissærerne. Valdis Dombrovskis, ledende næstformand, siger på et pressemøde, at EU-landene var nødt til at handle hurtigt, da pandemien ramte, og at der dermed var brug for "maksimal fleksibilitet". "EU's finanspolitiske svar var hidtil uset, og det var en central del af vores strategi for at svare hurtigt, kraftfuldt og koordineret. Den strategi har været en succes," siger Dombrovskis og tilføjer, at den finanspolitiske støtte anslås at have afværget et bnp-tab i Europa på ca. 4,5 procentpoint i 2020. Kommissærerne forsikrer, at lande med store underskud og usikre udsigter ikke bør frygte for hurtige sparekrav, heller ikke i 2023. De understreger, at der skal være fleksibilitet, så budgetregler og reformkrav kan indfases tidligere for nogle lande end for andre - alt afhængig af den økonomiske udvikling.
Politiken, s. 11; Børsen, s. 24 (04.03.2021)

Xis ambition: Ny fordobling af Kinas økonomi
I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Kinas politiske og økonomiske ambitioner er på ingen måde dæmpede af årelang succes. Anerkendelsen af Kina som økonomisk, teknologisk og måske også militær førsteudfordrer er fuldt ud anerkendt i omverdenen. EU har døbt Kina en strategisk rival. USA's nye præsident, Joe Biden, siger p.t. ikke meget, men alt tyder på, at han fortsætter handelskrigen og det teknologiske opgør med Kina, hvor Donald Trump slap. Når Det Kommunistiske Parti torsdag åbner den fjortende folkekongres, er der derfor al mulig grund til at lytte grundigt. Vedtagelsen af en ny femårsplan og de politiske signaler får konsekvenser for resten af verden. Præsident Xi Jinping vil præsentere en “2035 Vision,” hans køreplan for voksende kinesisk dominans, mens han selv er på vej mod en tredje periode som Kinas ubestridte leder. Internationale protester mod Kinas fremfærd i Hongkong over for uighurerne i Xinjiang-provinsen, mod Taiwan og mod dominansen i Det Sydkinesiske Hav har på intet tidspunkt svækket Kinas voksende økonomi. [...] Mellem 2010 og 2020 var ambitionen også en fordobling af Kinas samlede økonomi, som covid-19 kun slog et lille skår af. En ny fordobling af økonomien over de kommende knap 15 år forudsætter en gennemsnitlig årlig vækst på 4,8 pct. af bnp. [...] Den voksende fjendtlighed i omverdenen over for Kina gør det ej heller nemmere at lægge sig fast på, hvor meget økonomien skal vokse. Flere af Kinas tech-giganter var i hårde handelskonflikter med præsident Trump, der i sit tweet-diplomati spontant lukkede ned og op for både kinesernes salg i USA og for amerikansk eksport af højteknologiske elektriske chip, som bl.a. Huawei var afhængige af. Uanset at uforudsigeligheden sikkert reduceres under præsident Biden, så har kineserne for længst lagt sig fast på, at såkaldt “dual circulation” er fremtiden. Det betyder, at hjemligt forbrug skal fylde mere i økonomien, så eksportafhængigheden reduceres. Teknologien skal også være i top, så man ikke, som eksempelvis Huawei, er afhængig af at importere kritiske komponenter. Kinas handelspartnere vil derfor høre nøje efter, hvordan denne ramme for økonomi- og erhvervspolitik bliver præciseret."
Børsen, s. 26 (04.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
4. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark