Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. september 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 5. august

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Boris Johnson er presset på flere fronter
På mindre end et døgn har premierminister Boris Johnson indkasseret adskillige nederlag i det britiske parlament. I aftes fortsatte en gruppe konservative rebeller sammen med oppositionen at arbejde for at gennemtvinge et lovforslag, der skal fjerne risikoen for et hårdt Brexit 31. oktober. Børsen skriver, at status nu er, at Johnsons politiske flertal er væk. Han står i spidsen for en ustabil mindretalsregering, hvor han selv har smidt 21 konservative oprørere ud af partiet, og hans Brexit-strategi ser ud til at ligge i ruiner. “Regeringen kan ikke fungere uden et politisk flertal. Vi får en periode med en zombieregering, og der kommer et valg - men hvornår?” lyder det fra Ros Taylor, forskningsleder og redaktør af en Brexit-blog ved London School of Economics. EU-Kommissionen har oplyst, at der fortsat ikke er lagt konkrete forslag på bordet fra britisk side. Der er ikke noget “nyt at berette”, sagde EU-Kommissionens talsmand. Kommissionen offentliggjorde sin seneste status på Brexit-forberedelserne og opfordrede alle til at forberede sig på risikoen for et hårdt Brexit. “I lyset af den fortsatte usikkerhed” er no deal-scenariet “fortsat et muligt, men ikke et ønskeligt udfald”, lyder det. EU-Kommissionen udsendte en ny tjekliste for virksomheder, og tager også initiativ til at ændre i bestemmelserne om to EU-fonde, så de vil kunne uddele midler til lande, der rammes af et hårdt Brexit. Ekstra Bladet skriver, at Underhuset i det britiske parlament i aftes stemte for at blokere et muligt 'no deal'-brexit fra EU med et nyt lovforslag og et ændringsforslag af Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, blev indarbejdet i lovforslaget under forvirrende omstændigheder. Ændringsforslaget blev nemlig vedtaget, da 'nej'-siden i parlamentet ikke stillede med tællere. Theresa Mays skilsmisseaftale med EU er dermed på sær vis blevet vakt fra de døde. ”Da huset nu har vedtaget lovforslaget med ændringerne, vil jeg bede om, at skilsmisseaftalen bliver sat til debat igen,” lød det fra Stephen Kinnock efter den overraskende udvikling i Underhuset.

Magtkampen i britisk politik fortsatte dermed for fuld udblæsning. Ifølge Jyllands-Posten har de seneste dage ikke været de bedste for premierminister Boris Johnson. Siden han blev premierminister, har han sagt, at briterne forlader EU med udgangen af oktober - aftale eller ej. Og han har de seneste dage gentaget, at han ikke tager til Bruxelles for "at tigge" om endnu en Brexit-udskydelse. Derfor er hans analyse, at der skal være et valg i midten af oktober, så det står klart, hvem der skal føre briterne ud af den europæiske union. ”Så må vi se, hvem der skal til topmøde i EU den 17. oktober. Hvis det bliver Jeremy Corbyn, bliver det, som EU vil have det. Hvis det bliver mig, så får jeg en aftale med hjem,” sagde Boris Johnson sen tirsdag aften. Flere Labour-medlemmer er dog bange for, at hvis valget afholdes den 15. oktober, og Johnson vinder, så er han tilbage på sporet og kan gå efter et no deal-Brexit. Mens der er uro inden for i Westminster, bliver protesterne uden for også større og større. I flere dage har demonstranter fyldt gadebilledet rundt om parlamentet og har i enkelte tilfælde blokeret broer og gader. De er især vrede over beslutningen om at suspendere parlamentet fra næste uge, fordi det - ifølge dem - betyder, at man ikke har ordentlig tid til at diskutere Brexit-spørgsmålet før den planlagte skilsmisse i slutningen af oktober. Dronning Elizabeth har godkendt suspenderingen fra næste uge og frem til midten af oktober. Jyllands-Posten skriver, at en undersøgelse fra analyseinstituttet Yougov netop har vist, at 46 procent af de adspurgte mener, at suspenderingen af parlamentet er udemokratisk, mens 32 procent ikke ser et problem.

Informations korrespondent Jakob Illeborg skriver i en analyse blandt andet: ”Efter fremgang i meningsmålingerne på helt op til 17 procent den første måned som premierminister, er Boris Johnson nu for alvor blevet kastet i ilden i parlamentet, og ridser i lakken begynder at tegne sig. Det var en defensiv og lidet overbevisende præstation tirsdag. I går tegnede han en bedre figur i parlamentet, men de sidste dage viser, at Boris Johnson langtfra er usårlig, og at han agerer lidt som et forkælet barn, når tingene ikke går hans vej. Alligevel må man formode, at denne udvikling hele tiden har været et af scenarierne i de war games, Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, har gennemført, med inderkredsen omkring Boris Johnson. Premierministeren forsøger bevidst at tegne et billede af en ”politisk junta”, der vil snyde demokratiet og dermed briterne. Et valg nu vil give Johnson mulighed for at spille martyren, der med alle midler har forsøgt at levere det Brexit, han har lovet. Han har ifølge målingerne sikret sig nye venner og vælgere blandt dem, der ellers indikerede, at de ville stemme på Nigel Farages Brexit-parti. Spørgsmålet er, hvor mange han har skræmt væk med sin opførsel over for nogle af de mest afholdte konservative politikere.” Altinget skriver, at Larissa Brunner, der er politisk analytiker med særlig fokus på Brexit hos tænketanken European Policy Centre (EPC) i Bruxelles, vurderer, at det bliver svært for EU-cheferne af afvise en udsættelse, hvis Storbritannien spørger igen. "Der vil være en del modstand mod at give en forlængelse, hvis det ikke er klart, hvad den skal bruges til. Men hvis den britiske regering bliver tvunget af Parlamentet til at bede om en forlængelse, vil det alligevel blive vanskeligt for EU at sige nej af to årsager," siger hun og uddyber: "Et nej til en forlængelse er det samme som at bede om et Brexit uden en aftale, som vil føre til store problemer og økonomiske udfordringer i flere af medlemslandene. EU vil ikke stå tilbage som skurken, der fik det til at ske."

I en nyhedsanalyse skriver EU-korrespondenterne Elisabet Svane og Nilas Heinskou følgende om Johnson: ”Boris Johnsons håb om nyvalg er umiddelbart til at forstå. Meningsmålingerne spår, at han vil kunne få et stort flertal i Parlamentet og dermed få frihed til at gennemføre sin plan om at føre briterne ud af EU - koste, hvad det vil. Tanken om en valgkamp mod den upopulære Jeremy Corbyn skræmmer på ingen måde de konservative strateger, der allerede spinner på livet løs om den svage Labour-leders »overgivelse« til EU. Men strategien er mere risikabel, end den måske lyder. Dels er der uforudsigeligheden i det britiske valgsystem, hvor vinderen tager det hele i enkeltmandskredse. Konservative er nok det største parti i gennemsnit, men det står kun til omkring hver tredje stemme. Labour står til hver fjerde stemme, Liberaldemokraterne er stærkere end længe, og Boris Johnson kommer også til at afgive stemmer til Nigel Farages Brexitparti. Hertil kommer en eventuel valgkamps indhold. Boris Johnson vil gå til valg på, at han er den eneste, der kan sikre Brexits gennemførelse. Planen går som bekendt ud på at true EU til indrømmelser ved at være villig til at lade Storbritannien tumle ud uden en skilsmisseaftale. EU ser ikke ud til at ryste i bukserne, og de fleste eksperter vurderer, at muligheden for et brud uden aftale er meget stor med Boris Johnson som premierminister. Sagen er bare den, at vælgerne er ikke så rolige ved et no deal-Brexit, som Boris Johnson er. En meningsmåling fra tænketanken UK in a Changing Europe viser, at 47 procent vil føle sig vrede, forrådt eller skuffede over et Brexit uden udtrædelsesaftale. 21 procent vil omvendt være lettede, tilfredse eller henrykte. Det tyder dermed på, at raseriet over et brud uden aftale vil være større end begejstringen. Vælgernes skepsis kan hænge sammen med, at langt de fleste eksperter forudser alvorlige økonomiske og politiske konsekvenserne af et brud med EU, der ikke foregår på ordnede vilkår. Boris Johnson siger, at han heller ikke ønsker sig et no deal-Brexit, at han foretrækker, at skilsmissen fra EU foregår efter gensidig aftale.”
Kilder: Ekstra Bladet, s. 25; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 6. 8; Børsen, s. 20-21

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen forbereder sig på Brexit
EU-Kommissionen forbereder sig på, at Storbritannien ender med at forlade EU-samarbejdet uden en aftale 31. oktober. Altinget skriver at efter det første kommissærmøde på denne side af sommerferien har Kommissionen netop præsenteret en række nye initiativer, der skal styrke medlemslandene i tilfælde af et såkaldt hårdt Brexit. Konkret foreslår Kommissionen, at de to fonde, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, skal udvides. EU-Kommissionen forslår også en forlængelse af fiskeriaftalen mellem Storbritannien og EU, der giver adgang til fiskeri i hinandens farvande efter Brexit. Den nuværende aftale udløber den 31. december, og Kommissionen vil gerne have ændret aftalen til at gælde i 2020. EU-Kommissionen vil ligeledes forlænge de aftaler, som der er indgået med Storbritannien på transportområdet og i forhold til EU-budgettet. B.T. skriver, at EU-lande, der rammes hårdest af Storbritanniens ventede skilsmisse med EU, hvis denne sker uden en aftale, skal kunne hente støtte fra EU. Langt hovedparten af pengene skal findes i en solidaritetsfond, hvis mål er at udbedre skader forvoldt af naturkatastrofer i et medlemsland. Konkret vil EU frigøre 600 millioner euro fra solidaritetsfonden. Dertil kommer yderligere 180 millioner euro fra globaliseringsfonden. Det samlede beløb er altså 780 millioner euro. I EU-Kommissionens pakke til forberedelse af et papirløst Brexit fremgår der også en detaljeret tjekliste til virksomheder, der handler med briterne. Det er en hjælp til at afbøde handelsforstyrrelser. Kommissionen foreslår også, at briterne deltager i EU's budget for 2020. Det betyder, at Storbritannien fortsat kan modtage penge fra EU-programmer i 2020, hvis kongeriget ønsker det, med tilhørende forpligtelser.

Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse blandt andet: ”Udsigten til et hårdt brexit helt uden aftale mellem Storbritannien og EU-27 synes reduceret. I kraft af, at Parlamentet har taget magten fra premierminister Boris Johnson. Men den tykke dame har ikke sunget endnu. Intet er endnu afgjort. Men på længere sigt forandrer tillægsordene foran brexit ikke meget ved perspektiverne for det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU. Det skal genoprettes, for det er, for perspektivets skyld, Europas næststørste økonomi og verdens næststørste økonomi, der er ved at bryde båndene. Uanset, hvor fascinerende - eller skræmmende - tv-billederne fra House of Commons og tre års føljeton om briternes bestræbelser på at forlade EU måtte være, så er det kun begyndelsen til et større og længere drama. Hvad vi overværer nu, er en person med svær personlighedsspaltning, der står midt i uhyre svær skilsmisse. Med en ligevægtig partner på den anden side, der tillige sidder med de fleste esser. Og derfor står stærkere, når de efter skilsmisse og bodeling nødvendigvis skal forhandle om en ny måde at leve sammen på.”
Børsen skriver, at Mark Carney, chef for Bank of England (BOE), onsdag puster til Brexit-bålet. Bankens prognose viser, at et hårdt Brexit vil betyde et fald i britisk bnp på cirka 6 procent, og at ledigheden vil blive fordoblet til 6 procent. “En blød overgang (med en aftale med EU, red.) vil ifølge vore beregninger betyde et fald på 2,5 pct. af bnp. Et hårdt brexit uden aftale vil have markant større negativ påvirkning på job, velfærd og indkomster, så faldet i bnp i værste fald bliver på mellem 5,5 og 6 pct. af bnp,” lyder det fra Mark Carney. Brexit venter især at ramme den store britiske bilindustri, der producerer biler og reservedele til markederne i EU. Udsigten til en britisk recession bliver også fremhævet i en ny analyse fra The UK in a Changing Europe, en offentlig betalt akademisk ekspertgruppe. “I lyset af den seneste udvikling kan den britiske økonomi blive ramt af en recession,” vurderer eksperterne, som også understreger, at de ikke kan sige noget om varigheden og dybden af recession.
Kilder: Børsen, s. 20-21; Altinget; B.T. Metro, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Ny regering på plads i Italien
Det italienske præsidentkontor oplyste onsdag, at en regering bestående af de tidligere politiske modstandere Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti (PD) er på plads i Italien. Børsen skriver, at den 55-årige premierminister Giuseppe Conte har meddelt præsident Sergio Mattarella, at det er lykkedes ham at danne en ny regering og dermed sikrer Conte sig endnu en periode på premierministerposten. Indenrigsministerposten skal fremover varetages af advokat og teknokrat Luciana Lamorgese. Lamorgese tilhører ikke noget parti og overtager posten fra den magtfulde, indvandringskritiske Matteo Salvini. Han var med sit højreorienterede parti, Lega, en del af den seneste italienske regering bestående af Femstjernebevægelsen og Lega. Roberto Gualtieri fra PD bliver ny økonomiminister og er et indflydelsesrigt medlem af Europa-Parlamentet. Femstjernebevægelsens unge leder, 33-årige Luigi Di Maio, bliver udenrigsminister i den nye italienske regering. B.T. skriver, at regeringen officielt bliver indsat ved præsidentpaladset torsdag klokken 10. Det systemkritiske Femstjernebevægelsen og det mere traditionelle, socialdemokratiske PD er en overraskende regering. Det var den seneste italienske regering i øvrigt også og Legas Matteo Salvini trak sig ud af den koalition i forventning om at udløse et valg. Her ville hans parti stå til markant fremgang. Men manøvren slog dog fejl, da Giuseppe Conte fik skabt en ny situation, som fik de to partier, der tidligere var fjender, til at forhandle om ministerposter og et fælles politisk program. Jyllands-Posten skriver, at Matteo Salvini har opfordret italienerne til at gå på gaden og protestere. ”Denne regering vil ikke vare længe. Vi tager landet tilbage,” lød det fra Matteo Salvini. Luigi di Maio erklærede, at Femstjernebevægelsen agter at sidde i alle de fem år, som en valgperiode varer. ”Vi er ikke en højreregering eller en venstreregering, men en retfærdig regering,” lød det fra Luigi Maio, som garanterede, at Italien vil holde sine internationale forpligtelser. Det gælder ikke mindst i forhold til EU, som Lega var imod, Femstjernebevægelsen lunken over for, mens PD er stærkt europæisk. ”Nu vil vi forandre Italien,” skrev lederen af PD, Nicola Zingaretti efterfølgende på sin Facebook.

Informations leder skriver følgende om den nye italienske regering: ”Man skal ikke bladre mange sider tilbage i kalenderen, før man finder tidspunktet, hvor Nicola Zingaretti, lederen af Partito Democratico (PD) erklærede, at han ”aldrig vil indgå i en politisk alliance med Femstjernebevægelsen”. Og det er heller ikke mange måneder siden, at Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio, sagde, at han ”kategorisk afviser enhver form for samarbejde” med PD. Men vupti! I et træk, som har gjort alle rundtosset, har de to politiske ærkerivaler nu indgået en alliance. […] Og den nye regering har allerede sejret ved at give Italien og EU en pause fra Salvini og hans hadske og populistiske retorik. Europa kan drage et lettelsens suk over, at Contes regering nr. to har lagt op til et langt mindre stridbart forhold til Bruxelles, efter at Salvini har ødelagt relationerne med skingre og kyniske angreb på EU over især indvandring og økonomisk politik. I et fælles og foreløbigt regeringsprogram fokuserer PD og Femstjernebevægelsen bl.a. på øget miljøbeskyttelse, investeringer i uddannelse og velfærd og indførelsen af en mindsteløn. De vil dog også udfordre den »overdrevne stivhed« i eurozonen ved at føre en mere ekspansiv finanspolitik, som italienerne mener er nødvendig for at få sat gang i væksten. Det er noget, som EU-Kommissionen bør være lydhør over for. For det var netop voldsom utilfredshed med den stramme finanspolitik i eurozonen samt sammenbruddet af det fælles flygtninge- og asylsystem, som fik italienerne til at flokkes om Salvini. Hvis den nye regering og EU ikke hurtigt og effektivt rykker sammen og finder effektive løsninger på de to områder, så vil det blot være et spørgsmål om tid, før Salvini vender tilbage stærkere end nogensinde før og med mere folkelig støtte i ryggen.”

Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse, at den ny centrum-venstre-regering i Italien betyder, at de finansielle markeder er begejstrede, fordi risikoen for en voldsom konfrontation med EUs budgetregler nu er aftaget. Men Italien er fortsat på uholdbar kurs. Ulrik Bie skriver blandt andet: ”Begejstringen i de finansielle markeder vil ingen ende tage over den nye italienske regering. Et umage par af den venstre-populistiske femstjernebevægelse M5S og centrum-venstreestablishmentet i det Demokratiske Parti, PD, har slået pjalterne sammen for at forhindre det nyvalg, som højre-populisten Matteo Salvini fra Lega havde forsøgt at fremprovokere. Det betyder, at den frygtede konfrontation med Bruxelles om regeringens finanspolitik nu er afblæst. Det er i hvert fald vurderingen i de finansielle markeder. De italienske statsrenter er faldet kraftigt, og forskellen til tyske renter næsten halveret. Samtidig er aktiemarkedet steget. […] Men samtidig vil man i finansloven for 2020 understøtte den økonomiske vækst, herunder afværge en automatisk stigning i momsen, øge støtten til familier og bruge flere penge på skoler, universiteter, forskning og velfærd. Det betyder både meget færre indtægter og flere udgifter. I forvejen forventer EU-Kommissionen, at underskuddet i år bliver på 2,5 pct. af BNP og 3,5 pct. af BNP næste år. Regeringen lover en skattereform, der skal reducere skattebyrden og øge indsatsen mod skatteunddragelse. Det har regeringer gjort de sidste mange år uden den store succes. Men Italien har indført automatisk momsindberetning, hvilket kan vise sig at være et nyttigt redskab i bekæmpelsen af den sorte økonomi. De offentlige udgifter skal også gennemgås for spild, og man ønsker en afbureaukratisering og strømlining af retssystemet. Det er alt sammen noble - og vækstfremmende - ønsker, men også evige løfter fra nye regeringer.”
Kilder: Information, s. 20; Berlingske, s. 10; B.T., s. 7; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 20

Økonomi: Nordea nedjusterer skøn for verdensøkonomien
Væksten i den internationale økonomi er truet på flere fronter, hvilket får storbanken Nordea til at nedjustere sit skøn for udviklingen de kommende år. ”Vi lægger op til en markant nedjustering i væksten i verdensøkonomien i år og til næste år. I begge år vil væksten blot blive omkring 3 procent eller det laveste siden finanskrisen,” skriver Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, i prognosen. Jyllands-Posten skriver, at det blandt andet er usikkerheden om briternes tilknytning til EU, der bringer mørke over især europæisk økonomi, samt den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina, der får banken til at nedjustere vækstskønnet for verdensøkonomien. Derudover har centralbankerne i både USA og Europa lagt kursen om og har vendt ryggen til normaliseringen af pengepolitikken. Den amerikanske forbundsbank (Fed) satte i juli renten ned i et forsøg på at holde hånden under opsvinget i amerikansk økonomi. Nordea forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) snart vil gøre det samme. Børsen skriver, at chefen for Federal Reserve i New York, John Williams, i går i en tale lagde vægt på, at han i øjeblikket nøje overvåger det nuancerede billede, som den amerikanske økonomi udgør, og at han vil forblive "på vagt for at handle passende for at understøtte fortsat vækst og et stærkt arbejdsmarked.” Jyllands-Posten skriver, at trods den opslidende handelskrig med USA har Kina fået en god nyhed. Ifølge de seneste nøgletal bevæger landets servicesektor sig i den rigtige retning, mod vækst. ”Kinas økonomi viste klare tegn på bedring i august, især når det gælder arbejdsmarkedet,” udtalte Zhong Zhengsheng, direktør for investeringsfonden CEBM's makroøkonomiske analysegruppe, i en note til internationale medier. Men det er ikke kun handelskrigen, der trykker for Kina har længe forsøgt at omstille sig fra eksport- til forbrugerøkonomi og var derfor undervejs med en vækstnedgang allerede år før, toldkanonerne gik i gang. Forbrugerøkonomien udgør nu halvdelen af Kinas bruttonationalprodukt (bnp). Men der er skyer i horisonten. Både Oxford Economics, Bank of America Merrill Lynch, UBS og Bloomberg forudser, at handelskrigen i kombination med den generelle vækstnedgang vil presse Kinas vækst ned under 6 procent fra næste år. Sker det, bliver det ikke muligt for Beijing at nå sit erklærede mål om at fordoble Kinas bnp mellem 2010 og 2020. Det er nødvendigt med en vækst på over 6 procent, hvis Kina vil nå samme forbrugervelstand som USA, EU-landene og Japan.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, 24; Børsen, s. 29

Andre EU-historier

Handel: Ukritisk accept af 'frihandel' blokerer for retfærdige handelsaftaler
I en kommentar i Information skriver handelspolitisk aktivist i Global Aktion og Netværk for Solidarisk Handel, Magnus Jensen Nielsen, at hvis handelsaftaler skal være bæredygtige og socialt retfærdige, må man både droppe EU’s neoliberalisme og Trumps nationalisme. Magnus Jensen Nielsen skriver blandt andet: ”I den offentlige samtale fremstår handelspolitik som et befriende let politisk spørgsmål. Frihandel er godt, for det gør alle rigere, og Danmark og EU arbejder for frihandel. Konsensus er dejligt simpelt. Donald Trump og hans handelskrige er den eneste sten i skoen, som rigtig kan trække overskrifter. Ellers passer frihandlen sig selv. Og selv under europaparlamentsvalget i maj skulle man lede længe efter debatter om de lidet kendte frihandelsaftaler som CETA og JEFTA, der udbygger EU's muligheder for at handle frit med henholdsvis Canada og Japan. Desværre er den handelspolitiske virkelighed mindre simpel. Siden 1990 er verdenshandlen femdoblet. Handelsaftalernes omfang er vokset til at handle om alt fra told og kvoter til produktstandarder, velfærd og finanssektorer. Handelspolitik er vigtigere end nogensinde, og derfor fortjener emnet kritisk debat. Men debatten blokeres desværre af begrebet frihandel, som politikerne tilsyneladende har fredet. […] Men uanset om man mener, at handlen er fri eller ej, har begrebet frihandel den konsekvens, at et bredt politisk flertal ukritisk bakker op om de handelsaftaler, EU indgår i frihandlens navn. Aftaler som indeholder meget, vi burde diskutere. […] Mennesker og miljø skal sættes først i handelspolitikken - lokalt og globalt. Derfor er vores synspunkter både forskellige fra EU's neoliberale handelspolitik og fra Trumps nationalisme. For handelspolitik kan føres både retfærdigt og bæredygtigt.”
Kilde: Information, s. 16

Klima: Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven
I et debatindlæg på Altinget skriver Camilla Damsø Pedersen, energipolitisk chef, Dansk Byggeri følgende: ”Så kom klimaforhandlingerne i gang. Det er godt, for der skal selvfølgelig laves en ny klimalov, som kan understøtte vejen mod et klimaneutralt Danmark i 2050. Det store spørgsmål er: ”Hvad skal med i loven, og hvad skal ikke?” I Dansk Byggeri anbefaler vi, at energieffektivisering får en rolle, så vi får den samfundsøkonomisk optimale grønne omstilling. Danmark skal også levere til EU. Inden udgangen af året skal Danmark indsende en integreret energi- og klimaplan og senest 1. januar en klimastrategi. EU-Kommissionen har allerede evalueret Danmarks udkast til en energi- og klimaplan meget kritisk. Danmark er bagud i forhold til målet om at bringe udledningen af drivhusgasser ned med 39 procent i 2030, og reduktionen skal ske i den ikke-kvoteomfattede sektor populært kaldet "biler, boliger og bønder". Samtidig er EU stærkt kritisk i forhold til Danmarks indsats for energibesparelser. Det er ikke overraskende. At spare på energien blev desværre stærkt nedprioriteret i seneste energiaftale fra 2018, og Danmarks første udkast til en energi- og klimaplan er præget af mangel på fremadrettede mål og virkemidler på området. […] Klimarådet har fundet frem til, at energirenovering af bygninger er et af de billigste værktøjer til at nå vores klimamål.
Energibesparelser kommer bare desværre ikke altid af sig selv. Der er brug for en lige så markant indsats på området, som vi ser i forhold til vedvarende energi. Et bindende mål for energieffektivisering på 30 procent i 2030 ift. 2005 samt bindende mål for energirenovering vil sende et stærkt politisk signal - også til EU - og samtidig være godt for samfundsøkonomien.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Danske Medier om skat på techgiganter: Brug for en hurtig løsning
Altinget skriver, at det forventes, at regeringen vil arbejde på en særskat på internationale techgiganter, når forhandlingerne til et nyt medieforlig bliver indledt senere på efteråret. Hensigten er, at techgiganter med en beskatning på fem procent af deres danske omsætning skal bidrage til finansieringen af dansk public service-indhold. "Vi ser gerne, at det indføres som et internationalt samarbejde i EU. Men vi er villige til at gå selv, hvis der ikke kan findes en løsning," udtalte finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til Information i mandags. Den melding vækker glæde hos brancheorganisationen Danske Medier, som længe har ønsket, at Google og Facebook i højere grad ville bidrage til fællesskabet. ”Den digitale annonceudvikling viser, hvordan Google og Facebook presser annoncemarkedet og finansieringen af kvalitetsjournalistikken. Vi bakker op om en international løsning i forhold til skat på techgiganterne og sætter pris på, at konsekvenserne af techgiganternes markedsvilkår tages alvorligt,” skriver Danske Mediers direktør Louise Brincker blandt andet i en mail til Altinget. Allerede nu forsøger OECD-landene at blive enige om en minimumsbeskatning inden udgangen af 2020. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager opfordrede i sidste uge EU til at gå enegang, hvis OECD-løsningen mislykkes.
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: EU-udvalg siger o.k. til Lagarde
I går blev den 63-årige franskmand Christine Lagarde godkendt som ny formand for Den Europæiske Centralbank (ECB). 37 udvalgsmedlemmer stemte ja til Lagarde, mens 11 stemte nej. Lagarde står til at overtage posten fra italienske Mario Draghi til november. Allerede tilbage i juli tilkendegav de 19 lande i eurozonen, at de støtter Lagarde som ECB-chef. Men en del af processen er at skulle til høring i EU-Parlamentet. Det ventes at Lagarde vil følge Mario Draghis linje som ECB-chef. Altinget skriver at under høringen var der mulighed for, at udvalgsmedlemmerne kunne stille spørgsmål til kandidaten til topposten. Her blev Lagarde blandt andet spurgt om, hvorvidt hun har i sinde at forny Draghis løfte om at gøre, hvad end det kræver for at bevare euroen. Til det svarede Lagarde, at hun håber på, at hun slet ikke behøver lave en sådan tale. "Det ville nemlig betyde, at andre økonomiske beslutningstagere ikke gør, hvad der kræves af dem for at holde eurozoneøkonomien på ret køl," sagde Lagarde. Flere af parlamentarikerne roste under høringen desuden, at Lagarde som første kvinde nogensinde går efter posten som formand for den Europæiske Centralbank. Under høringen deklarerede Lagarde, at hun vil stoppe med at bruge "teknokratiske jargoner", så borgerne i Eurozonen nemmere kan forstå, hvad den Europæiske Centralbank handler om, og hvorfor de forskellige beslutninger bliver taget. Næste punkt på Lagardes vej mod EU-topposten er plenarmødet i Strasbourg sidst i september. Her skal alle europaparlamentarikerne tilkendegive deres støtte (eller det modsatte) til hende som formand. Ministerrådet kan herefter indstille hende til Det Europæiske Råd, som tager den endelige beslutning.
Kilde: B.T.metro, s. 8

Det digitale indre marked: Sikkerhedskrav ved netkøb udskydes
Flere medier skriver i dag, at Finanstilsynet giver danske netbutikker en overgangsperiode på 18 måneder til at leve op til nye EU-regler om ekstra sikkerhed ved køb på nettet. Finanstilsynet oplyser, at forlængelsen skal sikre, at overgangen ikke skaber forstyrrelser for de danske netbutikker. Reglerne som oprindelig stod til at træde i kraft 14. september ville blandt andet betyde, at forbrugerne i højere grad end tidligere ville blive bedt om at indtaste en sms-engangskode, ved køb på nettet. Mange netbutikker ville uden en overgangsordning dog helt blive afskåret fra at modtage betaling. B.T. skriver, at Henrik Sedenmark, chefkonsulent hos Dansk Erhverv, oplyser, at det har været nødvendigt at give en overgangsperiode, da det ellers havde været en dyr omgang for mange butikker. ”Hvis reglerne var trådt i kraft i næste uge, ville der være en stor del af dansk e-handel, der ville gå tabt, og det kunne have resulteret i, at mange netbutikker ville gå ned,” lyder det fra Henrik Sedenmark. Berlingske skriver, at både Dansk Erhverv og FDIH er positive overfor reglerne, der har som formål at sikre netbutikker mod svindel. De danske butikker skal således leve op til reglerne til den 14. marts 2021.
Kilder: Berlingske, s. 2; B.T., s. 16; Ekstra Bladet, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 2; Børsen, s. 16

Klima: Ekspert bekymret forMiljøstyrelsens metodetjek: Det ligner ny politisering af skovene
Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, frygter, at Miljøstyrelsens kommende undersøgelse af andre landes rapportering om natur til EU er et forsøg på at så tvivl om den danske vurdering af skovenes naturtilstand. ”Det er svært ikke at været bekymret over, at man nu prøver at så tvivl om kriterierne, måske for at gøre det lettere og billigere at komme i mål. For vi har oplevet gentagne gange, at ministeriet gerne vil have et mindre kritisk blik på skovene, mens de faglige vurderinger af lysåben natur er blevet accepteret uden de store sværdslag. Det ligner politisering, når det handler om skovene," siger Rasmus Ejrnæs til Altinget. Miljøminister Lea Wermelin (S) meldte i fredags ud, at den danske natur ikke har fået det bedre, siden man i 2013 senest indberettede til EU. Samtidig med udmeldingen varslede ministeriet en undersøgelse af, hvordan andre lande indberetter til EU. Seniorbiolog ved WWF Verdensnaturfonden Thor Hjarsen frygter ligeledes, at ministeriet arbejder på at få vurderingen til at se pænere ud i fremtiden.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Boris Johnsons selvforståelse har spor i Reformationen
Gorm Harste, Dr.scient.pol., Aarhus Universitet skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad blandt andet: ”I endnu et par måneder vil gåden om Englands forsøg på at melde sig ud af både Storbritannien og Europa stå ubesvaret. Hvor Skotland, Nordirland og Wales vil bevæge sig hen, er måske endda mindre gådefuldt, da vi her har med fornuftig tale at gøre. Spørgsmålet er dog, hvad det er i engelsk selvforståelse, der har bragt det så vidt, at politikere har kunnet falde for fristelsen til at tro, at England helt selv kan tilrettelægge den verden, landets borgere lever i. […] Rugbyspilleren Boris Johnson og hans spindoktor Dominic Cummings, som den tidligere premierminister David Cameron har kaldt en "karrierepsykopat", er begge produkter af denne fortælling om oprindelsen og dens ægthed. Den passionerer dem og fylder dem med vished om, at de har ret. […] Hvis England trækker sig ud, vil landet stadig være umådelig afhængigt af handel og samarbejde med omverdenen. Man kan jo ikke lave handels- og samarbejdskontrakter helt alene, som om der ikke er en anden part. Så Johnson bliver fuldstændig afhængig af, om andre lande vil åbne deres ministerier for hans delegationer. Så længe Trump sidder i Det Hvide Hus, vil han åbne døren for at vise, hvem der bestemmer over det atlantiske samarbejde, hvilket ikke bliver lillebror England. Tværtimod blev USA sig selv ved at løsrive sig fra at have været domineret af England. Forudsigelsen bliver derfor let den, at først Skotland og siden England vil finde tilbage til EU. Og måske ligesom Norge i den demokratiske selvbestemmelses navn importere al europæisk lovgivning uden at have noget at skulle have sagt.”
Kilde: Kristeligt Dagblad

Institutionelle anliggender: Mørkets fyrste bag den store britiske Brexit-fiasko
I en analyse skriver Poul Høi, Berlingske korrespondent i Storbritannien blandt andet: ”Der er en følelse af nedsmeltning i Downing Street 10. Et ansvar går rundt uden ejermand, skylden leder efter sin krop. [...] Venner og fjender peger på én mand som ulykkens ophav og årsag. Han blev fremhævet og filmportrætteret som en moderne Machiavelli, og så viser han sig i virkeligheden at være en strateg fra Nettos hylder for spotvarer, siger de. Hans navn er Dominic Cummings, han er premierminister Johnsons chefrådgiver og britisk politiks ultimative ”mørkets fyrste”. […] Regeringen ville på den ene side lade som om, at den var interesseret i at få en ny aftale med EU, og Johnson skulle rejse til Berlin, Paris og Biarritz og charmere de øvrige statsledere og fingere interesse. Samtidigt ville briterne lade som om, at de gjorde alt for at gøre sig klar til no deal-Brexitpå hjemmefronten, helt ned til at hjemsende parlamentet i ugevis, så parlamentarikerne ikke kunne forhindre et hårdt Brexit. Det var den todelte plan, og den var reelt kun spin. For briterne var alene interesserede i at lade tiden gå op til deadline 31. oktober, og jo nærmere på deadline, desto mere bange ville EU blive for et hårdt Brexit - og Bruxelles ville til sidst give efter, skriver Telegraph. […] Som kampagnechef for Vote Leave overbeviste Cummings briterne, og han gjorde det ikke ved at lægge en detaljeret plan for Storbritannien efter Brexit - for eksempel om handels- og grænseforhold til EU; nej, han overbeviste briterne på samme måde, som han ville overbevise dem om at købe en fiffig energidrik - han fandt på et fængende slogan: ”Take back control!” Dominic Cummings sendte politikere som Michael Gove og Boris Johnson ud med mange forskellige og ofte spontane og luftige løfter, men altid med det samme slogan, og hvis bare briterne kunne ”take back control”, ville alt være godt. Det var en kampagne baseret på spin, ikke på politik. Afsavnet af en plan dengang er én af hovedforklaringerne på det nuværende morads, for der var ingen plan, og derfor er det uvist, hvad briterne stemte for i 2016, siger kritikerne.”
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Detaljer

Publikationsdato
5. september 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark