Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 5. oktober

EU i dagens aviser

5. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

Retlige anliggender: Irland skal for retten & milliardsmæk til Amazon
Flere dagblade skriver i dag om IT-giganten Amazone. Altinget onsdag, Berlingske, Jyllands-Posten, MetroXpress & Børsen skriver, at Amazon har modtaget ulovlig statsstøtte i Luxembourg for 1,8 milliarder kroner. Det fastslår EU-Kommissionen. Onsdag meddelte EU's danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at endnu et multinational selskab har fået lidt for venskabelig behandling af sit værtsland i EU. EU-Kommissionens tre år lange undersøgelse af sagen konkluderer, at Luxembourg har tilladt, at Amazon i otte år kun er blevet beskattet af en fjerdedel af sit overskud. Dermed er tre fjerdedele af overskuddet fra Amazons salg i Europa slet ikke blevet beskattet. Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionsformand, spillede efter eget udsagn en betydelig rolle i Luxembourgs hemmelige skatteaftale med Amazon, som Kommissionen nu har dømt ulovlig. Det skriver Politiken. Sagen om den ulovlige skatterabat sætter endnu en gang kritisk lys på Juncker. ”EU-medlemslande må ikke give særlige fordele til multinationale selskaber, som ikke er tilgængelige for andre”, sagde konkurrencekommissæren. I en analyse skriver Berlingske, at Amazon og Luxembourg ikke er enige i Vestagers afgørelse, og derfor venter der et retsopgør ved EU-Domstolen. Dog har Vestager tungtvejende argumenter på sin side. Avisen skriver, at den grundlæggende præmis for hele Vestagers skattekamp er, at store selskaber skal betale, hvad der er ret og rimelig i skat, og at en skatteaftale, hvis den giver det pågældende selskab en fordel, som ethvert andet selskab ikke kan få. Ekstra Bladet, MetroXpress & Politiken skriver, at Irland har undladt at inddrive 100 milliarder kroner i skat fra IT-giganten Apple og EU-Kommissionen sender derfor sagen til domstolen. Sidste år afgjorde Kommissionen, at Irland har givet nogle ulovlige skattefordele til Apple, som gjorde det muligt for IT-giganten at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder gennem mange år. Børsen skriver, at Vestager har mistet tålmodigheden: ”Irland skal opkræve op mod 13 milliarder euro i ulovlig statsstøtte fra Apple. Men nu, hvor der er gået mere end et år efter kommissionens afgørelse, har Irland stadig ikke opkrævet pengene, ikke engang delvist," siger Vestager og fortsætter: "Vi forstår selvfølgelig, at opkrævningen i nogle tilfælde er mere kompleks end i andre, og vi er altid klar til at hjælpe. Men medlemslande er nødt til at gøre tilstrækkelige fremskridt for at genskabe konkurrencen. Det er derfor, vi i dag har besluttet at tage Irland for EU-Domstolen, fordi landet ikke har implementeret vores beslutning." Ifølge avisen er Irland tidligst klar med et endeligt regnestykke i Apple-sagen i marts. Derudover har Irland appelleret EU-Kommissionens afgørelse til domstolene.
Kilder: Berlingske, s. 11; Altinget, onsdag; Børsen, s. 18; Ekstra Bladet, s. 22; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 11; MetroXpress, s. 16, 18;

Institutionelle anliggender: Brexit varsler barsk vinter
Den britiske premierminister Theresa Mays tale er også et stort emne i dagbladene. Børsen skriver, at May næsten helt undgik de svære Brexit-forhandlinger i sin store tale på partikongressen. I sin tale sagde hun blandt andet: ”jeg er sikker på, at vi vil nå en aftale, der er god for både EU og Storbritannien," men sagde også, at regeringen er klar til ethvert udfald, også at der ingen aftale bliver med EU. Onsdag må have været en forfærdelig dag for May, skriver Jyllands-Postens leder. Hun leder et konservativt parti, som er splittet på langs og på tværs. Avisen skriver, at May efter tabet af det parlamentariske flertal ved valget i maj er den mest udfordret britiske premierminister i nyere tid. ”May stillede i går en lysende fremtid i udsigt og erklærede, som Brexit-støtterne i og uden for regeringen, at bilaterale handelsaftaler vil gøre livet lettere. De skal erstatte de aftaler, som EU har indgået i forlig. Men det kan vise sig at være umuligt. Erfaringer med USA og Indien - to markeder, som briterne håber meget på - taler et tydeligt sprog,” skriver Politiken. Information skriver, at på trods af Mays forsøg på at parkere Brexit-debatten i Firenze med sin store EU-tal i forrige uge, var det Brexit, de delegerede brændte efter at diskutere. Alle havde gode råd til May om, hvordan hun skal håndtere det urimelige EU. ”Mit råd til premierministeren er, at hvis EU stadig holder os for nar til jul og ikke er begyndt at diskutere en gensidig frihandelsaftale med os, så giver vi den første januar varsel om, at vi overgår til handel efter WTO-regler; regler som vi uden problemer handler efter med så mange lande rundt om i verden,” sagde den tidligere miljøminister Owen Paterson på et tætpakket debatarrangement med titlen Leave means Leave. På sin tale til Det Konservative Partis landsmøde i Manchester i går, sagde May at den britiske regering forbereder sig på ”enhver situation” i forhandlingerne om Brexit, også på, at der ikke bliver nogen aftale med EU. Det skriver Kristeligt Dagblad. Politiken skriver, at Mays tale gik helt galt. Halvvejs inde i talen blev hun først afbrudt af en komiker, der havde klædt sig ud og hævdede at handle på vegne af udenrigsminister Boris Johnson. Derefter mistede May stemmen. Ifølge Politiken blev May pludselig hæs, stemmen knækkede og hun måtte hoste og rømme sig, hvilket blev ubarmhjertigt forstærket af mikrofonen. Politiken mener, at det nu er uklart, om briterne går helhjertet den anden vej – ud af EU.
Kilder: Børsen, s. 20, 21; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 14, 20; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 1, 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU opfordre til samarbejde og dialog i spansk krise
Information og BT skriver, at tiden er inde til samarbejde og dialog for at løse krisen i Spanien, hvor Catalonien truer med at erklære sig selvstændigt. Det siger Frans Timmermans, EU-Kommissionens første næstformand, onsdag i en hastedebat i Europa-Parlamentet om den spanske krise. ”Tiden er inde til at tale sammen for at finde en vej ud af dødvandet. Derfor opfordrer EU-Kommissionen alle relevante aktører til at bevæge sig fra konfrontation til dialog. Den eneste vej frem er dialog,” siger Timmermans. Allan Gorm Larsen skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at: ”Jeg har læst om folkeafstemningen om Cataloniens løsrivelse fra Spanien, som med politivold blev forsøgt forhindret, hvilket jeg ikke finder i pagt med det, som man normalt opfatter som en demokratisk handling. Under læsningen forekom det mig, at EU gik ind over sagen. Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor EU absolut skal blande sig i et lands indre anliggender.” Larsen håber på en snarlig afstemning om Danmarks udtræden af dette foretagende. Politiken skriver, at Spaniens regering advarer mod skridt, som kan føre til ophævelse af Cataloniens selvstyre. EU tager klart afstand fra den separatistiske regering i Barcelona, og både EU-Kommissionen og Tyskland afviser at mægle mellem parterne. Avisen skriver, at EU ikke agter at følge Cataloniens regeringschef Carles Puigdemonts opfordring til europæisk mægling i konflikten. ”Svaret kan kun komme fra de to parter, og det drejer sig om 47 millioner europæere med spansk statsborgerskab”, sagde EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, under en debat i EU-parlamentet i går. Politiken har spurgt en eksperter i Spanien, om Catalonien faktisk vil erklære selvstændighed? ”Risikoen er relativt stor. Det er ligesom deres måde at løbe linen ud på. De har en martyragtig selvforståelse”, siger Carsten Humlebæk, der er Spanien-ekspert og lektor ved Copenhagen Business School. MetroXpress skriver, at Cataloniens leder vil erklære uafhængighed om få dage. Den spanske konge Felipe har henvendt sig direkte til Cataloniens ledere med en hård kritik. Kongen mener, at de har vist 'uacceptabel mangel på loyalitet', og afstemningen, der var erklæret ulovlig af regeringen og forfatningsdomstolen i Madrid, har bidraget til at 'underminere sameksistensen' i regionen.
Kilder: Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 21, BT, s. 12; Politiken, s. 4; MetroXpress, s. 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: Velkommen til Løkkeland
Torben Steno skriver i et debatindlæg i Berlingske, at han var begyndt at få forventninger om, at den forvandlede statsminister havde modet til at omfavne præsident Macrons nyligt lancerede ideer om et fælles europæisk grænsepoliti og en fælles EU-instans til behandling af asylsager. ”Med Macron er der endelig en europæisk politiker, der ved, at der skal gribes ind nu, hvis vores gamle kontinent skal have en fremtid, der bygger på de værdier, vi trods store forskelligheder alligevel er meget fælles om. Det burde vi her i Løkkeland være ligeså bevidste om. Det er statsministeren sikkert også. Men han er desværre nok også alt for bevidst om, at EU herhjemme ikke må tales op, fordi det rummer en fare for at krænke danskernes overdrevne selvfølelse. Ikke engang, når en ny fransk præsident forsøger få opbakning til at skabe det fort Europa, som selv de mest indædte EU-kritikere drømmer om. Det er sølle,” skriver Steno i indlægget.
Kilde: Berlingske, s. 34

Handel: Ingen udsigt til at åbne handelsforhandlinger
Børsen skriver, at der ikke er meget der tyder på, at EU er klar til at gå videre til forhandlinger om en overgangsperiode. Og slet ikke frihandel med Storbritannien ved topmøde 19.-20. oktober i Bruxelles. "Vi kan ikke tale om fremtiden uden nogen reel klarhed," sagde EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker til Europa-Parlamentet tirsdag. Det britiske håb er at lande re aftaler med EU inden landet forlader unionen 30. marts 2019. De tre aftaler er: en skilsmisseaftale, en aftale om en overgangsordning efter Brexit og en aftale om forholdet efter den formodede toårige overgangsperiodes udløb i foråret 2021.
Kilde: Børsen, s. 20

Klima: Gift på hjernen
Slyngelstuen skriver, at trekløver-regeringen vil stemme ja til et forslag fra EU-Kommissionen om at tillade det omstridte ukrudtsmiddel Roundup i yderligere ti år. ”Selvfølgelig siger den danske regering ja til mere gift i jorden. Miljø- og fødevareministeren hedder som bekendt Esben Lunde Larsen (V), og han er bedøvende ligeglad med miljøet og anser naturforkæmpere for at være terrorister. Store landbrugslande som Frankrig og Tyskland ventes modsat Danmark at stemme imod, så måske er der alligevel udsigt til forbud mod Roundup,” skriver avisen.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Migration: Kvinder voldtages og lejes ud til sex i Libyen
I en kommentar i Information skriver Merete Engell, at forholdene i Libyen er grusomme. Som et led i EU's samlede bestræbelser på at holde folk væk fra Europa, lider kvinder i en helt uhørt grad i et interneringscenter i Libyen. ”EU og dermed også den danske regering søger at holde mennesker tilbage i Libyen. Den libyske kystvagt får økonomisk støtte, og man fastholder, at forholdene for fanger i interneringscentre vil blive bedre - også selv om de ved, at det ikke er muligt på grund af den usikre sikkerhedssituation. Der er glæde over, at disse mennesker ikke kommer til Europa, men det betyder ikke, at lidelserne er væk. Nu er der bare ingen i Europa og i Danmark, som ser dem. Det er positivt, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har adresseret de frygtelige forhold. ”Vi må og skal forbedre leveforholdene for flygtninge i Libyen. Jeg gyser ved tanken om de skandaløse tilstande, der er i detentionscentrene dernede,” sagde han for nylig i en tale,” skriver Engell i avisen. Dog lyder formandens ord en smule hult i hendes øre, så længe ordene ikke bakkes op med reel handling.
Kilde: Information, s. 17

Klima: Veto mod kriterier for hormonforstyrrende stoffer
Onsdag har Europa-Parlamentet nedlagt veto mod et forslag om nye kriterier for hormonforstyrrende stoffer i midler til at bekæmpe skadedyr og ukrudt. Det skriver Information og MetroXpress. Forslaget bliver dermed sendt tilbage til EU-Kommissionen, der nu skal komme med et helt nyt udspil. Europa-Parlamentet mente, at EU-Kommissionens forslag ville forringe beskyttelsen af forbrugerne og miljøet. Christel Schaldemose (S), EU-parlamentsmedlem glæder sig over parlamentets veto. Hun mener, at EU-Kommissionens forslag ville have beskyttet industrien frem for miljø og mennesker. ”Der ville være for mange smuthuller,” siger Schaldemose om det blokerede EU-forslag i Information.
Kilder: Information, s. 5; MetroXpress, s. 10

Retlige anliggender: EU skruer op for truslerne mod Ungarn
En notits i Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen i en pressemeddelelse skriver, at man nu bevæger sig videre i processen mod at stille Ungarn for EU-Domstolen. EU-Kommissionen har i en såkaldt begrundet udtalelse tidligere truet Ungarn med at gå til domstolen. Landet fik i slutningen af juli en måned til at reagere. Ungarn svarede i midten af august Kommissionen, men svaret var ikke tilfredsstillende. ”Efter nøje at have analyseret den forklaring, der er fremsat af Ungarn, konkluderer EU-Kommissionen, at dens alvorlige bekymringer ikke er blevet adresseret,” skriver kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 22

Interne anliggender: Leasingbranchen trygler politikere om at opgive indgreb og klager til EU
Leasingbranchen føler sig nødsaget til at klage til EU-Kommissionen, da regeringens indgreb mod leasingbiler er voldsom, skriver Jyllands-Posten. I klagen hedder det blandt andet, at indgrebet har ”alvorlige konsekvenser og medfører uoprettelige skader på leasingbranchen på det danske marked”, og derfor beder organisationen om at få klagen behandlet som ”en særlig hastesag.” Klagen er sendt og dateret den 3. oktober 2017, altså på selve dagen, da regeringen fremsatte sit lovforslag om at ændre på registreringsafgiften og stramme reglerne på leasingbiler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Sikkerhedspolitik: Forstå Rusland og vær ikke bange
Spørgsmålet om, hvordan Nato og Europa skal agere over for Rusland har fyldt mange debatter. Det skriver Jyllands-Posten. ”Hvis du forstår Rusland, så behøver du ikke være bange [...] At forstå Rusland betyder, at du ikke skal være bange, men tale tydeligt og gøre det helt klart, at internationale aftaler skal respekteres, og at Rusland også har underskrevet aftaler i Helsingfors, Budapest og Minsk. Vores røde linje går ved at beskytte vores sikkerhedsarkitektur og de værdier, som den repræsenterer,” siger Kersti Kaljulaid, Estlands præsident. Avisen skriver, at Nato har taget den russiske trussel så alvorligt, at 1.000 soldater er sendt til hvert af de baltiske lande og Polen. Efter nytår vil Danmark bidrage med 200.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Grundlæggende rettigheder: EU-lande tvangsudviser flygtninge til livsfare i Afghanistan
Kristeligt Dagblad skriver, at EU har bragt 10.000 mennesker i livsfare ved at sende dem tilbage til Afghanistan over de seneste to år. "EU sender flere og flere mennesker, herunder uledsagdede børn, retur til Afghanistan, selvom volden eskalerer. At vægte hjemsendelser på trods af sikkerhedssituationen er både ryggesløst og ulovligt," skriver Amnesty International. De peger på, at folkeretten forbyder udvisning til lande, hvor flygtninge risikerer tortur eller nedværdigende behandling, og hvor deres liv eller sikkerhed er i fare. "Vores undersøgelser af de hjemsendte flygtninges situation i Afghanistan viser, at tusindvis af mennesker sendes tilbage til steder, hvor der foregår massive brud på menneskerettighederne. EU vurderer for eksempel, at hovedstaden, Kabul, er et sikkert sted at opholde sig. Men Kabul er et af de steder i Afghanistan, hvor antallet af døde og sårede er størst. Det er et brud på international ret og bør omgående standses," siger Horia Mossadiq, talskvinde for Amnesty International i Kabul.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Interne anliggender: Danskerne klager for lidt over EU
”Selvom man skulle tro, at danskerne med den karakteristiske og sunde skepsis over for autoriteter sendte en god portion klager afsted til EU-ombudsmandens kontor i Bruxelles, er det faktisk ikke tilfældet,” skriver Michael Gøtze, professor, ph.d. Forskningscenter WELMA, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, i et debatindlæg på Altinget. Danskerne klager med sjældent og der er forbavsende langt mellem snapsene og de danske klager. Ifølge Gøtze er det et problem, at danskerne går glip af den retssikkerhed, som EU-ombudsmanden – med inspiration fra Danmark – arbejder for at beskytte.
Kilde: Altinget

Klima: Forbrænding af biomasse bliver aldrig bæredygtigt
Altinget skriver, at politikere i EU over efteråret vil slås om krav, der skal sikre, at træ til energiforbrug reelt er bæredygtigt for miljø og klima. I Europa-Parlamentet ønsker Miljøudvalget at skærpe de krav, som Europa-Kommissionen har spillet ud med. Dog mener den danske energibranche og en skovforening at europaparlamentarikerne er gået for vidt. Anderledes ser man på det hos Miljøorganisationen NOAH. "Helt grundlæggende, så mener vi slet ikke, at man kan certificere biomasse som bæredygtigt. Det vil være ren og skær grønvaskning. Det vil kun give os en forestilling om, at det er ok at forbrænde træ fra et eller andet sted i verden i vores energiforbrænding. Men det mener vi ikke, det er," siger Bente Hessellund, ansvarlig for NOAH's biokampagner.
Kilde: Altinget

Klima: Danmark forbereder sig på nederlag i åle-strid
Danmark står med en svær sag, når det kommer til at overbevise de øvrige EU-lande om ikke at følge det forbud mod ålefiskeri i Østersøen, som EU-Kommissionen har spillet ud med, skriver Altinget. Danmark forholder sig kritisk over for EU-Kommissionens forslag, der ud over forbuddet mod ålefiskeri også indeholder en reduktion af torskekvoter. "Der er tale om en europæisk ålebestand, som siden 2009 har været reguleret i Danmark og i EU efter reglerne om genopretning af bestanden af europæisk ål. Vi mener derfor, at hvis der skal ske en regulering, så bør det ske i alle relevante farvande - og ikke kun i de regionale farvande, som for eksempel Østersøen," siger fiskeriminister Karen Ellemann (V).
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen vil forny togpassagerers rettigheder
Altinget skriver, at det ikke er sikkert, at EU-Kommissionen har læst Politiken i ugerne op til fremlæggelsen af en håndfuld nye initiativer, som blandt andet har til hensigt at styrke togpassagerers rettigheder. For ifølge Altinget fremhæves Danmark som et ud af blot fem europæiske lande, der fuldt ud anvender EU's regler. EU-Kommissionen vil dog stramme reglerne på flere punkter. ”Takket være EU har passagererne et komplet sæt rettigheder, uanset hvor de rejser i EU. Der er dog stadig for mange europæiske togrejsende og pendlere, som ikke er ordentligt informeret om deres rettigheder. Det er det problem, vi vil løse," siger EU's Transportkommissær, Violet Bulc.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Vestager gider ikke tale om hvordan EU's institutioner er skruet sammen
Margrethe Vestager, EU's danske konkurrencekommissær er helt med på, at hendes chef, Jean-Claude Juncker, lige har foreslået en række kontroversielle skridt mod mere union med flere lande i euroen, en ny EU-finansminister og en super-EU-præsident, der skal erstatte formændene for EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd og give EU ét ansigt udadtil. Det skriver Altinget. Mange har været hurtige til at hidse sig op men den den tidligere formand for Radikale er anderledes kold over for den debat. "Jeg er faktisk ikke særligt optaget af institutionelle forhold. Og inter-institutionelle forhold - der bliver jeg helt blank," siger Vestager.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
5. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark