Torsdag den 7. august

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Vestager afviser tysk-fransk togdrøm
EU's danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) har blokeret for den planlagte fusion mellem verdens tredje- og fjerdestørste togproducenter, tyske Siemens og franske Alstom. Jyllands-Posten skriver at den danske kommissær dermed lægger sig ud med regeringskontorerne i både Berlin og Paris, der i de seneste måneder har argumenteret for, at et forbud vil svække Europaskonkurrencekraft. Margrethe Vestagers afvisning af den store togfusion mellem Siemens og Alstom møder markant politisk modstand fra især Tyskland og Frankrig. Landene mener, at de europæiske konkurrenceregler er utidssvarende og at EU-Kommissionen agerer imod europæiske økonomiskeinteresser ved at afvise milliardfusionen. Margrethe Vestager afviser kritikken og påpeger, at unionens konkurrenceregler er et udtryk for en politisk prioritering, der har gjort Europa rigere. “Når man ser, hvor langt vi er kommet på baggrund af det strategiske valg, at konkurrence gør os stærke, så synes jeg, der skal mere til end sådan en sag her til at sige, at konkurrence ikke længere skal være fundamentet for at holde os konkurrencedygtige og innovative,” lyder det fra Vestager til Børsen. Vestager mener, at den aktuelle konkurrencepolitik har været med til at sikre rekordhøj beskæftigelse i Europa og store overskud på handelsbalancen, når det kommer til fremstillingsindustrien og på højteknologiske områder. Børsen skriver, at en af de største kritikere af Vestagers afgørelse er den franske finansminister Bruno Le Maire. Onsdag morgen gik han på fransk tv og kritiserede Kommissionen for at begå “en politisk fejl,” og for at “tjene Kinas økonomiske og industrielle interesserer,” i stedet for at forsvare de europæiske. Vestager afviser den tysk-fransk togdrøm med blandt andet at sige: ”Denne sammenlægning ville have resulteret i højere priser på signalsystemer, der skal skabe tryghed for passagererne, og den næste generation af højhastighedstog.” Det skriver Politiken. EU-Kommissionen pegede i deres beslutning også på, at sammenlægningen ville forvride konkurrencen på EU-markedet for lynhastighedstog og signalsystemer. Alstom og Siemens havde dog undervejs tilbudt at komme Kommissionen i møde ved at foretage visse ændringer i fusionsplanerne. Men det var ikke nok, lød det fra EU's danske konkurrence-kommissær. "Siemens og Alstom er allerede store globale kombattanter. Havde de slået sig sammen, var konkurrencen i Europa forsvundet. En fusion havde ramt de europæiske regeringer og deres skatteborgere på pengepungen,” lød det fra Vestager. Det skriver Altinget som endvidere skriver, at Margrethe Vestager godt forstår de tyske og franske bekymringer. Efter pressemødet udtalte Vestager således følgende: "Selvfølgelig ser vi på, om vi skal lave om på reglerne. Men vores værdier er de samme. Nemlig at markedet skal betjene os som borgere og kunder. Kommissionens opgave er ikke kun at betjene to landes interesser. Vi skal beskytte borgerne i alle 28 medlemslande. De har glæde af konkurrencen, for det er dem, der skal betale i sidste ende.”
Kilder: Altinget, Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 7; Børsen, s. 1, 20-21;

Andre EU-tophistorier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-formand langer ud efter briter
Med blot 50 dage til Brexit var tålmodigheden onsdag tydeligvis tyndslidt hos Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk. Flere medier skriver om pressemødet onsdag hvor Tusk erklærede: ”Jeg har tænkt over, hvordan det særlige sted i helvede ser ud for dem, der promoverede Brexit, uden at have blot en skitse af en plan for, hvordan Brexit skulle føres sikkert ud i livet.” Nigel Farage, der stod i spidsen for kampagnen for, at Storbritannien skulle melde sig ud af EU, skyder dog tilbage mod Tusk og skriver blandt andet på Twitter. ”Efter Brexit bliver vi fri for ikkevalgte, arrogante bøller som dig, og vi kommer til at styre vores eget land. Det lyder mere som himlen for mig.” Det skriver B.T. Metro. Donald Tusks kommentar faldt dagen før den britiske premierminister Theresa May i dag vender tilbage til Bruxelles. Berlingske skriver at den aftale, Mays regering indgik med Danmark og de øvrige EU-lande ved et ekstraordinært topmøde i november, efterfølgende er blevet forkastet ved en afstemning i det stærkt splittede britiske parlament. Avisen The Telegraph mener, at en stribe af Theresa Mays ministre i hemmelighed angiveligt er ved, at få udsat datoen for det britiske farvel til EU. Håbet er, at EU vil være med på en to måneders forsinkelse frem til slutningen af maj. Ingen officielle britiske kilder har dog bekræftet dette. Jyllands-Posten skriver, at Theresa May efter to dages besøg og politiske drøftelser i Nordirland om, hvordan en hård grænse til Irland kan undgås nu er tilbage i Belgien. Theresa May har aftalt med de øvrige 27 EU-lande, at hvis der ikke er lavet en anden aftale inden udgangen af 2020, skal den såkaldte bagstopper forhindre en hård grænse. Den vil ifølge Jyllands-Posten betyde, at hele Storbritannien forbliver i toldunion med EU. Bagstopperen er samtidig grunden til at aftalen mellem Theresa May og EU ikke har opbakning i det britiske parlament. Den irske premierminister Leo Varadkar sagde onsdag, at ”vi forventer ikke, at bagstopperen nogensinde bliver brugt”, fordi parterne vil nå frem til en anden løsning inden. Donald Tusk understregede op til torsdagens møde med Theresa May, at han ”håber at høre et realistisk forslag fra premierminister May til, hvordan dødvandet kan afsluttes” og at ”EU ikke kommer med nogle nye tilbud.”
Kilder: Berlingske, s. 24; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 10; B.T. Metro, s. 6

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Skatterabat til tyskere på tyske veje er ikke ulovlig
Flere medier skriver, at EU-Domstolens generaladvokat ikke mener, at en motorvejsafgift i Tyskland er diskriminerende for de øvrige EU-lande. Det er Østrig, der har anlagt sagen og de mener at tyskere efter afgiften får en skatterabat, udlændinge ikke får. Berlingske skriver blandt andet at generaladvokaten mener, at det er helt på sin plads, at tyske bilister har en fordel. Generaladvokaten skriver i sin anbefaling, at Østrigs anklager baseres på en “fundamental misforståelse af konceptet diskrimination.” B.T. Metro skriver at generaladvokatens anbefaling ikke er en dom, men at EU-Domstolen ofte følger anbefalingen, der fungerer som en slags rådgivning for dommerne. Det er uvist, hvornår sagen bliver afgjort ved EU-Domstolen.
Kilder: Berlingske, s. 24; Ekstra Bladet, s. 24; B.T. Metro, s. 8

Klima: Greenpeace: Vi skal hæve klimamålene - og det er ikke til forhandling
Jens Mattias Clausen, delegationsleder, COP-forhandlingerne, Greenpeace International skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”FN's klimapanel udpenslede i en skelsættende rapport i efteråret, hvordan risikoen for uoprettelige skader stiger markant, hvis vi ikke formår at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad. Det kræver rundt regnet en femdobling i hastigheden på den grønne omstilling frem mod 2030, når vi holder smertegrænsen op mod verdens nuværende klimaplaner. Med ingen tid at spilde var Katowice et oplagt sted at begynde arbejdet. Det er imidlertid for letkøbt udelukkende at give det vrangvillige polske formandskab skylden for, at topmødet ikke leverede det klare løfte om højere ambitioner, som resten af verden ventede på. Afgørende spillere, såsom EU, viste heller ikke det klimalederskab, der var påkrævet. Mens EU endelig er kommet i gang med diskussionerne om en ny langsigtet plan, der skal øge omstillingstempoet efter Paris, er det endnu ikke bekræftet, at EU vil hæve det nuværende 2030-mål, der ellers er langt fra skiven i forhold til videnskabens anbefalinger.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Respektér Europa-Parlamentsvalget, Løkke - og find en anden valgdato
Jarl Cordua, politisk kommentator, skriver i en kommentar i Berlingske følgende: ”Blå bloks aktuelle vælgerkrise i meningsmålingerne har sat turbo på de endeløse spådomme om datoen for det kommende folketingsvalg, og mange peger på søndag 26. maj som oplagt valgdato, da der i forvejen afholdes valg til Europa-Parlamentet. […] Valget til Europa-Parlamentet vil med søvngængeragtig sikkerhed drukne totalt i en indenrigspolitisk valgkamp, hvor EU-spørgsmål er helt uden chance for at konkurrere med de emner, som både partierne og pressen sætter på dagsordenen i en endnu mere hæsblæsende nyhedscyklus end sædvanligt. Hvis man er i tvivl om prioriteringen, så kan man bare sammenligne redaktionernes størrelse på Christiansborg og i Bruxelles. Der er ellers grund til at rose statsminister Lars Løkke Rasmussen for at tage det europæiske samarbejde ind under vingerne, da han i nytårstalen fastslog de kendsgerninger, som desværre store dele af en stadigt mere skinger EU-skeptisk højrefløj benægter. Løkke sagde det helt indlysende, at vi som et lille land i en stor verden er dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN. At vores udvikling næres af udsyn, og at vi ikke bliver mindre af at samarbejde med andre, vi bliver større. […] Det er formentlig også derfor, at Kristian Thulesen Dahl hjertens gerne ønsker sig en EU-valgkamp, der drukner i flygtningestramninger og velfærdsløfter frem for konsekvenserne af Brexit-eventyrpolitik og skandalen med Meld og Feld.”
Kilde: Berlingske, s. 34

Sikkerhedspolitik: Nyt trusselsbillede: Danmark skal målrettet gå efter EU-milliarder til udvikling af forsvaret
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, Rasmus Larsen, prorektor på DTU, og Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten følgende: ”Der tegner sig et markant ændret trusselsbillede i Danmark. Truslerne mod vores sikkerhed kommer fra flere forskellige sider nu om dage i form af fremmede magter, cyberangreb og terrorisme. Både Nato, EU og de danske politikere har vedkendt sig dagens dystre trusselsbillede. Og de erkender også det deraf følgende behov for at styrke forsvaret af vores nationer og fællesskaber. Senest ved helt ekstraordinært at tilføre yderligere midler til det danske forsvarsbudget, så det lyder på et historisk stort milliardbeløb - op til 6,3 milliarder kr. ekstra på bevillingen i 2023. […] EU har oprettet en europæisk forsvarsfond (EDF), som i løbet af syv år vil fordele næsten 100 mia. kr. til forskning i og udvikling af kritiske teknologier som autonome systemer, cybersikkerhed, avancerede materialer og kommunikation. En indsats Danmark bør se på med stor interesse. Som et dedikeret Nato-land har Danmark naturligvis en forpligtelse til at arbejde på at gøre vores land og vores del af verden til et mere sikkert sted. Men EDF-midlerne rummer også andre muligheder for os.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Klima: Larm for klimaet
Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, skriver i et læserbrev i Information blandt andet: ”De sidste par torsdage har jeg haft svært ved at få arbejdsro. Foran mit kontor i Europa-Parlamentet gik tusinder af unge mennesker på gaden for klimaet. Først blev jeg glad for at se en masse handlekraftige, idealistiske, unge mennesker, der demonstrerer fredeligt, fordi de ikke vil finde sig i politisk stilstand i forhold til den grønne dagsorden. Et klimakor, der forsøger at råbe Europas borgerlige regeringer op. Men jeg blev faktisk også skuffet. For demonstrationerne vidner om, at der ikke bliver lyttet til befolkningen. At blå blok ikke har en plan for, hvordan man fra politisk side bekæmper klimaforandringerne. Forstå mig ret: Det er fantastisk, at så mange mennesker engagerer sig i klimakampen. […] Socialdemokratiet har krævet, at EU skal bruge 40 procent mindre energi i 2030. Det stemte Venstre imod. Vi har sikret flere penge til grønne, klimavenlige investeringer i EU-Kommissionens nye investeringsprogram, InvestEU. Ja, vi bakkede faktisk op om mere ambitiøse mål end dem, Parlamentet endte med at vedtage. Det stemte Venstre også imod. Det er ikke kun i EU, at blå blok gang på gang fører en kulsort klimapolitik. Også herhjemme har vores klimaminister vist sig at være alt andet end minister for klimaet. Regeringen skal presses til at lave politik, der tager klimaet alvorligt. Politik, der tager folkets holdning alvorligt. Det er grotesk.”
Kilde: Information, s. 16

Institutionelle anliggender: EU-debat er vigtig. Lad os få den ud til middagsbordene
I et debatindlæg i Politiken skriver Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal følgende: ”Forleden spiste jeg middag med seks københavnere […] Middagen var en del af initiativet 'Danmark debatterer EU', som Europabevægelsen, Vi Vil Europa og en lang række danske partier og organisationer står fadder til. Formålet er at styrke debatten om EU i Danmark. Det er for mig at se enormt positivt, at sådan en middag kan få snakken om EU til at gå bordet rundt. Oveni købet mellem danskere, som aldrig har set eller mødt hinanden før. Desværre er jeg hamrende overbevist om, at vi risikerer at få alt for lidt EU på menukortet dette forår. For læser vi på den politiske spiseseddel er den altoverskyggende overskrift, at vi skal til Folketingsvalg i år. Muligvis endda oven i EU-valget. Derfor kan jeg godt frygte, at journalister og meningsdannere lægger EU-dækningen nederst i skuffen og kun hiver emnet frem på forsiden, hvis der kommer en skandalesag eller to. Det vil være brandærgerligt. Husk på, at 600.000 danske arbejdspladser er knyttet til EU's indre marked. At et dansk ægtepar har 65.000 kroner mere på lommen hvert år på grund af det indre marked. At et styrket EU er med til at sikre arbejdspladser - herunder til 2 ud af 3 medlemmer af Dansk Metal, som arbejder på virksomheder med eksport til EU. […] Vi skal ikke gøre som briterne og vende det blinde øjne til alle fordelene ved europæisk samarbejde. Men det kræver , at alle fornuftige stemmer i EU-debatten tør stå op for fordelene og ikke kryber i ly.”
Kilde: Politiken, s. 6

Konkurrence: Renskuret Vestager over for geopolitik
Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse blandt andet: ”Iført advokatkappe er Margrethe Vestager den renskurede jurist, der udelukkende ser på EU's konkurrenceret. Mange vil være enige med hende. EU skal ikke fremelske sine egne monopoler. Heller ikke hvis målet er, at de over for andre monopoler skal stå bedre i opgøret om markedet. Derfor hendes nej til fusionen mellem togdivisionerne hos Siemens og Alstom. Men juraen er sjælden ren. I dette tilfælde er de geopolitiske pletter mere end synlige. Fordi de to europæiske producenter frygter at blive væltet over ende af den kinesiske gigant CRRC, hvis indtægter er mindst det dobbelte af europæernes hver især. Kineserne fremhæver selv geopolitikken. Over for japanske Nikkei siger bestyrelsesformand Liu Hualong, at han med sine store udenlandske ekspansionsplaner også vil støtte præsident Xi Jinpings ambitiøse projekt, One Belt One Road - et enorm infrastrukturprojekt på flere kontinenter, der i voksende grad støder på europæisk skepsis. For nylig foreslog EU's vigtigste industrisammenslutning, tyske BDI, at man laver et europæisk modstykke for at bremse kineserne.”
Kilde: Børsen, s. 21

Arbejdsmarkedspolitik: S til fagforbundene: Øremærkning af barsel kan danne farlig præcedens
Medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S) skriver i et debatindlæg på Altinget, at fagbevægelserne skal passe på med at lovprise EU for at indføre lovgivning, de ikke selv har haft held med at få gennemført i Danmark. ”Selv efter knap 15 år her i Europa-Parlamentet sker det, at nogle af mine udenlandske kollegaer ser på mig med en kombination af misundelse og forundring i blikket, når jeg fortæller om vores danske arbejdsmarkedsmodel. Den helt særlige måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn og arbejdsvilkår, er unik og bevaringsværdig. […] Der blæser en social vind med ret stor styrke over Europa i disse år, og det ser jeg som en helt klar positiv udvikling. Men når socialpolitikken i højere grad end nogensinde før kommer fra Bruxelles, så trænger vi vist til en grundlæggende og principiel diskussion om, hvordan vi får et balanceret forhold mellem den danske model og den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik. Work-life-balance-direktivet udspringer fra Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev underskrevet i 2017, og som skal fungere som kompas for fremtidens sociale Europa. Kommissionen har stillet flere forslag i forbindelse med søjlen, som i høj grad er kærkomne i forhold til at få de sociale rettigheder prioriteret højere, herunder forslag om nyt arbejdsvilkårsdirektiv og oprettelse af et europæisk arbejdsmarkedsagentur. […] Forsvaret af den danske model må være den klare førsteprioritet for fagbevægelsens EU- politik. Man skal i hvert passe på ikke at blive forblændet af, at man måske kan få enkelte af sine ønsker opfyldt fra Bruxelles mod at skubbe principperne lidt til side. Det er heller ikke, fordi vi kun får mere lighed mellem kønnene, hvis vi laver EU-lovgivning,” skriver Ole Christensen blandt andet.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: R til DF: NATo vil klappe i hænderne over styrket europæisk forsvar
Den største trussel mod NATO er ifølge amerikanerne ikke, at EU samarbejder for meget på forsvarsområdet, men at EU samarbejder for lidt. Det mener Sofie Carsten Nielsen (R), som er stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre. Hun skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”I sidste uge langede Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Jeppe Jakobsen, ud efter planerne om øget europæisk forsvarssamarbejde og udsigten til et farvel til det danske forsvarsforbehold. Dansk Folkepartis anstrengte forhold til det europæiske samarbejde er på ingen måde nyt. Men nyt var argumentet om, at et styrket europæisk forsvarssamarbejde ville være en torn i øjet på vores allierede i NATO. Intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden. […] Af samme grund har man set den ene amerikanske præsident efter den anden opfordre Europa til at øge vores NATO-bidrag og påtage os et større ansvar for vores egen sikkerhed. For selvom valget af Trump har haft store sikkerhedspolitiske konsekvenser på andre områder, er der intet nyt i, at amerikanske præsidenter ønsker sig et Europa, der kan tage vare på egen sikkerhed. Præcis samme ønske blev i sin tid fremført af Barack Obama, George Bush og Bill Clinton. Derfor er det fuldstændig forvrøvlet, når Jeppe Jakobsen og DF påstår, at et større europæisk forsvarssamarbejde vil ske på bekostning af vores NATO-medlemskab. […] En styrkelse af Europas forsvar vil helt ubetinget være i alles interesse. Ikke bare Danmarks, men så sandelig også NATOs. EU og NATO er ikke enten-eller.”
Kilde: Altinget

Handel: Derfor slår Trump kun til, mens Europa ligger ned
Den amerikanske storbank Citigroup, DI og Danske Bank mener, at den amerikanske præsident, Donald Trump, måske er på nippet til at kickstarte handelskrigen med Europa. En ny handelskrig med USA vil ramme hele den europæiske økonomi, som hen over vinteren er bremset hårdt op. ”Hvis man følger Trumps normale forhandlingslogik, er det et godt tidspunkt at gå efter EU. Vi står svagere nu i en forhandling, og han vil prøve at presse EU endnu hårdere,” siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, som vurderer, at afmatningen i den europæiske økonomi giver Trump selvsikkerhed til at sætte hårdt ind over for EU. Jyllands-Posten skriver at handelskrigen med EU indtil videre kun har udløst lidt ekstra told på blandt andet aluminium og stål. Tilbage i juni sidste år truede Trump dog med at indføre en straftold på 20 procent på biler fra EU, men allerede måneden efter var der våbenhvile. I stedet gik Trump målrettet efter Kina. I sidste uge var amerikanske og kinesiske topforhandlere dog tæt på at nå til enighed om en varig fred i handelskrigen ved et møde i Det Hvide Hus. Donald Trump vil have et nyt møde mellem ham selv og Kinas leder, Xi Jinping og ifølge Citigroup og Danske Bank vil Trump strække sig langt for at lukke en aftale. En aftale med Kina vil give Donald Trump overskud til at kaste sig over nummer to på hans liste over handelssyndere: EU. Hvis Trump igen retter kanonen mod EU, lover det ikke godt, vurderer underdirektør i DI, Peter Thagesen. ”En ting er tarif på stål og aluminium. En anden ting er, at man gør bilsektoren til slagmark. Så kan det blive rigtig grimt. Skulle det ske, så har EU ikke anden udvej end at gengælde, og så har man præcis det scenarium, man ikke ønsker. Vi har mange danske underleverandører til den tyske bilindustri,” siger Peter Thagesen. Kommer der højere amerikanske toldsatser på biler, kan EU ifølge Peter Thagesen ikke gøre andet end at svare hårdt igen. De seneste ugers forhandlinger mellem EU-kommissæren for handel, Cecilia Malmström, og den amerikanske chefforhandler Robert Lighthizer har ifølge Citigroup allerede blotlagt store uenigheder mellem EU og USA.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15

Klima: Strid om naturbeskyttelse af danske vandløb kan ende i EU-sag
Regeringens plan om at stoppe naturbeskyttelsen af 1.000 km små danske vandløb er et miljøovergreb mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, som er klar til at indbringe sagen for EU. ”Det strider mod EU's Vandrammedirektiv. Derfor er vi klar til at gå til EU for at sikre naturen, hvis regeringen fastholder sin plan,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding. Den tidligere mangeårig topembedsmand i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø Peter Gammeltoft vurderer også, at det er en god idé at lade EU se nærmere på sagen. ”Direktivet kræver ganske vist ikke en detaljeret plan for hvert lillebitte vandløb men et samlet hensyn til, at alle vandløb har det godt. Derfor kan det være klogt at få domstolens vurdering af, om det stemmer med hensigten med Vandrammedirektivet, når Danmark nu vil pille 1000 kilometer vandløb ud af regnestykket,” siger han til Berlingske. Jyllands-Posten skriver endvidere, at Sportsfiskerforbund mener, at der i årtier er skåret ned på de beskyttede danske vandløb.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 6

Socialpolitik: Tysk rapport: 117 millioner fattigdomstruede europæere er en trussel mod Europas sociale stabilitet
Ifølge EU's statistikker ligger andelen af fattigdomstruede omkring ti procent i lande som Danmark. Tallet defineres ud fra, hvor mange mennesker, der tjener mindre end 60 procent af medianindkomsten i deres land. I Tyskland er det omkring 16 procent, mens andelen i Rumænien er cirka 25 procent. I det samlede EU ligger den gennemsnitlige fattigdomsrisiko omkring 17 procent. Information skriver at den øverste EU-femtedel tjener seks gange så meget som den nederste EU-femtedel. Ifølge den tyske økonom Michael Dauderstädt beregning betyder det en europæisk kvote for fattigdomstruede på 23 procent, som er cirka 117 millioner EU-borgere. At uligheden er faldet meget lidt siden 2010 skal ifølge den tyske økonom ikke sløre for, at fattigere østlande som Bulgarien og Rumænien har oplevet en højere vækst end de gamle EU-kernelande, siden de blev optaget i 2007. ”Den arbejdsintensive del af de europæiske produktionskæder flytter gerne væk fra de lande med højere lønninger til billigere lande i det indre marked,” lyder det fra Michael Dauderstädt. I rapporten 'Fattigdom og ulighed i Europa' er en af konklusionerne derfor også, at EU i sit rammebudget for 2021-27 skal give social sikring og vækst i de fattigste lande langt højere prioritet, samt at EU i højere grad skal støtte investeringsaktiviteter, korruptionsbekæmpelse og stabiliseringen af bankerne i hele unionen.
Kilde: Information, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Tænketank: Forbehold står i vejen for fremtidens forsvar
Catharina Sørensen, forskningschef, Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke, hvad vi får." Sætningen høres igen og igen, når der er EU-folkeafstemning i Danmark, og alle gange er den med til at styrke nej-siden. For folkeafstemninger har som bekendt status quo-bias. Men hvis forsvarsforbeholdet kommer til afstemning i en kommende valgperiode - som det mere og mere tyder på - bliver det formentlig anderledes. I dag vejer bekymringen over at stå alene i en uforudsigelig verden nemlig langt tungere for mange danskere end det traditionelle skræmmebillede om en EU-hær. […] Forsvarsforbeholdet er ellers det eneste af Danmarks i alt tre EU-forbehold, der endnu ikke har været forsøgt afskaffet ved en folkeafstemning. Man har formentlig vurderet, at der simpelthen ikke har været nok ja-stemmer i argumentet om, at Danmark skulle have mulighed for at sende soldater til EU-missioner. […] I EU-regi er forsvarssamarbejdet for alvor kommet i højsædet med det forstærkede samarbejde Pesco fra 2018 - en stor europæisk forsvarsfond samt flere prominente opfordringer fra eksempelvis den tyske kansler, Angela Merkel, i november til en decideret EU-hær. […] EU er på ingen måde lige ved at være en stærk forsvarsmæssig aktør. Men de beslutninger, der træffes nu, for eksempel Forsvarsfondens prioriteringer, får betydning for fremtidens forsvar.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Ordførere kræver handling efter dom
I går faldt der dom i en russisk retssag mod Dennis Christensen, et dansk medlem af Jehovas Vidner. Han fik seks års fængsel for ifølge dommeren at have "aktivt bidraget til fortsættelsen af aktiviteterne for den forbudte religiøse ekstremistiske organisation Jehovas Vidner". Ifølge Kristeligt Dagblad er flere ordførere nu klar til at hjælpe Dennis Christensen. Sagen har allerede vakt stor opsigt og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har kaldt dommen "under al kritik". "Den er endnu et eksempel på, at Rusland bevæger sig i den helt forkerte retning i øjeblikket, når det handler om demokrati og beskyttelse af religiøse, seksuelle og etniske menneskerettigheder,” lyder det fra udenrigsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard. Udenrigsordfører for Venstre Michael Aastrup Jensen er også rystet over dommen og siger til Kristeligt Dagblad: "Fra den danske regerings side skal vi - forhåbentlig sammen med de andre EU-lande - banke i bordet og sige, at det er totalt uacceptabelt. Dernæst håber og forventer jeg, at den her sag kommer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol meget hurtigt. Jeg forventer også, at Rusland får en dom, for det her er helt hen i vejret.” De Konservatives uderigsordfører Naser Khader kalder dommen for hård og han mener, at afdelingen i Udenrigsministeriet, der skal bekæmpe forfølgelse af religiøse minoriteter, skal gå ind i sagen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Administration: Dansker får EU-topjob: Vi skal have en Kommission, der er fremme i skoene
Pia Ahrenkilde Hansen blev onsdag udnævnt til at stå i spidsen for EU-Kommissionens Generaldirektorat for kommunikation. Den tidligere cheftalskvinde for daværende EU-kommissionsformand José Manuel Barroso kan se frem til et travl fremtid med Europa-Parlamentsvalg, skiftedag i EU-institutionerne og et forestående Brexit. "Det er lidt af en drøm. Og et superspændende tidspunkt," siger Pia Ahrenkilde Hansen til Altinget.
Kilde: Altinget

Klima: Lilleholt om COP24: Vi havde gerne set højere ambitioner
Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Efter 12 dages intensive forhandlinger, der gik i overtid i den polske by Katowice, lykkedes det FN's 196 lande at blive enige om det regelsæt, som skal gøre Parisaftalen til virkelighed. Det var en COP, som mange havde set frem til med spænding. […] Jeg selv og vores forhandlerteam var med hele vejen ind i overtiden, og vi kæmpede sammen med EU en brav kamp for, at Parisaftalen skulle blive så funktionsdygtig som overhovedet mulig. Den skulle blive til reel virkelighed, ellers havde vi politisk spillet fallit. […] FN's klimatopmøde i New York i september bliver også afgørende. Målet er at tilskynde til højere ambitioner for klimaindsatsen gennem blandt andet nye eller opdaterede nationale klimamål inden 2020. Generalsekretæren har udpeget Danmark til at stå i spidsen for en særskilt indsats på energi. Her kommer vores bidrag især til at dreje sig om, hvordan grønne klimainvesteringer kan bruges som løftestang, for at landenes ambitionsniveau kan øges. Det er netop i den sammenhæng, at Ditlev Engel som Danmarks særlige udsending på klima og energi vil spille en helt særlig rolle. […] Derfor er jeg rigtig glad for, at EU-Kommissionen kort før COP24 fremlagde deres udspil til EU's langsigtede klimapolitiske strategi med en vision om, at EU skal være klimaneutral i 2050. Den målsætning flugter fint med Danmarks eget mål om at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.”
Kilde: Altinget