Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 7. januar

Dagens EU-tophistorie

Sundhed: Ny vaccine godkendt
Kommissionsformand Ursula von der Leyen oplyste på Twitter, at coronavaccinen fra amerikanske Moderna i går blev godkendt af EU-Kommissionen, skriver flere aviser. Godkendelsen kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) tidligere onsdag anbefalede en godkendelse af vaccinen fra Moderna og dermed er vaccinen også godkendt til brug i Danmark. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) glæder sig over, at EU-Kommissionen har godkendt coronavaccinen fra den amerikanske medicinalvirksomhed Moderna. ”Endnu en vaccine mod covid-19 er netop godkendt. Det betyder, at vores vigtigste våben i kampen mod virusset nu bliver stærkere,” siger han i en pressemeddelelse ifølge B.T og Politiken og fortsætter: ”Med aftalen med Moderna er vi sikret vacciner til tre millioner danskere.” Det er endnu uvist, hvornår de første vacciner kommer til landet. Fra direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz lyder det: ”Det er klart, at det er et skridt i den rigtige retning. Men vi har behov for lidt flere vacciner på paletten. Det er også derfor, at EU og Danmark har købt bredere ind. Så vi afventer de kommende vacciner,” siger han ifølge Kristeligt Dagblad.

Jyllands-Posten skriver, at den europæiske udrulning af coronavacciner snart kan gå et gear op, efter at EU-Kommissionen onsdag godkendte endnu en vaccine. ”Mere vil komme. Indsatsen stopper ikke, før vacciner er tilgængelige for alle i EU,” lød det onsdag fra EU's sundhedskommissær Stella Kyrakides, efter at godkendelsen var på plads. På forhånd har EU's medlemslande reserveret 160 mio. doser hos Moderna, der forventer at kunne levere dem i løbet af de første ni måneder i 2021. ”Selv om Pfizer-Biontech og Moderna kan øge deres kapacitet rigtig meget, så er det dér, den store flaskehals kommer til at være,” siger Martin Tolstrup, afdelingsleder på Afdeling for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital. Ledende overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard er enig: ”Vi aner ikke, hvor mange vacciner der kommer, men jo flere - jo bedre, og jeg ved, at der bliver arbejdet benhårdt på at skaffe Danmark alle de vacciner, vi kan,” siger han.

Berlingske skriver, at Moderna-vaccinen først og fremmest udmærker sig ved en tårnhøj effektivitet og den skal kun opbevares ved minus 20 grader, men til gengæld er vaccinen en meget dyrebar og knap ressource, skriver Berlingske. ”Firmaet er noget mindre end Pfizer, og det betyder, at de ikke er helt så hurtige med at få produktionen op i den store kapacitet. Så vi skal nok regne med, at de første sendinger er lidt mindre, end dem vi har set fra Pfizer,” lød det tidligere på ugen fra Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, i et interview med DR Nyheder. Tidligere har Moderna anslået, at man i løbet af 2021 ville kunne producere 500 millioner doser vaccine, men det har man senest hævet til 600 mio. doser i løbet af det kommende år. Berlingske skriver også, at medicinalgiganter er kørt over af småfirmaer i intenst coronakapløb. Den danske vaccineforsker Ali Salanti mener heller ikke, det er tilfældigt, at mindre og forholdsvis ukendte forskere og virksomheder står bag de revolutionerende vacciner. ”Både de to EU-godkendte vacciner, men også den næste bølge af vacciner kommer fra enten universiteter eller små virksomheder. De store virksomheder er totalt ude af spillet. De store medicinalvirksomheder har ikke haft den store interesse i vaccineteknologi. De vil hellere lave medicin, hvor man skal blive ved med at behandle frem for at forebygge. Det er klart, at hvis de store virksomheder kunne tjene en masse penge på vacciner, ville de gøre det,” siger Ali Salanti.

Information skriver, at i Holland får regeringen kritik for sen vaccinering, hvor de er blandt de sidste i EU, som har indledt et vaccinationsprogram mod pandemien. Onsdag blev en sygeplejerske vaccineret mod COVID-19 som den første i Holland. Ifølge BBC undrer kritikerne sig over, at mens den hollandske hær blev sat ind for at hjælpe på hospitaler, hvor intensivafdelinger låner senge fra andre afdelinger, og hvor operationer udsættes, så har vaccineringen ladet vente på sig. De første hollandske vaccinationer kom ti dage efter, at en række andre EU-lande begyndte at vaccinere og næsten en måned efter Storbritanniens tidlige start. En af de afgørende forsinkelser skyldes et it-system, som ikke var opgraderet.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Selvom der nu er to vacciner, ændrer det ikke ved, at vaccinerne længe vil være en knap faktor. Direktøren i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, åbnede i onsdagens Børsen derfor for en svær, men vigtig diskussion. Hvordan bør vi fordele vaccinerne mellem os? Den nuværende strategi er at fordele vaccinerne efter sundhedshensyn. Det er det oplagt rigtige valg, når vi taler de første mange vaccinestik. Det må og skal være de sårbare og frontlinjepersonale i sundheds- og ældreplejen, vi vaccinerer først. Det redder liv. Men hvad så derefter, hvem bliver de næste i rækken - når vi er nået til de raske i de aldersgrupper, som kun yderst sjældent dør af corona? Som strategien er præsenteret, vil fordelingen af vaccinerne alene ske ud fra alder - men burde nogen foranstilles ud fra økonomiske hensyn? Det kunne eksempelvis være virksomhedernes eksportmedarbejdere, som Brian Mikkelsen foreslår. Det kunne også være pædagoger, som andre har slået til lyd for. Det er en vanskelig etisk diskussion. […] Men det ændrer ikke ved, at det kan være en fornuftig prioritering. Diskussionen er vigtig og bør tages i det åbne rum i stedet for bag lukkede døre hos sundhedsmyndighederne, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ellers forsøger at få skubbet spørgsmålet ind bag.”
Kilder: Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 4; Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 2; Børsen, s. 4, 16; Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 4-5, 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU’s handelspolitik over for Kina udstiller kløften mellem Europa og USA
Den nye kinesiske investeringsaftale får massiv kritik i Europa og vækker forundring i USA, skriver Information. På årets sidste arbejdsdag gav EU og Kina politisk håndslag på en ny investeringsaftale, der med EU-Kommissionens ord danner rammerne for et ”værdibaseret investeringsforhold baseret på principper for bæredygtig udvikling”, men aftalen vækker stærke reaktioner. Det skyldes en kombination af indholdet, timingen og et afsluttende forhandlingsforløb, der ikke er betryggende for europæisk enighed i et af de mest afgørende spørgsmål, som unionen står over for. ”Dette er ikke bare endnu en aftale med et eller andet lille land. Den måde, hvorpå vi positionerer os i dynamikken mellem USA og Kina, bliver definerende for EU's fremtid,” lyder det fra en anonym EU-diplomat. Investeringsaftalen har blotlagt et ambivalent EU, hvor handelspolitikken og værdipolitikken peger i hver sin retning. ”Timingen er forfærdelig. EU belønner Kina på et tidspunkt, hvor den folkelige stemning over for Kina er blevet langt mere kritisk. Der går ikke en dag uden overskrifter om Hongkong, fængslinger i Kina, trusler mod Taiwan eller kinesiske sanktioner mod Australien for at kræve en uafhængig undersøgelse af coronavirussens oprindelse,” siger Theresa Fallon, direktør for den Bruxelles-baserede tænketank Centre for Russia Europe Asia Studies og fortsætter: ”Det er en kæmpe sejr for Beijing. Det gælder hjemme i Kina, hvilket altid er styrets vigtigste hensyn, men samtidig har man fra kinesisk side været åben om at ville hindre EU og USA i at arbejde sammen om at inddæmme Kina. EU siger, at man ønsker et tættere samarbejde med USA om Kina, men allerede inden Biden er på plads, gør man noget helt andet.” I Washington er den europæiske beslutning heller ikke gået ubemærket hen og fra Trumps nationale vicesikkerhedsrådgiver, Matt Pottinger, lød det efter den politiske aftaletekst var faldet på plads: ”Ledere i begge amerikanske partier og på tværs af den amerikanske regering er forvirrede og forbløffede over, at EU bevæger sig i retning af en ny investeringstraktat lige før en ny amerikansk regering.” Investeringsaftalen blev forseglet på en videokonference mellem Kinas præsident Xi Jinping på den ene side og på den anden kommissionsformand Ursula von der Leyen, EU-præsident Charles Michel samt den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Men i de næste måneder skal en række tekniske detaljer falde på plads, før den endelige version sendes til godkendelse i EU's medlemslande, og til Europa-Parlamentet, som skal stemme om den.
Kilde: Information, s. 8-9

Udenrigspolitik: Anholdt livestreamede fra kæmpe arrestation i Hongkong
Kun få dage efter at Danmark og de øvrige EU-lande har indgået en omfattende aftale med Kina, blev mindst 50 demokratiforkæmpere i går morges arresteret, skriver Information og Politiken. Blandt de anholdte er nogle af Hongkongs mest kendte politikere og aktivister, som alle har været fremtrædende kritikere af det kinesiske styre og Hongkongs politiske leder, Carrie Lam. Ifølge avisen South China Morning Post er de anholdte sigtet for samfundsnedbrydelige aktiviteter efter en paragraf i den nye sikkerhedslov. Det er første gang, at sikkerhedsloven bliver brugt som grundlag for en masseanholdelse og de anholdte risikerer lange fængselsstraffe - måske helt op til livstid. På en livestreaming, som en lokalpolitiker sendte ud på Facebook, da han i går blev anholdt, kan man høre en politikommissær forklare, at han har ”grund til at tro”, at den pågældende politiker stillede op til lokalvalget med det formål ”at tvinge den politiske leder Carrie Lam til at gå af”, skriver Politiken. Fra Maya Wang fra Human Rights Watch lyder det: ”Beijing har endnu en gang forsømt at lære af dets fejltagelser i Hongkong. At undertrykkelse skaber modstand, og at millioner af borgere i Hongkong vil fortsætte med at kæmpe for deres ret til at stemme og føre valgkamp for en demokratisk valgt regering.” Udenrigsminister Jeppe Kofod skriver i et tweet, at han vil ”drøfte” masseanholdelserne i EU, og kalder dem et ”klart brud på internationale forpligtelser”, men han undlader at kommentere, om han også mener, at EU skal drage konsekvenser over for Kina. ”At bruge sine demokratiske rettigheder er ikke kriminelt. Opfordrer til anholdte løslades omgående og dialog,” skriver han og tilføjer, at masseanholdelserne gør princippet om ét land og to systemer til ”en illusion”. Dagen før masseanholdelserne interviewede Information Kofod. Til spørgsmålet: ”Der kan gå op til et år, før aftalen er godkendt nationalt og i Europa-Parlamentet. Er det sandsynligt, at EU-Kommissionen, der står bag aftalen, i den periode vil gå ud og sanktionere Kina?” lyder det fra Kofod: ”Det kan man ikke vide. Det kommer helt an på udviklingen. Den her aftale betyder ikke, at vi kommer til at acceptere menneskerettighedskrænkelser.” Til spørgsmålet: ”Både Washington og Bruxelles har givet udtryk for at ville arbejde tættere sammen om Kina. Hvad afholdt EU fra at vente til Biden var tiltrådt og koordinere indsatsen?” svarer Kofod: ”Vi har et godt og tæt samarbejde med USA. Den her aftale styrker vores værktøjskasse og Europas mulighed for at være en stærkere partner med USA over for Kina.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Hongkongs nationale sikkerhedslov ville kun blive anvendt mod et fåtal, garanterede byens politiske leder, Carrie Lam, i sommer. En løgn, der onsdag blev udstillet en gang for alle. Under sikkerhedslovens beføjelser anholdt politiet først på dagen omkring 50 af demokratibevægelsens mest aktive medlemmer og kendte navne. Aktionen er den uden sammenligning største af sin slags, siden kommunistpartiet gennemtvang den omstridte lov med virkning fra den 30. juni 2020. Disse anholdelser er det endelige slag mod et allerede vaklende fundament for forholdet mellem fastlandet og Hongkong. […] Onsdagens hændelse i Hongkong får skarp international kritik. Joe Bidens valg til udenrigsministerposten, Antony Blinken, kalder det for ”et angreb på dem, der tappert taler for universelle rettigheder”. […] Inden loven blev implementeret, advarede Dennis Kwok, som dengang var blandt de prodemokratiske medlemmer af parlamentet, om konsekvenserne. ”Lad mig gøre det klart for det internationale samfund, at dette er enden på Hongkong,” udtalte han, da folkekongressen i Beijing fremlagde de drastiske ændringer. I dag står det klart, at han fik ret. Det internationale samfund kan næppe få omstødt de mange anholdelser. Men hvis ikke onsdagens nedsabling af Hongkongs demokratibevægelse fører til mere end en kritisk udtalelse, er det svært at se, hvad der skulle kunne.”
Kilder: Politiken, s. 13; Information, s. 8, 9, 20

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Danske medier vil tage et opgør med techgiganterne
Brancheorganisationen Danske Medier mener, at giganter som Google og Facebook har alt for stor kontrol med det danske medie- og annoncemarked og vil derfor have politikerne på banen, skriver Berlingske og Altinget. Derfor kommer Danske Medier med en direkte opfordring og et nyt medieudspil til kulturminister Joy Mogensen (S). "Store dele af mediebranchen har været i et planlægningsmæssigt tomrum i flere år, eftersom at centrale dele af medieforliget fra 2018 aldrig blev implementeret," siger brancheorganisationens administrerende direktør, Louise Brincker, i en pressemeddelelse og fortsætter: ”Det haster med at tage opgøret med techgiganterne og sikre tilstedeværelsen af lokale og regionale medier rundtom i landet.” Danske Medier vil bruge EUs nyligt opstrammede lovgivning om ophavsret til at forhindre techgiganterne i at udnytte mediernes indhold og samtidig ønsker de, at medierne har mulighed for kollektivt at forhandle med Google, Facebook og andre, hvis giganterne alligevel ønsker at bruge det journalistiske indhold.
Kilder: Berlingske, s. 4; Altinget

Interne anliggender: Italien: Strid om EU’s coronatilskud truer regering
En ulmende strid i Italiens regering tager til og det handler om de penge, som EU har afsat til Italien inden for den kæmpe hjælpepakke, der skal hjælpe EU-landene på højkant efter coronakrisen, skriver B.T. og Information. Inden april skal Italien sende en plan til EU-Kommissionen, for hvordan pengene skal bruges. Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, har planer om at lade økonomiske eksperter stå for fordelingen af pengene, så de gør bedst muligt gavn i det italienske samfund, men det er alle ikke glade for. Matteo Renzi, leder af det lille parti Italia Viva, som er i regering med Conte, er ikke tilfreds, for han vil have parlamentet og ikke bureaukrater til at styre fordelingen af milliarderne fra EU. Efter planen skal der i dag være et regeringsmøde, og her ventes Conte at bede ministrene støtte sin økonomiske genopretningsplan, herunder fordelingen af EU's milliardhjælp. Politiske kilder i Rom siger til Reuters, at striden kan bryde ud i lys lue i dag, hvis de to ministre fra Italia Viva vender tommelfingrene ned til planen, for så skal Conte på jagt i parlamentet efter andre allierede.
Kilder: Information, s. 7; B.T., s. 27

Det digitale indre marked: Danmark skal have en national strategi for brug af data
Information bringer en kommentar af Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk lndustri, Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark og Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension. De skriver blandt andet: ”Der ligger et kæmpe potentiale gemt i bedre brug af de kolossale mængder af data, vi alle sammen producerer om os selv, både for den private og offentlige sektor. Der er brug for en nationalstrategi for, hvordan vi ansvarligt udnytter disse data bedst muligt. […] EU har lanceret en datastrategi, og vi mener, at Danmark bør følge trop og udstikke retningslinjerne for, hvordan vi vil skabe rammerne for brugen af vores forskellige former for data i både det danske erhvervsliv og hos de offentlige myndigheder. […] I sidste ende vil det være til gavn for danskerne, for hele vores samfund, hvis vi bliver blandt de bedste i verden til at bruge de stadigt større mængder data. Derfor håber vi, at politikerne vil samarbejde med os om en national strategi for data.”
Kilde: Information, s. 15

Interne anliggender: Trods rædselsår: Familieejet flyselskab håber på at undgå tab
Coronakrisen har lammet store dele af flytrafikken, og DAT har droslet kraftigt ned, men alligevel er Jesper Rungholm, stifter, ejer og adm. direktør i familievirksomheden, forsigtig optimist trods det mest udfordrende år i selskabets 31-årige historie. ”Vi har sagt farvel til enkelte medarbejdere, men det er lykkedes at undgå masseafskedigelser,” siger Jesper Rungholm, som ikke lægger skjul på, at det er hjælpepakkerne, som er hovedårsag til de få fyringer. Til gengæld mener han, at EU blokerer for initiativer, der kan hjælpe de mindre flyselskaber og som eksempel nævner han, da EU blokerede for støtte målrettet de danske indenrigsruter. ”Eliten i EU sidder højt hævet i deres elfenbenstårne og har ingen forståelse for de kæmpestore problemer, som de mindre og de privatejede selskabet slås med. De ønsker blot at smide milliarder efter nationale selskaber som SAS, Lufthansa og Air France, som herefter udraderer konkurrenterne,” lyder bandbullen fra Jesper Rungholm.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Faldgruber i brexit-aftalen: Danske virksomheder rammes af told
Mange danske eksportvirksomheder stirrer nu direkte ind i en britisk toldmur, skriver Jyllands-Posten. ”Vi havde hænderne helt oppe over hovedet af glæde over at kunne fortsætte samhandlen. Eksporten til Storbritannien tegner sig for 25 pct. af vores forretning, så det er fuldstændig afgørende. Desværre varede glæden kort. Chokket kom, da vi læste os ned i aftalen og forstod, hvad der reelt lå i den,” fortæller Niels-Erik Bertelsen, adm. direktør for Chrisfish Danmark, som forarbejder og sælger fisk og skaldyr, og han fortsætter: ”Vi køber frosne krebsehaler i Kina og koldtvandsrejer fra Island og Canada. Råvarerne bliver forarbejdet i Frederikshavn og eksporteret til Storbritannien. Her bliver varerne fremover pålagt en told på 20 pct., fordi råvarerne er fra lande uden for EU. Det betyder, at vi må indstille eksporten til Storbritannien. Det er urealistisk at vælte så store merudgifter over på kunderne.” Storbritannien er et af de største markeder for danske eksportører af fisk og skaldyr, men det står dog nu klart, at en stor del af denne eksport ikke er omfattet af frihandelsaftalen mellem EU og Storbritannien. ”60 pct. af sektorens eksport til Storbritannien bliver i fremtiden pålagt told, fordi den er baseret på råvarer, der kommer fra lande uden for EU,” oplyser Poul Melgaard Jensen, direktør i brancheorganisationen Danish Seafood Association.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Aftale kan koste tøjbranche eksportmillioner
Mens dele af erhvervslivet er glade for brexit-aftalen, lyder der på samme tid en vis bekymring over fremtidens eksport af dansk mode til briterne, skriver Jyllands-Posten. Eksporten af dansk tøj til det britiske marked er mere end fordoblet over de seneste 10 år, men nu frygter modebranchen, at handelsaftalen om briternes farvel til EU kan koste eksportmillioner den kommende tid, da meget af tøjet produceres uden for EU. ”Udfordringen er, at vores tøjproduktion især ligger rundt om i verden og ikke kun i Europa. Derfor møder den del af branchen nu en toldmur ved salg ind i Storbritannien,” siger Michael Hillmose, international chef, Dansk Mode & Textil. Erhvervsorganisationen vurderer derfor, at brexit kan betyde en reducering af eksporten af dansk tøj til Storbritannien. ”Der er en bureaukratisk byrde ved at administrere dette. Det rammer især de små og mellemstore virksomheder i vores branche, som jo især har salg inden for EU, men nu også skal sende varer til et tredjeland, som Storbritannien er. De store i branchen er vant til de udfordringer, men de små har det sværere,” mener Michael Hillmose.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen optrapper kampen mod EU-direktiv om mindsteløn
Regeringen forsøger at danne en alliance med bl.a. Sverige, Holland, Østrig og Irland, der bestrider EU-Kommissionens ret til overhovedet at fremsætte et omstridt direktiv om mindsteløn, skriver Jyllands-Posten. I december sidste år besluttede Folketinget at give EU-Kommissionen et såkaldt gult kort, som landenes parlamenter kan vedtage, hvis de mener, at EU blander sig i noget, der er et rent nationalt anliggende. Der skal dog noget mere til for at stoppe det direktiv, som den danske regering frygter vil være direkte skadeligt for den høje organiseringsgrad på det danske arbejdsmarked. ”Sammen med en række lande stiller vi os stærkt tvivlende over for, om et direktiv om mindsteløn overhovedet er noget, som kommissionen skal blande sig i. Det er ud over Danmark og Sverige lande som Holland, Østrig og Irland. Det er klart, at jo bredere en kreds vi kan samle, desto bedre. Så det forsøger vi,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. EU-Kommissionen har forsøgt at berolige modstanderne af direktivet med, at lande som bl.a. Danmark med en høj organisationsprocent slet ikke er omfattet, men disse forsikringer preller af på både regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, da de frygter, at EU-Domstolen efterfølgende vil udvide rækkevidden af direktivet, for det er sket i andre tilfælde.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: Forstå EU’s handelsaftale med Storbritannien efter brexit
Altinget bringer et overblik over handelsaftalen med Storbritannien. Der står blandt andet: ”Selvom aftalen dermed lever op til de mest ambitiøse handelsaftaler, som EU har, forringes vilkårene voldsomt i forhold til vilkårene på EU's indre marked, hvor handel med tjenesteydelser sker ved fri bevægelighed og automatisk anerkendelse af kvalifikationer. […] For at sikre de mest fair konkurrencevilkår er der indgået aftaler om fair konkurrence inden for blandt andet statsstøtte, arbejdstagerrettigheder, social beskyttelse, miljø, sundhed, klima og skat. Der er desuden aftalt sammenlignelige - men ikke nødvendigvis ens - statsstøtteregler. Statsstøttereglerne skal kunne håndhæves direkte ved de britiske domstole, hvor Europa-Kommissionen skal have ret til at forelægge sager, ligesom EU har mulighed for at gardere sig med en række beskyttelsestiltag, hvis Storbritannien ikke overholder forpligtelserne. […] Selvom regeringen ikke skjuler sin skuffelse over, at Storbritannien har forladt EU, konkluderer den, at aftalen alt i alt, "er udtryk for et rimeligt kompromis, der på den ene side sikrer et samarbejde, der er så tæt som muligt i lyset af de stærke britiske ønsker om et brud med EU, og på den anden side ikke giver Storbritannien urimelige fordele til skade for danske interesser." Efter års uvished kender dansk erhvervsliv nu vilkårene for samhandel med Storbritannien. Nu skal der handles.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Europa anno 2021: Kan vi banke virussen, genrejse økonomien og finde vej ud af krydsilden mellem USA og Kina
Altinget bringer en nytårsanalyse skrevet af korrespondent Thomas Lauritzen. Han skriver blandt andet: ”Beskeden fra Beijing til Haag sidste forår var tydelig: Hvis I behandler Taiwan for meget som et selvstændigt land, så kan det pludselig blive svært for jer at få det medicinske udstyr fra Kina, som Holland i lighed med resten af Europa har hårdt brug for under coronakrisen. Truslen blev udløst, fordi hollænderne havde ændret navnet på deres repræsentation i Taipei til noget, der smagte lidt for meget af ambassade. Historien er bare et lille hjørne af hele det system af handelsmæssigt, diplomatisk og økonomisk pres, som Kina har gjort til en geopolitisk kunstart. […] Trump har også selv brugt handelssanktioner imod EU i form af straftold på blandt andet stål og aluminium. Og USA's trussel om at straffe europæiske firmaer, der investerer i Iran, har reelt ødelagt de europæiske landes mulighed for at redde deres del af atomaftalen med iranerne. Det er en udvikling, som ikke kun handler om Donald Trump. "Handel er blevet et våben, og lige nu er Europa fanget i krydsilden mellem kineserne og amerikanerne," siger en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen. […] Både EU's fælles vaccinekøb og proceduren for godkendelse i EMA har udløst kritik især i Tyskland, mens andre (for eksempel den danske lægemiddelstyrelse) tværtimod støtter EU's procedurer og advarer mod hastværk. EU-Kommissionens forkvinde forudsagde allerede i forbindelse med et videotopmøde i november, at det ville komme til at tage noget tid. "I begyndelsen vil der kun være et lille antal vacciner. De store mængder doser kommer først senere. Det er vigtigt at huske på, og derfor har vi bedt alle medlemslandene om vaccinationsplaner," sagde Ursula von der Leyen dengang. […] Mange udviklinger i europæisk politik og samarbejde kommer til at støde sammen her i 2021. Det bliver et år, hvor Europa vil prøve at vriste sig ud af krisen og få sat gang i den genopretning, der er en forudsætning for at spille en rolle på den globale scene. Pandemien har udstillet sårbarheden i et allerede temmelig forslået samarbejde. Men i de sidste uger af 2020 lykkedes det trods alt at få lavet nye og langsigtede aftaler om både EU's økonomiske genopretning, klimaet og forholdet til Storbritannien.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Brexit-aftale freder klimaområdet, men selvfølgelig vil der være noget bøvl
Nogle af de første vurderinger fra energibranchen af den nye brexitaftale mellem Storbritannien og EU lyder, at aftalen kunne have været meget værre, selvom der nok skal komme noget ekstra bøvl ud af den, når det kommer til samhandel og samarbejde på klima og energi. "Hensigten med aftalen er, at Brexit ikke skal få nogen betydning for energisamspillet mellem EU og UK. Men når man kommer ned under overfladen, så melder der sig en lang række spørgsmål, som der skal tages stilling til, som ikke er afklaret endnu, eller hvor der er ændringer, som alligevel giver en ny situation," siger Anders Strouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi ifølge Altinget. Dansk Energi vurderer dog, at der umiddelbart ikke er de store omvæltninger på vej, da både EU-landende og Storbritannien grundlæggende ønsker at fortsætte det tætte energisamarbejde. "Helt fra starten, da man diskuterede Brexit, der har meldingen fra UK været, at energiområdet langt hen ad vejen skal være business-as-usual. Som jeg har oplevet det, har ånden fra UK været, at energi og klima simpelthen er for vigtigt til, at man skal gå enegang og lave noget helt nyt," siger Anders Strouge. Kristian Ruby, der har en baggrund fra vindbranchen som politisk direktør i WindEurope, har tiltro til de britiske klimaambitioner nok skal kunne matche EU's. "Jeg tror, at EU havde stået stærkere, hvis briterne havde investeret deres klimaambitioner i fællesskabet frem for at gå solo. Men når det er sagt, så er det kørt nu, og derfor må vi bare håbe på, at briterne netop tager klimaet som et af de områder, de satser på med henblik på at skabe sig en ny identitet uden for EU - og indtil videre synes jeg, at det peger i en positiv retning," siger Kristian Ruby og tilføjer: "Vi er i gang med forberedelserne til COP26, og det virker helt klar som om, at briterne tager dette her meget alvorligt, og de prøver at mobilisere internationalt med henblik på at få sikret en ambitiøs implementering af Parisaftalen."
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
7. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark