Torsdag den 7. maj

Tophistorier

Ny prognose: EU står over for rekorddyb nedtur
EU-Kommissionen præsenterede onsdag den årlige forårsprognose og det skriver flere aviser om i dag. I prognosen står der, at Europa står foran en recession af historiske proportioner og EU-Kommissionen spår meget alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. I år skønnes eurozonens økonomi at skrumpe 7,75 procent, hvilket vil være det største fald i eurozonens historie. Alle 27 medlemslande står til en reduktion på 7,4 procent. Det hele skyldes coronavirussen, som meget hurtigt er spredt over kloden med nedlukning af samfund til følge. ”Det står nu ganske klart, at EU er gået ind i den dybeste økonomiske recession i sin historie. EU's økonomier forventes at skrumpe med rekordhøje 7,4 procent i år,” siger EU's økonomikommissær Paolo Gentiloni ifølge flere aviser. Værst ser det ud for de sydeuropæiske lande, hvor både Grækenland, Spanien, Italien og Kroatien kan se frem til en minusvækst på mere end 9 procent i år. Derudover kan europæerne se frem til længere arbejdsløshedskøer. EU-Kommissionen regner med, at arbejdsløsheden i EU vil stige fra 6,7 procent i 2019 til 9 procent i år. ”Prognosen er skræmmende læsning for danske eksportvirksomheder. Virksomhederne kan se deres markeder skrumpe kraftigt ind, og der er p.t. ingen nye markeder til at tage over. Hele verdensøkonomien er sat på den anden ende af coronakrisen,” siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri ifølge Jyllands-Posten.

Politiken skriver, at EU-Kommissionen bruger de dystre forudsigelser til at øge presset på stats- og regeringscheferne for at blive enige om et effektivt økonomisk krisesvar. ”Genrejsningen kan komme til at lide under, at de nationale tiltag ikke koordineres tilstrækkeligt eller et for beskedent samlet EU-svar,” advarer Paolo Gentiloni. Den sidste bemærkning gælder EU's langsigtede genopretningspakke, som EU-Kommissionen inden for de næste par uger skal komme med et udspil til. Der er stor forskel på EU landes mulighed for at holde hånden under økonomien med enorm statsstøtte. Danmark har råd til store økonomiske hjælpepakker, som i øvrigt roses af kommissionens økonomer, men det har lande som Italien og Spanien ikke. Det rejser bekymringer om unfair konkurrence på EU's indre marked, da de i forvejen rige lande har markant bedre muligheder for at understøtte genoprejsningen end de i forvejen dårligere stillede lande. ”Der er en risiko for, at vi forvrider de lige konkurrencevilkår på det indre marked, fordi der er store forskelle. Det fælles EU-svar, som vi arbejder på, vil også indeholde et paneuropæisk værktøj til at imødekomme denne risici,” siger Paolo Gentiloni ifølge Politiken.

Information bringer en kronik af Joachim Hoxha Nielsen, manuskriptforfatter og strategirådgiver, Idefilm. Han skriver blandt andet: ”Hidtil har EU's samhandel med andre været drevet af profit. Nu skal vi sætte frihedsrettigheder og demokrati forrest og stille krav til dem, der vil have adgang til vores indre marked. Ellers må deres varer pålægges straftold. […] Hvor EU ikke har været så behjælpelig under selve sundhedskrisen, da strukturen er, at nationalstaterne selv driver deres sundhedsvæsener, er EU en nøgle, hvis vi vil omdefinere vores samhandel med omverdenen. Med 446 millioner relativt set købestærke borgere udgør EU verdens mest attraktive region at sælge til. Det modsatte, begrænset adgang til EU's forbrugere, er et skræmmende scenarie for de fleste lande. […] Det kunne i praksis betyde en midlertidig told på varer fra Polen og Ungarn. Som en lille påmindelse om, at adgang til EU's marked er noget, man gør sig fortjent til. […] Selvfølgelig med løfte om ophævelse, straks der er orden i frihedsrettighederne igen. Polen, Ungarn og måske også de øvrige Visegradlande vil nok true med veto og med det krav om enstemmighed, EU alt for ofte har været låst af. Men her må den progressive del af EU true tilbage med en opløsning af det nuværende EU for at skabe et nyt, Visegradlandene kun kommer med i, hvis de indser, at alt ikke er tilladt i den nuværende ramme. […] Samme opdragende toldsatser kan formand for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, tage med i tasken, når hun mødes med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman. Så kan hun fortælle ham lidt om Europa og vores værdier. […] Selvfølgelig vil en række lande automatsvare med lignende toldsatser og blokering af EU-varer. Men EU vil ikke vige fra den idé, at EU er et fælles værdisæt for, hvordan vi lever sammen, lige så meget som det er en global økonomisk magtfaktor. Og når en del lande vil vride sig og kræve toldbarriererne ophævet, vil EU svare igen med interne stimulipakker, der vil øge den samlede købekraft i EU.”
Berlingske, s. 15; B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 1, 16; Politiken, s. 8; Børsen, s. 1, 4, 32; Information, s. 28-29 (07.05.2020)

Prioritede historier

ECB nedtoner opsigtsvækkende dom
På et virtuelt hastemøde har den Europæiske Centralbank (ECB) besluttet at lytte til EU-Domstolen fremfor Forfatningsdomstolen i Tyskland. Det skriver Jyllands-Posten. ”Styrelsesrådet fik en foreløbig gennemgang af præsidenten for Deutsche Bundesbank samt en vurdering af ECB's juridiske afdeling. ECB noterer sig Forfatningsdomstolens dom vedrørende PSPP,” skriver Styrelsesrådet i en kortfattet erklæring, der fortsætter: ”Styrelsesrådet forbliver fuldt forpligtet til inden for sit mandat at gøre alt, der er nødvendigt for at sikre, at inflationen stiger til et niveau, der er overensstemmende med målet på mellemlangt sigt, samt at de pengepolitiske skridt, der tages med henblik på at fastholde prisstabilitet, transmitteres til alle dele af økonomien og til alle jurisdiktioner i euroområdet.” Den officielle erklæring afsluttes med følgende ord: ”EU-Domstolen afgjorde i december 2018, at ECB handler inden for sit mandat om at sikre prisstabilitet. ” Holger Schmieding, cheføkonom i tyske Berenberg, mener, at der juridisk er tale om en bombe. ”Hvorvidt Forfatningsdomstolens begrænsninger vil påvirke de finansielle markeders opfattelse af, hvor effektiv ECB kan reagere i den nuværende økonomiske krise, har vi endnu til gode at se,” lyder det fra Holger Schmieding, De 1.750 tyske erhvervsledere samt økonomi- og juraprofessorer, der har stået bag sagsanlægget, har bebudet, at de minutiøst vil overvåge, at ECB lever op til dommen. Tysklands finansminister, Olaf Scholz, er dog mere afdæmpet. ”Forfatningsdomstolen siger klart, at ECB's opkøbsprogram er i overensstemmelse med Tysklands forfatning, og at der ikke er tale om direkte finansiering af suveræne staters budgetunderskud. Dommen viser et behov for at styrke og intensivere det europæiske samarbejde,” siger han ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 16 (07.05.2020)

Institutionelle anliggender

Derfor er det sværere at åbne end at lukke Europa
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”I disse uger må Europas regeringschefer sande, at selv om det syntes svært at lukke deres lande, var det i virkeligheden den nemmeste del af corona-eksperimentet. Det svære er at åbne Europa igen. Øvelsen er et stort dilemma mellem at lade flere borgere dø eller gøre dem fattigere. […] Et kig ud over Europa viser, at landene i store træk følger EU-Kommissionens overordnede retningslinje om, at genåbningerne sker fasevis og nogle steder regionsvis. Blandt undtagelserne er Italien, hvor der i landets sydlige del er tiltagende protester over at være underlagt samme langsomme genoplukning som de sygdomsprægede regioner i nord. […] Fattigdommen leverede EU-Kommissionen onsdag et opdateret billede af med en prognose for EU's økonomi. Den står foran den største nedtur nogensinde og skrumper i år med 7,5 procent i stedet for den vækst på 1,5 procent, der blev forudset før coronaen. Hårdest går det ud over Grækenland, Italien og Spanien. De negative udsigter har i mange lande ført til politiske opgør, hvor både politiske modstandere og erhvervsliv presser de siddende regeringer til at genåbne og få sat gang i økonomien igen. […] Regeringscheferne ikke bare kan give los og slippe borgerne løs igen. En ting er, at flere kan blive syge. Men værre er, at sygdommen kan komme stærkt tilbage og kræve gen-nedlukninger senere i år.”
Jyllands-Posten, s. 12-13 (07.05.2020)

Interne anliggender

Borgerlig opbakning til opgør med EU-udbud
Dansk Folkeparti har nu erklæret sig 100 procent parat til at gøre op med princippet om, at alle større materielanskaffelser til Forsvaret partout skal sendes i udbud. "For os drejer det sig om, at vi skal beholde så meget som muligt hjemme. Vi skal ikke sende opgaver i EU-udbud, hvis vi kan lave det herhjemme," fastslår Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Bent Bøgsted. Udmeldingen kommer, efter at Socialdemokratiets forsvarsordfører, Bjarne Laustsen, foreslog, at man ikke sender byggeriet af fem nye såkaldte flerformålsskibe til Forsvaret i det obligatoriske EU-udbud. I stedet bør ordren kun sendes i udbud blandt danske værfter med henvisning til EU-traktatens artikel 346, som giver landene mulighed for at undtage materielanskaffelser fra EU-udbud, hvis det er afgørende for landets sikkerhedsinteresser, at opgaven løses af et firma inden for landets grænser. Hos De Konservative er man dog mere forsigtige i sin tilgang til sagen. "Der er rigtig megen fornuft i, at pengene bliver i Danmark. Men man skal også være opmærksom på, at man kan risikere at skulle betale en bod. Og så er det også vigtigt at kigge 10-15 år frem og diskutere, om det kommer til at ramme os," siger de Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, med henvisning til at EU-Kommissionen ikke altid lader medlemslandene slippe afsted med at bruge artikel 346 til at holde forsvarsordrer inden for landets grænser. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) bakker principielt op om idéen, men siger også, at det ikke er let at omgå EU’s udbudsregler. Hun pointerer, at det skal gøres inden for lovens rammer og derfor skal juraen og lovgivningen være på plads, inden byggeriet af skibene igangsættes. Planen er, at Bramsen inden udgangen af juni fremlægger et beslutningsgrundlag for forsvarsforligskredsen.
Altinget (07.05.2020)

Bundlinjen: Statens underskud er en god investering i velfærd
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Danmark har valgt at holde hånden under velfærden i coronakrisen. Derfor har regeringen og et enigt Folketing vedtaget historisk store hjælpepakker til erhvervslivet. De har ifølge Finansministeriets nye konvergensrapport sikret op mod 100.000 arbejdspladser. Men der følger også en historisk stor regning med. Underskuddet på statsfinanserne kan i år komme helt op på 197 milliarder kroner. […] Danmark har i EU forpligtet sig til at holde ØMU-gælden under 60 procent af bnp, så finansminister Nicolai Wammen (S) har ret, når han siger, at det krav klarer vi med en bred margen. Det er næppe et krav, der vil blive nidkært håndhævet i et EU i krise, for besparelser vil blot gøre coronakrisen dybere og længere. Vi kan i Danmark godt leve med en noget højere statsgæld efter krisen, især hvis vi får gang i væksten. […] Bundlinjen er, at Danmark har udnyttet sin stærke økonomi til at redde flest muligt virksomheder og arbejdspladser under en coronakrise, som desværre ser ud til at blive langvarig. Hjælpepakkerne har været en god investering, og de er et godt udgangspunkt for den genopretningsplan, som skal sikre dansk økonomi i 2021 og videre frem.”
Politiken, s. 7 (07.05.2020)

Det trækker op til en uansvarlig politik
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende ved University College London og næstformand i Rethinking Economics Denmark. Han skriver blandt andet: ”Allerede inden sundhedskrisen er overkommet, er jungletrommerne begyndt at kalde på nedskæringspolitik. Den samme politik var afgørende for at trække nedturen i langdrag efter finanskrisen. […] Eurolandene har ikke længere egen valuta, og statsgældskrisen viste, at de derfor ikke kan have samme statsgæld som andre lande, uden at Den Europæiske Centralbank (ECB) involveres med store opkøb af statsgæld. Men for lande, der udsteder egen valuta og ikke har gæld i fremmed valuta, var lærestykket, at man ikke skal føre nedskæringspolitik i nedgangstider. Det er indlysende, at lande med egen valuta ikke kan løbe tør for den valuta, hvorfor man aldrig bør sammenligne disse valutasuveræne økonomier med eurozoneøkonomier. […] Hvor regeringen i store træk har tilgået krisen med en whatever it takes-attitude, er man dog heller ikke immun over for den husholdningsøkonomiske forståelse af statsfinanserne, som blev knæsat i forståelsesdokumentet med støttepartierne. Når epidemien er overkommet, bliver det afgørende, om regeringen lader genopretningen trække i langdrag på grund af en fiktiv regning, eller om den sender de forældede økonomiske forestillinger på pension med Arne.”
Jyllands-Posten, s. 19 (07.05.2020)

I Grækenland får pandemien folk til at se mere lyst på tilværelsen
Grækenland er overraskende det sted i Europa, hvor man har været mest effektiv til at holde coronavirussens smittekurver nede og det har gjort grækerne stolte. Det skriver Information. Grækerne havde som andre lande i Europa den fordel, at de havde chancen for at reagere i tide, da de kunne se på skrækeksemplet Italien, men i modsætning til eksempelvis Spanien reagerede de prompte. Den nye regering i Grækenland havde folkelig opbakning til at lukke hurtigt ned og ifølge Takis Pappas, en græsk politolog, var det et resultat af, at premierminister Mitsotakis hurtigt havde fået opbygget politisk kapital i forbindelse med det, der blev set som en truende flygtningekrise umiddelbart før coronaudbruddet. Da Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i slut-februar truede med at ”åbne porten” og lade ”millioner” af flygtninge og migranter tage mod Grækenland, stod de græske myndigheder klar. De benyttede sig af hårdhændede metoder - tåregas og gummikugler - for at holde flygtningene og migranterne væk fra EU's ydre grænse, og selv om Grækenland blev stærkt kritiseret af flere, opnåede den græske regering stor ros fra EU for at stoppe en ny flygtningebølge. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, takkede Grækenland for at være ”Europas skjold”. ”Den internationale anerkendelse gav mere selvtillid til Grækenland og satte regeringen i et positivt lys,” siger Takis Pappas. Men selv om grækerne lader til at have gjort langt mere rigtigt end mange andre lande, så kan de økonomiske konsekvenser af pandemien være gigantiske for Grækenland. Den Internationale Valutafond, IMF, anslår, at landets BNP vil skrumpe med ti procent i år - det største fald i eurozonen, og arbejdsløsheden forventes at stige med 10 procent.
Information, s. 14-15 (07.05.2020)

Klima

Aktører: Et grønt energisystem kræver en gennemgribende digitalisering
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Østergaard, Torben Glar Nielsen, Jørgen S. Christiansen og Frida Frost, hhv. professor og centerleder på DTU, teknologidirektør i Energinet, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi og vicedirektør for PowerLabDK på DTU. De skriver blandt andet: ”Bornholm er netop kåret af EU-Kommissionen til Europas grønne energiø nummer ét. Samsø blev nummer to. De danske øer er lige nu europæiske foregangseksempler på, hvordan man i praksis omstiller øsamfundet - og på sigt verdenssamfundet - fra sort til grøn energi. Men for at komme helt i mål kræves en ny, digitaliseret energiinfrastruktur. Den kan Danmark levere og eksportere. Vi, der er involveret i forskning og udvikling af nye energiløsninger på Solskinsøen, ved, at den er fantastisk som testø. […] Danmark har en unik mulighed for at udvikle mange af de nye digitale løsninger, som er nødvendige for den næste store etape i den grønne omstilling. Lad os sammen bruge Danmark som Europas laboratorium for fremtidens digitale energiløsninger med Bornholm og Samsø som spydspids.”
Altinget (07.05.2020)

Efter coronakrisen skal der sættes grønt pres på luftfarten
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Martin Skibsted, partner, Manyone, medlem af World Economics Forum Global Future Council on Mobility, samt af bestyrelsen for Bitten og Mads Clausens Fond. Han skriver blandt andet: ”Corona-krisen har tvunget Danmark og hele verdensøkonomien i knæ, og endnu er det for tidligt at sige, hvor alvorlige konsekvenserne bliver. Globalt kæmper beslutningstagerne for at træffe de rigtige valg, for at genrejse samfundene og her det væsentligt at holde sig for øje, at ikke alt har lidt under Corona-krisen. […] Det glæder mig, at klimaminister Dan Jørgensen sammen med sine EU-kollegaer er blevet enige om, at klima skal være en del af den økonomiske genopretning af Europa. For de gode løsninger ligger lige for. Luftfarten kalder på grønne løsninger. Produkter, værktøjer og strukturer der ikke bidrager til den grønne omstilling skal udfases og erstattes med bæredygtige løsninger, og det gælder ikke mindst på mobilitets og transportområdet.”
Altinget (07.05.2020)

Et år i EU: Det er mere op ad bakke, end jeg troede
Altinget bringer et interview af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet. Han er i coronaeksil i København, langt fra de arbejdspladser i Bruxelles og Strasbourg, som han fik adgang til ved valget til Europa-Parlamentet i maj sidste år. Med en ny EU-klimalov på bordet og forslag om vedvarende energi, energibeskatning, flyskatter og en landbrugsreform på forskellige stadier i den EU-politiske støbeske er det nu, det nye Parlament skal til at stå sin prøve, men Niels Fuglsang er behersket i sin optimisme. "Jeg havde måske troet, at der var lagt op til en revolution blandt dem, der blev valgt. Og jeg vil heller ikke aflyse revolutionen, fordi det er det, vi skal kæmpe for nu, og det er nu, kampen står. Men det er mere op ad bakke, end jeg troede, det ville være," siger han. Lige nu befinder Parlamentet sig i en mærkelig limbotilstand og Fuglsang er meget spændt på, hvad coronakrisen kommer til at betyde politisk, ikke mindst for den grønne dagsorden, fordi den med hans ord "ændrer alt". "Betyder det, at vi siger, at så er der ikke råd til klimaet, eller betyder det tværtimod, at nu genopbygger vi økonomien på en grøn måde? Jeg tror, at politik bliver meget vigtig den kommende tid, fordi der skal træffes nogle vigtige valg. Det glæder jeg mig til at være med i. På den måde er det en spændende tid at være blevet valgt,” siger han og påpeger, at der er meget på spil.
Altinget (07.05.2020)

Noget for noget
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Connie Hedegaard, bestyrelsesformand, Concito og tidligere minister og EU-kommissær for klima. Hun skriver blandt andet: ”Staten bør redde SAS. Men med hjælpen bør komme langsigtede modkrav, der gavner den grønne omstilling. […] På internationale møder om grøn genstart - Building Back Better - lyder da også igen og igen krav om ”conditionalities”. Også fra toppen af traditionelt liberalt sindede internationale organisationer som OECD, IEA og IMF. Og i EU arbejdes der på højtryk for at sikre, at et trængt Europa bruger krisen og hjælpepakkerne strategisk til at styrke innovationen og fremme den grønne omstilling og digitaliseringen og derigennem skabe nye job og styrkepositioner. Det er komplekst - men det er den kloge vej ud af krisen, og det, der venter, bliver endnu sværere og endnu dyrere, hvis vi ikke magter at bruge coronakrisen til at tænke udfordringerne sammen. Coronakrisen har vist os, hvor dyrt det er at ignorere forskernes advarsler og møde kriser uforberedt. Det er temmelig afgørende, at vi nu lærer af denne bitre erfaring. For modsat en pandemi klares klimakrisen ikke ved flokimmunitet eller nedlukning et par måneder.”
Weekendavisen, s. 13 (07.05.2020)

Landbrug

Fiskeriforening: At knytte coronakrisen til overfiskeri er useriøst og malplaceret
Altinget bringer et debatindlæg af Sofie Smedegaard Mathiesen og Henrik S. Lund, biologer, Danmarks Fiskeriforening, som mener, at det er faktuelt og moralsk helt ved siden af, når Our Fish knytter påstanden om, at coronakrisen skulle være et nødråb fra naturen, sammen med fiskeripolitik og overfiskeri. De skriver blandt andet: ”De danske fiskere er sådan set enige i, at vores havmiljø er vigtigt, og at vi skal passe på naturen. Men at bruge en verdensomspændende sundhedskrise på at fremhæve, hvad man mener, er i vejen med EU's fælles fiskeripolitik og fastsættelsen af kvoter, er helt hen i vejret. Det er useriøst, og tilmed fyldt med fejlagtige postulater. EU's fiskeripolitik er, som navnet jo indikerer, en fiskeripolitik. Den sætter rammebetingelser for et bæredygtigt erhverv både økonomisk og miljømæssigt. Miljøhensyn er en klar del af politikken. Så når man gang på gang skal høre på beskyldninger om overfiskeri, bliver man træt. […] I dansk fiskeri vil vi gerne være med til at fremme bæredygtigt fiskeri. Men vi finder os ikke i beskidte tricks, som når grønne organisationer bruger coronakrisen til at sparke nogen, som allerede ligger ned. Coronakrisen har ramt de danske fiskere hårdt, da markedet for fisk er nedadgående, og det påvirker fiskere såvel som de lokalsamfund, som er afhængige af fiskeri.”
Altinget (07.05.2020)

Migration

Regeringen vil ikke tage imod flygtningebørn fra de græske øer
Politiken bringer et debatindlæg af Rasmus Prehn og Mattias Tesfaye, henholdsvis udviklingsminister og udlændinge- og integrationsminister. De skriver blandt andet: ”Vi er enige i, at Grækenland i samarbejde med resten af EU bliver nødt til at forbedre forholdene for sårbare grupper som f.eks. uledsagede mindreårige asylansøgere. Det er derfor, regeringen i forrige uge besluttede at sende 22,4 mio. kroner til Grækenland, der skal gå til at sørge for boliger til de mange uledsagede flygtninge- og migrantbørn i landet. Og det er derfor, vi blandt andet har sendt Challenger-fly og patruljebåde til grænsen og bruger rekordmange penge på nødhjælp. […] Men begynder vi at omfordele asylansøgere og migranter, der indrejser irregulært i EU, betyder det blot, at endnu flere vil forsøge sig. Og det vil medføre et endnu større pres på Grækenland og EU, fordi en bådtur til Lesbos pludselig bliver en flybillet til Danmark. Derfor mener vi ikke, at Danmark skal deltage i omfordelingen - ligesom Norge og Sverige i øvrigt heller ikke gør aktuelt. Vores opgave er derimod at hjælpe flygtninge i nærområderne og hjælpe Grækenland med at beskytte EU's ydre grænse og håndtere asylpresset i landet. […] Der er derfor behov for et retfærdigt og humant asylsystem med modtagecentre uden for EU, så vi får fjernet det incitament, der får mennesker - og endda uledsagede børn - til at tage den farlige rejse mod Europa.”
Politiken, s. 7 (07.05.2020)

Sundhed

Vil Trump starte et globalt slagsmål om coronavaccinen?
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Friis Bach, radiovært på Radio4, stifter af warfair, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN. Han skriver blandt andet: ”Ser man på erfaringerne fra HIV-medicin og fra influenza-epidemien H1N1 i 2009, så ser det heller ikke kønt ud - og slet ikke solidarisk. Denne gang kan det blive endnu værre. For dilemmaet vil komme, når en vaccine mod covid-19 forhåbentligt snart er udviklet. Det afgørende er ikke kun, hvornår vaccinen kommer, men også, hvem der får den først. Det kapløb er i fuld gang. Det blev tydeligt, da Præsident Trump allerede i marts øjensynligt, ifølge tyske regeringskilder, forsøgte at købe sig adgang til en lovende tysk vaccine. Firmaet bag, CureVac, benægtede at et opkøbsforsøg havde fundet plads, men kapløbet er i fuld gang. Det var på den baggrund, at WHO, Frankrig, EU-Kommissionen og Bill og Melinda Gates fonden 24. april lancerede et globalt initiativ for at sikre en bedre samarbejde om at udvikle vaccinen og for at sikre, at alle får adgang til en vaccine på retfærdig vis. […] USA deltog ikke. Og lidt uheldigt annoncerede den danske statsminister præcis samme dag, at Danmark er gået sammen med Østrig og andre små lande for, blandt andet, at sikre "at vi bliver selvforsynende med vacciner". Der var ikke meget om global solidaritet i den udtalelse. […] vi ved endnu ikke, hvordan det ender. Eller om for eksempel USA, og særligt Præsident Trump, vil respektere aftalen, når vaccinen først er færdig. […] ed en global finansieringskonference 4. maj, hvor det lykkedes at skaffe omkring 55 milliarder kroner til at sikre lige adgang til tests, medicin og vacciner mod covid-19. Især EU, Frankrig, Tyskland, Italien og Norge gik forrest i samarbejdet. Her kom Danmark også på banen med et solidt bidrag på 350 millioner kroner. USA deltog ikke. Tiden vil vise, hvilken tilgang der vinder. Når først vaccinen er klar, finder vi ud af, hvem der vinder kapløbet. Bliver det samarbejde og solidaritet eller snævre interesser og slagsmål.”
Altinget (07.05.2020)

Udenrigspolitik

Præstestyret er skrækkeligt, men iranerne bør hjælpes
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Michael Kuttner, som blandt andet skriver: ”Millioner af mennesker er ofre for et inkompetent regime. Hvad med at slække visse sanktioner? Man behøver ikke at have en universitetsuddannelse for at se, at Iran styres af et forbryderregime. […] Det er ikke befolkningens skyld, men det er den, der nu lider særligt meget under sanktionerne. Forholdsreglerne, sat i værk af bl.a. USA og EU, rammer ikke kun militært isenkram, almindelige forbrugsvarer og bankforretninger, men også værnemidler og medicin, som er nødvendigt - for mange livsnødvendigt - i disse tider. Det verdensøkonomiske institut i Kiel (IfW) peger i en rapport på, at sanktionerne hindrer eller besværliggør ”humanitære handler” med Iran. […] Må man derfor fra denne ydmyge plads foreslå, at i hvert fald EU mildner embargoen. Det skal gøres med præcision, for en mere bred åbning kunne få regimet til at se det som en anerkendelse af sit virke. (Om end sanktioner sjældent har virket som tilsigtet nogen steder, men det er en anden historie). Danmark og Tyskland kunne tage et initiativ. Som sagt: bare et forslag.”
Jyllands-Posten, s. 20 (07.05.2020)

Økonomi

Obligationer med uendelig løbetid er Europas redning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af George Soros, filantrop, formand, Open Society Foundations. Han skriver blandt andet: ”Inden for et par uger er myndighederne nødt til at træffe nogle beslutninger, der afgør den europæiske unions skæbne. EU kan enten samle sig og tilgodese borgernes forventninger og ambitioner, eller det vil fortsætte med at gå i opløsning. Før det nylige EU-topmøde sagde præsident von der Leyen, at EU havde brug for mindst 1 billion euro for at bekæmpe den nye coronavirus. Hun nævnte ikke kampen mod klimaændringer, som ville have brug for en lignende mængde penge. Jeg mener, at der kun er en måde at samle så stort et beløb på, og det er ved at udstede obligationer med uendelig løbetid. […] Cost-benefit-analysen viser så stærke fordele, at den åbner op for en forbløffende mængde finanspolitisk plads. Hvis EU udsteder obligationer for egen regning, kan det fordele penge til de lande, der har størst behov, som er defineret af kommissionen og regeringerne i overensstemmelse med vedtagne regler og budgetprocedurer. De ekstra udgifter kræver ikke ny lovgivning. Beslutningen om at udstede obligationer med uendelig løbetid skal være truffet til sommer, for uden den kunne Italien gå konkurs i efteråret. Det ville være et kæmpe slag for EU. […] En billion euro til bekæmpelse af den nye coronavirus kunne faktisk nå dette mål. Sagen for udstedelse af obligationer med uendelig løbetid er så stærk, at bevisbyrden falder på dem, som er imod den.”
Jyllands-Posten, s. 22 (07.05.2020)

Vi rammer os selv, hvis vi ikke hjælper kriseramt Sydeuropa
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Hjarsbech, Claus Grube og Frank Øland, hhv. seniorøkonom, Axcelfuture; senior fellow, Axcelfuture og tidligere departementchef og ambassadør i Udenrigsministeriet samt cheføkonom, Landbrug & Fødevarer. De skriver blandt andet: ”Selvom coronakrisen har sendt de europæiske økonomier til tælling, har det ikke ændret meget på de politiske positioner, når det kommer til de aktuelle forhandlinger om EU's kommende budget og finansiel støtte under coronakrisen. Sydeuropa kalder på flere penge fra nord, og Nordeuropa er tilbageholdende. Den danske regerings linje er fortsat, at vi kun skal betale én procent af vores nationale indkomst til EU, og at fælles hæftelse for gæld til finansiering af coronakrisepakker er udelukket. Men vi bør ændre den linje, for øget hjælp til Europa er i vores egen interesse, fordi et stærkere EU er nødvendig for at takle Danmarks udfordringer. I Danmark eksporterede vi sidste år for hele 1. 300 milliarder kroner, og næsten halvdelen af det gik til EU-lande. Vores handel er særligt begunstiget af EU's indre marked, som i sig selv giver os en årlig velstandsgevinst på 100 milliarder kroner. […] Opbakningen til EU er allerede faldende, og det kan ende med, at Italien følger Storbritannien ud af EU. Hvis EU-samarbejdet bryder sammen eller svækkes, risikerer vi, at det bliver hvert land for sig selv, når der skal findes en vej ud af krisen. Det er skidt for Danmark, for vi har vi ikke musklerne selv til at tackle de globale udfordringer, vi står over for.”
Altinget (07.05.2020)