Torsdag den 7. november

Tophistorier

Beskyldninger om islamofobi er Erdogans stærke værktøj
Flere medier skriver i dagens aviser om, en tyrkisk rapport støttet af EU-midler, der hævder, at islamofobien er vokset i Danmark. Kristeligt Dagblad skriver, at den omstridt rapport om islamofobi er udgivet af den tyrkiske tænketank Seta og den er finansieret af EU-midler, der tilfalder Tyrkiet, fordi landet officielt er kandidat til at blive medlem af EU. Pola Rojan Bagger, mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke og tidligere korrespondent i Tyrkiet for Jyllands-Posten, siger til Kristeligt Dagblad, at man faktisk slet ikke kan kalde Seta for en tænketank, men nærmere et propaganda-apparat. ”Det er et værktøj, Erdogan har brugt i stigende grad siden midten af 2000'erne, hvor forhandlingerne om at blive en del af EU kuldsejlede og forholdet til Europa blev mere køligt. Han bruger hård retorik og beskylder slet og ret europæerne for racisme i forhold til tyrkiske muslimer. Det giver ham en meget magtfuld platform at tale fra, fordi han i manges øjne kommer til at fremstå ikke bare som Tyrkiets leder, men som hele den islamiske verdens leder, der tør tale dunder mod europæerne,” siger han. Jyllands-Posten anslår i avisens leder, at rapporten er på flere end 800 sider, og den har kostet skatteyderne tæt på 1 millioner kroner. I dagens leder skrives der blandt andet: ”Med udenrigsminister Jeppe Kofod i spidsen har regeringen taget klart afstand fra rapporten, og det er glædeligt, at skandalen er blevet drøftet med andre EU-lande. Forhåbentlig stopper dette absurde pengespild. Det ville være langt mere på sin plads med en rapport om Tyrkiets deroute fra at være et sekulært demokrati på tærsklen til Europa til et land med en autoritær, islamistisk præsident, hvis destruktive kraft vokser, for hver dag han får lov til at blive siddende. Ingen andre lande har så længe været kandidatland, og som Tyrkiet var engang, ville landet principielt kunne have været en del af EU, men perioder med militærstyre og senest den selvforherligende Erdogan, der ikke tåler modsigelse, er Tyrkiet lysår fra et EU-medlemskab. Ulykkeligvis synes der i Tyrkiet i dag ikke at være forstandige kræfter, der for alvor tør sætte sig op mod Erdogan og påbegynde processen mod at vende tilbage til den europæiske familie.” Information opfordrer derimod i sin leder til, at rapporten læses i sit fulde og ikke kun vurderes ud fra et enkelt afsnit: ”Der er tale om et afsnit i en rapport med titlen 'Europæisk Islamofobia', hvor to danske akademikere med tyrkisk baggrund har samlet data, der peger på en 'os og dem'-atmosfære i den danske offentlighed - politisk, i medierne og på gadeplan. De peger på, at jobansøgere med muslimsk klingende navne sender 52 procent flere ansøgninger end etniske danskere, før de indkaldes til jobsamtale. Af mere velkendte eksempler fremhæver de loven om obligatoriske håndtryk (stridende mod visse islamiske sædvaner) og maskeringsforbuddet som udslag af en særlig dansk »etnocentrisme«. De to akademikeres data er hentet i den tidligere regerings periode og er altså på visse strækninger lige så forældede som Inger Støjberg (V), mens de på andre ledder og kanter er grumt aktuelle, jævnfør den nylige undersøgelse i Mandag Morgen, der viser, at hver fjerde majoritetsdansker synes, at landets otte procent muslimer bør udvises. Men rapporten er nyttig som et dokument, der viser, hvordan også fornuftige tyrkere betragter os og ikke mindst den fejlslagne integration af nydanskere. […] Opstandelsen omkring de to akademikeres rapport om danskernes 'etnokrati' forekommer lovlig hysterisk. Enhver med åbne øren og øjne i hovedet er da på det rene med, at i et samfund, hvor politikere som Pernille Vermund (NB) og Inger Støjberg er folkevalgte, og hvor typer som Martin Henriksen (DF) og Rasmus Paludan (SK) jævnligt har været til stede i de elektroniske og trykte medier, er der et mentalt problem. Forhåbentlig kan det nye folketingsflertal gøre noget ved problemet ud over de kosmetiske ændringer af den værste idioti, det indtil videre er fjernet. Imens spiser vi brø' til.”
Information, s. 20; Jyllands-Posten s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.11.2019)

EU anvender tungere diplomatiske våben
I dagens avis skriver Børsen om den handelsaftale, som EU's landbrugskommissær og kommende handelskommissær Phil Hogan og den kinesiske minister Zhong Shan onsdag skrev under på. Den betyder blandt andet at dansk danablu, fransk champagne, italiensk prosciutto di Parma og i alt 100 af Europas mest kendte egnsvarer nu får beskyttelse i Kina. Aftalen skal nu godkendes af EU-Parlamentet og Ministerrådet og ventes at træde i kraft inden udgangen af 2020. Børsen skriver, at aftalen er et dårligt dække over, at EU er i fuld gang med at skrue op for de politiske og økonomiske betingelser for samhandlen med Kina. Men EU’s forhold til Kina er kompliceret. I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder: ”Næste år vil vise, om EU - med en blødere tilgang end den amerikanske konfrontationspolitik - kan lykkes med at overbevise Kina om nytten af fælles investoraftale. EU er på forhånd i gang med at skrue op for det diplomatiske våbenarsenal. I et dokument om forholdet til Kina fra EU-Kommissionen til Ministerrådet slår man i marts for første gang fast, at “Kina er blevet “en systemisk rival.” Hvorefter det meget direkte og derfor usædvanligt hedder, at “Kina i stigende grad er blevet en strategisk konkurrent for EU uden gensidig markedsadgang og ensartede regler.” Det kan ikke sammenlignes med Trumps Kina-tweets, men er alligevel en sproglig eskalering. Inden man i Bruxelles gik så langt, var der kommet klare tyske signaler i en analyse fra EU's stærkeste lobbyorganisation, Bundesverband der Deutsche Industrie, og fra det europæiske handelskammer i Beijing. De tyske industrifolk forlangte hjælp fra både Berlin og Bruxelles for at kunne klare sig over for, hvad man beskriver som uretfærdig statsstøttet konkurrence. I Beijing beskriver European Union Chamber of Commerce om, hvordan størstedelen af deres medlemmer venter voksende problemer med kinesiske lovgivere, og klager over, at “statsejede virksomheder dominerer i nøglesektorer og er til stede i to tredjedele af økonomien.” 20 pct. af dem svarer, at de er “tvunget til teknologioverførsel.” Måske bliver EU og Kina næste år enige om den såkaldte Comprehensive Agreement on Investment, der skal sikre ensartede og sikre vilkår for investorer. Men der er langt til den handelsaftale, USA er på vej til at opnå.” Avisen skriver også, at Landbrug & Fødevarer forventer, at den danske eksport til Kina ventes at stige markant i kommende år. “Vi har set nogle ganske imponerende vækstrater i Kina på 15-20 procent gennem de senere år. Og det kinesiske landbrugsministerium forventer, at stigningen i salget af økologi fortsætter,” lyder det fra seniorkonsulent Sarah C.S. Fulgsig, Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse. Kina er allerede det næststørste eksportmarked for europæiske fødevarer efter USA - og over det seneste år er eksporten af fødevarer fra EU til de 1,4 mia. kinesiske forbrugere steget med 13,5 procent.
Børsen s. 26-27 (07.11.2019)

Prioritede historier

Regeringen vil presse lappeløsning igennem for at nå EU-klimamål
Flere medier skriver i dagens aviser om den danske regerings problemer med at leve op til sine egne og EU’s klimamål. Berlingske skriver, at regeringens plan om at tvinge transportsektoren til at bruge mere biobrændstof i 2020 for at overholde et EU-krav er en hovsaløsning. Lovforslaget, som netop er blevet sendt i høring, lægger nemlig kun op til, at det skal gælde i 2020, hvorefter transportsektoren igen frit kan vælge, hvor meget biobrændstof, den vil bruge. ”Det virker som et temmelig klodset greb med en et-årig iblandingsløsning for lige at klare EU-kravet i 2020,” lyder det i et skriftligt svar fra Henrik Gudmundsson, der er transportekspert i den grønne tænketank Concito. Baggrunden er, at Danmark i 2009 tilsluttede sig et EU-direktiv, der forpligter Danmarks landtransport til at køre på minimum 10 procent vedvarende energi i 2020. Klimarådet og Energistyrelsen har, ifølge Berlingske, flere gange konkluderet, at Danmark ikke ville nå målet uden nye politiske tiltag, og hvis ikke politikere reagerer, vil kun 8,7 procent af Danmarks landtransport køre på vedvarende energi næste år. I et debatindlæg i Information påpeger Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA, at den danske statsministers ønske om at spare på EU-budgettet går direkte imod ønsket om et mere grønt Europa. Han skriver: ”En gruppe af rige lande, herunder Danmark og Tyskland, ønsker et smalt budget på én procent af EU27's BNI. Samtidig modsætter et stort flertal af lande sig store besparelser - herunder Tyskland og Frankrig. […] Et reduceret budget på én procent af EU27's BNI risikerer politisk at amputere EU's handlemuligheder til grøn omstilling, sikkerhed og innovation. Derfor bør man se på justeringer af indtægtssiden. Fra et skatte- og klimapolitisk perspektiv giver det god mening at arbejde for nye budgetindtægter til EU for eksempel gennem en digital skat, en afgift på plastposer og en CO2told for varer, der kommer fra lande, hvor der ikke stilles tilstrækkelige krav til klimavenlig produktion. Indtægter herfra vil også begrænse stigningerne i de rige landes bidrag til EU-budgettet. Det vækker dog ikke stor begejstring hos medlemslandene, at EU får skatteindtægter på afgrænsede områder. Spørgsmålet er, om Brexit og det hul, som briternes exit efterlader i budgettet, kan ændre grundstemningen. En meningsmåling, som YouGov tidligere har gennemført for Tænketanken EUROPA, viser, at danskerne faktisk gerne vil betale mere til EU - hvis udvalgte områder prioriteres. Og det er netop disse områder, som Kommissionen nu lægger op til at styrke. Kun 15 procent afviser under alle omstændigheder at betale mere. Det er overraskende få, men kan hænge sammen med en større bevidsthed om, at nogle udfordringer bedst (og billigst!) løses i fællesskab. Handler vi ikke fælles, bliver det dyrere for alle at lave deres egne nationale indsatser.”
Berlingske s. 1, 4-5; Information s. 15 (07.11.2019)

Demokraterne vil så gerne have fat i denne mand
Flere aviser skriver om forundersøgelsen til en mulig rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump. Ifølge Politiken vil USA's demokrater forsøger at få trukket Donald Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton ind i en undersøgelseskommission, fordi de mener, at han er nøglen til at opklare, hvad der skete ved det omdiskuterede møde i Det Hvide Hus. Bolton bad efter mødet Ruslands-rådgiveren Fiona Hill om at informere chefjuristen for Det Nationale Sikkerhedsråd om, at Sondland, Giuliani og Mulvaney var løbet løbsk. Det fortæller folk, der er bekendt med Fiona Hills vidneudsagn til undersøgelseskommissionen, ifølge Politiken. ”Jeg er ikke en del af den narkohandel, Sondland og Mulvaney brygger på”, lød beskeden fra Bolton til hende efterfølgende - en besked, han bad hende give videre til juristerne i Sikkerhedsrådet. Information skriver, at nettet strammer til omkring Donald Trump efter at EU-ambassadør Gordon Sondland - indehaver af en hotelkæde og donor til Trump-kampagnen – tirsdag valgte at ’opdatere’ sit vidneudsagn under høringen for tre uger siden. Oprindeligt afviste han at have haft kendskab til Trumps kobling af militærhjælp med en politisk tjeneste, men i en rettet version, sendt til retsudvalget af hans advokat, skriver Sondland, at han nu husker, at han i et møde med Ukraines sikkerhedsrådgiver 1. september kædede militærhjælp sammen med en undersøgelse af Biden-familiens affærer i Ukraine.
Politiken, s. 6; Information, s. 8-9 (07.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Vi skal have styr på de udenlandske busser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver transportminister Benny Engelbrecht: ”Ifølge EU-reglerne for buscabotagekørsel må en bus opholde sig i et andet land i en begrænset periode. Denne begrænsede periode er ikke nærmere defineret, og det har gjort, at vores hidtidige administration ikke har været i overensstemmelse med forudsætningen om, at udenlandske busser kun midlertidigt må køre cabotagekørsel. Det har ført til gentagne eksempler på permanent buscabotagekørsel på de danske lande- og motorveje. Derfor har vi i Danmark nu valgt at fortolke EU-reglerne på en måde, der sikrer, at der er tale om en reel begrænset periode. En udenlandsk bus må fra og med den 1. november 2019 kun køre cabotagekørsel i Danmark i syv sammenhængende dage på en kalendermåned. På den måde bliver det ikke alene lettere for politiet at håndhæve, men det bliver også nemmere for de udenlandske virksomheder at efterleve. Jeg håber, det bliver første skridt i retning mod en bedre regulering af buscabotagekørsel i Danmark.”
Jyllands-Posten, s. 19 (07.11.2019)

Det digitale indre marked

Snowden advarer: EU's databeskyttelse bygger på en misforståelse
Politiken skriver, at den kendte whistleblower Edward Snowden siger, at EU’s databeskyttelse ikke løser problemet med misbrug af data og overvågning af borgerne i EU. Helt fundamentalt mener han, at de europæiske regler om databeskyttelse (GDPR), der skal beskytte brugerne mod misbrug af data, bygger på en misforståelse. ”Fejlen ligger allerede i navnet: den generelle forordning om databeskyttelse. Den misforstår, hvori problemet består. Problemet er ikke at beskytte data, men at de overhovedet bliver indsamlet”, siger Edward Snowden og fortsætter: ”Når EU beskytter brugernes data, går man ud fra, at selve indsamlingen af data går ordentligt til og ikke udgør nogen trussel eller fare. At det er o.k. at spionere mod alle og enhver hele tiden, uanset om det er kunder eller borgere, det går ud over. Så længe data ikke bliver lækket, og så længe man har kontrol med dem. Det er en dårlig strategi. Hvis vi har lært noget siden 2013 (da Snowden offentliggjorde store mængder tophemmelige dokumenter om den amerikanske overvågning, red.), så er det, at alting i sidste ende bliver lækket.” Han kalder dog GDPR en god start: ”Det er et godt første skridt. Det har løftet barren på en meningsfuld måde. Men det er ikke nogen løsning. Muligheden for at give store bøder bliver ikke brugt. Og før vi ser, at techgiganterne får en bøde på 4 procent af omsætningen hvert eneste år, indtil de ændrer adfærd og begynder at overholde reglerne, så er det bare en papirtiger. ”
Politiken, s. 10 (07.11.2019)

Finansielle anliggende

Kristian Jensen: “Det er skidt for os, at rentevåbnet er brugt”
Børsen skriver, at tidligere finansminister Kristian Jensen advarer den nuværende finansminister, Nicolai Wammen (S), om, at den næste krise kan slå bunden ud af Danmarks økonomi, fordi der ingen hjælp kommer fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i form af lavere renter. “Det er skidt for os, at rentevåbnet allerede er brugt. Hvis vi kommer ind i en nedgang eller krise, er man nødt til at bruge finanspolitikken langt mere aktivt for at kunne holde hånden under beskæftigelsen i Danmark end ellers,” siger Kristian Jensen. Dermed lægger han sig i forlængelse af de økonomiske vismænd, Nationalbanken, Nordea og Danske Bank, der i Børsen mandag slog fast, at der stort set kun er finanspolitikken tilbage i det danske kriseberedskab: “Behovet for, at vi selv skubber på økonomien i en krise, er større, end det har været historisk, hvor man har kunnet forlade sig på, at der blev ført pengepolitik, der også var til gavn for Danmark,” lød det fra Carl-Johan Dalgaard, vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet.
Børsen, s. 22 (07.11.2019)

Handel

100 år gammel chokoladeafgift er stadig helt absurd
i et debatindlæg i Børsen skriver Claus Bøgelund Kegel Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd, Michael Kjær Pedersen, direktør, Bager og Konditormestre i Danmark (BKD), og Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv: ”Chokoladeafgiften er den punktafgift, der giver virksomhederne mest bøvl og byrder. Den er, som Morten Bødskov så korrekt udtaler, kompliceret og ulogisk. Faktisk kan man ofte ikke engang få et svar fra skattemyndighederne angående reglerne, uden at en konkret vare er blevet analyseret af eksterne konsulenter. Skatteministeriet forventer, at ændringer kan medføre EU-retlige spørgsmål i forhold til statsstøtte eller ej. Den grundlæggende ordning i loven stammer fra før Danmarks tiltræden i EF, og derfor er en uændret lov lovlig, også med mulig forskelsbehandling af ellers næsten ens produkter. Nogle gange er det måske det nemme svar, så “dem nede i EU” skal have skylden for, hvorfor fødevareproducenter, importører og detailhandel skal bøvle med en så uhensigtsmæssig lov.”
Børsen, s. 2 (07.11.2019)

Færøsk minister: Vi skal nok passe på Rusland
Kristeligt Dagblad skriver i dag om Færøernes øgede handel med Rusland. Ifølge avisen maner Færøernes nyvalgte minister for udenrigspolitiske anliggender, Jenis av Rana, til besindighed. ”Først og fremmest er det ikke sådan, at Færøerne har valgt Rusland frem for EU. Selvom eksporten til Rusland voksede efter 2013, er EU stadig vores største marked, og vi er ikke bange for at blive økonomisk afhængige af Rusland - og vi skal nok passe på. Vi ser ikke hensigtserklæring som en vej til frihandel, men derimod et bredt samarbejde, men sådan noget kan jo udvikle sig henover årene. Verden ændrer sig jo,” siger han. Sidste år underskrev repræsentanter fra Færøerne og Rusland en såkaldt hensigtserklæring, der blandt andet skal mindske toldsatser landene imellem, og for øjeblikket arbejder begge parter på en ny frihandelsaftale mellem landene. Danmark synes flere folketingspolitikere, at det lyder som en dårlig idé, fordi de mener, at en frihandelsaftale potentielt også er et udenrigs- og sikkerhedspolitisk anliggende, da rigsfællesskabet officielt er en del af EU's sanktioner mod Rusland på grund af landets annektering af Krim og støtten til oprørerne i Østukraine. I Kristeligt Dagblads leder skrives der blandt andet: ”Man kan heller ikke klandre Færøernes 50.000 indbyggere for, at de med en økonomi, der helt og holdent er afhængig af fiskeriet, benytter sig af de handelsmuligheder, der byder sig. Tilsvarende skal den grønlandske interesse for et styrket amerikansk samarbejde heller ikke kun mødes med kritik, men også med en forståelse for det ønske om selvstændighed, ethvert folk bærer i sig. Det betyder ikke, at den færøske og grønlandske flirt med stormagterne er uproblematisk. Det kan naturligvis føre til knas på linjen fra Christiansborg til Nuuk og Tórshavn, når rigsfællesskabets lande ikke går i takt, og det færøske forhold til Rusland er derfor formentligt også på dagsordenen, når statsminister Mette Frederiksen (S) netop i disse dage besøger Færøerne - for øvrigt kun tre måneder efter et besøg af forgængeren Lars Løkke Rasmussen (V), hvilket vidner om, at man på Slotsholmen er opmærksom på den færøske tilnærmelse til Putin. Mere bekymrende er det da også, at en kortsigtet strategi om at tjene gode penge på at sælge fisk og råstoffer til stormagterne kan slide på båndene i rigsfællesskabet. For Grønland, Færøerne og Danmark er et fællesskab, på godt og ondt. Religiøst, politisk og historisk har vi fulgtes ad i århundreder, og præcis ligesom Danmark ikke skal agere den fordømmende storebror i forholdet til Grønland og Færøerne, skal disse ikke i et trodsigt opgør med Danmark sætte gode relationer over styr til fordel for aktører, hvis egeninteresse til enhver tid overskygger respekten for Grønlands og Færøernes kulturelle historie og nationale værdier.”
Kristeligt Dagblad, s. 3, 10 (07.11.2019)

Institutionelle anliggender

Skæv start på Johnsons valgkamp
Flere medier skriver i dagens aviser om Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, der i går var i audiens hos dronning Elizabeth for formelt at få monarkens tilladelse til at opløse parlamentet. B.T. Metro skriver, at dette markerer den formelle begyndelse på valgkampen op til parlamentsvalget den 12. december. Det er første gang i næsten et århundrede, at briterne går til valg op til jul. På den første officielle dag i valgkampen svor Johnson, at han vil sørge for at få skilsmisse fra EU på plads, hvilket han ikke mener hans rival fra arbejderpartiet Labour vil kunne.Politiken skriver, at valgkampens start ikke er gået, som Johnson havde regnet med. En række dårlige sager truer med at fjerne søgelyset fra Johnsons politiske mål. Blandt andet har Jacob Rees-Mogg, den konservative brexiteer med det dobbeltradede jakkesæt og overklassediktionen, der er en del af Boris Johnsons regering, sagt i et interview om brandkatastrofen i Grenfell Tower, som kostede 71 mennesker livet, at ofrene ikke burde have adlydt de brandmænd, som bad beboere om at blive, hvor de var. Det har modstander Jeremy Corbyn brugt som endnu et bevis på, at Johnson og hans tilhængere er overklasseløg, der ikke respekterer almindelige mennesker.
Politiken, s. 7, B.T. metro, s. 8 (07.11.2019)

Klima

Cepos: Borgerlige skal arbejde for en ensartet CO2-afgift
I et debatindlæg på Altinget skriver Jonas Herby og Otto Brøns-Petersen, henholdsvis specialkonsulent og analysechef i Cepos: ”En høj pris på en vare viser, at varen kræver mange ressourcer at fremskaffe og giver samtidig virksomhederne incitament til at finde metoder til at producere varen mere ressourceeffektivt. Denne grundlæggende forståelse af prismekanismen og markedskræfterne danner grundlaget for megen borgerlig politik. Samfundet er for komplekst til at designe og optimere fra centralt hold, og derfor må flest mulige beslutninger overlades til borgerne og markedet. En borgerlig klimapolitik bør derfor tage udgangspunkt i prismekanismen og markedskræfterne. Der er dog ingen markedspris på at udlede CO2. Derfor udledes der uhensigtsmæssigt meget, præcis som der ville blive brugt uhensigtsmæssigt meget af alle andre ressourcer, hvis der ikke var en pris på dem (dette er netop et klassisk borgerligt argument for offentlig brugerbetaling). […] Ideelt set burde der være én global pris på at udlede CO2. Men prismekanismen er også det mest effektive redskab, når det gælder at indfri Danmarks internationale forpligtelser. Afgiften skal da fastsættes, så den svarer til forpligtelsen. For Danmark vil det sige, at udledningerne i ikke-kvotesektoren bør pålægges en ensartet afgift. Derimod bør der ikke være afgifter på de udledninger, som allerede er omfattet af kvotesystemet (såkaldt dobbeltregulering). Det skyldes, at EU selv har påtaget sig ansvaret for at nedbringe udledningerne fra industrien, elproduktion og fly gennem et kvotesystem, der sætter en pris på udledningerne på omtrent samme måde som en afgift. […] En borgerlig klimapolitik bør derfor arbejde for, at EU tager tiltag til at udligne pris-/afgiftsforskellene mellem kvote- og ikke-kvotesektoren samt styrker kvotesystemets funktionsmåde i det hele taget. Dette er, hvad blå klimapolitik i hovedlinjer bør handle om.”
Altinget (07.11.2019)

Landbrug

Pesticidglade Danmark
I et debatindlæg i Information skriver Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd: ”Danmark er ikke et foregangsland, når det kommer til at reducere pesticidforbrug. Vi kan knap nok følge med. Den kommende formand Ursula von der Leyen har i sine mission-letters bedt Kommissionens relevante grene om at reducere brugen af pesticider og fremme lavrisiko- og ikkekemiske alternativer. Samme toner hørte vi fra kommende kommissærer under Parlamentets høringer for nylig. Sundhedskommissæren foreslog bindende mål for reduktion af risici fra brug af pesticider. Og hun sagde, ligesom Parlamentet, at der skal gøres mere for at opfylde direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, blandt andet Integrated Pest Management (IPM). Hun lovede større integration af IPM i EU's fælles landbrugspolitik, for eksempel kan landbrugsstøtten betinges af, at principperne overholdes. IPM betyder, at man skal forebygge frem for at sprøjte - for eksempel bruge sædskifte, så skadevoldere ikke opformeres år efter år. Og man skal overvåge, om der er skadevoldere, før man sprøjter. I så fald skal man pletsprøjte, altså kun sprøjte, hvor der er skadevoldere. Disse principper følges ikke i dag i dansk konventionelt jordbrug. Det Økologiske Råd har længe presset på for at gøre det obligatorisk, men Danmark tolker, at det kan vi først, hvis Kommissionen åbner op for det. Det er der håb om med de seneste meldinger fra kommissærerne.”
Information, s. 16 (07.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Bramsen: EU er ikke løsningen lige nu
Altinget skriver, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke mener, at der er behov for en folkeafstemning om at afskaffe Danmarks 26 år gamle forsvarsforbehold. ”Jeg kan ikke se behovet her og nu. Og jeg vil være bekymret for, at vi får et blankt nej, hvis vi bare udskriver en afstemning uden at kunne forklare, hvorfor vi skulle stemme ja," siger Trine Bramsen. Den udmelding vækker skuffelse hos et af regeringens støttepartier, De Radikale, som er stærke fortalere for at afskaffe forsvarsforbeholdet."Danmark er en del af fællesskabet, og Europa er vores skæbne. Vi skal kunne påtage os et større ansvar for egen sikkerhed. Ellers er det andre, der definerer vores manøvrerum i en multipolar verden," siger partiets EU-ordfører, Jens Rohde.
Altinget (07.11.2019)

Udvidelse

Sådan lander man på den forkerte side af historien
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Michael Kuttner, Jyllands-Postens korrespondent: ”Albanien er jo ikke et af de lande, man beskæftiger sig mest med. Det ligger et sted i det sydøstlige Europa, vil mange sige, og nogle kan huske, at blandt alle kommunistiske regimer på dette kontinent efter Anden Verdenskrig var det albanske det skrækkeligste. Det var et europæisk Nordkorea. Det er ikke, fordi Albanien er et problemfrit område i dag. Korruptionen er grasserende - på Transparency Internationals liste er man nr. 91 ud af 180 lande efter Burkina Faso, Ghana og Swaziland. Det politiske klima er forgiftet, parlamentarikere beskyldes for at svindle sig til akademiske titler, og for et år siden gik studenter på gaden i ugelange protester mod forholdene. Det er altså let at afskrive Albanien som et »shithole country«, hvilket er den betegnelse, Amerikas præsident Trump har anvendt over for lande, som han ikke mener er værd at bruge tid på. Det kan være, at det var en lignende tankegang, som lå bag statsminister Mette Frederiksens nylige beklagelse af, at man ’samtidig med brexit indleder en drøftelse med Albanien om at blive medlem af EU’. Nu er disse drøftelser ikke nye, det nye er, at de på bl.a. Frederiksens foranledning er blevet afbrudt. Der er allerede sagt en del imod denne beslutning., f.eks. at Vesten pludselig vender på en tallerken, efter at man - herunder Frederiksens socialdemokrater - i årevis har støttet tilnærmelsen. Når man trækker stikket, minder det en smule om Trumps afbrydelse af opbakningen til kurderne i Syrien; den danske afvisning kommer næppe til at koste blod, i modsætning til den amerikanske, men beskeden til samarbejdspartnere og allierede er den samme: I kan ikke stole på, hvad vi siger. Vi kan vende jer ryggen når som helst.”
Jyllands-Posten, s. 20 (07.11.2019)

Økonomi

IMF: Den globale afmatning rammer Vesteuropa hårdt
Jyllands-Posten skriver, at Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at afmatningen i den globale handel og industri rammer lige nu de gamle vesteuropæiske lande langt hårdere end dem mod øst. ”Afmatningen i handel og produktion, sammen med en stigende utryghed i erhvervslivet, er begyndt at ramme investeringslysten i særligt de udviklede europæiske lande. Servicesektoren, som indtil videre har været immun, er også begyndt at svækkes,” skriver IMF i sin rapport, der dækker udviklingen i de forskellige regioner i Europa. I sin seneste regionale rapport sænker IMF sit skøn for væksten i de vesteuropæiske lande til henholdsvis 1,3 procent og 1,5 procent i 2019 og 2020, mens væksten i de østeuropæiske lande er blevet opjusteret til henholdsvis 1,8 procent og 2,5 procent i samme periode. Årsagen er ifølge IMF, at væksten i den globale eksportvolumen er faldet fra 4,5 procent i 2017 til tæt på stilstand i første halvdel af i år.
Jyllands-Posten, s. 14 (07.11.2019)