Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. februar 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 8. februar

Dagens EU-tophistorie

Ny regering på plads 136 dage efter det tyske valg
Dagens tophistorie er nyheden om, at det i går lykkedes for socialdemokraterne at nå til enighed med Angela Merkels kristendemokrater og det konservative CSU i Bayern om rammerne for et kommende regeringssamarbejde. Angela Merkel er selvskreven som kansler, mens SPD-partiformand Martin Schulz er klar til at overtage rollen som Tyskland næste udenrigsminister, såfremt SPD’s 460.000 medlemmer stemmer ja til regeringsgrundlaget. Det tyske regeringsgrundlag bliver ikke blot bestemmende for Tyskland, men kommer også til at diktere den retning, som EU skal bevæge sig i de kommende år, skriver Berlingske. I aftalen støtter partierne den franske præsident Emmanuel Macrons EU-kurs, og dermed er der udsigt til, at det fransk-tyske samarbejde i EU, som er blevet gradvist stærkere, siden Macron blev præsident, kan fortsætte, skriver Børsen. Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI, glæder sig: “Det er positivt, for Europa har brug for, at der er en politisk beslutningskraft, og en fransk-tysk akse er blandt andet også vigtig i Brexit-forhandlingerne,” siger Anders Ladefoged. Martin Schulz lover blandt andet et betragteligt investeringsbudget for eurozonen og taler om “en ende på sparepolitikken”, en “retfærdig beskatning af virksomheder, især internetgiganter i Europa”, samt stærkere arbejdstagerrettigheder og en beslutsom kamp mod europæisk ungdomsarbejdsløshed, skriver Information. Jyllands-Postens lederskribent mener dog ikke, at det er overraskende, at EU står højt på dagsordenen for den mulige nye tyske regering: “Den sag har været prioriteret højt af samtlige forbundsregeringer siden 1949,” påpeges det. Kristeligt Dagblad skriver i en analyse, at løfter i regeringsgrundlaget om at styrke EU’s ydre grænser og gøre Frontex til et decideret grænsepoliti samt mål om fælles asylbehandling og hjemsendelser fra ydergrænserne “går godt i spænd med danske prioriteringer”. Politiken skriver i en analyse, at Martin Schulz vil afgive sin formandspost i SPD efter blot et enkelt år, og at Andrea Nahles, som står til at overtage formandsposten, regnes som et mere realistisk bud på en ny socialdemokratisk kansler efter næste valg end Martin Schulz.
Kilder: Berlingske, s. 1, 16-17; Børsen, s. 20, 21; Information, s. 1, 10-11; Jyllands-Posten, s. 10, 16; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 4; MX-MetroXpress, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Parlamentet er klar til at skrumpe og gør sig klar til hård magtkamp
Jyllands-Posten skriver, at Europa-Parlamentet onsdag vedtog et forslag om at lade parlamentet skrumpe fra 751 til 705 medlemmer, når Storbritannien forlader EU, samt et forslag om en justering af mandattallet mellem landene. Det betyder, at Danmark i 2019 går fra 13 til 14 medlemmer. Det ekstra danske mandat kommer fra de 73 mandater, som Storbritannien opgiver ved Brexit. 27 af mandaterne fordeles til lande, der er underrepræsenteret i den nuværende fordeling, mens resten slettes - og holdes i reserve til eventuelle fremtidige udvidelser. Morten Løkkegaard, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, havde foretrukket, at alle 73 britiske pladser var blevet slettet: “Parlamentet er alt for stort med mere end 700 medlemmer. Det er ikke effektivt, det er ikke til at have reelle debatter, og der er ikke nok at lave til alle de mennesker. 500 medlemmer ville være mere passende. Men jeg er trods alt glad for, at det bliver lidt mindre nu,” siger Løkkegaard ifølge Jyllands-Posten. Europa-Parlamentet understregede også kravet om, at den næste formand for EU-Kommissionen skal findes ved, at partigrupperne i parlamentet stiller med hver sin spidskandidat til valget. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget. Det øger den demokratiske legitimitet bag den nye formand og dermed hele EU-Kommissionen, lyder argumentet. Venstre er dog imod kravet, fortæller Morten Løkkegaard: “Vi får ikke den bedst egnede til jobbet på den måde, og desuden har vi i parlamentet ikke demokratisk legitimitet til at bestemme, at personen skal vælges på den måde,” siger Morten Løkkegaard.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12; Altinget

Andre EU-historier

Migration: Vi vil tage et opgør med EU’s fejlslagne asylsystem
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod (S), gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Man behøver ikke bevæge sig særligt højt op i helikopterperspektivet, før man ser, hvor uendeligt ulykkeligt og udueligt de nuværende systemer er. De er reelt brudt sammen. Derfor foreslår Socialdemokratiet nu, at Europas lande foretager et kvantespring i asylpolitikken. Der er simpelthen brug for en grundlæggende ny model. Vi skal fjerne incitamenterne fra menneskesmuglere til at fragte mennesker over sø- og landegrænser. Vi skal hjælpe der, hvor vi hjælper flest og bedst. […] Når vi fremlægger forslag om et grundlæggende nyt asylsystem og en Marshall-plan for Afrika, så er det netop en geninvestering i både FN og EU. Vi forestiller os ingenlunde, at Danmark hverken kan eller skal løfte de her kolossale problemer alene.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Lad os nu holde os til fakta om EU
Berlingske bringer et debatindlæg af Stina Soewarta, Europa-Kommissionens repræsentationschef i Danmark, som går i rette med et tidligere debatindlæg af forfatteren Kristian Ditlev Jensen. Hun skriver blandt andet: “EU har ingen andel i, at du ikke har vand i hanen. Faktisk har den nuværende Europa-Kommission som sit mål at koncentrere sig om færre og større sager. Hidtil har Juncker-Kommissionen fremlagt langt færre lovgivningsinitiativer end tidligere Kommissioner. Og i sidste ende vedtager EU landene selv lovgivningen. Grænserne til Europa har aldrig været ‘piv-åbne’, men er inden for de sidste to år strammet yderligere op. Blandt andet er EU’s grænseagentur blevet til en langt stærkere europæisk grænse- og kystvagt.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Institutionelle anliggender: Kr. Ditlev Jensens fejlangreb på EU
Berlingske bringer et debatindlæg af Bertel Haarder, MF (V), som går i rette med et tidligere debatindlæg af forfatteren Kristian Ditlev Jensen. Han skriver blandt andet: “Kristian Ditlev Jensen kom forleden med to anklager mod EU, der begge viste sig at være usande. Han gav EU skylden for de slappe stråler i bruseren. Og han gav EU skylden for, at hans printer trykker teksterne ud på begge sider af papiret. Angiveligt af papir-sparegrunde, dekreteret af EU. Begge dele var vrøvl.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Institutionelle anliggender: Bliver du forstyrret af sommertiden?
Ekstra Bladet skriver, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i dag skal stemme om en mulig afskaffelse af sommertiden. Det er Finland, som har bragt sagen op i EU, og såfremt Parlamentet stemmer for en afskaffelse skal EU-Kommissionen kigge nærmere på sagen.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 24

Udenrigspolitik: Vejen til forhandlinger med Nordkorea går gennem pres
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA). Han skriver blandt andet: “For et par uger siden deltog jeg med USA og andre ligesindede lande i et udenrigsministermøde i Vancouver om Nordkorea. Vi var enige om, at vi må lukke alle andre veje, så den eneste vej for regimet går gennem forhandling. […] Igennem EU arbejder vi for at lukke de mange smuthuller, som Nordkorea gennem tiden har etableret for at hente valuta hjem til regimet og for at sikre, at lande i Afrika og Asien også overholder FN-sanktionerne. Og vi har vedtaget endnu stærkere sanktioner imod det nordkoreanske regime - blandt andet ved at forhindre Nordkorea i at sende arbejdere til EU for at få valuta hjem til regimet.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Økonomi: Renten steg efter løftet prognose
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at de europæiske obligationsrenter i går tog et hop efter offentliggørelsen af en ny økonomisk prognose fra EU-Kommissionen. I prognosen blev både forventningerne til den økonomiske vækst og inflationen i 2018 løftet, mens forventningerne til inflationsudviklingen i eurozonen nu er på 1,5 procent mod tidligere 1,4 procent. Den Europæiske Centralbank har et mål om at nå et inflationsniveau tæt på, men under 2 procent.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: Briter vil beskytte deres rettigheder
MX-MetroXpress skriver, at en domstol i Holland har besluttet, at en sag om rettigheder i EU anlagt af briter i landet skal sendes videre til EU-Domstolen. Sagen drejer sig om fem britiske borgere med bopæl i Holland, der ønsker deres rettigheder som EU-borgere beskyttet i forbindelse med Brexit.
Kilde: MX-MetroXpress, s. 17

Klima: Det gik godt og skidt i 2012
Altinget bringer et interview med tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), som ser tilbage på energiaftalen fra 2012. Hvis Lidegaard skulle gøre noget om i den forbindelse, ville han blandt andet sørge for at få en kobling med til EU i energiaftalen, fortæller han til Altinget: “Det har enorm betydning for vores investeringer, hvilke mål Europa sætter sig for regulering, netforbindelser, infrastruktur og energiunionen. Derfor bør man - og det ærgrer jeg mig over, at vi ikke gjorde dengang - fastlægge en energipolitisk profil for Danmark i Europa i et afsnit i energiaftalen. Hvad er de overordnede sigtelinjer, hvor vi mener EU skal bevæge sig hen, og hvordan arbejder Danmark for at de understøtter vores ambitioner?” Derfor håber Martin Lidegaard, at den næste energiaftale byder på en sådan kobling.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Mere forskning og innovation for pengene
Altinget bringer at debatindlæg af Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Han skriver blandt andet: “Når talen falder på udvikling, innovation, produktivitet og nye teknologier, er det anerkendt, at Europa sakker agterud i forhold til de store globale vækstregioner. Derfor er forskning og innovation en klar europæisk prioritet for at få Europa til at stå konkurrencemæssigt stærkere. EU’s rammeprogram for forskning og innovation skal sammen med nationale investeringer i forskning og innovation fremme et globalt konkurrencedygtigt Europa.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: EU et skridt tættere på at fjerne digital handelsblokering
Altinget skriver, at EU tirsdag kom et skridt nærmere ophævelsen af den digitale handelsblokering, der hidtil har forhindret europæiske forbrugere i at shoppe frit på internettet. Således stemte et flertal på 557 stemmer i Europa-Parlamentet for EU-Kommissionens forordning til imødegåelse af geoblokering, der blev fremlagt som del af e-handelspakken, der skal fremme det digitale indre marked. “Den nye EU-lov om geoblokering udgør et vigtigt skridt hen imod et endnu mere konkurrencepræget og integreret digitalt indre marked - både for forbrugere og forhandlere. Det er også en vigtig milepæl i kampen mod diskrimination af forbrugere på grund af deres nationalitet eller bopæl, hvilket ikke bør finde sted i vores forenede Europa. Vi har bevist, at EU kan levere konkrete resultater, som gør en positiv forskel i hverdagen for borgere overalt i Europa,” siger den polske ordfører og MEP Ró a Thun.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU skal have social traktat, der sætter grænser for fri bevægelighed
Altinget bringer et interview med Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen. Han forklarer, at S mener, at fri bevægelighed over grænser for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft ikke længere kan stå alene i EU’s traktater som det vigtigste mål for det indre marked, og at partiet derfor vil arbejde for en social reform af Lissabontraktaten, hvis de får regeringsmagten. “Den sociale balance, der er i hele projektet, har ikke været løftet godt nok. De fire friheder i det indre marked har fået forrang over for stort set alle andre principper, i særdeleshed respekten for lønmodtagernes lønninger, rettigheder og arbejdsvilkår. Det vil vi gerne gøre noget ved,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
8. februar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark