Torsdag den 8. november

Dagens EU-tophistorie

Klima: Klimaministeren ville ikke beregne Danmarks CO2-budget - nu har Greenpeace gjort det: Det udløber om seks-ti år
Information skriver, at klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) efter otte måneder har svaret på et klimaspørgsmål fra SF. Den 9. marts spurgte SF's formand og klimaordfører Pia Olsen Dyhr klimaministeren om, hvornår Danmarks tilbageværende CO2-budget er opbrugt. Han svarer at spørgsmålet ikke giver mening. Lars Chr. Lilleholt er i dag kaldt i samråd i Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg for at svare på, hvorfor regeringens udspil ikke lever op til de klimakrav, EU har pålagt Danmark. Ministeren har to begrundelser for, hvorfor han kalder spørgsmålet for "ikke meningsfuldt". Den første er, at at Danmark i sin klimapolitik henholder sig til de mål for CO2-reduktion, som EU har vedtaget og pålagt de enkelte medlemslande. Regeringen er bevidst om om, at de nuværende EU-mål ikke er skrappe nok til at sikre Parismålene og de skal skærpes. Alligevel nøjes man med at referere til EU's gældende beslutninger. Den anden er, at et ligeligt fordelt CO2-budget per verdensborger ikke tager hensyn til, at forskellige regioner og lande ikke har samme muligheder for CO2-reduktion.

I et debatindlæg på Altinget skriver Preben Kristensen, koordinator for PEF netværk under Nordisk Ministerråd, blandt andet: "Jeg blev forleden interviewet af ZDF om miljø/ klimamærkning af fødevarer. I Tyskland er man opmærksom på den danske succes med Ø-mærket på fødevarer og har bidt mærke i, at regeringen nu foreslår en klimamærkning af fødevarer også. I Tyskland har man ingen synlige offentligt anerkendte mærker på fødevarer - man har i stedet et væld af mere eller mindre troværdige anprisninger af produktets fortræffelighed på miljøområdet - det være sig i form af tekst eller mærker. Dette uigennemskuelige marked - ikke bare i Tyskland, men i hele EU - gør det umuligt for forbrugerne at tilvælge grønne produkter på et sikkert grundlag og gør det svært for miljøprogressive virksomheder at trænge igennem på det europæiske marked. EU-Kommissionen har derfor siden 2005 arbejdet med udvikling af et fælles grundlag for miljøvurdering af produkter - blandt andet med DTU som husrådgiver. [...] De virksomheder (eller organisationer og medlemslande), der fremover anvender PEF pakken (krav til dokumentation, verifikation samt kommunikation) - vil blive bakket op officielt af Kommissionen."

Kristeligt Dagblad skriver i dag om, at EU's CO2-kvoter måske først får fuld effekt efter 2050. En vigtig brik i regeringens klima- og luftudspil er at bruge 1,5 milliarder kroner på at annullere nogle af EU's CO2-kvoter. Både oppositionen og miljø- og klimaeksperter mener, at det vil tage for lang tid. Nogle økonomer ser anderledes og mere positivt på sagen. Når energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lillehold (V) i dag skal i samråd om regeringens nye klima- og luftudspil, bliver køb af klimakvoter et af de centrale stridspunkter. Oppositionen vil gerne vide, hvorfor udspillet ikke lever op til EU's krav om CO2-reduktion som Danmark har forpligtet sig til. Et andet spørgsmål, der presser sig på, er brugen af EU's kvotesystem som instrument til at reducere udledningen af klimagasser. [...] Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito, ser dog mere positivt på kvotesystemet. "EU's kvotesystem er et rigtig godt system, fordi det i princippet sætter en ensartet pris på udledningen fra energisystemerne i Europa. Dermed kan man styre udledningerne af CO2 ned til det nødvendige niveau, og reduktionerne kan ske, hvor de er billigst," siger han.

I et debatindlæg i Altinget skriver Michael Svane, branchedirektør i DI Transport og Dansk Luftfart, blandt andet: "En varm, tør sommer har skærpet opmærksomheden på verdens klimaudfordringer. Den seneste IPCC-rapport har sat trumf på - der skal handles nu, ellers er det for sent. [...] Luftfarten er som den eneste transportform omfattet af EU's CO2-kvotehandelssystem og har været det siden 2012. Systemet virker sådan, at man skal købe kvoter for at udlede over en vis mængde CO2. [...] Systemets største akilleshæl har hidtil været, at EU på grund af modstand fra USA, Kina, Rusland med flere ikke har været i stand til at få det udstrakt til flyvninger ind og ud af EU-territoriet. Men det kommer nu, fordi der i ICAO (FN) er vedtaget en global ordning ved navn Corsia, der omfatter alle internationale flyvninger. EU-landene har tilsluttet sig ordningen allerede fra 2021."

Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Kofoed, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og formand for Europas grønne netværk EUFORES, hvor han blandt andet skriver: "Ser vi helt konkret på klimapolitikken i EU, skal vi ikke længere tilbage end til januar, hvor vi også i Europa-Parlamentet stemte om, hvor meget mindre energi EU skal forbruge i 2030. Jeg, og mange andre ambitiøse kræfter, ønskede mindst 40 procent og stemte for det. Men det ville Løkkegaard og mange andre borgerlige politikere ikke være med til: de stemte slet og ret imod. Derfor faldt målsætningen om 40 procent energieffektivitet i 2030, og vi forpassede endnu engang en god chance for at lade EU gå foran i kampen for den grønne omstilling. [...] Når hele EU formentlig vedtager en målsætning om at blive CO2- neutral i midten af dette århundrede, er der nogen, der skal gå forrest og vise, at det kan lade sig gøre. Derfor har Socialdemokratiet fremlagt en plan, der sikrer, at vi allerede i 2045 kan være klimaneutrale i Danmark."
Kilder: Information, s. 4-5; Altinget; Kristeligt Dagblad, s. 1,3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Trumpmaskinen er ikke standset, blot bremset
Berlingske bringer i dag en kommentar af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Han skriver blandt andet: "Resultatet af midtvejsvalget i USA blev nok det bedst mulige. Demokraternes sejr i Repræsentanternes Hus var overbevisende. Og det var forudsigeligt, at Republikanerne bevarede magten i Senatet. [...] Det vil få størst effekt inden for USA's grænser. Udenrigspolitikken sidder præsidenten tungt på. Men der vil blive sat lup på hans embedsførelse, hvor han hidtil har fået lov til at skøjte hen over Kongressen og befolkningen - og omverdenen. Der er ikke tvivl om, at de fleste af USA's allierede - især i Europa - trækker vejret lettere efter tirsdagens valg. [...] I sine første to år har Trump opsagt vigtige aftaler: Klimaaftalen, Pacific-handelsaftalen, Iran-aftalen. Han har sat spørgsmålstegn ved USA's fulde opbakning til andre handelsaftaler - ja, selv til Nato - og han har beskyldt vigtige allierede som Canada og EU for at være fjender af USA. Modsat har hans forhold til autoritære ledere været varmere end til hans allierede, og forholdet til Putin er omgærdet af alarmerende rygter om økonomiske afhængighedsforhold, som er uhørte for en amerikansk præsident." Berlingske skriver også i deres analyse af midtvejsvalget i USA, at resultatet ikke vender op og ned på den økonomiske politik, men at der alligevel er udsigt til justeringer. En aggressiv anvendelse af nationale sikkerhedshensyn i handelskonflikter kan medføre, at kongressen ved lov tilføjer sig selv til processen. Det er noget der vil komme i spil, hvis der ikke opnås en handelsaftale med EU og straftold på biler igen kommer på dagsordenen. I en analyse af USA's midtvejsvalg skriver Børsen blandt andet, at det bør have EU's fulde opmærksomhed, hvis Demokraterne politisk kan afpresse Trump til ikke at begynde nye handelskrige. Mange EU-virksomheder har nemlig mere på spil i handelskrigen end amerikanerne, fordi EU's eksportandel til Kina er større end USA's. Hvem i Europa der bliver ramt afhænger af, om man er i en sektor, som kineserne vil vende sig imod, hvis flere døre i USA lukkes, eller om afsætningen til Kina falder med det økonomiske tidevand.”
Kilder: Berlingske, s. 34, 9; Børsen, s. 22-23

Institutionelle anliggender: Danske fiskere er bekymrede
Flere af dagens aviser skriver, at danske fiskere er bekymrede over de nye fiskekvoter til Nordsøen, som EU-Kommissionen kommer med onsdag. Der lægges op til en markant større kvote på blandt andet jomfruhummer, som man vil øge kvoten på med 65 procent. Danmarks Fiskeriforening synes, at det næsten er 'for positivt'. "Vi synes, man måske godt kan udvise lidt større forsigtighed omkring kvotefastsættelsen. Vi vil hellere have større stabilitet, end vi vil have disse meget store udsving," siger Kenn Skau Fischer, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening. Overordnet er kommissionens udspil positivt. Mange af de arter, som har stor betydning for dansk fiskeri, er ikke omfattet af forslaget. Det gælder torsk, kuller og sej.
Kilder: B.T.metro Danmark, s 18; B.T.metro København, s 16; Børsen, s 20; Jyllands-Posten, s. 7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Debat om næste kommissionsformand: Konservative i EU holder den gode stemning
Altinget skriver om kapløbet mellem den tidligere finske statsminister, Alexander Stubb, og den tyske EU-parlamentariker fra CSU, Manfred Weber, om at blive den næste formand for EU-Kommissionen, når posten bliver ledig efter Jean-Claude Juncker. Før det kan blive virkelighed, skal en af dem dog først vælges som den konservative partifamilie EPP's spidskandidat. De to spidskandidater debatterede migrationskrise, sikkerhed og EU's fremtid på den konservative partikongress i onsdags. Debatten virkede som et forsøg på at vise sammenhold i EPP - selv blandt de to dystende kandidater, der holdt fast i ikke at erklære sig dybt uenige med hinanden under seancen. I Jyllands-Posten kan man læse, at Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, allerede har valgt side. Hans valg falder på Manfred Weber. "Jeg har lært ham godt at kende, og jeg føler, at han har nogle gode holdninger til EU og Europas fremtidige udvikling. Han kommer fra Tyskland, som er Danmarks største samhandelspartner. Og han har støttet danske synspunkter, eksempelvis da Bendt Bendtsen i Europa-Parlamentet kæmpede for den danske realkredit. Der var Weber med til at sikre opbakningen i EPP-gruppen," siger Poulsen. Jyllands-Posten skriver også, at Europas liberale parti, ALDE, senere på ugen holder kongress i Lissabon. Her kan et af Danmarks medlemmer, konkurrencekommissær Margrethe Vestagers (R) mulighed for at komme i betragtning til kommissærtopjobbet blive påvirket af kongressens udfald.
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 12

Migration: Østrig advarer om 20.000 migranter på vej ind i EU
Jyllands-Posten skriver, at Østrig nu advarer om, at 20.000 migranter nu er på vej til EU. En større gruppe migranter har taget ophold i Bosnien, hvor de op til flere gange har forsøgt at bryde gennem grænsen til EU-landet Kroatien. Østrigs regering advarer nu om, at mindst 20.000 migranter kan bryde gennem grænsen. Ifølge Østrigs indenrigsministerium "er det ikke længere familier, der kommer, og der er næsten ingen kvinder imellem." Da EU skulle dæmme op for migranttilstrømningen i 2015, var et af de centrale værktøjer en lukning af Balkanruten i samarbejde med blandt andet Bosnien. Kroatien har en stor interesse i at vise, at de kan bevogte den ydre grænse, da landet presser på for at blive medlem af det grænsefri Schengen-samarbejde, som de endnu ikke er optaget i. Under et EU-topmøde i september diskuterede stats- og regeringschefer blandt andet et forslag om at øge det europæiske grænseagentur Frontex's styrke til 10.000 mand. Her udtalte Kroatiens premierminister Andrej Plenkovic: "Hvad angår Frontex-styrker, der skal udstationeres i det sydøstlige Europa, så mener vi, at de skal placeres på den ydre grænse i lande, hvor gennemtrængningen er større. Hvad angår vores evner, så er de meget stærke og gode, og jeg kan ikke se, at kroatisk politi har brug for yderligere assistance."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Konkurrence: Vestager næsten klar til et nyt angreb på Google
Politiken skriver, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestagers tredje sag mod Google er på trapperne. Det gælder denne gang selskabets AdSense, som har en central rolle i den digitale reklameverden. Vestager beskylder Google for at forhindre virksomheder, der bruger AdSense i deres markedsføring i også at bruge konkurrerende tjenester. Sagen er den tredje i rækken mod Google, som i sommer fik en bøde på over 30 milliarder kroner, fordi de ulovligt tvinger producenter af mobiltelefoner til at installere googles apps på Android-styresystemet.
Kilde: Politiken, s. 11

Konkurrence: EU: Disneys køb af Fox er o.k.
Politiken skriver, at Europa-Kommissionen har godkendt Disneys opkøb af Fox Studio og deres tv-kanaler. Dermed er Disneys opkøb kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed. EU-Kommissionen har dog det forbehold, at Disney skal sælge deres del af de faktakanaler, de kontrollerer i Europa. Uden dette forbehold vil opkøbet af Fox blive annulleret. Disney har allerede accepteret forbeholdet.
Kilde: Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: Eksiliranere sigtet for at støtte blodig terror
Politiken skriver i dag, at iranske oppositionsfolk fra Ringsted er sigtet for støtte til terror i Iran. Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet tre iranske medlemmer af oppositionsgruppen ASMLA for at "have hyldet gerningsmændene bag angrebet 22. september i Iran." De sigtede er den samme gruppe personer, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) var udpeget som mål for et hævnattentat fra iranske agenter. Attentatplanerne har internationalt ført til en paradoksal og besværlig situation for Danmark. Drabsplanerne blev nemlig afsløret på et meget ubelejligt tidspunkt, imens EU og USA er på alvorlig kollisionskurs omkring den internationale aftale med Iran, som skal forhindre landet i at udvikle atomvåben. Indtil videre har opgøret mellem Teheran og København været holdt på et plan med hjemsendelse af ambassadører og andre små protester. Imens arbejder danske diplomater på at finde frem til en fælles EU-holdning og protest over drabsplanerne, uden det går ud over den store atomaftale.
Kilde: Politiken, s. 8

Finansielle anliggender: DF: Vi vil ikke betale for svage sydeuropæiske banker
I et debatindlæg på Altinget skriver Dennis Flydtkjær, skatteordfører i Dansk Folkeparti (DF), blandt andet: "Det er nok gået de færrestes næse forbi, at de danske skattemyndigheder er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner. Siden hen er det så kommet frem, at også Tyskland og Frankrig er blevet snydt for henholdsvis 237,2 milliarder og 127 milliarder kroner. Det kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørig fra politisk side. Men løsningen på den omfattende svindel med udbytteskat er altså ikke dansk medlemskab af EU's bankunion, som statsminister Lars Løkke Rasmussen peger på. [...] For det første, så vil banksamarbejdet efter Dansk Folkepartis opfattelse betyde, at der afgives suverænitet til at en overnational myndighed i form af den Europæiske Centralbank (ECB). Herefter vil det nemlig være ECB og ikke Finanstilsynet, der via en myndighedsafgørelse kan lukke danske banker og realkreditinstitutter. Noget, der vel at mærke ikke vil stille Danmark bedre i bekæmpelsen af svindel - tværtimod! Det europæiske banktilsyn har nemlig kun en brøkdel af det danske Finanstilsyns muskler. I det europæiske banktilsyn er de således 190 medarbejdere til at kontrollere aktiver for 42.900 milliarder euro. [...] Går vi med i bankunionen, så risikerer vi altså at hænge på regningen for at redde svage sydeuropæiske banker. Ud fra en helt klassisk cost-benefit-analyse giver det ganske enkelt ikke mening, at vi fra dansk side tilslutter os bankunionen. Den eneste grund jeg kan se til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen nu bringer bankunionen i spil, er et håb om, at svindelskandalerne kan legitimere endnu et unødvendigt EU-organ."
Kilde: Altinget

Konkurrence: Uden digital skat undermineres tilliden til skattesystemet
I et debatindlæg i Børsen skriver EU-ordfører Peter Hummelgaard (S), blandt andet: "Det er en smule trist at opleve Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, skyde forslaget om en ny skat for digitale virksomheder ned. En skat, som ellers skal sikre en mere fair konkurrence mellem forskellige typer af virksomheder. I dag tjener tech-giganter som Facebook og Google kassen på forbrugere i Europa. Det afspejler sig bare ikke i deres skattebetalinger. En EU-rapport kom sidste år frem til, at de to selskaber kun betaler henholdsvis 0,03 og 0,82 procent i skat af deres overskud i EU-landene. Altså langt, langt mindre, end hvad almindelige virksomheder skal betale af deres overskud. [...] Intet af det forholder Jacob Ravn sig til. I stedet går han i gang med en tvivlsom motivforskning af, hvorfor den franske økonomi- og finansminister, Bruno Le Maire, ønsker at stramme reglerne for de store virksomheder. Det bliver kun mere uforståeligt, når man tænker på, at det er Dansk Erhvervs egne medlemsvirksomheder, der vil blive udsat for en uhørt uretfærdig konkurrence, når Amazon kommer til Danmark. Og desværre er den danske finansminister, Kristian Jensen (V), på samme bagstræberiske linje som Jacob Ravn. Skulder ved skulder står de med EU's hjemsted for skatteundgåelse, Irland og Luxembourg."
Kilde: Børsen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Hjort: Interventionsstyrke er ikke begyndelsen på en Europa-hær
Altinget skriver i dag om det nye multilaterale forsvarssamarbejde European Intervention Initiative, der blev dannet i juli af 11 europæiske lande med Frankrig i spidsen. Danmarks forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), forsikrer, at det ikke er et forsøg på at etablere en europæisk hær. "Det her er ikke begyndelsen på en Europa-hær. Det er der slet ikke basis for. Spektret for, hvad man kan beskæftige sig med, går lige fra at se på behovet i Sahel-regionen til at se på, hvad man kan gøre for at etablere et fælles samarbejde, hvis der kommer altødelæggende orkaner i Caribien," forklarer han. Foruden Danmark blev Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Belgien, Portugal, Estland og Holland fundet egnede til at komme med i European Intervention Initiative. Og på mødet i Paris onsdag blev også Finland indlemmet i klubben. "Det er alle sammen lande, som har en historik for at deltage i internationale sammenhænge, og som har relativt hurtige beslutningsprocesser, når behovet opstår," siger Frederiksen.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Danmark på vej ud af samarbejde mod hvidvask og narkokriminalitet
På Altinget kan man i dag læse, at Danmark er på vej ud af EU-samarbejdet mod hvidvask og narkokriminalitet. Danmark mister nemlig sin plads i samarbejdet mellem europæiske anklagemyndigheder om grænseoverskridende kriminalitet på grund af retsforbeholdet. Regeringen håber dog på, at Danmark kan få en særaftale. Danmark vil ryge ud af samarbejdet, når de nye regler træder i kraft om et års tid. Ifølge kilder i centraladministrationen vil der allerede denne uge komme en officiel forespørgsel fra Justitsministeriet til EU-Kommissionen om at igangsætte forhandlinger om fortsat dansk tilknytning til det såkaldte Eurojust.
Kilde: Altinget