Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 9. januar

Tophistorier

Islamisk Stat får ny luft med Iran-krisen
Politiken skriver i dagens avis, at statsministeren kalder det en midlertidig løsning, når Danmark flytter cirka 100 soldater ud af Irak og til Kuwait. ”Vi føler os stærkt forpligtede i forhold til at løfte vores opgaver for koalitionen, men på baggrund af den aktuelle sikkerhedssituation har vi besluttet at overflytte en række af de soldater, der er på Al-Asad-basen, til Kuwait,” sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag eftermiddag. Kristeligt Dagblad skriver, at mange års kamp mod terrororganisationen IS risikerer alvorlige tilbageslag grundet konflikten mellem USA og Iran. Iran bombede natten til i går to baser i Irak med mindst 12 ballistiske missiler. Det skete som hævn for USAs drab på generalmajor Qassem Soleimani. På Al-Asad-basen, som er den ene af baserne, er den vestlige koalition placeret, og herunder 133 danske soldater. Det forlyder, at ingen kom til skade ved angrebene, men den danske regering har besluttet midlertidigt at flytte omkring 100 soldater fra Irak til Kuwait. I morgen mødes EU's udenrigsministre for at drøfte situationen og et af de centrale temaer vil nok blive spørgsmålet om konflikten mellem USA og Iran har skabt et magttomrum, som har givet Islamisk Stat ny luft. I går aftes dansk tid holdt den amerikanske præsident, Donald Trump pressemøde, hvor han lagde op til forsoning med Iran og til samarbejde, men det står fortsat uklart, hvordan den invitation vil blive modtaget. Kristeligt Dagblad bringer et interview med Efraim Halevy, som er tidligere chef for den israelske efterretningstjeneste Mossad siger han blandt andet: “Jeg mener ikke, at Israel kan udslettes. At kalde Iran for en eksistentiel trussel er ikke bare uansvarligt. Det er det værste, du kan fortælle befolkningen. Og din fjende, for den sags skyld. Du overbeviser fjenden om, at de har muligheden for at udslette dig. Vi havde en eksistentiel trussel i uafhængighedskrigen i 1948, da vores naboer angreb os. Men at bruge begrebet eksistentiel trussel i dag? “. Han fortsætter: “Det kan godt være, at Iran har formuleret sig i ekstreme vendinger og truer Israel. Men udover angrebet på de saudiarabiske oliefelter har Iran ikke optrappet konflikten. Det viser et sofistikeret handlingsmønster, som vi ikke hidtil har tilskrevet Iran. Vi har en tendens til at udstille iranerne som gangstere. Og det er de også, nogle af dem. Men analyseevnen og strategien i Iran er langt mere avanceret og sofistikeret, end vi har lyst til at indrømme.” I et debatinterview om konsekvenserne af den tilspidsede situation siger Per Stig Møller, Konservative i Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Strategisk vil det her betyde, at Mellemøsten går ind i en ny fase af konflikt. Hidtil har der været tale om nålestiksoperationer fra Irans side, og hvis der ikke har været en 'clear and present danger' (en klar og aktuel trussel, red.) inden bombardementet, så er det alle disse nålestik, Donald Trump er blevet træt af. Han vil jo ikke ligne sin forgænger, Barack Obama. Bill Clinton reagerede også i 1990'erne på alle Iraks overtrædelser af alle de aftaler, der blev indgået. Der smed han også bomber ind i Irak. Og selve det med at presse Iran er ikke en helt ny strategi. Allerede i 1995 vedtog det amerikanske senat, at Iran og Irak skulle inddæmmes. Så det er en konflikt, de har haft øjnene på i 25 år.” Til spørgsmålet om hvad Danmark skal gøre, siger Per Stig Møller: “Når Europa har en politik og USA en anden, er Danmark nødt til at være en del af den europæiske politik. Særlige danske initiativer vil ikke have nogen gang på jord. Det handler om at påvirke EU's udenrigsministermøde i morgen fredag, så man undgår, at situationen bliver endnu værre. Man må prøve at få et ordentligt forhold til Irans regering og at fastholde så meget af Iran-aftalen, som man kan. Det var en dårlig aftale, men den er bedre end ingenting. Iranerne vil sige, at Europa er for svagt. EU skal på den anden side heller ikke bevæge sig så langt væk fra USA, at man yderligere fremmer de transatlantiske konflikter, som ligger og ulmer. Det er ikke Iran, der kommer og hjælper os, hvis vi får et problem med Rusland. Vi skal passe på ikke at komme med udtalelser, der kan blive opfattet som antiamerikanske. Vi skal også selv tænke flere træk frem”. Information skriver i sin leder ligeledes om situationen: ”Der var gode grunde til at være dybt ængstelig i timerne, inden Iran effektuerede sin hævn mod USA tirsdag aften for likvideringen i sidste uge af generalmajor Qassem Suleimani. Det lå inden for sandsynlighedens grænser, at Irans religiøse leder, Ali Khamenei, i vrede over tabet af sin nærmeste rådgiver og under et voldsomt folkeligt pres ville ty til en spektakulær blodhævn mod 'Den Store Satan'. […] Verden bør derfor ånde lettet op over den kendsgerning, at ingen mistede livet på to amerikanske baser i Irak, der blev ramt tirsdag aften af flere dusin ballistiske missiler affyret fra Iran. Klogeligt valgte præsident Trump onsdag at reagere besindigt og afmålt. I sin tv-tale undlod han at tale om en amerikansk hævnaktion for det iranske missilangreb. […] I stedet vil USA's sanktioner blive skærpet, men i Trumps formulering lød det faktisk, som om formålet med en optrappet økonomisk blokade af Iran bliver at tvinge præstestyret til forhandlingsbordet. Han opfordrede EU, Kina og Rusland til at lægge pres på Teheran i håb om at genstarte forhandlingerne om en ny og revideret atomaftale. […] Kilder i USA's forsvarsministerium sagde onsdag, at de tidligt havde fået varsel om angrebet fra militære satellitter og dermed tid til at advare bemandingen på de to baser. Samtidig oplyste den irakiske regering, at den var blevet forhåndsorienteret og viderebragte budskabet om det forestående angreb til USA. […] En bet for USA er tillige Irans opsigelse af atomaftalen, som iranerne med opbakning fra EU mere eller mindre har levet op til, siden USA opsagde den i 2018.” Erik Høgh-Sørensen, medlem af regionsrådet og DF's hovedbestyrelse skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: “Ifølge Venstres Jakob Ellemann-Jensen har USA brudt de internationale spilleregler ved at likvidere den iranske topterrorist Qassem Soleimani. Nej, vi bør tværtimod takke USA og bremse EU's og det officielle Danmarks medløberi over for præstestyret. Udenrigsminister Jeppe Kofods handelsaftale med Iran er nemlig intet andet end et knæfald for Irans ambitioner om at få atomraketter.”
Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 23; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5, 11; Politiken, s. 5 (09.01.2020)

Prioritede historier

Klar besked fra EU-bossen til Boris Johnson: Vi kan ikke nå at blive enige om alt inden 2021
Flere af dagens aviser skriver, at såfremt Storbritannien som forventet forlader EU med udgangen af januar, så har parterne blot 11 måneder til at indgå en aftale om det fremtidige forhold. Det mener EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er for kort tid til at lande en omfattende aftale. Hun var onsdag i London og mødes med premierminister Boris Johnson. ”Forlænger man ikke overgangsperioden efter 2020, så kan man ikke forvente at blive enig om alle aspekter af vores partnerskab. Vi bliver nødt til at prioritere,” sagde Ursula von der Leyen i London ifølge Politiken. Forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU kan ikke indledes før Storbritannien formelt er blevet et tredjeland. Ursula von der Leyen understreger, at briterne vil være tvunget til at holde fast i mange af de samme regler, som de har nu som medlem af EU, da det ellers ikke er muligt at bevare et nært forhold. ”Uden lige spilleregler på miljø, arbejde, skat og statsstøtte kan man ikke opretholde adgang af høj kvalitet til verdens største indre marked”, lød det blandt andet fra Ursula von der Leyen.
Børsen, s. 22; Politiken, s. 8; Ekstra Bladet, s. 24 (09.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Ingen bør skamme sig over at holde lang barsel
I en kommentar i Berlingske skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder blandt andet: ”Kvinder, som gerne vil holde lang barsel, har fået både EU, et flertal i Folketinget og et stort set samlet erhvervsliv imod sig. Det er trange tider for det frie valg. Den øremærkede barsel til mænd er på vej. Der var faktisk allerede flertal i 2011, men Helle Thorning-Schmidt ville ikke, da det kom til stykket. Nu har vi igen en socialdemokratisk regering, og med en ny EU-afgørelse i hånden vil modet nok række denne gang. […] Så er der samfundsargumentet. Vi skal have fædrebarsel for samfundets skyld, for det vil gavne samfundsøkonomien, hvis flere kvinder arbejder mere og til højere løn. Det er jo fuldstændig korrekt. Allerbedst for økonomien ville det naturligvis være, hvis samtlige børn blev placeret i højeffektive døgninstitutioner, så begge forældre kunne arbejde derudad. […] Fortalerne for øremærket barsel har sådan set også ret i, at når nu samfundet betaler for barslen, kan samfundet også mene noget om, hvordan barslen skal afholdes. Det er den ubehagelige bagside af velfærdssamfundet: Borgernes økonomi er filtret tæt ind i hinandens, fordi omfordelingen er så massiv fra os alle sammen til os alle sammen, og derfor kan vi mene en masse om hinandens livsstil. Det er billigere for mig, hvis du lever sundt, arbejder meget og undlader at holde lang barsel.”
Berlingske, s. 27 (09.01.2020)

Det digitale indre marked

USA truer Frankrig med hævnafgift på champagne
Politiken skriver, at grundet den særskat på digitale giganter, som den franske regering indførte i fjor, for at sætte ind mod store teknologivirksomheder, så truer USA med at indføre toldsatser helt op til 100 procent på franske varer såsom champagne, ost, porcelæn og håndtasker. Da de digitale giganter primært er amerikanske, så anser den amerikanske regering særskatten som en diskrimination mod virksomheder i USA. ”Vi vil se på alle muligheder, hvis USA indfører toldsatser eller andet. EU-Kommissionen står sammen med Frankrig og alle andre medlemsstater, der ønsker at benytte sig af deres suveræne ret til at indføre digital skat på virksomheder på en fair måde”, siger Phil Hogan, EU's handelskommissær, ifølge The Financial Times. I flere år har digitale giganter benyttet sig af muligheden for at flytte rundt på profitter mellem EU-lande. I øjeblikket arbejdes der på en global løsning i handelsorganisationen OECD, men hvis disse forhandlinger ikke bærer frugt inden udgangen af 2020, så vil EU genoplive forsøget på at indføre en fælles digital særskat.
Politiken, s. 2 (09.01.2020)

Finansielle anliggender

Langvarig stagnation truer USA og Europa
Børsen bringer en artikel, hvor Janet Yellen, den tidligere Fed-chef, Mario Draghi, tidligere chef for Den Europæiske Centralbank og Larry Summers, den tidligere amerikanske finansminister har forsøgt at give et svar på om USA og Europa ender i japansk lavvækst med lave renter og truende deflation? “Der er risiko for, at euroområdet bliver japanificeret. Makroøkonomisk politik kan forhindre det. Men tiden er ikke uendelig,” siger Maria Draghi blandt andet.
Børsen, s. 22-23 (09.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

Kampen mod tortur har lidt alvorlige tilbageslag
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Rasmus Grue Christensen, direktør i Dignity, Dansk institut mod tortur: ”Det absolutte forbud mod tortur skrider flere steder i verden. Fortsætter udviklingen her i 2020, risikerer vi, at flere regimer vil anse tortur for at være et legitimt middel til at undertrykke og kontrollere deres modstandere. […] 2019 blev året, hvor Trump - som med egne ord ”elsker waterboarding” - kørte Marshall Billingslea i stilling som kandidat til posten som viceudenrigsminister for menneskerettigheder. Billingslea er blandt andet blevet kritiseret for sin støtte til brug af tortur og anden umenneskelig behandling. Det er ikke svært at forestille sig, at repressive regimer vil have endog meget svært ved at tage det alvorligt, hvis en mand som Billingslea skal belære dem om tortur og menneskerettigheder. Her hjælper det heller ikke, at Trump har meldt USA ud af FN's Menneskerettighedsråd. […] Flere internationale organisationer har beskrevet, hvordan flygtninge og migranter bliver voldtaget, brændemærket med cigaretter og afpresset. Ifølge Danwatch er Danmark tilmed EU's tredjestørste bidragsyder til Libyens migrantsystem, og det er under al kritik, at danske skattekroner ukritisk understøtter dette migrantsystem. […] EU har desuden vedtaget en ny politik om ”en torturfri verden”. Her understreger EU sin uforbeholdne modstand mod tortur og sender en appel til alle lande om at overholde forbuddet mod tortur - også i forbindelse med terrorbekæmpelse, migration og menneskehandel.” Politikens leder skriver ligeledes om menneskerettigheder: “Torturkomiteens kritik er beskæmmende for os. […] Rapporten er en sønderlemmende kritik af Danmark. Ifølge komiteen krænker vores land menneskerettighederne og driver et udlændingecenter, der er et af de allerværste I EU. Selv om de afviste asylansøgere i Ellebæk ikke er kriminelle, indespærrer Danmark dem i et center, som ifølge delegationslederen er meget værre end et fængsel. […] Justitsminister Nick Hækkerup (S) skammer sig ikke det mindste og erklærer direkte, at kritikken ikke får regeringen til at ville ændre væsentligt på forholdene. “De skal rejse ud af landet, og det her er et skub i ryggen”, lød justitsministerens iskolde kommentar. Et ekko af tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun udtalte sig om Ellebæk sidste år. […] Men som delegationslederen, Hans Wolff, udtalte, er det argument ikke i orden. Det er “populistisk og uforeneligt med menneskerettighederne”, som han udtrykte det, og det er uværdigt for Danmark, at de politisk ansvarlige bruger det. Vel er der tale om mennesker, der ikke har fået asyl og derfor grundlæggende ikke har en fremtid i Danmark. Og vel er der – som Politikens serie i juledagene viste - et helt reelt problem med asylansøgere, der går under jorden i EU.”
Politiken, s. 1; Kristeligt Dagblad, s. 11 (09.01.2020)

Institutionelle anliggender

Venstre-politiker skubber EU-start
Når briterne ventes at træde ud af EU i slutningen af januar, så bliver det 14. danske medlem af EU-Parlamentet Linea Søgaard-Lidell, Venstre. Hun er højgravid og derfor indleder hun sin valgperiode med at holde barsel i cirka tre måneder indtil slut april. Dog får hun først udløst sit mandat, når Storbritannien forlader EU-systemet.
Børsen, s. 18 (09.01.2020)

Klima

Embedsmænd advarer: Ny klimaviden kan gøre det sværere at nå EU-mål
Altinget skriver, at en advarsel fra embedsmænd i en intern orientering til fødevareminister Mogens Jensen (S) i slutningen af oktober lød, at det kan gøre det sværere for Danmark at nå EUs klimamål frem mod 2030 med ny viden om CO2-udledning fra danske lavbundsjorde. Det er seniorforsker Steen Gyldenkærne ved DCE under Aarhus Universitet, som i et notat til ministeriet i oktober har rejst problematikken om den lavere udledning fra lavbundsjordene, som har betydning for de danske klimarabatter. Til Altinget forklarer han: “Det tyder på, at en ny emissionsfaktor kan få ret store konsekvenser for den danske EU-reduktionsforpligtelse i ikke-kvotesektoren. Alt andet lige skal Folketinget sandsynligvis til at finde reduktioner et andet sted i ikke-kvotesektoren”.
Altinget (09.01.2020)

Klimaindsats kræver ny økonomisk forskning
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator blandt andet: “I den kommende weekend samles 300 af landets kloge hoveder I Nationaløkonomisk Forening for bl.a. at drøfte økonomers bidrag til klimadebatten. Udgangspunktet er stærkt. Økonomer er gode til at analysere de store sammenhænge mellem global økonomi, befolkningsvækst og CO2-udledninger. […] Brugen af denne værktøjskasse med brændstofafgifter og EU's system med omsættelige CO2-kvoter har bidraget væsentligt til, at CO2-udledningerne er lavere i Europa end i USA. […] Også for en række andre store vækstøkonomier har OECD opgjort, at omfanget af subsidier til fossil energi er mere end halveret siden toppunktet i 2013. Bortset fra De Radikales nytårsstævne forekommer det, at økonomers råd efterspørges mindre af klimainteresserede i de rige lande.”
Børsen, s. 4 (09.01.2020)

Kommuner under pres for grønnere indkøb
Børsen og Altinget skriver, at når det offentlige køber ind, så fylder klima og miljø for lidt og prisen for meget. Sådan lyder kritikken fra virksomheder. I en ny strategi forventer Kommunernes Landsforening at opprioritere grønne hensyn. “Jeg kan i hvert fald godt genkende, at der er stor forskel på, hvor stor bevidsthed der er i forhold til værdien af grønne indkøb, og hvor stor politisk bevågenhed, det har i de forskellige kommuner,” siger Thomas Kastrup-Larsen, Socialdemokratiet, der er borgmester i Aalborg Kommune og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg ifølge Børsen. Dansk Industri (DI) ønsker et fælles og forpligtende mål om, at 80 procent af alle offentlige vareindkøb skal være bæredygtige i 2025. “Vi kan se, at potentialet ligger der. Så skal vi bare have sat noget fart på,” siger Kent Damsgaard, direktør, DI. DI har defineret seks kriterier for, hvornår indkøb kan siges at være bæredygtige. De skal blandt andet leve op til EU's grønne indkøbskriterier og ser på totaløkonomi i stedet for kun indkøbspris.
Børsen, s. 18-19; Altinget (09.01.2020)

Omdan overskydende grøn elektricitet til brintbrændstof i stedet for at eksportere det
I et debatindlæg i Information skriver Jens-Ole Koch, pensioneret geolog følgende: ”Før vi laver store investeringer i at eksportere vores overskudselektricitet fra vindmøller, bør vi undersøge mulighederne for at bruge det til at producere brint i stedet. Det er nemlig potentielt både et billigere og mere bæredygtigt alternativ. I disse tider, hvor det er gået op for de fleste, at klimaet er under forandring, er der to store energipolitiske projekter om vores fælles infrastruktur under opsejling. […] Brintproduktionen er for tiden allerede i fuld gang med HyBalance-projektet i Hobro. Projektet er et EU-støttet forskningsprojekt med seks partnere, der administreres af Energinet. Den nybyggede brintfabrik består af elektrolyseanlæg, transformeranlæg, kompressoranlæg samt et anlæg til påfyldning og distribution af brinten via flasker og tanklastbiler. Opførelsen af produktionsanlægget blev påbegyndt i 2016 og indviet den 3. september 2018 og forventes at kunne producere cirka 230 kubikmeter brint om dagen. Det svarer til at holde mindst 1.000 brintbiler kørende. […] Yderligere 200 brintbusser skal indsættes på de danske veje gennem det EU-støttede H2BusEuropeprojekt - de første kommer også i 2020. […] Gennem et stort EU-projekt kaldet Hydrogen Mobility Europe med mere end 40 partnere fra ni lande samles teknisk viden fra transport-, energi- og brintsektorerne, og antallet af brintbiler forventes at stige med 1.400, mens antallet af brinttankstationer vil stige med 47 i de næste år. […] Desuden får det europæiske innovationsprojekt Flagships EU-støtte til konstruktionen af to brintdrevne skibe, der skal indsættes i henholdsvis Lyon og Stavanger og ventes at være klar til indsættelse i 2021.”
Information, s. 14-15 (09.01.2020)

Vi skal stoppe klimakampens gullaschbaroner
I et debatindlæg i Politiken skriver Christel Schaldemose, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet blandt andet: ”Der skal være sikkerhed for, at privates klimatilkøb ender med klimatiltag. Det vil jeg gå til EU-Kommissionen for at sikre. Det uregulerede marked for klimakreditter sender penge fra klimabevidste virksomheder og borgere direkte i lommen på svindlere. […] I de 14 år jeg har siddet I Europa-Parlamentet, har jeg arbejdet for, at danskerne og europæerne skal kunne stole på de produkter og ydelser, de køber. Det skal selvfølgelig også gælde for klimakompensation. Kapital og investeringer er afgørende for den grønne omstilling. Derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at investeringerne fra klimakompensation ender, hvor de skal. […] Derfor vil jeg tage fat I EU-Kommissionen for i første omgang at gøre den opmærksom på problemet og dernæst at sikre, at den arbejder mod et strengere reguleret marked for klimakreditter. Det er mit håb, at Kommissionen vil arbejde for et globalt register over klimakreditter, som kan sikre, at den samme CO2-reduktion ikke sælges flere gange, og at den faktisk bliver til virkelighed. […] Hvis EU-Kommissionen gerne vil have, at Europa går forrest i klimakampen, så skal vi også gå forrest og skabe verdens mest gennemskuelige klimakreditmarked.”
Politiken, s. 7 (09.01.2020)

Retlige anliggender

Kirkelige byggesager sættes på pause
Kristeligt Dagblad skriver, at en EU-dom har betydet, at alle nye sager om byggeri og restaurering af kirker ikke kan behandles før efter den 1. maj. Problemet og grunden til at alle sager er sat på standby er, at der mangler at blive fundet nye kongelige bygningsinspektører. Det er de arkitekter, som på vegne af staten fører tilsyn med fredede og værdifulde bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen var egentlig i gang med at finde de arkitekter, som skulle tage over fra denne måned, men de måtte annullere processen grundet nye retningslinjer fra EU. Nu er målet at have kontrakterne med de nye bygningsinspektører på plads den 1. maj.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (09.01.2020)

Sikkerhedspolitik

Stormagtspillet om Libyen optrappes, mens krigsherre har erobret strategisk havneby
Jyllands-Posten skriver, at krigsherren Khalifa Haftars tropper tirsdag erobrede den strategisk vigtige havneby Sirte. For at styrke den FN-støttede regering i Tripoli i kampen mod Haftar har Tyrkiet sendt de første tropper afsted til Libyen. Tripoli har siden april været under militær belejring af Haftars tropper og mens det meste af verdens opmærksomhed er rettet mod Iran, så eskalerer krisen i Libyen mellem krigsherren Khalifa Haftar og den FN-støttede regering i hovedstaden Tripoli. EU's udenrigsrepræsentant Josep Borrell samt udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien oplevede tirsdag på egen krop at udviklingen i Libyen i disse dage er voldsomt dramatisk. De skulle have været til møde med lederen af GNA-regeringen i Tripoli, Fayez al-Sarraj, men turen måtte aflyses i sidste øjeblik på grund af den eskalerende trusselsituation. Mødet blev i stedet holdt i Bruxelles, hvor Borrell onsdag mødtes med Fayez al-Sarraj forud for et ekstraordinært EU-udenrigsministermøde om kriserne i både Libyen og Irak på fredag. ”Vi står måske foran et afgørende vendepunkt. Situationen i Libyen er meget farlig,” lød det fra Josep Borell.
Jyllands-Posten, s. 14 (09.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
9. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark