Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. juli 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 9. juli

Tophistorier

EU lancerer storstilet plan for grøn hydrogen
EU-Kommissionen præsenterede onsdag sin energistrategi, der skal hjælpe Europa på vej mod klimaneutralitet i 2050. ” Der skal blandt andet satses på brint. Det er afgørende for vores grønne aftale. Det er nødvendigt. Det vil føre os på vej mod klimaneutralitet, sagde EU's klimakommissær, Frans Timmermans ifølge flere aviser. Politiken skriver, at EU-Kommissionen har vurderet, at ren brint vil kunne dække 24 procent af verdens energibehov inden 2050 og sektoren skønnes at kunne skabe en million arbejdspladser, mens potentialet for salg vurderes til 630 mia. euro årligt. ”Den nye brintteknologi kan blive en vækstmotor,” siger Timmermans. Børsen skriver, at i Dansk Energi er viceadministrerende direktør Anders Stouge begejstret og kalder de to udspil “opsigtsvækkende”. “Der lægges op til en stor satsning på en ny energikilde, som har et megapotentiale,” siger han og uddyber: “Kommissionen tænder et klart lys i fyrtårnet, men kampen slutter ikke her. Nu skal vi vise, at vi også kan føre det ud i livet. Nu skal der bores ned i det konkrete, så vi får en vej at betræde - og helst en motorvej.” Også i Ørsted og Danfoss er man tilfredse med de nye udspil.

For første gang i mange uger giver Frans Timmermans et personligt interview til Børsen og seks europæiske medier. “Det er blevet nemmere, fordi vi ikke har noget valg. Før krisen kunne man sige: Ok jeg ved, at jeg kommer til at investere og omstrukturere min virksomhed, men jeg kan godt vente lidt, mens jeg har overskud, og der er vækst. Den tid er forbi,” siger han. Han kalder den nuværende krise en “stresstest for alle” og advarer om, at der bliver brug for en “omfattende omstrukturering” af EU's økonomier: “Måske undervurderer vi faktisk, hvad der bliver brug for. Vi kommer til at gå igennem en meget vanskelig tid, det skal vi ikke tage fejl af. Men det betyder, at vi er nødt til at træffe nogle valg.” Kommissæren tilføjer, at han har oplevet “bred konsensus” om at genopbygge et mere grønt, digitalt og robust Europa. “I de første måneder af krisen hørte jeg ofte: Fint med jeres klimaplan, men nu har vi andre prioriteter. Det hører jeg ikke mere. For nu begynder vi at kunne se, hvor dybt behovet for reform og omstrukturering egentlig er. Vi får kun dette ene skud. Så vi skal gøre det rigtigt,” siger han og afslutter med eftertryk: “Det er skræmmende, fordi det bliver en meget svær tid. Men det er også spændende, fordi vi får en mulighed for at sætte kursen mod en bæredygtig fremtid.”

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Med to nye udspil og masser af store ambitioner gør den erfarne klimakommissær Frans Timmermans, hvad han kan for at lægge pres på Danmark og Europas sparebande forud for et afgørende topmøde i Bruxelles næste fredag. På topmødet skal den danske statsminister og hendes EU-kolleger mødes personligt for første gang siden februar. De står i en helt ekstraordinær situation, og det store spørgsmål er nu, om de også vil være klar til at indgå et ekstraordinært kompromis. Hvis alt går, som de håber i Kommissionens ledelse, så slutter topmødet med en aftale om et nyt budget og en gigantisk genopretningsfond - men også med klare krav om, hvad pengene skal bruges til: At bygge et mere grønt, digitalt og robust Europa. […] EU-præsidenten Charles Michel ventes i denne uge at fremlægge et nyt kompromisforslag. Men skal man tro de seneste rygter fra Michels rækker, så er der ikke nogen stor bevægelse på vej mod sparebanden, hverken når det gælder fondens størrelse eller lån versus støtte. Spørgsmålet er så, hvad de ellers kan få. Et mindre budget er et varmt ønske, men strider direkte mod østeuropæiske krav. Og her melder Timmermans sig så med nye lokkende klimaprojekter, perfekt timet med topmødedatoen. Kan Danmark, Sverige, Holland og Østrig vælge at gå efter reformkrav og klimainvesteringer som deres pris for overgivelse? I den danske klimaindustri krydser de fingrene.”
Børsen, s. 1, 16-17; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2 (09.07.2020)

Prioritede historier

EU-formandskab: Angela Merkel vil lede Europa ud af krisen
Forbundskansler Angela Merkel var i Bruxelles i går for at præsentere Tysklands planer for EU-formandskabet de næste seks måneder. ”Europæisk solidaritet er ikke bare en menneskelig gestus. Det er en bæredygtig investering. Europæisk sammenhold er ikke bare politisk påbudt, det er noget, som virkelig kan betale sig. Det vil være en ledetråd i vores formandskab,” sagde Merkel ifølge flere aviser. Merkel understregede, at første skridt på vejen til at få Europa ud af krisen er at blive enige om en omfattende genopretningsfond og det næste syvårige budget denne sommer. ”Det er vores fælles mål at nå til enighed hurtigst muligt. Ingen kommer ud af den her krise på egen hånd. Vi har ikke råd til at spilde tiden, det vil kun ramme de svageste,” sagde hun ifølge Politiken. Den tyske kansler nævner også en række andre prioriteter for Tyskland det næste halvår. Tyskland vil sætte europæisk ungdomsarbejde på dagsordenen, da den sociale dimension ifølge Merkel er lige så vigtig som den økonomiske. Klimaforandringer er også en vigtig prioritet for Tyskland. ”Vi skal virkelig forpligte os til at opnå vores mål. Der er nogle udledninger, der skal mindskes frem mod 2030 for at nå mål om klimaneutralitet i 2050. Europa skal tage førertrøjen på. Derfor skal målene forankres i en klimabeskyttelseslov,” sagde Merkel ifølge Politiken.
Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 14; Politiken, s. 4 (09.07.2020)

Finansielle anliggender

ECB vil spendere milliarder på grøn omstilling
Christine Lagarde, præsidenten for Den Europæiske Centralbank, har åbnet op for, at centralbankens 2,8 bio. euro store opkøbsprogram kan bruges til at nå grønne målsætninger i kampen mod klimaforandringer. Det skriver Financial Times ifølge Jyllands-Posten. ”Jeg vil undersøge alle tilgængelige muligheder for at bekæmpe klimaforandringer. (...) Det er noget, jeg har stærke holdninger til,” siger Christine Lagarde i et interview med det britiske erhvervsmedie. Derudover ønsker Christine Lagarde på samme tid at undersøge muligheden for at ændre dele af bankens tiltag i kampen mod klimaforandringer. ”ECB er nødt til at gennemse alle forretningsområder og operationer, vi beskæftiger os med, for at tackle klimaforandringer, og i sidste ende må pengene tale deres sprog,” siger hun. Når det kommer til opkøb af obligationer, har flere centralbanker diskuteret muligheden for at inkludere mål om grøn omstilling. Bank of England vil se på tiltag efter coronakrisen, men den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har endnu ikke udmeldt noget konkret. I interviewet siger Christine Lagarde også, at ECB's opkøbsprogram har været effektivt og med til at berolige markedet betydeligt, men hun mener samtidig, at genopretningen efter krisen er præget af usikkerhed.
Jyllands-Posten, s. 11 (09.07.2020)

Institutionelle anliggender

Hold på hat og briller ude i sommerlandet
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Der er ikke feriestemning på den globale scene. USA er som altid på mange måder i centrum, hvor en presset præsident Trump udgør en særlig faktor. Også grænsestridigheder, topmøder og nye sikkerhedslove er på dagsordenen. […] Lige nu lever Europa i sin egen lille boble af smittekontrol, hvor det går fremad trods lokale udbrud og nedlukninger. Udsigterne for årets samlede økonomiske aktivitet bliver dog fortsat nedrevideret - i denne uge kom EU-Kommissionen med sit dystre syn på de økonomiske udsigter. Samtidig går det i store dele af verden den forkerte vej med smitteudbredelsen. Her er ti forhold, som kan blive særligt afgørende i de kommende ferieuger. 1. USAs smitteudbrud. 2. Mere amerikansk stimulans. 3. Donald Trumps handelskrig med Kina. 4. Hongkongs nye sikkerhedslov. 5. EU-topmøde om budget og investeringer. 6. Brexit igen igen. 7. Storbritanniens smitteudbrud. 8. Coronasmitte i udviklingslande. 9. Kold krig mellem Kina og Indien. 10. Aktiemarkedet tester nye højder.”
Berlingske, s. 8-9 (09.07.2020)

Mine nætter med Merkel
Information bringer en kommentar af korrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: ”Er Merkel og Tyskland ved at smelte sammen psykisk? Og er det derfor, jeg drømmer om hende om natten? Muttis nye styrke føles i hvert fald pludselig sælsomt betryggende i coronakrisen og Europas vaklende tilstand. […] Fremtidsutopierne er det stadig småt med, men Merkel har vundet opbakning og politisk slagkraft. I nødens stund smeder hun pludselig progressiv europapolitik med Macron. Og det er nu tydeligt, at hendes tilbageholdende stil har fået hende til at se svagere ud, end hun er. […] Den toneangivende politolog Herfried Münkler har hævdet, at ”vi snart vil kigge længselsfuldt tilbage på en tid, hvor Merkel var Europas førende politiker”. Hans rationale: Ingen kan som Merkel både virke som en autoritet, stille sig selv i baggrunden og udligne interesserne som ”fleksibel magtudligner” i så komplekst et system som et EU med 27 lande. Når Merkel abdicerer, vil det derfor få endnu større konsekvenser i Bruxelles end i Berlin, mener Münkler - også selv om næsten en tredjedel af CDU-vælgerne agter at skride fra det retningsforvirrede parti sammen med Merkel. Det er voldsomme forventninger til Merkel, uanset hvor meget et splittet EU for tiden presses sammen af det geopolitiske tryk udefra. Men jeg må krybe til korset og tilføje et lille 'men' til al den Merkel-kritik, jeg har bedrevet over årene: I coronakrisen og Europas vaklende tilstand er det sælsomt betryggende, at Mutti findes.”
Information, s. 2 (09.07.2020)

Supereuropæernes populistiske hævntogt
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Daniel Fabricius, dansk-ungarer, cand.merc., som blandt andet skriver: ”Coronakrisen har belyst to hjørner af kriser i Den Europæiske Union. I det ene hjørne fremstilles supereuropæernes reelle intention med kritik af lande som Ungarn. Det har ikke noget med lov og orden at gøre. Det er politisk. Men det skal jeg nok vende tilbage til. I det andet hjørne står et postbrexit-EU, som vil lave om på tidligere præcedens og begynde med at stifte fælles gæld og opkræve fælles skatter. En stærk stemme uden for den fælles møntfod har forladt unionen, og det kommer lande som Danmark, der ikke deltager i euroen, i allerhøjeste grad til at mærke. I virkeligheden er disse to hjørner ikke særligt forskellige. Humlen i det hele er nemlig ens: Skal EU fortsætte sin integration og ende ud som en europæisk superstat, eller skal vi tilbage til et mellemstatsligt samarbejde af forskellige nationalstater? […] I Ungarn ser man gerne et EU, som er forankret i sine kristne rødder, da man mener, at det binder os sammen. Man ser ligeså et mellemstatsligt EU. Modsat er et liberalt og humanistisk EU. Ja, faktisk et Europas Forenede Stater. I hvert fald en retning for mere og mere integration. Storbritanniens exit kommer til at udstille disse to lejre, da den mellemstatslige lejr nu har mistet den sidste skakbrik, der fraholdt Bruxelles til at sætte dem i skakmat. Tyskland og Frankrig, genopretningsfond, fælles gæld, fælles skat, lige pludselig en stor superstat. Medlemslandene skal helst ikke bestemme, ligesom ungarerne ikke skal bestemme, hvorvidt man må have juridisk kønsskifte eller ej. Det er nærmest en fundamental menneskeret, som Venstre-ordføreren fortalte det i Folketinget.”
Jyllands-Posten, s. 19 (09.07.2020)

Interne anliggender

Et skelsættende præsidentvalg i Polen
I en risikovurdering skriver Jeppe Skårhøj, senioranalytiker, EKF, blandt andet: ”Udfaldet af det polske præsidentvalgs anden runde på søndag vil blandt andet få betydning for landets fremtidige forhold til EU, energiforsyning og domstolenes uafhængighed. […] Den politiske og juridiske usikkerhed har en række udenlandske virksomheder fået at føle de seneste år. Et amerikansk energiselskab måtte måbende se til, at regeringen underkendte landets højesteret og modsatte sig, at selskabet fik en tilkendt erstatning på 700 mio. dollars for kontraktbrud fra to statsejede polske energiselskaber. Den danske virksomhed Terma måtte ligeledes for nylig indkassere et uventet nederlag ved en polsk appelret, som har kostet virksomheden et tab på 134 mio. kr. Terma havde anlagt en sag om kontraktbrud mod det polske forsvarsministerium. Den udvikling bekymrer i stigende grad udenlandske investorer og EU-venlige polakker. De frygter, at det regerende PiS-parti med sin konfrontationskurs kan bringe Polen endnu mere i miskredit hos EU og dermed bremse de seneste års økonomiske fremgang. Den frygt er blevet yderligere udtalt i lyset af coronakrisen. Derfor er der stor spænding om udfaldet af præsidentvalget på søndag mellem præsident Andrzej Duda og Rafael Trzaskowski fra partiet Civic Platform.”
Jyllands-Posten, s. 13 (09.07.2020)

Først kom coronaen. Nu kræver EU, at italienerne begynder at betale skat
Hvert år går den italienske statskasse glip af over 1.250 milliarder kroner på grund af sort arbejde og skattesnyd og det er penge som kunne stabilisere landets økonomi og være en stødpude overfor fremtidige kriser. Politiken er taget til den syditalienske by Napoli for at forstå problemet. Italien er det land i Europa, som er hårdest ramt af coronakrisen og derfor står landet til at få den største del af kagen, når EU's genopretningspakke skal deles ud. Men EU kræver, at Italien bliver bedre til at inddrive skat og komme sort arbejde til livs og for at få frigivet EU-midlerne. Derfor skal den italienske regering præsentere en overbevisende plan for, hvordan den vil investere pengene, så der bliver skabt vækst.”
Politiken, s. 8 (09.07.2020)

Metal: Danmark skal skifte EU-kurs
Fagforbundet Dansk Metal opfordrer statsminister Mette Frederiksen til at skifte EU's sparebande ud med den tysk-franske investeringslinje. ”Selv om det har været rigtig hårdt i mange lande, specielt de sydeuropæiske, ser det all in all ud, som om Europa kommer nemmere gennem krisen end for eksempel USA. Og at vi ikke får nær det samme antal smittede og døde. Før coronaen var vi bagud på forskning, innovation og investeringer i ny teknologi. Det er vi nødt til at se, om vi kan indhente nu. Det kræver, at der kommer noget mere økonomi til EU. At vi kommer ind på en offensiv dagsorden, hvor vi investerer nogle penge,” siger Metals forbundsformand Claus Jensen til Politiken og fortsætter: ”Overordnet set mener jeg, at vi skal gå med tyskerne og franskmændene. Og så skal vi være dem, som også er med til at målrette det, hvis der skal komme flere penge i EU-budgettet.”
Politiken, s. 1, 4 (09.07.2020)

Satser man på at udvinde råstoffer, vil Grønland fortsætte med at være på Støtten
Information bringer en kommentar af Erik Jensen, Niels Henrik Hooge, Mariane Paviasen og Hans Pedersen, henholdvis talsmand for URANI NAAMIK (Uran nej tak) i Nuuk, medlem af NOAH Friends of the Earth Denmark, forkvinde for URANI NAAMIK i Narsaq og biolog i VedvarendeEnergi. De skriver blandt andet: ”Udvinding af råstoffer er ikke vejen til økonomisk selvstændighed for Grønland, for minedrift vil stille sig på tværs af udviklingen for erhverv som fødevareproduktion og turisme. De grønlandske ministre manipulerer offentligheden. […] Derfor anbefaler vi, at Grønland, Færøerne og Danmark i samarbejde med EU udvikler en strategi for Arktis, der tager sigte på at frede så meget af området som muligt. Vi foreslår også, at den grønlandske befolkning bliver fuldt kompenseret økonomisk i den udstrækning, Grønland giver afkald på råstofudvinding. For EU (og selv for Danmark) vil pengene kun være et greb i lommen. Endelig påpeger vi, at en sådan strategi er fuldt forenelig med det ønske om selvstændighed, man finder hos mange af de grønlandske partier.”
Information, s. 16 (09.07.2020)

Klima

Danmark kritiseres for ikke at kemiteste sine vandløb
Bæredygtigt Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at undersøge søer og vandløb for kemiske stoffer, som EU's vandrammedirektiv fra år 2000 kræver. Bæredygtigt Landbrug har tidligere i år henvendt sig til EU's miljøkommisær Claudia Olazabal for at få bekræftet, at medlemslandene har pligt til at teste vandområderne for både økologisk kvalitet og for kemiske stoffer. I svaret fra kommissærens kontor fremgår det, at Danmark fortsat kun måler 1,5 procent af sit overfladevand for kemi - 98,5 procent af det er ”ukendt”, hvilket er en klar bundrekord blandt de 25 EU-lande, der er indberettet data fra. På samrådet den 25. juni erkendte miljøminister Lea Wermelin (S) problemet og hun nu vil imødekomme kritikken, som EU-Kommissionen har fremsat i årevis. ”Derfor har jeg sat gang i en strategi for miljøfremmede og miljøfarlige stoffer i vores vandmiljø, hvor vi har lavet grænseværdier for en række stoffer og kommer til at måle for dem derude. Den strategi er en imødekommelse af den kritik, vi har fået fra EU-Kommissionen,” sagde Lea Wermelin. Grunden til, at Danmark efter så mange år stadig ikke lever op til EU-direktivet, kan være økonomisk begrundet. Direktør for Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, nævner, at hvis Danmark eksempelvis skulle teste i samme omfang som Holland, ville det kræve 1400 prøvesteder, og hver prøve koster typisk 100.000 kroner, hvilket vil være en årlig omkostning på 1,4 milliarder kroner.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (09.07.2020)

Konkurrence

Kineserne køber op i Italien, mens EU leder efter nye våben
I det nordlige Italien har de vænnet sig til kinesiske opkøb, men på EU-niveau er bekymringen, at Kina ikke spiller efter europæiske regler. Derfor vil konkurrencekommissær Margrethe Vestager lave nogle nye regler, skriver Jyllands-Posten. Problemet for EU og europæisk erhvervsliv er, at med kinesisk statsstøtte i ryggen kan kinesiske investorer ofte udmanøvrere europæiske konkurrenter med simple fingerknips. EU har ikke værktøjer til at kontrollere statsstøtten, når det gælder aktører uden for Europa. I slutningen i juni lancerede konkurrencekommissær Margrethe Vestager en hvidbog med forslag til, hvordan hun selv skal have bedre våben til at tage kampen op med den kinesiske, ofte skjulte, statsstøtte. ”Europas økonomi er åben og tæt knyttet til resten af verdensøkonomien. Hvis dette skal forblive en styrke, må vi være på vagt. Det er derfor, vi har brug for de rigtige værktøjer til at sikre, at udenlandske subsidier ikke forvrider vores markeder, ligesom vi gør med de nationale subsidier. Det indre marked er nøglen til Europas velstand, og det fungerer kun godt, hvis der er lige konkurrence,” sagde Margrethe Vestager. De seneste tal fra EU-kommissionen viser, at der i 2018 fra Kina blev opkøbt for en værdi af 59 mia. euro i EU, mens 175 mia. euro blev investeret den anden vej. Alicia Garcia Herrerro følger fra sin post i Hongkong udviklingen for blandt andet tænketanken Bruegel. ”Kina er ikke en markedsøkonomi, så det respekterer ikke den europæiske model med fri konkurrence. For Kina handler det om en strategi om at blive verdens stærkeste inden for udvalgte sektorer. Og hvordan skal Europa kontrollere det?” spørger hun og svarer selv: ”Man er nødt til at kræve, at kinesiske aktører selv dokumenterer, hvordan de er støttet. Hvis de ikke følger de europæiske markedsregler, må EU lukke døren for dem. Ikke fordi vi ikke kan lide Kina eller kineserne, men fordi konkurrencen reelt er truet i nogle sektorer.”
Jyllands-Posten, s. 10-11 (09.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Baggrund: Storpolitikken har indhentet færinger – som kan blive tvunget til at vælge side
En omfattende analyse af de nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) netop har afleveret til Udenrigsministeriet, viser, at stormagternes aktuelle militarisering af Arktis har placeret Færøerne i et strategisk epicenter på aksen mellem Grønland, Island og Storbritannien, hvor økonomiske interesser i Rusland kan kollidere med USAs militære interesser. Det skriver Berlingske. ”Færøerne har oplevet en stigende interesse fra amerikanske, russiske og kinesiske myndigheder og virksomheder. Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har allerede besøgt Færøerne adskillige gange i løbet af sin embedsperiode, hvilket står i skarp kontrast til, hvad Færøerne har været vant til fra skiftende amerikanske ambassadører,” lyder det i den nye Arktisanalyse fra DIIS. Det storpolitiske fokus har placeret Færøerne i et dilemma, som langt hen ad vejen handler om fisk. Fiskeri er Færøernes vigtigste erhverv og står for 95 procent af den samlede færøske eksport og Rusland er den største aftager af færøsk fisk, påpeger forskerne i analysen fra DIIS. ”Ruslands, Kinas og USAs voksende fokus på Nordatlanten og på Arktis betyder imidlertid, at den klassiske sikkerhedspolitik presser sig på. Færøerne skal håndtere et nybrud, hvor økonomiske interesser i at handle med Rusland og Kina samt sikkerhedspolitiske interesser i et godt forhold til USA og NATO ikke peger i samme retning,” lyder det i analysen.
Berlingske, s. 17 (09.07.2020)

Imperiet lukker: Giv os et andet USA
I Signatur i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Er Joe Biden en udvikler eller en afvikler? Kan et USA, der har mistet flere menneskeliv på et halvt år med pandemi end ved syv årtiers krigsførelse over den ganske klode, stadig kaldes en supermagt? Hvornår viser ledelsen i Washington, at den formår at tage vare på egne borgere i en national nødsituation? […] Nutidens amerikanske techgiganter råder over redskaber, som formår at overvåge milliardstore befolkninger - tilmed på en måde, så de lever i forestillingen om, at alt dette sker med deres frie vilje. Først for relativt nylig har EU fattet, at Europas borgere er en del af en forretningsmodel, der i sin kerne handler om at kontrollere og udnytte individer. […] Huaweis ekspansion og Kinas ambitiøse infrastrukturprojekt, Belt and Road, repræsenterer den eneste magtfaktor på kloden, der har styrke til at modsætte sig amerikansk dominans. Det er derfor, vi hører danske folketingspolitikere som f.eks. den konservative Naser Khader tale i hysteriske vendinger om, at Kina er på vej til at etablere et verdensherredømme. Hvilket er demagogi og nonsens. Se dog på Japan, Sydkorea og Taiwan, der alle nyder solid amerikansk militær beskyttelse i Kinas nærområde. Men de frabeder sig alle tre at blive gidsler i en konfrontation mellem Kina og USA. Vejen frem for Europa er at gøre som i Sydøstasien: at balancere mellem giganterne og forhindre en mere vidtgående konfrontation.”
Politiken, s. 9 (09.07.2020)

Udenrigspolitik

Danskere skal være på vagt i Hongkong: Kinas nye lov kan ramme alle
Udenrigsministeriet har ændret rejsevejledningen til Hongkong med en advarsel til danskerne: ”Personer, der er bosiddende i Hongkong, eller der rejser til Hongkong, kan blive anholdt, hvis de mistænkes for aktiviteter, herunder aktiviteter på sociale medier, i eller uden for Hongkong, der anses for at true Hongkongs nationale sikkerhed. Straffen kan være fængsel på livstid. Der er i den forbindelse risiko for udlevering til Fastlandskina,” står der i den nye rejsevejledning. Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, bakker op om Udenrigsministeriets opdatering. ”Vi skal jo sikre os, at vores statsborgere ikke kommer i klemme i de nye autoritære redskaber, Kina har fået. EU skal på banen nu og ikke i morgen. Vi skal ud med den største stortromme, der findes, og presse Kina til, at det her skal laves om. Den nye lov er ikke bare et angreb på folk i Hongkong, men på os alle sammen,” siger han til Berlingske. Udenrigsordfører for de Konservative Naser Khader (K) frygter dog, at EU i lige præcis denne sammenhæng kan vise sig at være ”impotent”. ”Der er desværre flere EU-lande, der er i lommen på Kina, og så bliver det svært at tale med én stemme. Men vi er nødt til at handle, måske i samarbejde med USA, Canada og resten af den frie verden, for Kina afprøver også vores grænser,” siger Khader.
Berlingske, s. 6 (09.07.2020)

Kina truer sig til magt, men frygter selv at blive opfattet som fjende
Information bringer en kronik af Bertel Heurlin, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Kinas fremfærd i Hongkong, landets truende adfærd over for regeringer verden over og dets aktiviteter i Afrika truer USA og dets allierede. Men amerikanerne og kineserne er afhængige af hinanden - og Kina har ingen interesse i at blive opfattet som fjende. […] Kina optræder bevidst eller ubevidst truende over for visse lande for at opnå politiske gevinster og støtte til sin politik. Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har direkte opfordret til at reagere heftigt på, hvad der anses som udefrakommende urimelige og anstødene anklager. Og den kinesiske udenrigstjeneste har i udvalgte lande værksat aggressive kampagner, hvor ambassadørerne optræder som 'ulvekrigere' opkaldt efter en populær kinesisk action serie. Her gælder det om at give diplomatiet en tyngde af indignation, vrede og trusler. […] Kina ved, at USA fortsat er den eneste supermagt, og at USA's økonomiske, militære og sikkerhedspolitiske tilstedeværelse i verden er helt og fuldt Kina overlegen. Til gengæld ved Kina også, at de selv står økonomisk stærkt i verden og ikke mindst i Asien. Men ikke sikkerhedspolitisk. Kina er i Asien omgivet af lutter strategiske fjender - bortset fra Nordkorea. Det er forholdet mellem økonomi og sikkerhedspolitik, der kommer til at afgøre, om USA opnår succes med at få en global antikinesisk kampagne til at fungere. Forsøget har allerede fået Kina til at overveje, om de skal stikke piben ind. Landet har atter indset, at det er negativt at blive betragtet som fjende.”
Information, s. 14-15 (09.07.2020)

Vi er midt i en kold krig mellem USA og Kina
Politiken bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, professor i Europæiske Studier ved Oxford University. Han skriver blandt andet: ”Lad os sige det, som det er: Der udspiller sig en ny koldkrig mellem Kina og USA. Coronakrisen har blot skærpet fjendskabet. Man kan nærmest ikke nævne lande i Afrika eller Latinamerika, hvor de to supermagter ikke står over for hinanden som rivaler. […] Vi bør trække en klar og tydelig streg i sandet, når det gælder emner som Taiwans sikkerhed, men lige så tydeligt bør vi vise, at vi fortsat er indstillet på at samarbejde med regeringen i Beijing. EU gør ret i at beskrive Kina som både partner og konkurrent og som et 'rivaliserende system'. […] I øjeblikket er den frie verden i vildrede om Kina. Styret i Beijing har alle muligheder for at dele og herske. I et officielt notat, der redegør for den amerikanske regerings nye strategi over for ”den anden supermagt”, hedder det, at den første målsætning med USA's politik er at gøre ”vores institutioner, alliancer og partnerskaber mere robuste”, men Donald Trump gør det modsatte. […] Nå ja, så var der lige en sidste ting. Jeg kalder dette en ny koldkrig, fordi min opgave som politisk skribent består i at kalde en spade for en spade. Det betyder ikke, at vestlige politikere gør klogt i at bruge en betegnelse, der har så negativ en klang. Kloge ledere siger ikke alt, hvad de ved.”
Politiken, s. 8 (09.07.2020)

Udvidelse

Tyrkiets adfærd må få konsekvenser
Politiken bringer en kommentar af Robert Ellis, Tyrkiet-Kommentator og medlem af Advisory Board, Vocal Europe i Bruxelles. Han skriver blandt andet: ”EU skal ikke bare kæmpe mod covid-19-pandemien og blive enig om en redningsfond. I den kommende uge skal EU tage stilling til en ny udfordring fra et kandidatland: Tyrkiet. Tyrkiet fik kandidatstatus på EU's topmøde i Helsinki i 1999, og optagelsesforhandlingerne begyndte i 2005. Men det varede ikke længe, før drømmen om EU-medlemskab bristede. I december 2006 besluttede EU's ministerråd at blokere for åbningen af otte forhandlingskapitler, da Tyrkiet nægtede at anerkende den cypriotiske republik, og sidenhen er forhandlingerne gået i stå. […] Erdogan har gjort det klart, at hvis man ikke har tilstrækkelig militær, politisk og økonomisk magt, er der ingen, der vil tage en alvorligt. Cyperns samarbejdspartnere, der borer efter gas, er blevet chikaneret af tyrkiske krigsskibe, og nu har tyrkiske boreskibe indledt operationer i Cyperns EEZ. USA, EU, Grækenland, Frankrig og Egypten har protesteret, og EU har indført symbolske sanktioner, men der mangler en effektiv respons. […] Kort fortalt minder den situation, som EU konfronteres med, om Kinas ekspansion i Det Sydkinesiske Hav. Tyrkiet gør endda krav på nogle græske øer, f.eks. Imia og Agathonisi. EU's udfordring ligger i, om unionen kan og vil bremse Tyrkiets aggression, da ikke bare Europas sydlige grænser, men også to medlemsstater er truet. […] Præsident Macron har udtalt, at det er hyklerisk at tale om Tyrkiets EU-medlemskab, og fordømt Tyrkiets rolle i Libyen som kriminel. I dag holder EU-Parlamentet en debat om stabilitet og sikkerhed i det østlige Middelhav og om Tyrkiets negative rolle, og næstfølgende mandag mødes EU's udenrigsministre på Frankrigs opfordring med kun ét emne på dagsordenen: Tyrkiet. Indtil videre har Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, som tidligere har plæderet for Tyrkiets EU-medlemskab, kun opfordret til ”en balanceret og proportionel tilgang i sagen”. […] Med baggrund i Folketingets støtte til FN's mission i Mali og Frankrigs operationer mod terrorisme i Sahel-området vil det være nærliggende for Danmark at støtte Frankrigs kamp mod Tyrkiets aggression i det østlige Middelhav.”
Politiken, s. 9 (09.07.2020)

Detaljer

Publikationsdato
9. juli 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark